Baggrund
Læsetid: 4 min.

Udsigt til snæver krigsgranskning

Store uenigheder blandt partierne bag forsvarsforliget betyder, at Danmark med al sandsynlighed ikke får nogen kritisk, uafhængig undersøgelse af krigen i Afghanistan
Bravo-kompagniet på patrulje i området nord for Gereshk. En af de fejl, dansk militær ifølge forsker Peter Viggo Jakobsen begik i Afghanistan, var, at soldaterne blev for længe i Helmand-provinsens såkaldte Green Zone.

Erik Refner

Indland
19. september 2014

Alt peger på, at der ikke kommer nogen større, kritisk undersøgelse af Danmarks 13 år lange krig i Afghanistan.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) bebudede i midten af august en undersøgelse af det danske engagement i krigen. Udmeldingen kom i kølvandet på sommerens debat om Danmarks krigsindsats, der ifølge den britiske sprogofficer og forfatter Mike Martin var »helt forfejlet«.

Martin Lidegaard afviste at lægge sig fast på, hvem der skulle stå bag undersøgelsen, før det var blevet drøftet med partierne i forsvarsforliget. Under det efterfølgende møde den 26. august var der imidlertid ifølge Informations oplysninger store uenigheder om, hvordan en sådan undersøgelse skulle gribes an.

Både Venstre og Dansk Folkeparti var og er stadig stærke modstandere af, at et hold udefrakommende eksperter gransker det politiske forspil til de danske soldaters udsendelse og samspillet mellem parlamentarikerne i Danmark og soldaterne i Afghanistan.

»Der var meget uenighed om, hvad der skulle undersøges, på det møde. Vi ønskede en kritisk analyse af hele indsatsen, men det er ikke mit indtryk, at den borgerlige fløj ønskede det,« siger Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF. Det bekræfter Søren Pind, Venstres udenrigsordfører.

»Vi ønsker et festskrift over den danske indsats i Afghanistan, ligesom når store personer i den akademiske verden opnår et eller andet,« siger han. Han tilføjer, at et sådant »festskrift« ikke nødvendigvis er ukritisk, men at Venstre ikke ønsker en »politisering«.

Martin Lidegaard stillede i går ikke op til interview, men sendte via sin presserådgiver et skriftligt svar.

»Mit indtryk er, at der på tværs af forligskredsen er et ønske om en erfaringsopsamling for at se, hvad vi kan lære til fremtidige indsatser, snarere end et stort kommissionsvæsen. Det tager vi med os i det videre arbejde,« lyder det fra udenrigsministeren.

Uviljen til en større, uafhængig undersøgelse eller en decideret kommission bekræftes af en række kilder med kendskab til sagen. Udenrigs- og Forsvarsministeriet arbejder derfor nu på et kompromis til forligskredsen, der tæller samtlige af Folketingets partier minus Enhedslisten.

»Der er selvfølgelig forskellige politiske ønsker,« konstaterer Martin Lidegaard.

Meningsløs undersøgelse

Derfor skal man ikke forvente, at regeringen nedsætter en større kommission, som den gjorde med Irak-kommissionen, siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. Den blev vedtaget af netop de partier til venstre for midten, der i 2003 stemte imod at gå ind i Irak.

»Det var en helt anden situation, som også svarer til, at selve Irakkrigen blev trumfet igennem med et meget snævert mandat«, siger Ole Wæver. »Hovedpartierne har stået utroligt meget sammen om Afghanistan, så jeg har svært ved at se, hvorfor man skulle skabe splid.«

Udenrigsministeren udelukkede allerede i august at sætte spørgsmålstegn ved, om »det var nødvendigt at gribe ind« – en diskussion, der før har splittet ministerens parti, Radikale Venstre.

Ole Wæver advarer dog om, at en undersøgelse af den 13 år lange krig kan blive så begrænset, at den bliver meningsløs.

»Jeg kan godt forstå, at man siger sådan,« siger han, men påpeger, at en undersøgelse bør afdække, hvad der undervejs var hensigten med den danske deltagelse, der i løbet af krigen havde mange forskellige overskrifter, herunder kampen mod terror, nedkæmpning af Taleban, at få piger i skole, træning af politistyrker og opbygning af en ny afghansk stat. Derfor er det ifølge professoren vigtigt, at undersøgelsen ikke bliver for snæver.

»Det er vigtigt, at man ikke laver et mandat, som helt blokerer for enhver diskussion af, hvad det er, vi har forsøgt at opnå. For så bliver det en meningsløs undersøgelse. Det (krigens skiftende hensigter, red.) var en del af problemet, og det er måske det vigtigste: Hvad er det, vi tror, vi kan gøre med krig?« siger professoren.

Delt højrefløj

Mens modstanden er stærkest hos Venstre og Dansk Folkeparti, er Liberal Alliance åben over for en mindre undersøgelse. Til gengæld er udenrigsordfører Mette Bock stærkt skeptisk over for større kommissioner, der »koster millioner« og har karakter af »politisk drilleri«, siger hun med henvisning til Irak-Kommissionen.

Mest positiv blandt højrefløjspartierne er de konservative, der tilmed ønsker en uvildig undersøgelse.

»Vi synes som udgangspunkt, at vi skal trække på nogen uden for centraladministrationen, i stedet for at man får et kig indefra. Det skylder vi dem, som har gjort en indsats, ikke mindst vores soldater,« siger Lars Barfoed, udenrigsordfører for de konservative.

Marie Krarup, forsvarsordfører for DF, kalder hele ideen om uvildighed for »fjollet«.

»Alle forskere har en holdning, selv om de ikke vil sige det. Så det vil blive et politisk indspark. Vi kan alle sammen finde nogle forskere, der er enige med os selv, og så kan vi jo lige så godt lade være,« siger hun.

Den manglende vilje skuffer den danske kaptajn Mads Silberg, der har været en af de stærkeste kritikere af engagementet i Afghanistan.

»Det er jo forfærdeligt, når man tænker på de udmeldinger, de konservative og Zenia Stampe (forsvarsordfører for R, red.) er kommet med om, at der skulle laves en ordentlig undersøgelse, så vi kunne lære af den krig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

...en samlet rapport om den danske krigsindsats vil bare være en masse varianter, der er styret af skiftende vilkår hvert halve år. Den fælles lære er ikke så stor. Der er ikke behov. Det er ikke relevant. (Forsvarschef Peter Bartram 18.08.12):

Hvorfor blev der skiftet strategi for hvert hold der kom derned? Fordi militærets terminologi go strategi var hentet fra den kolde krig 20 år forinden: "Forward Line for Enemy Front, Binding af fjenden... - men fjende var irregulær og bestemte hvornår der skulle kæmpes. Danskerne skiftede stregi hver gang et nyt hold kom derned, således at en oberst kunne afprøve sine teorier om krig mod en irregulær fjende.

Krigen i Afghanistan er blevet ført for at opnå en militær modernisering, teknisk og vidensmæssigt - Eksempelvis er joystick/computerstyrede våben blevet udviklet under Afghaninstankrigen ...og dronerne. Nato skulle have den samme realistiske militærtræning som russerne havde opnået 14 år tidligere.

Jeg er meget bevidst om vores tab. Dem, der er faldet i kamp. og dem, der er kommet hjem med ar på sjæl og legeme. Men det der står tilbage, er, at vi fagligt er rykket op i superligaen. (Forsvarschef Peter Bartram 20.07.13)

Israel har sit krigslaboratorium i Gaza og Nato sit i Afghanistan.

Anbefales kan: Dokumentaren "Forsøgslaboratoriet Palæstina". Gå til program oversigt for DR2:
Hvem skylder israelerne deres velstand og komfortable liv? Snarere end myterne om en særlig jødisk intelligens og Israels mirakeløkonomi peger instruktøren Yotam Feldman på en mindre omtalt og bekymrende årsag. Det israelske militærs kontrol over 3,7 millioner palæstinensere har i det sidste årti vist sig som en økonomisk guldgrube. Siden terroren i New York i 2001 har dusinvis af lande søgt efter metoder og teknologier til forebyggelse. De metoder, der er blevet brugt ved den militære indtrængen på Vestbredden, snigmord fra luften i Gaza og 24 timers overvågning af hele den palæstinensiske befolkning, er blevet en kæmpe eksportvare. Israelske generaler er blevet succesfulde entreprenører, og Israel er blevet verdens fjerdestørste eksportør af våben og militær know-how.

Søren List, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Rune Petersen, Jacob Jensen og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar

Mon ikke den politiske modvilje mod en uvildig undersøgelse bl.a. skyldes, at de fleste danske soldater faldt i Helmand-provinsen, der i dag beherskes af Taleban?

henrik hansen, lars abildgaard og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Tågeslør og vildledning.

Tænk hvis andre forbrydere havde de samme muligheder for at sløre deres kriminelle handlinger.

Også her er vore folkevalgte forgyldte.

Laust Persson, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Anne Eriksen, Rune Petersen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar

Hvis en undersøgelse blot fører til politisk drilleri, uden at der drages positive konsekvenser, kan det være det samme.
Derimod vil det være sundt at få afklaret forholdet mellem politiske beslutninger og faglig, militær indsats. Mon ikke folketingsmedlemmerne vil få en brat opvågning.
Måske er det derfor Lidegaard holder igen - tys tys !
Bills indlæg er uhyggelig læsning, og næsten et oplæg til et kommissorium.

Søren List, Bill Atkins og erling jensen anbefalede denne kommentar

Vrangvilligheden i forhold til en tilbundsgående, uafhængig undersøgelse skyldes formentlig at det vil være noget nær politisk selvmord at konfrontere sig selv med fakta: 42 unge danske mænd og kvinder er blevet dræbt. Endnu flere er blevet såret på sjæl og legeme. Og hvad har vi opnået? Tæt på ingenting. Afghanistan er stærkt på vej til tidligere tiders kaos og Taleban står lige så stærkt som før. I dag forekommer de højstemte tanker om fred, demokrati, ligestilling og udvikling som naive abstraktioner og derfor vil en tilbundsgående, uafhængig undersøgelse af den danske krigsindsats uværgeligt tvinge danske politikere op i den krog, hvor de er nødt til at indrømme, at 42 unge, danske mænd og kvinder blev dræbt til ingen verdens nytte. Hvem vil påtage sig det ansvar?

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, erling jensen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Rune Petersen, Jens Kofoed, Thomas Borghus, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, Niels Mosbak og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Gode betragtninger af Ole Wæver som burde være med i en undersøgelse, qua sine akademiske meritter.

I øvrigt er det meget sigende med den modstand som visse politikere har. Venstre vil ikke have en undersøgelse, fordi udsendelsen af soldater til Helmand foregik med hovedet under armen og imod anbefalingerne fra de britiske styrkers forkommando. Mon ikke visse indenrigspolitiske faktorer spillede en nøglerolle? Fx AFR's værdikamp og historierevisionisme i forhold til WWII? Og da tingene gik af helvede til i Irak, var der desperat behov for et andet narrativ i den-store-statsmands diskursen. Derfor Helmand.
Men helt ærligt - Søren Pind - et festskrift!? Det lyder usædvanligt disrespektfuldt, overfor alle de mennesker som har mistet livet i Afghanistan - danskere såvel som afghanere.

DF udstiller sin egen uvidenhed om, hvordan man bedriver forskning. Men i Marie Krarups tilfælde falder æblet ikke langt fra stammen.

Laust Persson, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Rune Petersen, lars abildgaard, Thomas Borghus og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar

Det er både BETÆNKELIGT og PÅFALDENDE hvis der fra politisk side - helt eller delvis - BLOKERES for undersøgelser - og det være sig om det er fra alle politikere eller fra "fløje" af politikere.
Det er IKKE politikernes opgave at skrive historie - men det er deres "skæbne" at blive "vejet på historiens vægt" - ellers må de holde sig fra politik...!!
"Aflysning" af en undersøgelse af krigen i Afghanistan ligner et forsøg på mørklægning... shame on them...!!

Rune Petersen, lars abildgaard, Jacob Jensen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

En uvildig undersøgelse vil gøre det vanskelige for politikerne at rode Danmark ind i USA's krigseventyr og forbrydelse i fremtiden.
Derfor kommer der ingen undersøgelse.

Niels Duus Nielsen, erling jensen, Lars B. Jensen, Jens Kofoed, Flemming Scheel Andersen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar

"...men påpeger, at en undersøgelse bør afdække, hvad der undervejs var hensigten med den danske deltagelse, der i løbet af krigen havde mange forskellige overskrifter,..." citeres det bl a i artiklen.

Det er vel et reelt problem al den stund , at de politikere, der stemte for indsatsen , kan have gjort det ud fra vidt forskellige synspunkter/holdninger. Nogen tænkte på at bekæmpe Taleban rent fysisk, nogen ville sikre kvinders ligestiling og adgang til uddannelse, nogen ønskede at skabe et demokrati o s v - og nogle af politikerne kan meget vel have haft alle hensynene med i deres tanker.

Hvis en større gruppe af mennesker ( f eks MF'ere) på demokratisk vis stemmer for et eller andet, så er det ingen lunde sikkert, at alle har det samme motiv til at stemme for - og dermed kan man næppe altid udnævne en bestemt årsag som grund til en demokratiske beslutning.

Forskerne er også mennesker, der skal tjene til det" daglige brød" på deres diverse institutter i konkurrence med andre forskere, konsulentfirmaer o s v - så de er kun interesserede i at få opgaver af denne art - uanset om det dybest set giver forskningsmæssig mening.

poul boie pedersen

Marie Krarup har denne ambition omkring en udredning.
»Alle forskere har en holdning, selv om de ikke vil sige det. Så det vil blive et politisk indspark. Vi kan alle sammen finde nogle forskere, der er enige med os selv, og så kan vi jo lige så godt lade være,« siger hun
Og den er da godt nok beskeden.
Skal man fremhæve fordele ved demokratiet, hører den kritiske debat og den deraf følgende selvransagelse til i den tunge evne. Vi har set mange eksempler på, at diverse diktaturer af hensyn til "ikke at tabe ansigt", hænger fast i forkerte beslutninger og at det koster en bondegård til skade for borgere og samfund, fordi der ikke rettes ind i tide
Vi har i Afghanistan til dato brugt ca. 20 milliarder kr., og lidt selverkendelse omkring nytteværdien af den slags midlers anvendelse bør da nærmest være en selvfølge for politikerne.
Dertil har vælgerne vel et udtalt krav på at kunne bedømme lødigheden af politikernes beslutninger til næste valg, hvis man da ønsker et oplyst demokrati.
Men ikke mindst væsentligt kunne sådanne erfaringer måske bruges i fremtidige lignende tilfælde. Og netop i disse dage står vi overfor en sådan beslutning omkring Islamisk Stat.
Det må da være tydeligt, at en indsats alene baseret på at bombe en fjende, vi ikke rigtigt ved hvem er, i fortiden har vist sig at være gødning på opblomstring af terrorisme, fordi den i flæng rammer uskyldige og nedbryder det samfund, som vi påstår at ønske at hjælpe. Dertil er det særdeles betænkeligt, at krigens egentlige årsag ofte dækker over skjulte stormagtsinteresser og resursekontrol, snarere end medfølelse med de stakkels indbyggere.
En ordentlig analyse skal derfor ikke primært hænge nogen ud, men give svaret på, hvordan en indgriben kan fungere konstruktivt og vinde freden også på sigt.

erling jensen, Torben Selch, Karsten Aaen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Vi har rigeligt med kommissioner og der ville ikke komme nogle guldkorn der.
Hvorfor ikke bare indrømme, at det var endnu en fejltagelse?
Lære af de undersøgelser, som foreligger fra andre lande og så holde snuden væk næste gang og nøjes med humanitær bistand.
Få de krigsgale til at stoppe med profileringen af lille Danmark som deltager i krig, når vi ikke har baggrund til det.
Og giv så de tolke, hvis der stadig er nogle af dem - som ønsker det - asyl. Det var en yderst pinlig historie.

erling jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Politisk er det forståeligt at de krigshungrende partier fra dengang ikke er særlig interesseret i en uvildig undersøgelse.

Når DFs Marie Krarup melder ud som hun gør har det jo forbindelse til partiets krigshunger dengang, og som Søren Espersen for nylig lod forstå i medierne, de han forsøgte sig med kontrafaktuel historieskrivning med ordene; "havde vi vidst dengang hvad vi ved i dag, havde vi aldrig stemt for deltagelsen i krigen"!(Jeg mener det var sådan han udtrykte sig)

Dette latterlige forsøg på frikendelse i nutiden af fortidens handling er både at pisse på vælgerne, som han har ladet vælge sig af til folketinget for DF, og får sin løn for af skatteborgerne, og nu lader forstå at han alligevel ikke var så meget klogere end alle andre,
- men et ganske almindeligt menneske.

Det værste er dog, at han direkte pisser på vore soldater såvel døde som lemlæstede, og dem med PTSD, der troende gik i krig for Danmarks sag i det fremmede, og "alle de fine floskler" som disse krigshungrende politikere havde klar dengang; "om at gøre en forskel"!

Over en bred kam i koalitionerne for såvel Irak, Afghanistan og Libyen svigtede politikerne deres egne soldater i marken, der var udsendt for demokratiets skyld, som det ypperste mål for koalitionspartnerne, - og så svigtede de soldaterne, via pengestrømmen til korruption i centraladministrationerne i både Irak og Afghanistan, hvor prisen for den falske loyalitet blev fodret med dollars til de mest korrupte, - og i total modstrid med demokratiet grundpiller og principper for opbygningen af demokrati.

I Libyen skulle freden sænke sig under paraplyen af beskyttende bombardementer, der skulle beskytte civilbefolkningen, - men er nu endt i blodig kaos mellem fraktioner der kæmper om magten, - ikke om demokratiet, men magten, og hvor civilbefolkningen lever i usikkerhed i da grundet disse fraktionskampe om magten, så demokratiet ingen reel chance har for at forankre sig.

- Jo, Danmark trænger til en uvildig undersøgelse af såvel de politiske temaer og krigens udvikling over en bred front, ligesom indsatsen herhjemmefra skal granskes, så der også bliver rykket lidt op i vore mannequin generaler.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ole Nielsen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er!

USAs rekord for brutale invasioner, omvæltning af demokratiske regeringer, det mest intime samarbejde med de værste diktaturer og indsættelse af disse, og besættelser af et væld af lande er ikke ny. Utallige lande rundt på kloden har mærket de katastrofale virkninger af USAs påståede forsøg på at "hjælpe" dem med at opnå amerikansk form for demokrati, om de ønskede det eller ej. Når først amerikanske ledere beslutter, at de har opnået, det de har sat sig for at erhverve, om de så drejer sig om oliereserver eller kontrol med dette, eller med at sikre lukrative handelsruter, eller at straffe et land, der har haft den frækhed frit at vælge en demokratisk, venstreorienteret regering, er der ingen nation, der kan stoppe dem. De vil altid kunne regne med støtte fra en dansk statsminister, om det er en Anders Fogh Rasmussen eller den nuværende kommer ud på et.

Efter 13 års morderisk, ødelæggende krig i Afghanistan, og som Danmark har deltaget i, har alle deltagende lande erkendt, at slaget er tabt. USA og Danmark et al. har ikke befriet Afghanistan, De har ikke genopbygget Afghanistan. De har ikke fjernet krigsherrerne fra magten, fået bugt med opiumproduktionen, etableret stærke demokratiske institutioner eller forbedret livsbetingelser for almindelige afghanske borgere. Taliban er stærkere end nogensinde; den centrale regering er en korrupt farce, og efter alle disse års krigsførelse ligger landet i ruiner. Det er sådan nederlag ser ud, for USA, for Danmark, og det er ikke just et scenarie, man ønsker oprullet i danske massemedier og at indvi danske skatteborgere i.

Danske politikere ved, at danskere uden tvivl ikke kan lide at høre om dette. De ønsker ikke at få fortalt, at 20 mia. kroner er spildte, at over 40 danske soldater har betalt den højeste pris, og at alle disse ressourcer, i form af mennesker og penge, kunne have gjort uendeligt meget større gavn inden for andre områder. Med en åben og fri debat vil danskere nå til en erkendelse af, at hverken våben eller propaganda vinder krige. Hvis det var tilfældet, ville de ikke have ført krig i Afghanistan i 13 år. Anden Verdenskrig varede i 5 år. De ville også få at vide, at krigen i Afghanistan begyndte som den ultimative krigsforbrydelse uden grønt lys fra Sikkerhedsrådet. Den blev påbegyndt d.7.10.2001 med amerikanske og britiske luftbombardementer, men blev først sanktioneret af Sikkerhedsrådet d.20.12.2001. To og en halv måneds krigsforbrydelse og ingen bliver stillet til ansvar eller er klar over denne væsentlige sammenhæng.

Som med Al Quaeda, er ISIS en bevægelse, der er skabt som en følge af amerikansk politik, som den udtænkes på de bonede gulve i Washington, et terrorinstrument, der har haft til formål at dele og erobre det olierige Mellemøsten og at modvirke Irans voksende indflydelse i regionen.

Den kendsgerning, at USA har en lang og afskyvækkende historie med støtte til terrorgrupperinger vil kun overraske dem, der kun ser nyheder og politiske "analyser", som den sælges i vestlige massemedier, og ignorerer historie.

CIA fandt først forbundsfæller i ekstremistisk Islam under den kolde krig. På den ene side så de Sovjetunionen og tredjeverdens nationalisme som den primære fjende, og som USA betragtede som et sovjetisk værktøj; på den anden side stod vestlige lande og militant, politisk Islam, som USA betragtede som en allieret i kampen mod Sovjetunionen.

Igennem 70'erne brugte CIA det muslimske broderskab i Egypten som en barriere til at forpurre sovjetisk ekspansion og for at hindre spredning af marxistisk ideologi blandt arabiske masser. USA støttede også åbenlyst Sarekat Islam mod Sukarno i Indonesien, ligesom de støttede Jamaat-e-Islami terrorgruppen mod Ali Bhutto i Pakistan. Sidst men ikke mindst er der Al Quaeda.

Det skal heller ikke begraves i Orwells Memory Hole, at CIA fødte Osama Bin Laden og ammede hans organisation igennem 80'erne. Robin Cook, tidl. udenrigsminister i UK, fortalte i Underhuset, at Al Quaeda utvivlsomt var et produkt af vestlige landes efterretningsorganer. Al Quaeda, som på arabisk betyder "databasen", var oprindeligt en computer database for tusindvis af islamiske ekstremister, som blev trænet af CIA og finansieret af Saudi-Arabien med det formål at bekæmpe russerne i Afghanistan.

Selv om amerikanske politikere påstår, at de er arge modstandere af muslimsk ekstremisme, støtter de den som et våben i deres udenrigspolitik, når det passer i deres kram. Deres forhold til Al Quaeda har altid været en had-kærlighedsaffære. Afhængigt af, om en speciel Al Quaeda terrorgruppe i en given region fremmer amerikanske interesser eller ej, vil udenrigsministeriet enten finansiere eller aggressivt bekæmpe de pågældende terrorgrupper. Det er på baggrund af denne virkelighed, som jeg meget kort har beskrevet i dette indlæg, at Danmark har valgt at deltage i krigen i Afghanistan.

Erling Jensen, cand. jur.

Bill Atkins, Ingrid Uma, Niels Duus Nielsen, Laust Persson, Anne Eriksen, Espen Bøgh, Ole Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde når forsvarschefen giver udtryk for, at indsatsen i Afghanistan har bragt DK op i superligaen hvad krig angår

Bill Atkins, Ole Nielsen, Laust Persson og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Bjarne Bisgaard.
Ja, svært at sige om man skal grine eller græde.
Forsvarstoppen og politikerne er fuldstændig skamløse hvad angår deres gerninger i Afghanistan.
Men at de lyver overfor sig selv, for at de kan holde sig selv ud er en ting.
Men at de vildleder og lyver overfor befolkningen er værre.
Heldigvis er der soldater på et lavere niveau end forsvarschefen som fortæller sandheden.

Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Marie Krarup har da helt ret. En kommission ville da bare være et forum for udveksling af forudfattede meninger. Hvorfor i alvide verden skulle man bruge så meget som én krone på det??

Erling Jensen

Dan amerikanske politik som du kritierer og fordømmer kaldes realpolitik.
Det kan ikke nytte at agere ud fra en bestemt ideologi, hvis verden er anderledes end ideologien konkluderer.
Både USA og andre stater skal nødvendigvis bruge den politik, der gavner landende mest.
Du burde læse Machiavellis bog "Il Principe".
USAs politik er ikke forbryderisk, hvis den kan gavne USA, - Hvis politiken undtagelsesvis ikke virker, er det ingen forbrydelse, men en fejl og da ingen er fuldkomne, vil det være meget forlangt, at USAs og Danmarks politikere skal være ufejlbarlige.

Jørn Boye
Cand. mask.

Thomas H. Pedersen

Jeg mener det er en god ide fordi vi har lært utroligt meget i Afghanistan og vi kan lære endnu mere.

Afghanistan (og tildels Irak) har fået Forsvaret ud af den kolde krig og vi er så småt, nu hvor vi er ude, på vej til at blive en moderne hær, hvis vi ikke får lavet en undersøgelse af hvad der gik godt og hvad der gik dårligt lærer vi intet af det.
Og med de sparerunder i forsvaret så er det alligevel ved at være lige meget.....

Og ud fra de andre kommentarer så tror jeg at hele Danmark har godt af at lære langt mere om Afghanistan og hvordan det forgik dernede da utrolig mange intet fatter om det men alligevel udtaler sig om det.... også i medierne..

Thomas H. Pedersen
Afghanistan Veteran x 2

Thomas H. Pedersen.
Det er faktisk ikke mit indtryk at soldaterne helt forstod, vad de indlod sig på, da de meldte sig frivilligt til at være soldater i en besættelseshær.
Et par enkelte officerer forstod dog tilsyneladende, hvor tåbelige, forbryderisk men helt ligegyldig den danske indsats var.

Jørn Boye

Du har en kommentar til mit indlæg om amerikansk udenrigspolitik, som jeg ikke synes skal stå uimodsagt. Den har i hele nationens historie i al sin ufattelige gru påført store dele af verden med alverdens rædsler.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at jeg ikke kunne være mere uenig i dine betragtninger. At kalde denne politik "realpolitik" er ikke en undskyldning for den mest kriminelle adfærd, verden har været vidne til, begået af den mest aggressive nation, historien kan fremvise. Denne adfærd er et dystert eksempel på den foragt for international ret, der er dybt integreret i det amerikanske politiske system, og paradoksalt, set i lyset af dets kolossale omfang, at det ikke erkendes af et bredt spektrum af meningsdannere, massemedier, meningmand og politikere i alle vestlige samfund eller endda oftest bliver taget for det modsatte - beskyttelse og kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder, ikke kun for amerikanske borgere, men for menneskeheden i sin helhed.

Disse forbrydelser er systematiske, har et kolossalt omfang. er officielt sanktionerede, og er som udgangspunkt designet til at dræbe og lemlæste millioner, (du læste rigtigt: millioner) af mennesker i hvilketsomhelst land eller område, som forekommer passende af den amerikanske regering og militær, der anvender det, som uomtvisteligt er den mest frygtede og magtfulde krigsmaskine, verden nogensiden har set.

Brugen af fjernkontrollerede droner, der dræber tusindvis af uskyldige mennesker; brugen af klyngebomber, radioaktive våben som forarmede uran granater, hvid fosforbomber og masseødelæggelsesvåben, der igennem de seneste 50 år har slået millioner af uskyldige mennesker ihjel; bevæbningen af dødspatruljer i lande som Østtimor, Argentina, Chile, Brasilien, El Salvador, Guatemala, Honduras, Colombia, Bolivia, Angola og Mozambique; omstyrtelse af demokratisk valgte regeringer, udbredt praksis med tortur, hvor waterboarding kan spores tilbage til USAs erobring og besættelse af Philippinerne i 1898-1902, som iøvrigt kostede mere end en halv million philippinere livet; indespærring af tusindvis af mennesker uden mulighed for domstolsprøvelse; dybt ulovlige operationer som CIAs Operation Phoenix under Vietnamkrigen, et program, der myrdede mellem 20.000 og 40.000 civile vietnamesere mellem 1967 og 1971 - alle disse handlinger, begået af USA i de seneste århundreder, sender et umiskendeligt signal til verden: USA er parat og villig til at anvende store arsenaler af DØD for at beskytte dets geostrategiske og finansielle interesser rundt omkring i verden.

Det er det, du kalder REALPOLITIK. For mig er det udtryk for den mest depraverede, perverterede moralopfattelse. At det uden tvivl ikke forstyrrer dit moralske kompas,må du gøre op med dig selv og din egen samvittighed.

At verdens førende krænker af international ret ustraffet kan begå disse monumentale forbrydelser er chokerende for alle rettænkende mennesker i resten af verden. Det ville kræve 69 mure på størrelse med Vietnam mindemuren i Washington over faldne amerikanere, (57.000) for at mindes de døde vietnamesere, cambodianere og laoter, (>4.000.000) som blev slagtet som følge af amerikansk REALPOLITIK. Denne krig alene er for evigt begravet i Orwells memory hole.

På alle parametre for beskrivelse af et gangstersyndikat er USA, gennem dets forbryderiske udenrigspolitik, verdens førende gangstersyndikat. Al Capone kan godt gå hjem og lægge sig. Som General Smedley Butler, marinekorpset, så rammende beskrev det i 1930'erne opererede han med sine kriminelle aktiviteter "kun" i tre områder i Chicago, hvor USA gjorde det samme på tre kontinenter. Hans bog: War is a Racket, er absolut læseværdig, hvis man ønsker et fordomsfrit billede af amerikanske udenrigspolitik, men jeg er meget overbevist om, at du ikke tilbører denne gruppe. Konsekvenserne af amerikanske forbrydelser for fremtiden af global politik kan kun beskrives som mareridtsagtig. En enestående foragt for efterlevelse af lov og ret og lighed for loven er dybt rodfæstet i amerikansk politik og intellektuelle kultur.

Erling Jensen, cand.jur.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ole Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Erling Jensen, du løber en åben dør ind. Jørn Boy er helt enig med dig, men som han siger: USAs politik er ikke forbryderisk, hvis den kan gavne USA, ...

...den slags kan der ikke argumenteres imod. Kun rystes på hovedet af...

henrik hansen, erling jensen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om, at USA vil gå over i historien, som det land der har flest menneskeliv og forbrydelser på samvittigheden.
Deres gerninger i de sidste hundrede år taget i betragtning.

Slår man op i Webster's Encyclopedic Unabridged Dictionary of the English Language, så lyder definitionen på realpolitik:

... political realism, esp. policy based on power rather than on ideals.

Bill Atkins

Jeg kan følge dig langt i din karakteristik af Jørn Boye, men jeg er alligevel så naiv, at jeg stadig tror på argumentets kraft. Jeg må dog erkende, at jeg må give Einstein ret, da han udtrykte følgende: "Der findes to ting, der er uendelige: universet og den menneskelige dumhed; og når det gælder universet er jeg endda ikke helt sikker".

Et andet citat fra dette kloge menneske kunne måske også være relevant i denne sammenhæng: "Et menneskes sande værdi skal ses i dets evne til at frigøre sig fra sig selv".

Der er mange mennesker, der påstår, at de tænker, når alt hvad de gør, er at flytte rundt på deres fordomme. Den største fjende af sandheden er meget ofte ikke løgnen: bevidst, vedvarende og uærlig, men myten, hårdnakket, overbevisende og uvirkelig. Personligt har jeg altid forsøgt at behandle andre mennesker, som om de var, hvad de burde være, og på denne måde forsøge at hjælpe dem til at blive det, som de er i stand til at blive - formentlig en umulig opgave.

For en Jørn Boye vil begreber som humanisme, godhed, næstekærlighed, solidaritet, medmenneskelighed, medlidenhed, gavmildhed, noget for mindre end noget til gengæld være ukendte størrelser. Under Israels massakrer i Gaza og drab på 2100 palæstinensere slog det mig alligevel med forbløffelse, da Søren Espersen, DF, beskrev israelernes fremfærd som mådeholden og moderat, fordi de med med deres militære, teknologiske overlegenhed på 20 minutter ville have kunnet slå alle 1,8 mio. palæstinensere ihjel, men afholdt sig fra det. I mine øjne udtryk for en perverteret moralopfattelse.

Sapere aude - vov at vide, er modet til at udfordre bestående vedtagelser og gå nye veje i søgen efter oplysning og viden, en opfordring til at tænke selv, modet til at forfølge sin ide, når, og måske især, når den går på tværs af dominerende opfattelser. Det er den frie forsknings adelsmærke og et begreb, som Jørn Boye er fuldstændigt uforstående overfor. Det er ulige meget lettere at beskæftige sig med lappedykkeres parringsdans.

Når et spind af løgne gradvist er blevet solgt til masserne gennem generationer, vil sandheden altid forekomme komplet usandsynlig og absurd og dens advokat skingrende sindssyg. Det burde sige sig selv, at moralske domme kræver mod, fordi ens egne handlinger skal være i overensstemmelse med samme standard. I en amerikansk kultur med militarisme og drab på millioner af uskyldige mennesker og i vestlige samfund har debatten blandt meningsdannere, journalister, eksperter og politikere udelukkende taget karakter af det ordinære, hvor moral, skyld og strafværdighed rutinemæssigt forbigås. Det bliver betragtet både som udtryk for dårlig smag og for manglende forståelse for Boyes fortolkning af begrebet REALPOLITIK. Det gælder i særdeleshed USA og Israel. Det modsatte gælder naturligvis ikke, når talen falder på "værdige" fjender. Her får piben en helt anden lyd. I Rwanda eller i Cambodia er det fuldstændigt naturligt at oprette internationale domstole for at finde og straffe de skyldige. Det ville være utænkeligt mht. USA, som har begået langt mere alvorlige krigsforbrydelser med millioner af ofre.

Erling Jensen, cand.jur.

Flemming Scheel Andersen, Niels Duus Nielsen, Ole Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Thomas H. Pedersen

Ole Nielsen:
USA skal godt nok til at tage sig sammen hvis det skal op på hvad Sovjetunionen og Kina har slået ihjel men had gør vel en blind...

"hvor tåbelige, forbryderisk men helt ligegyldig den danske indsats var.".

Du må meget gerne forklare hvad danske soldater har gjort som er forbryderisk.... hvor lang tid tog det for Tyskland og Japan at komme på fode igen efter 2 verdenskrig?. havde du regnet med at Afghanistan ville blive en blomstrende land efter næsten 30 års krig og borgerkrig.. det kommer til at tage mange år før der kommer fred der.
Så det du siger er altså at man er dum fordi man tog til Afghanistan?... nå ja medmindre man er imod det arbejde vi har lavet... men enig dumhed og uvidenhed går hånd i hånd, det kan man sagtens læse når folk i Danmark udtaler sig om ting de intet ved noget som helst om... bla. hvad der forgik i Afghanistan

"anders fogh rasmussen, en af tidens opstyltede mini-napoleon'er, som vores nationadigter, HC Andersen, præcist kaldte en "gedebukkebens-over-og-under-general-krigskommandant-sergent". Lad os folde hænderne og alle sammen bøje hovedet....i skam!"
Carsten Jensen: Det første offer - FILMEN
http://www.youtube.com/watch?v=9oHy8pUkJCA