Baggrund
Læsetid: 3 min.

Velkommen i ghettoen

Lyngby-Taarbæk er ved at udvikle sig til en overklasseghetto, mener kommunens konservative borgmester Sofia Osmani, der kalder udviklingen for et ’stort problem’. Kommunen er ifølge en forsker et eksempel på, at samfundet er blevet mere opdelt
Inden havearbejdet havde Erik Krogager tid til at læse Berlingske og Børsen. Han afviser påstanden om, at kommunen – Lyngby-Taarbæk – er en velhaverghetto.

Tor Birk Trads

Indland
3. september 2014

En Mercedes med åben kaleche suser ned gennem Fuglevadsvej i Kgs. Lyngby. Gennem tiden har både borgmestre og folketingspolitikere haft adresse her. Husene er hvide, mange har sortglaserede tegl, flere etager og mere end en bil i carporten.

I dag rummer velhaverkvarteret blandt andre en forfatter, som ad flere omgange har været den bedst sælgende i Danmark, oplyser en af gadens husejere, Karin Heinze. Som pensioneret speciallærer har hun undervist minoritetsbørn fra hjem med få midler og korte uddannelser. Men sådanne familier er der ikke på Fuglevadsvej:

»Op ad vejen bor veluddannede og velhavende såsom ingeniører, advokater og folk med store stillinger i udlandet. Så vi er med til at give et fortegnet billede af virkeligheden,« siger hun og tilføjer, at uden hendes mands løn fra akademikerjobbet som økonomisk konsulent havde det ikke været muligt for dem at bo i kvarteret. Der bliver færre skolelærere som Karin Heinze og flere velhavere i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvis udviklingen fortsætter. Det er et stort problem ifølge borgmester Sofia Osmani (K), der »kæmper mod, at kommunen bliver en ghetto«. »Vi er ikke en rigmandsghetto, men vi er tæt på. Det er problematisk, at vi har svært ved at tiltrække skolelærere, sygeplejersker og andre, der ikke har skyhøje lønninger,« siger hun.

Symptom på større opdeling

Lyngby-Taarbæk Kommune er ifølge Anja Jørgensen, lektor i bysociologi på Aalborg Universitet, et eksempel på, at Danmark de seneste år er blevet mere opdelt i befolkningsgrupper, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.

»Vores samfund er ved at udvikle sig til segregerede enheder, der socialt og kulturelt er meget forskellige,« siger Anja Jørgensen. Det er ifølge forskeren skadeligt for samfundet, fordi det skaber manglende forståelse borgerne imellem.

I Lyngby-Taarbæk bakker Simon Pihl Sørensen (S), der er viceborgmester i kommunen, op om Sofia Osmanis synspunkt.

»Hvis vi ikke vender udviklingen, bliver vi en rigmandskommune med en utrolig homogen gruppe af borgere. Det vil gøre vores kommune fattig. Ikke på penge, men på forskellighed. Det vil være ærgerligt,« siger Simon Pihl Sørensen, der sammen med borgmesteren har skrevet en kronik om emnet i gårsdagens Berlingske.

Også i nabokommunen Rudersdal oplever borgmester Jens Ive (V), at beboersammensætningen er blevet mere ensartet. »Pensionister, pædagoger og skolelærere har sværere ved at få råd til at bo i vores kommune, og det er enormt ærgerligt. Vi har brug for alle slags mennesker, hvis vi skal sikre kommunens sammenhængskraft,« siger han.

Det billede, borgmestrene tegner, genkender Erik Krogager fra en tilstødende villavej til Fuglvadsvej ikke.

»Jeg synes, borgmesteren tegner et skræmmebillede. Kommunen har jo andre områder med lejligheder for eksempel. Her er plads til alle,« siger Erik Krogager. Han er i færd med at ordne sin have, da Information møder ham på velhaverkvarterets Caroline Amalievej, hvor han bor sammen med sin kone.

Erik Krogager underviser til daglig i økonomi på Copenhagen Business Academy. Men i dag har han fri og klipper villahavens hæk. Arbejdstøjet er en bordeaux polo-t-shirt, khakigrønne shorts og hvide tennissko.

»Op ad vejen bor veluddannede og velhavende såsom ingeniører, advokater og folk med store stillinger i udlandet. Så vi er med til at give et fortegnet billede af virkeligheden,« siger Karin Heinze, husejer og beboer i Kgs. Lyngby.

»Op ad vejen bor veluddannede og velhavende såsom ingeniører, advokater og folk med store stillinger i udlandet. Så vi er med til at give et fortegnet billede af virkeligheden,« siger Karin Heinze, husejer og beboer i Kgs. Lyngby.

Tor Birk Trads

Skadeligt for samfundet

Ifølge lektor Anja Jørgensen er en konsekvens ved et opdelt samfund, at børn kan komme til at mangle forståelse for andre menneskers livsvilkår.

»Det er især vigtigt, at børn gennem deres opvækst møder nogle andre typer end dem selv. Ellers får de et endimensionelt billede af, hvordan vilkårene er andre steder, end lige der, hvor de selv bor,« siger hun og tilføjer, at udkantskommunerne i større grad slås med høj arbejdsløshed og borgere på offentlig forsørgelse. Derfor må de nationale politikere reagere, hvis samfundets skævvridning skal til livs.

En af årsagerne til udviklingen i Lyngby-Taarbæk er ifølge borgmesteren og viceborgmesteren den stigende grundskyld. Over de seneste ti år har borgerne oplevet stigninger på mellem en fordobling og en tredobling. Det betyder, at et almindeligt parcelhus med en grund på 830 m2 i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2004 til 2014 er steget med 19.500 kroner i årlig udgift, mens grundskylden for almene boliger ligger mellem 3.000 og 4.000 kroner. Ifølge Sofia Osmani vil en fortsat stigning betyde tæt på en fordobling af grundskylden over de næste ti år.

På Fuglevadsvej deler Karin Heinze bekymringen for en ghettoficering. Ifølge hende er enfoldige velhaverkommuner, som hun selv kalder sit lokalområde, både udemokratiske og kedelige: »Det er ikke pengepungen, som afgør, om et menneske er spændende. Desuden er det den kommende generation af akademikere her fra vejen, som skal løfte samfundet, men hvordan vil det gå, hvis de aldrig har mødt nogle, som er vokset op i en lille toværelses på Nørrebro?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I 1980erne ville ingen bo i Nordsjælland, jeg husker, vi kunne have lejet et palæ med plads til et kollektiv på 10 for kr. 6.000 om måneden. Det skulle vi have gjort.

Vås:
"På Fuglevadsvej deler Karin Heinze bekymringen for en ghettoficering. Ifølge hende er enfoldige velhaverkommuner, som hun selv kalder sit lokalområde, både udemokratiske og kedelige: »Det er ikke pengepungen, som afgør, om et menneske er spændende. Desuden er det den kommende generation af akademikere her fra vejen, som skal løfte samfundet, men hvordan vil det gå, hvis de aldrig har mødt nogle, som er vokset op i en lille toværelses på Nørrebro?«"
Udemokratisk ?
Har de flere stemmer end andre i Lyngby-Taarbæk ?
»Det er ikke pengepungen, som afgør, om et menneske er spændende....:
Korrekt, så hvorfor er det så et argument ifb. med ghettoer ?
Desuden er det den kommende generation af akademikere her fra vejen, som skal løfte samfundet:
Says who ?
En pensioneret speciallærer ?
En økonomisk konsulent ?
En underviser i økonomi på Copenhagen Business Academy ?
Det lyder mere som om det er faggrupper som bruger penge end grupper som skaber værdier.
Må jeg anbefale repræsentanten for den enfoldige velhaverkommune, at komme ud i samfundet og møde smeden, it-specialisten eller landmanden.

"... ved at udvikle sig til en overklasseghetto," - man lær sig noget nyt hele tiden.
Jeg har altid troet det var en overklasseghetto, sammen med de øvrige forstæder mod nord.
Det klart man vil bo godt og med ligesindede, når man råd til det.

Erik Jensen , lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

En af årsagerne til udviklingen i Lyngby-Taarbæk er ifølge borgmesteren og viceborgmesteren den stigende grundskyld.

Nej, for grundskylden kapitaliseres helt ned i købsprisen på boliger. Med en lavere grundskyld var boligpriserne bare steget endnu mere.

Grundskyld indgår ikke i beregningerne for
ejerboligen, hvilket svarer til en antagelse om, at en eksisterende grundskyld fuldt
ud vil blive nedvæltet i en tilsvarende lavere købspris på boliger og dermed ikke
påvirke det reale afkast for kommende boligejere

http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5...

side 252

Søren Kristensen

Come on. Lyngby-Tårbæk har da altid været en overklasseghetto og derfor er det heller ikke svært at forstå hvis borgerne derude savner at vide noget om, hvis ikke ligefrem at have kontakt med, mennesker fra andre sociale lag. Men man ikke altid få det hele og nogle gange må man vælge.

Gentrificering af rigmandsghettoerne, så ved man det snerper til. Det der startede i den indre by, har nu spredt sig til forstæderne. Men der har jo faktisk også altid boet en del mennesker med såkaldt almindelige indkonster i de rige kommuner, men det er måske ved at ændre sig nu.

Ifølge lektor Anja Jørgensen er en konsekvens ved et opdelt samfund, at børn kan komme til at mangle forståelse for andre menneskers livsvilkår.

Det undrer mig, at der ikke er en voldgrav omkring Christiansborg. For ungerne derinde, som shopper partifarve efter moden, fatter da minus.

Mette Hansen, Henning Pedersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Eva eldrup og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Det er en konsekvens af primært to ting:
- Stigende ulighed i samfundet, som blandt andet skyldes en generel sænkelse af indkomstskatten
- En fortsat indvandring af ressourcesvage personer fra 3. verdenslandene, herunder især de afrikanske og muslimske lande. Man ser det samme billed i Sverige hvor boligpriserne i de dyre områder er steget enormt indenfor de seneste år - for ingen gider at bo i de kvarterer hvor "nysvenskerne" bliver indkvarteret/bosætter sig.....

Preben Haagensen, Jens Cini, Holger Danesa, Peter Taitto og Jens Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er intet nyt. Lyngby- Taarbæk har haft borgerlige (konservative) borgmestre så langt øjet rækker tilbage i tiden. Dog ikke så enevældige som i nabokommunerne Gentofte og Rudersdal (Søllerød + Birkerød). En tredie nabo, Gladsaxe, har været betydelig mere socialdemokratisk, men i den "fine" ende, hvor borgmesteren boede på Søvej, og blev centrumdemokrat.

Lyngby-Taarbæk havde (og har) mange sociale boligbyggerier, etageboliger i centrum både øst og vest for stationen, man kender Fortunbyen, Ulrikkenborg-området, og det centrale Virum og lundtofte. Masser af arbejder-og lavere funktionær-boliger blev opført her i 1930-erne og frem til 50-erne, og de ligger der endnu, men er blevet moderniseret med inddækkede altaner og nyt tag. En del af de sociale boliger var gode rækkehuse i super kvalitet. Men ude i villakvartene voksede borgerligheden, både den småborgerlige og den storborgerlige, og snart var de konservative i stand til at indtage borgmesterkæden.

Bente Simonsen
03. september, 2014 - 13:38

Ja, det ses tydeligt på herberg for hjemløse f.eks.

Ghettoer i Danmark er i de seneste år tier bekæmpet gennem sanering med EU støtte.

- Så bare ind med bulldozeren og rydde op som vi gør med rund hånd i andre ghettoer.

Mette Hansen, Laust Holst, Rasmus Kongshøj og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

"Vi er rige og raske - vi mangler nogle fattige og syge".
Lyder det troværdigt?

Kan vi ikke faa bare en anelse observation af virkeligheden ind i artikler som denne? En tovaerelses paa Noerrebro til 35.000 kr. per kvm. bebos typisk af kultureliten - og har indkoebsposer i jute haengende paa koekkendoeren. Der er gudskelov rigtig langt til samfundets underste.