Læsetid: 2 min.

Venstres kontanthjælpsloft skaber blot 100 nye job

Det giver kun en begrænset effekt at genindføre et kontanthjælpsloft, som Venstre foreslår i sit udspil til finanslov. Det viser beregninger fra både Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet samt forskning fra SFI
18. september 2014

Hvis det lykkes for Venstre at skaffe flertal for at genindføre et kontanthjælpsloft, vil det langtfra have den effekt, som partiet ønsker. Ifølge beregninger fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vil besparelsen ved at genindføre kontanthjælpsloftet blot være på 80 mio. kr. om året, og det vil kun give 100 ekstra job. Loftet er ellers centralt i Venstres udspil til en finanslov som del af en samlet finansiering på 600 mio. kr. Et beløb, som Venstre ønsker at bruge på at »sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster« og sikre, at partiet kan holde fast i sin ønskede ’nulvækst’.

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at »Venstres såkaldte ’jobreform’ er uden job«.

»Til gengæld vil nogle af de mest udsatte i vores samfund komme til at betale en høj pris. Hvis Venstre får held til at genindføre et kontanthjælpsloft, vil kun meget få komme i arbejde. Til gengæld vil en række børnefamilier få et mindre rådighedsbeløb, fordi det er dem, man rammer med et kontanthjælpsloft,« siger ministeren.

I 2005 offentliggjorde seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI) Brian Krogh Graversen en undersøgelse af effekterne ved den daværende VK-regerings indførelse af kontanthjælpsloftet, og konklusionen er klar:

»Det ser ifølge vores undersøgelser ikke ud til, at et kontanthjælpsloft har den store effekt på at få folk i arbejde. Det er generelt nogle af de mest ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, som vil blive ramt af et loft. De har det i forvejen svært, og derfor vil en ringere økonomi ikke få dem til at søge ind på arbejdsmarkedet,« siger han.

Selv om det er omkring et år siden, Venstre lancerede ønsket om »et moderne kontanthjælpsloft«, efter regeringen fjernede loftet som noget af det første, da den tiltrådte, ønsker Venstre ikke at fremlægge et konkret forslag. Da partiet forleden fremlagde sit finanslovudspil, sagde formand Lars Løkke Rasmussen dog: »Udgangspunktet for kontanthjælpsloftet er det gamle system. Vi vil vende tilbage med et helt konkret forslag.«

Ifølge Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen vil partiets »moderne kontanthjælpsloft« omfatte flere ydelser.

»Vores moderne kontanthjælpsloft handler ikke kun om kontanthjælp. Det handler om, hvor meget man skal kunne modtage i offentlige ydelser. Det kan også være boligstøtte, særlig støtte, børnetilskud eller andre enkelt ydelser,« siger Hans Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus E. Petersen

Mærkeligt.
Hvis jeg ellers har forstået det ret, så er det at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp, eller ligefrem halvere kontanthjælpen, et rigtig godt middel til at få folk i arbejde, hvis man skal tro de radikale og socialdemokraterne, men venstres forslag om et kontanthjælps loft er derimod uden praktisk betydning.
Det er ikke altid nemt at forstå de kære politikere.

Peter Hansen, Claus Petersen, Bjarne Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg kan allerede høre Lars Løkke Rasmussen:

Det handler ikke om penge, det naturligvis småpenge, men der her er Venstre verdipolitik og så ligger penge selvfølgelig, bedst i de riges lommer også småpenge.

Karsten Aaen, Peter Hansen, Claus Petersen, Peter Taitto, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Rune Petersen, Thorbjørn Thiesen, Kjeld Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Når der ingen gevinst er ved et indgreb, handler det kun om moral - og viser tydeligt at Venstre ingen har..

Claus Petersen, Peter Wulff, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Bortset fra kontanthjælpsloftet anfægter regeringen i store træk ikke den hidtidige "incitament-enighed" som også den tidligere regering (for)fulgte. Regeringen har ikke udskiftet ideologien fra workfare til welfare, men forsat vejen mod workfare på bekostning af welfare.

De reformer, som SRSF-regeringen - nu SR - accepterede at videreføre fra VK-regeringen, herunder dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen såvel som de yderligere reformer, som SRSF har gennemført reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreform bærer alle workfarepolitikkens tydelige stempel. På samme måde som budgetloven, bærer nulvækstens stempel og skræmmebilledet om den store stygge EU-bussemand.

Set i lyset af politikken generelt, er det da også mere symbolpolitik end fakta økonomisk set, når regeringen siger, at de helst ikke ser, Lars Løkke Rasmussen ved roret efter næste valg, så han kan nyde godt af regeringens, fuldt ud dækkende forringelser, undskyld reformer, specielt set i lyset af, at regeringen efter deres eget regeringsgrundlag, har ført den tidligere regerings politik og anbefalinger i bredeste forstand.

Karsten Aaen, Michal Bagger og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Er det ikke mærkeligt at de borgerlige bliver ved med at tro de kan øge mængden af arbejdspladser ved at fjerne købekraft fra største delen af borgerne. Man vil reducere lønningerne, reducere offentlige ydelser, samtidig ønsker man at sætte offentlige ansatte på overførelses indkomst. De tænker med det de sidder på og vil kun lægge velfærdssamfundet i graven for at please de rige. Nationaløkonomi har de ikke forstand på. Hvor længe vil vi finde os idet.

lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Venstre er og bliver ikke andet end et uhæderligt sammenrend omkring Løkke og Hjort som har et imponerende spinapparat og følgagtige medier.

@ Michael Borregaard

Efter VKO havde gravet et hul i statskassen var der ikke en anden vej. Venstre side af Folketinget har endda anklaget de borgerlige for ikke, at bruge nok penge på offentlig service.

Helene Kristensen

Det er jo i bund og grund bare mere af det samme, som den nuværende regering har kørt på. Tæske mere på dem der er nederst i samfundet, og puge pengene sammen i lommerne på dem der allerede har så rigeligt. Konkurrencestaten for fuld udblæsning, om det så er Socialdemokraterne, så har de skiftet den gamle røde farve ud med de amerikanske bilfirmaers Compettition Orange, så man virkelig kan vise flaget. Efterhånden er politikken, retorikken og foragten for folket den samme over stort set hele det politiske spekter.

Karsten Aaen, Rune Petersen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

@ Kristoffer Larsen

Der var en anden vej. Denne findes hvis man sammenholder bestemmelserne i TEUF art. 126 og 288. Artikel 288 siger eksempelvis det, at en henstilling ikke er bindende.

Ifølge eksempelvis bestemmelserne i TEUF art. 126 stk. 9 og 11, betyder dette, at da Danmark som bekendt ikke deltager i eurosamarbejdet, er der ikke så mange videre skridt i proceduren. Egentlige sanktioner og påbud ved manglende efterkommelse af Rådets henstillinger gælder kun for eurolandene.

Derudover betyder og står der i stk. 12, når Danmark har bragt underskuddet under de tre pct. af BNP, vil det afsluttende skridt i proceduren være, at Rådet ophæver sin afgørelse om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Danmark.

De store underskud som der har været råbt jagt i gevær om, er mere fiktion end fakta økonomisk set. Denne regering kunne eksempelvis, i stedet for som de politisk bestemt har fulgt - også når det kommer til de offentlige underskud, have haft et mere realistisk syn på størrelsen af det offentlige underskud i forhold til BNP. I stedet valgte de, da regeringen blev officiel, at sige det, at der ingen grund var til at justere størrelserne på de offentlige underskud.

Valgte regeringen, ikke at følge den linje som var udstukket af den tidligere regering, med en markant fejlmargen på hele 2,6 procentpoint i 2010, ville konsekvensen i yderste tilfælde være det, at man havde fået en ny henstilling, jf. TEUF art. 126.

Så jo der var skam en anden vej, denne valgte man dog ikke at (for)følge, i stedet blev man vedvarende med at fortælle historien om EU-bussemanden, for nu var den skam god nok, næste år, ville det offentlige underskud blive højere end tre procent af BNP…!

Kristoffer Larsen

Michael Borregaard
18. september, 2014 - 12:24

Danmark har forpligtet sig til, at følge konvergenskravene hvilket sikrer troværdighed og meget lave renter.

I ligningen glemmer mange hvor dyrt det ville have været hvis ikke den danske rente var faldet så meget. Vi taler om titusinder af arbejdspladser der ikke ville være skabt.

Man kan ikke bare bruge penge man ikke har og låne til offentlig service.

Vil man mere service må man gennemføre arbejdsmarkedsreformer og/eller sænke skatterne på arbejde.

Michael Borregaard

Kristoffer Larsen

Læs paragrafen, at modsige EU, herunder i særdelshed Kommissionen og Rådet samt ikke mindst den tidligere regerings skøn af de offentlige underskud er ikke hævet over hvad konvergenskravene indebærer.

Iøvrigt er det også sådan, at vil man mere service, er det ikke nødvendigt med arbejdsmarkedsreformer som sådan - eller sænke skatterne på arbejde, man kunne i stedet oprette offentligt finansieret stillinger, svarende til det beløb som den enkelte modtager i social ydelse, på den måde, slår man to fluer med et smæk, for det første 1) den offentlige service bliver forbedret, og de uddannede får mere tid til, at varetage de mere svære dele som deres uddannelse har uddannet dem til, og for det andet, 2) Ville offentligt finansieret ansættelser, engang for alle, påvise, at danskerne, hverken er dovne eller umoralske, men sagtens gider arbejde, så længe forholdene er overenskomstmæssige, og løn og indsats svarer overens...!

V er ligeglade - det er jo ren symbolpolitik fra deres side: nedskæringer i off. sektor og stramninger over for de udsatte - helst de mest udsatte!
Føj, jeg væmmes over et sådan menneskesyn!

Rune Petersen, lars abildgaard og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Lad os vedtage et loft over Løkkes ydelser.

Karsten Aaen, Rune Petersen, Claus Petersen, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg ved, at jeg kører lidt hårdt på når det angår Løkke og Venstre, men det er nærmest som om jeg ikke kan få mig selv til at tænke en eneste objektiv og rationel tanke når jeg tænker på, især Løkke.

Det er faktisk ikke fair at kritisere ham når det eneste der kommer ud af testaturet er subjektive og forvrængede følelser.

Ville et nyt testatur hjælpe?

Jeg undskylder ---- men jeg tror ikke at jeg bliver i stand til at stoppe sådan lige med det samme...

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming: Kvoter for V's udgydelser!!

Nanna: det følger nok samme naturlov, som jeg er underkastet: Løkke og V's vås og udgydelser påvirker mit negative syn på dem eksponentielt!

Kristoffer Larsen

Michael Borregaard
18. september, 2014 - 13:19

Det handler ikke om paragraffer, men troværdigheden til dansk økonomi. Renten er lav og ledigheden er ligeledes historisk lav. Dem der bliver ledige i dag kommer hurtigere i arbejde end i 2005 og der er endda færre ledighedsforløb.

Den gruppe af meget langtidsledige der efter nytår har opbrugt deres midlertidige ydelse har været på denne og før dagpenge i fire år eller mere. Her ville en mere ekspansiv finanspolitik ikke have hjulpet dem.

Kristoffer Larsen

Venstre i ny usandhed:

Danmark kan lære meget af vores svenske naboer, når det kommer til at få indvandrere i arbejde. Sådan lyder det fra Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen:
- Hvis man sammenligner Danmark og Sverige, så har indvandrere i Sverige en meget højere beskæftigelsesgrad end i Danmark, sagde Karsten Lauritzen, da han var gæst i 'Ordet er dit' på P1.
Men et udtræk fra Danmarks Statistik og de svenske arbejdsstyrkeregistre viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere er på stort set samme niveau i de to lande. Det fortæller DR2-programmet Detektor.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/09/18/160604.htm

Tidligere har de også hævdet, at kontanthjælpen afholdt ledige i at arbejde.

Og det kan betale sig for langt de fleste kontanthjælpsmodtagere at arbejde, viser en ny opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ifølge deres opgørelse har 94,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere en gevinst på over 2.000 kr. om måneden ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. (Satsen for kontanthjælp for folk over 25 udgør 10.500 kr. pr måned, red.)

http://www.information.dk/490719

Ufatteligt, at man har så lidt moral og lemfældig omgang med fakta.

Michael Borregaard

@ Kristoffer Larsen

En ting er troværdighed, dette er logisk og forståeligt nok, men, det handler netop om paragrafer/artikler, og anvendelsen af samme, allerede inden den nuværende regering kom på plads lå det fast, at, Danmark historiens “største” regnefejl var mere fiktion end fakta økonomisk set.

Skal man endelig tale om (u)troværdighed, med de usikkerheder, som eksempelvis er forbundet med pensionsafkastet, er det netop det der har været tale om, nemlig utroværdighed, havde regeringen om det offentlige underskud i 2011 sagt til Kommissionen, som derefter, skal videregive deres henstilling til Rådet, at dette ikke ville ende som fastlagt af den tidligere regering, havde det været nødvendigt, at foretage en justering af henstillingen - helt fjerne den hvis man kikker på størrelsen af de offentlige underskud. Se det er troværdighed, og om dette så er Standard eller Poor´s, er op til dig selv, uanset hvad du skriver, var der en anden vej…!