Baggrund
Læsetid: 7 min.

Abukar har mistet sin søn til hellig krig

I 2009 rejste Abukar Mohamed Nurs søn Mohammed til Somalia sammen med to andre unge dansksomaliske mænd for at kæmpe for al-Shabaab. I dag er Abukars søn den eneste, der så vidt vides er i live – de to andre har sprængt sig selv i luften
Abukar Mohamed Nur ved ikke, om hans søn er i live. For fem år siden rejste sønnen til Somalia for at blive hellig kriger for al-Shabaab. Nu kan Abukar bare vente og håbe og advare andre somaliske forældre.

Abukar Mohamed Nur ved ikke, om hans søn er i live. For fem år siden rejste sønnen til Somalia for at blive hellig kriger for al-Shabaab. Nu kan Abukar bare vente og håbe og advare andre somaliske forældre.

Indland
7. oktober 2014

I en boligblok på Amager sidder Abukar Mohamed Nur, hans familie, et par bekymrede venner og hans søn Mohammed samlet i stuen. Det er tirsdag den 4. september 2007, og det er her, dansksomaliske Abukar Mohamed Nur for første gang får øjnene op for, at hans søn er blevet radikaliseret. Natten forinden er lejligheden blevet ransaget af Politiets Efterretningstjeneste, som nær havde sparket døren ind, før den blev åbnet. Abukar Mohamed Nur og resten af familien blev bedt om at gå udenfor under ransagningen. Mohammed tog de med på stationen, men han blev løsladt den efterfølgende morgen.

»Han kiggede ned mod gulvet og sagde: ’Far, jeg har slet ikke noget med det at gøre, det er kun fordi jeg kender dem (de andre anholdte i sagen, red.), at jeg bliver anholdt’. Han sagde, at han ikke havde gjort noget farligt, og at det var på grund af hans religion,« fortæller Abukar Mohammed Nur i dag, syv år senere.

Lejligheden på Amager var blot én af 11 adresser, der blev ransaget den nat i det, der i medierne blev kendt som terrorsagen på Glasvej. To mænd blev senere dømt for forsøg på terrorisme.

»Det var derefter, han begyndte at snakke om, at han var træt af at bo i Danmark, og at han ikke havde frihed til at udøve sin religion,« siger Abukar Mohamed Nur, en af hovedpersonerne i dokumentarfilmen Krigerne fra nord, der har premiere på søndag.

To år efter ransagningen rejste Abukar Mohamed Nurs søn til Somalia med to venner, der begge blev selvmordsbombere for den islamistiske milits al-Shabaab.

»Jo længere tid der går, jo mere prøver jeg at glemme ham. Men så drømmer jeg om ham. Og først når folk spørger, så husker jeg det igen,« fortæller Abukar Mohamed Nur, en venlig, stille mand, der mest af alt virker til at have slået sig til tåls med, at han har mistet sin søn til islamisterne.

Flugten fra Somalia

Abukar Mohamed Nur flygtede fra det krigshærgede Somalia over Kenya og videre nordpå i 1993. Han ville egentlig være flygtet til Sverige, men menneskesmuglerne sagde, at det var nemmere at få asyl i Danmark. Senere kom hans familie, herunder hans kone og sønnen Mohammed, til Danmark igennem familiesammenføring. Moren og Mohammed var flygtet den anden vej – via Yemen til Jedda i Saudi Arabien. Familien slog sig ned i Hedehusene, hvor Mohammed kom i modtagerklasse. Da Mohammed var 13 år, flyttede familien ind i lejligheden på Amager.

Halvandet årti efter familiens genforening i Danmark rejste Abukars søn Mohammed den anden vej – tilbage til Somalia – og tilsluttede sig den islamistiske milits al-Shabaab. Med sig havde han vennerne Abdi og Mohammed, der ligesom Mohammed er dansk-somaliere.

»Jeg havde sagt til ham: ’Hvis du rejser, bliver du dræbt. Somalia er ikke noget godt sted at være, og du kender slet ikke landet.’ Men han hører mig ikke, han lytter kun til sine kammerater,« siger Abukar.

Et halvt år efter Mohammeds udrejse fik Abukar en foruroligende påmindelse om, hvor voldelig en bevægelse, hans søn havde tilsluttet sig. Mohammeds ven Abdi sprængte sig selv i luften og dræbte 24 mennesker inklusive tre somaliske ministre ved en dimissionsfest for færdiguddannede læger i den somaliske hovedstad, Mogadishu.

Telefon fra al-Shabaabs højborg

Selvmordsbomberen Abdi fra Rødovre fik meget lidt medieopmærksomhed sammenlignet med den nuværende debat om udenlandske jihadister i bl.a. Islamisk Stat i Syrien og Irak. I Krigerne fra nord ser man en sekvens fra somalisk tv: Abdi sidder på en af de forreste rækker, forklædt som journalist. Oppe ved scenen holder folk taler. De nyuddannede læger står i kø for at blive hyldet for at have opnået en høj uddannelse i et land, der i to årtier har været plaget af borgerkrig. Efter den 24-årige Abdi har detoneret sprængstoffet omkring sin krop, ligner lokalet et ragnarok fyldt med væltede stole og afrevne lemmer.

Mohammed ringede selv hjem til sin far i kølvandet på sin vens selvmordsaktion.

»Jeg fik et chok. Jeg snakkede selv med Mohammed, da han ringede til mig. Jeg sagde til ham: ’Din ven er død, og han har dræbt andre mennesker. Jeg håber ikke, at du gør det samme. Jeg vil anbefale dig, hvis du virkeligt skal være en del af al-Shabaab, så prøv at gøre noget, der ikke skader andre,’« siger Abukar.

Siden sprængte også den anden ven sig selv i luften. Hassan døde som selvmordsbomber under et angreb i Mogadishus lufthavn. Abukars søn Mohammed er nu den eneste af de tre unge dansksomaliske mænd, der stadig er i live. Så vidt vides. Familien har ikke fået livstegn fra Mohammed siden november sidste år.

Indtil da ringede Mohammed selv hjem af og til, om end der gik flere måneder mellem hvert opkald. Når Abukar havde ham i røret, prøvede han at rådgive sin søn eller overtale ham til at komme hjem, men Mohammed prøvede hurtigt at afslutte samtalen eller skifte emne. Det samme skete, hvis snakken nærmede sig al-Shabaabs aktiviteter eller eventuelle krigshandlinger, Mohammed måtte have været indblandet i.

Både han og familien ved eller formoder, at de bliver aflyttet af PET. Samtidig overvåger al-Shabaab-medlemmerne hinanden og er kendt for at slå hårdt ned på folk, der prøver at forlade bevægelsen. »Vi har opgivet at overtale ham til at komme hjem igen. Han er stædig, og han sidder fast. Jeg kan ikke selv rejse derned og hente ham, for så bliver jeg selv dræbt eller anklaget for at være spion. Vi må bare se tiden an, indtil vi hører, om han er blevet dræbt, eller om han lever,« konstaterer Abukar.

Abukar tror stadig, at hans søn er i live, fordi han tilsyneladende spiller en mindre dødelig rolle i bevægelsen end sine to venner, der blev selvmordsbombere. Familien ved ikke med sikkerhed, om Mohammed har været involveret i kamphandlinger. De ved dog, at han i en periode arbejdede i en netcafé i Barawe, en af al-Shabaabs hovedbyer. Herfra lagde han blandt andet propaganda og reklame for bevægelsens aktiviteter ud på de sociale medier.

Mohammeds Facebook-opdatering fra 16. november sidste år er hans seneste livstegn på nettet: »Eid al-Fitr festival, afholdt af Islams løver i Somalia,« skriver han under navnet Sayf Al Islam og deler en propagandavideo. Videoen viser Eid-fejring under al-Shabaabs sorte faner: Alt fra stoleleg til motorcykelræs og taler fra lederen Ahmed Abdi Godane, der sidenhen er blevet dræbt i et amerikansk droneangreb.

Forældrerollen

Abukar mener selv, at det var kredsen af københavnske islamister, herunder de anholdte i terrorsagen på Glasvej, der skubbede hans søn ud i det radikale islam: »Han lyttede mere til dem end os – det er de her unge, der er problemet. Mohammed kender sproget (Abukar taler begrænset dansk, red.), så han har flere folk, han kan høre på og adlyde. Og de her folk har mere magt end forældrene,« siger Abukar.

Han kan ikke pege på nogen vendepunkter i familiens liv, som førte til hans ældste søns radikalisering.

»Jeg har ikke nogen særlige tanker, hvor jeg kan sige: Dér gik det galt. Udover at jeg kan sige, han har mere sprog, end jeg har, og så har han fået information gennem YouTube og sine venner. Men ellers ikke. Jeg kan ikke sige noget præcist. Han har heller ikke snakket om noget, han mangler i livet, som vi ikke har opfyldt,« siger Abukar.

»Han har ikke sagt noget til mig, og vi kunne heller ikke selv finde noget, der skulle være galt i familien. Vores andre børn er derhjemme, og de er alle sammen i skole. Han fik den samme kærlighed. Hvis det gik galt for ham, burde det også være gået galt for de andre.«

For nu lever Abukar videre med frygten om, hvad der kommer til at ske med hans søn.

»Jeg er mest bange for, at han dræber nogen eller selv bliver dræbt. Al-Shabaab slår også hinanden ihjel. De mistænkeliggør hinanden. De er ikke bange, de tager ikke hensyn. De er umulige at regne med. De kan finde på hvad som helst.«

»Jeg venter bare. Jeg ved ikke engang, hvor han er henne eller noget som helst. Jeg er magtesløs. Det eneste, jeg kan gøre, er at advare andre somaliske forældre. For mig er løbet kørt. Ellers må jeg håbe på, at den somaliske regering fanger ham. Bagefter kan jeg så måske se, hvor meget jeg kan redde ham, og hvilken rolle jeg skal spille,« siger Abukar Mohamed Nur.

Byen Barawe, hvor Mohammeds netcafé ligger, og hvorfra han sidst gav livstegn, er for få dage siden blevet indtaget af den somaliske hær og tropper fra Den Afrikanske Union.

’Krigerne fra nord’ sendes søndag kl. 21.50 på DR1. Instrueret af Søren Steen Jespersen og Nasib Farah. Farah hjalp med oversættelse ved dette interview.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Pedersen

Tak til Information for at beskrive menneskene bag overskrifterne.

Rasmus Raun Westh, Niels Duus Nielsen, Poul Genefke-Thye, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Borghus og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Der er en stor analogi til diverse religiøse sekter, der plagede verden for 20-30 år siden. For eksempel Sun Myung Moons "Unification Church" var særdeles aktiv i at hverve naive, identitetssøgende unge, som i praksis blev lokket, ja bortført, fra gaderne, bundtet i varevogne og ført til hotelværelser og lejre, hvor de blev hjernevasket til at tage afstand fra familie, venner og tidligere liv, afgive alle værdier til sekten, og påtage sig forskelligt arbejde i frugtplantager og blomstersalg på gaden, altimens Sun Myung Moon triumferende fortalte sine tilhængere at "jeg er din hjerne." Til at "afprogrammere" disse unge, og få dem tilbage til samfundet, blev udviklet en lang række teknikker, som givetvis kunne justeres til disse unge, vildledte islamiske krigere.

At forlede unge, umodne mennesker til at rejse til andre lande for at slå sagesløse mennesker ihjel , er en ondsindet og brutal adfærd ( - som fortjener fængsel på livstid ).

Forældres rolle er bl a at give deres børn evnen til at stille kritiske spørgsmål til ALT og ALLE AUTORITETER og indprente, at man skal bruge sin sunde fornuft og lade sig lede af sin sunde fornuft .

Henrik Petersen

Tak for historien Information. Vi har brug for flere af den slags historier. Vi mennesker bliver alt for let fanget ind af krigsretorikken. Vi har brug for en spand koldt vand i hovedet engang i mellem.

Måske vi også har brug for at se billeder af de steder de danske F16 fly har bombet? Igen - vi har brug for at se hvordan krig ser ud i den virkelige verden.

Hvis vi ved mere om, hvordan krig ser ud tæt på, så kan det være vi moderere os.

Niels Duus Nielsen og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Hvor præcis gik det så helt galt under opdragelsen? ...

Jan Weis

Man hører tit, at det er sundt at læse bøger for ens børn. Ny moderne politisk korrekt svensk politik, tyder dog på, at nogen bøger ikke bør læses for børn eller af voksne for den sagsskyld.

Dog er jeg temmelige sikker på, at det ikke er pippi langstrømpe, der skal lægges på hylden og blive der, men en endnu ældre bog fra saudi Arabien.