Vesterbros fixerum redder livet for mange stofbrugere

For to år siden åbnede de første fixerum i København. Siden har over 3.000 stofbrugere benyttet sig af faciliteterne mere end en kvart million gange. Fixerummene har reddet mange stofbrugere fra at dø af en overdosis, og politiet kalder projektet for en succes
47-årige Krølle fra Midtfyn har været stofbruger siden sin ungdom. Han kommer jævnligt i Vesterbros fixerum, og han har selv overlevet en overdosis, fordi han fixede under ordnede forhold og tilsyn.

47-årige Krølle fra Midtfyn har været stofbruger siden sin ungdom. Han kommer jævnligt i Vesterbros fixerum, og han har selv overlevet en overdosis, fordi han fixede under ordnede forhold og tilsyn.

Tor Birk Trads
17. september 2014

Reglerne er enkle ved skranken i fixerummet Skyen, som ligger i forbindelse med Mændenes Hjem på Istedgade i København: Rygerne bruger døren til højre, mens venstre dør er til dem, der bruger kanyler. Brugerne får værktøj her, men stofferne og indtagelsen står de selv for.

Bag skranken i forrummet sidder sygeplejerske Maria Johansen og taster oplysninger om brugerne ind på en pc. Alle brugere er registreret under et kaldenavn, som de selv har valgt, og de bliver spurgt om, hvilket stof de vil indtage. Oplysningerne krydses af på computerens skema: heroin, kokain, heroin/kokain, metadon, ukendt …

»Det er livets store spørgsmål, som rammer en her, og personligt kan jeg godt lide uforudsigeligheden,« siger Maria Johansen. Dagen forinden var hun med til at redde to stofbrugere fra at dø af en overdosis.

»Den ene lå i rendestenen, da jeg var på vej hjem fra arbejde. Han var allerede helt blå, men folk går jo bare forbi, de kigger ikke ned på ham. Jeg løb tilbage til Mændenes Hjem og fik ringet efter ambulancen, og imens gav vi ham ilt og Naloxone i modgift. Var jeg gået hjem fem minutter tidligere, havde jeg ikke set ham, og så var han sikkert død,« fortæller Maria Johansen.

I forrummet tripper 29-årige MJ med løst tøj, lysegrønne gummisko og hvid kasket. Hun venter på en ledig plads hos rygerne og siger, at hun er psykisk syg og hører stemmer. Lige nu er hun i hvert fald rastløs og meget utilfreds. »Det er et sygt sted. Der er alt for meget jalousi, og der er mange, der stjæler her. Selv er jeg blevet slået flere gange, fordi jeg ikke ville låne mit glas til andre. Og der er ingen respekt fra personalet, som hele tiden skifter. Hvorfor skal rygerne bruge samme toilet som fixerne? Det er ulækkert, når der er blod på dørhåndtaget,« siger hun.

Maria Johansen er ikke i tvivl om, at fixerummene har virket afdæmpende på konfliktniveauet mellem stofbrugerne indbyrdes. Men efterspørgslen er ofte større end kapaciteten, selv om der med Skyen i Istedgade, fixerummet Den Runde Firkant på Halmtorvet og Fixelancen i alt er etableret 22 pladser til injektion og otte pladser til rygning.

»Det er en meget travl og hektisk arbejdsplads, og vi kunne godt bruge fire gange så mange rygepladser,« mener Maria Johansen.

Brugere på samlebånd

Inde hos rygerne bag den højre dør er der otte båse, som alle er optaget en tidlig eftermiddag, da Information er på besøg. Et par brugere holder en tændt lighter op til et vandglas og suger røgen ind. Glasset er dækket med gennemprikket sølvpapir, hvorpå kokainen ligger som en hård klump efter at være blevet æltet med salmiakspiritus eller bagepulver. Enkelte ligger bedøvede hen over bordet i deres bås, mens andre har travlt med at forberede et glas.

Rygerne må højst være 35 minutter i rummet. Så skal de ud på Istedgade, så andre kan komme til. Maria Johansen holder øje med tiden for hver enkelt, og hun går jævnligt ind i rygelokalet og tjekker, at alt er okay.

Selv om luften i lokalet skiftes 32 gange i timen, er der for meget røg til, at andre end stofbrugere må opholde sig der.

Anderledes bag den venstre dør. Her er en socialarbejder eller en sygeplejerske permanent i lokalet. Hun overvåger de ni pladser, der er indrettet til brugere, der vil injicere, og uddeler kanyler, servietter og små kopper med vand. Stemningen forekommer professionel og lidt hektisk.

Fem-seks mænd står inde i hver sin bås med bukserne nede om knæene og prøver at injicere sig i lysken. I en anden bås er en bruger ved at forberede sin sprøjte, i båsen ved siden af bløder en mand fra låret og famler med en serviet. Lidt efter lægger han sig på en briks med lukkede øjne.

Krølle

47-årige Krølle, der oprindelig er fra Midtfyn, har været stofbruger siden sin ungdom. Han kommer ofte i Skyen og er meget tilfreds med fixerummene.

»Vi er kommet væk fra gaden. For mig betyder det, at jeg kan tage mit stof i fred og ro,« siger Krølle, der ud over sin daglige metadon har et sidebrug af kokain, som han fixer.

Det er ikke hver dag, Krølle kommer i Skyen. Det afhænger af tilfældighederne, siger han og oplyser, at han bor på gaden eller hos venner, men altid sammen med hunden Odin. »Han blev fem år her til juli og er min bedste ven. Der ville være tomt uden ham, så han kommer i første række. Altid!« siger Krølle og klapper hunden.

I de knap to år, fixerummene har eksisteret, har personalet haft 210 såkaldte OD-situationer. Krølle har selv overlevet en overdosis, fordi han fixede under ordnede forhold og opsyn.

»Det var ovre i fixerummet på Halmtorvet for et års tid siden. Jeg ved ikke, hvad der skete, for jeg gik ud som et lys og vågnede op i en seng på hospitalet,« siger han.

Krølle bruger knap tusind kroner i døgnet på kokain, som han skaffer ved at tigge eller sælge bladet Illegal. Det går afgjort bedst i solskinsvejr. Hvis de forbipasserende først har hænderne nede i lommen på grund af regn eller kulde, så bliver de der, forklarer han.

»Jeg har tigget i syv-otte år nu. Mit bentøj er ikke, hvad det har været. Heller ikke armene, og jeg bryder mig ikke om, at man stjæler. Jeg lader hr. og fru Danmark hjælpe mig,« siger Krølle, der ifølge eget udsagn aldrig har haft vrøvl med politiet.

»Jeg er aldrig blevet taget for stofbesiddelse. Tværtimod har jeg oplevet, at betjentene også af og til giver en 20’er eller kommer forbi med en sovepose, når det er koldt. Politifolk er jo også mennesker,« siger Krølle.

Selv om Skyen er et stort fremskridt, er Krølle ikke helt tilfreds. Der burde også være åbent om natten.

»Når der er lukket fra midnat, fixer folk jo alligevel på gaden,« siger Krølle.

Dagen efter Informations besøg i Skyen vedtog Borgerrepræsentationen, at fixerummet fra 2015 også skal have natåbent. Skyen har 10 sygeplejersker og 10 socialarbejdere ansat, fortæller Rasmus Koberg Christiansen, der er socialarbejder og daglig leder. Forud for åbningen af det første fixerum på Vesterbro for knap to år siden var der spænding om, hvor ofte stofbrugerne ville benytte stedet. Men det er gået langt over forventning.

Indtil nu er der registreret 3.090 unikke brugere fordelt på 511 kvinder og 2.579 mænd. Knap hver tiende er svensker, som udgør den største udenlandske gruppe. Derefter kommer russere, østeuropæere og nordmænd.

»Dengang mente vi, at 100-200 stofindtag pr. dag ville være en succes. Men bare i går havde vi 412 stofindtag her i Skyen,« siger Rasmus Koberg Christiansen.

»Vi kan mærke, når det er ’Store Pengedag’, altså når brugerne får udbetalt pension eller kontanthjælp. Så er der ekstra tryk på.«

Hensigten med fixerummene er ikke kun at give trygge forhold og forhindre narkorelaterede dødsfald på grund af overdosis, fortæller han.

»Tilbuddet drejer sig også om at opbygge relationer til brugerne. Hvis en bruger selv ønsker hjælp, kan vi tilbyde det, men det er meget vigtigt, at ønsket kommer fra brugeren selv,« siger Rasmus Koberg Christiansen.

Den anonyme registrering har givet bedre overblik over brugerne og især deres stofvalg. Tre ud af fire enten ryger eller fixer kokain, der har fortrængt heroin fra førstepladsen.

»Kokain er billigere. Og i modsætning til heroin bliver en bruger ikke sløv, men tværtimod speedet og klar til straks at tage næste dosis, hvis ellers vedkommende har råd til det,« fortæller Rasmus Koberg Christiansen.

Politi og naboer

Vicepolitiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard fra Station City på Halmtorvet ser fixerummene som »en klar succes«.

»Det er flot, at fixerummene har fjernet så mange stofindtag fra den åbne gade. Det er godt for den enkelte bruger, og det er godt for Vesterbro, at brugte kanyler nu næsten er et problem, der er forsvundet,« siger han.

Hvor politiet før brugte mange ressourcer på at stresse stofbrugerne i den indre del af Vesterbro, er området fra Hovedbanegården til Gasværksvej nu blevet et helle for stofbesiddelse.

»Inden for den zone tager vi ikke kendte narkomaner for at have stof til eget brug. Gjorde vi det, ville fixe-rummene ikke give mening. Derimod er vores indsats mod handel og salg stadig den samme, og der er ikke noget helle for handlere, tværtimod,« siger Rasmus Bernt Skovsgaard.

Nanna Gotfredsen fra den private forening Gadejuristen har i mange år arbejdet for at få indført fixerum. Selv om hun er glad for fixerummene, kunne forholdene stadig gøres bedre.

»Hvis der var en læge tilknyttet, kunne stofbrugerne på stedet få ordineret metadon og anden relevant medicinsk behandling,« foreslår hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Glavind

Ja, der er styrke i positive historier, men hvad når de positive historier er 'skåret til', for at passe ind i skabelonen - er det så også positivt? Er det godt, at journalisten bevidst fravælger kritiske vinkler? Er det positivt, når nuancerne og gråtonerne forsvinder? Er det virkelig vejen frem at skabe en forestilling om, at der eksisterer en modsætning mellem positive og negative historier?

Jeg har for eksempel personligt en unik 'insiderviden' om fixerummet på Istedgade - og jeg kan ikke genkende det totalbillede, som journalisten fremmaner med sin positive journalistik. Jeg føler mig tværtimod kørt over af Informations vinkling, som jeg synes er for ensidig og 'falsk' positiv.

Lige præcis historien om fixerummet i Istedgade er en fantastisk historie, der i kondenseret form rummer en hele masse fortællinger om, hvordan der bedrives socialt arbejde i Danmark - om nærdemokrati, om frivilligt arbejde, om bureaukrati, om politik og særinteresser, institutionelle kongeriger og politiske lokumsaftaler. Det er en fortælling om lys og skygge, om fremskridt, men også i høj grad om mistede muligheder og missede chancer for et progressivt gennembrud - det er fortælling fuld af nuancer, man kunne blive klogere af, men den dør fuldstændig i den positive dag-til dag journalistik-skabelon, som dagens avis åbenbart er skrevet i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvorfor skulle det være specielt interessant, Peter Nielsen. Det er jo ikke det overordnede formål. Ideen med fixerum er at sikre, at folk ikke lever i helt så meget elendighed, som de ellers ville. Det er alt rigeligt.
Alle disse procesideer er en uskik i vores samfund. Det handler om at etablere mekanismer, så det kan køre til befolkningens fordel, såvidt muligt blot med småjusteringer undervejs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Det er da interessant at vide om vi støtter misbrug for misbrugets skyld eller om vi støtter det for at kunne få menneskerne ud af deres misbrug.
Hvis de skulle have et fixerrum blot for at få en ren kanyle og lidt "nårh det er synd for dig" snak, så synes jeg det er formålsløst.
Der bør være en klar hensigt om at få dem ud af misbruget, og det bør være interessant at vide om vi smider penge ud på et projekt hvor misbrugerne alligevel fastholdes i dødsspiralen.
Alternativt så kan vi jo lige så godt legalisere det hele og lukke øjnene. Det er også fristende, men moralsk finder jeg det problematisk at "blåstemple" statsstøttet / statskontrolleret misbrug, uanset om det er hash, eller hårdere stoffer. Der er jo fordele ved det. vi slipper for følgekriminalitet, Rockernes dominans på markedet, og måske kan vi samle alle misbrugere nogle få steder hvor de så kan smide deres kanyler ud i en spand i stedet for på en legeplads eller på gaden. Når de så dør, så er problemet løst, og vi har gjort ingenting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Egholk

Bedre sent end aldrig! Når selv politiet mener at det er en sukces, så er det da win-win. Menneskets livssituation kan være så forskellig som Strandvejens guldkyst og så et fixerum på Vesterbro. Vi vælger ikke altid vores skæbne, den kommer til os. Det bedste vi som samfund kan gøre for de svageste og mest udsatte er da at støtte dem, både i mulig afvænning, eller gratis heroin og fixerum. Det er da totalt ydmygende at skulle være tyv også for at skaffe midler til misbruget.

anbefalede denne kommentar