En mand. En kvinde. En agent. Et mord. Det kunne være komponenterne i en veldrejet krimi. Og det er det da også. Bogen med titlen Ernestos hænder af forfatter Morten Hesseldahl er netop udkommet. Men romanens hovedperson er modelleret over en virkelig person og dermed rummer historien også ingredienserne til en debat om fortidens synder set med nutidens øjne. Omdrejningspunktet er nemlig krigskorrespondenten og journalisten Jan Stages rolle i et politisk mord i Tyskland i 1971. Han var cubansk agent og sad ved rattet i flugtbilen, da den tidligere bolivianske efterretningschef Roberto Quintanilla Pereira blev myrdet i Hamburg af den tyske kvinde Monika Ertl. På daværende tidspunkt var han ansat som Informations korrespondent i Latinamerika og blev blandt andet gode venner og kollega med Lasse Ellegaard.
Med romanen som anledning skrev Lasse Ellegaard fredag i sidste uge en artikel, hvor han så tilbage på Jan Stages fortid og virke som journalist. Og nævnte i den forbindelse, hvordan Jan Stage flere gange havde fortalt om sit chaufførjob ved drabet.
Den information har siden skabt debat både i andre medier og på Facebook. Kritikere mener, at han langt tidligere burde have stået frem med sin viden. En af dem er forfatter og journalist David Trads, tidligere chefredaktør på Dagbladet Information.
»Det er meget alvorligt at være vidende om et politisk motiveret mord på en anden person. Og jeg synes, det er ret alvorligt, at han ikke har syntes, det var væsentlig at få frem noget før,« siger David Trads
Lasse Ellegaard og Jan Stage lærte hinanden at kende i løbet af 1970’erne. Men selv om Jan Stage på et tidspunkt fortalte om sin rolle i drabet i Tyskland, var han ikke typen, der betroede sig til folk, fortæller Lasse Ellegaard. Da han senere som chefredaktør ansatte Jan Stage til at dække krigen i Bosnien, tænkte han ikke over sin viden om dennes medvirken til drabet.
»Jeg vil ikke sige, at jeg havde glemt det, men det var ikke noget, der spillede en rolle i den situation. For mig var Jan en interessant skribent og en erfaren reporter at sende ind i en krigszone. Jeg kan godt se, at man kan sætte spørgsmålstegn ved det, men jeg var ikke forstyrret af det dengang.«
– Har du så været med til at dække over medvirken til mord?
»Ja, det kan man jo også diskutere, om jeg har. Men jeg havde den opfattelse, at hvis nogen skulle skrive om det, skulle det være Jan selv. Det ville ligge mig fjernt at gå ud og referere fortrolige samtaler uden at have aftalt det med Jan selv,« siger han.
David Trads savner også afstandtagen til historien hos Lasse Ellegaard, der i sin artikel ikke tager stilling til Jan Stages gerninger.
»Det bidrager til fornemmelsen af, at man på venstrefløjen tager let på de overgreb, man foretog i revolutionens navn i 1970’erne.«
– Så du efterlyser mere anger?
»Ja, selvfølgelig gør jeg det. Anger og afstand,« siger David Trads, der – hvis han havde stået i samme situation – ikke havde ladet Jan Stage fortsætte på avisen: »Det giver sig selv. Og så ville jeg opfordre til, at det blev sagt offentligt. Så man ikke skulle høre historien fra andre ti år efter hans død.«
Flere kritikere mener også, at Lasse Ellegaard burde være gået til myndighederne med sin viden. Deri er Hans Jørgen Bonnichsen uenig. Den tidligere operative chef for Politiet Efterretningstjeneste siger:
»Hvis det er efterfølgende, at han får den viden, så har man ikke et juridisk grundlag til at bebrejde ham, at han ikke gjorde det. Kun hvis det er forud, og det kan afværges. Det er den juridiske vurdering. Den moralske vurdering vil jeg ikke gøre mig til dommer over,« siger han.
Historiker og journalist Bent Blüdnikow har i sin bog fra 2010 Bombeterror i København nævnt Jan Stages rolle i drabet i Tyskland. Og han ser intet epokegørende nyt i oplysningerne. Man han mener, at mange i det journalistiske miljø sad inde med den samme viden.
»Lasse Ellegaard var da ikke den eneste, der kendte til den historie. Jeg tror, hele miljøet omkring Information har vidst det dengang. Man kan så spørge om, hvorfor man undlod at gøre noget ved, at en mand, der havde været i cubanerne tjeneste, fik lov til at skrive om de emner i årene efter. Hvorfor havde man ingen selvjustitis i det journalistiske miljø?« spørger Bent Blüdnikow. Han roser dog Lasse Ellegaard for at tage fat på emnet i artiklen:
»Ethvert opgør, enhver kommentar eller selvransagelse om den periode er velkommen.« Selv siger Lasse Ellegaard i dag, at han nok havde skrevet artiklen anderledes, hvis han havde vidst, at den ville skabe en sådan debat: »Jeg følte ikke, jeg skrev en artikel, hvor min egen samvittighed skulle ransages. Men jeg kan se på Facebook, at folk nu nærmest vil have mig i fængsel, fordi jeg ikke var stikker. Hvis jeg havde vidst, at den debat var opstået, ville jeg nok have brugt et par linjer på selvransagelse, men det gjorde jeg så ikke.«
Lasse Ellegaard har intet at bebrejde sig selv.
Bebrejder de danske politikere sig selv, at følger et påbud om at gå i krig.
Fra USA's drone snigmorder.
Alle kendte historien, skrives der. Værtshuspralerier og selvovervurdering har altid været journalisters foretrukne fritidssysler. Altså dengang i forrige årtusind.
Hvis man vil holde en ordentlig moralsk og etisk standard, så kan man ikke altid være "sine venners ven" .
Bl a politifolk,dommere, embedsmænd, revisorer, advokater, tillidsfolk på arbejdspladser o s v ved , at man skal holde personlige sympatier /antipatier adskilt fra "jobbet" - ellers går det galt for en selv og det , man arbejder for.
Journalisterne må selv finde ud af, om det er OK at være "venlig" over for "vennerne" - eller om man skal være så objektiv som muligt "hele vejen rundt" ?
( OK - der er val mange slags journalister - nogle arbejder på Se & Hør og lignende blade, andre er på morgenaviserne og lignende nyhedsmedier , og der er vel visse "forskelle" mellem de forskellige journalistiske arbejdspladsers krav til medarbejdernes kvalifikationer samt til de moralske og etiske "kompasser".)
Selvfølgelig skulle han have givet disse informationer videre. Men det er sjovt at se hvordan man igen i Informations fora benytte lejligheden til at dække sig ind under USA og den politik man er uenig i.
Mord er åbenbart kun OK når det er tjener venstrefløjens sag. Dobbeltmoral...
Denne relativering af drab og massemord er ikke ny. Nazismen drab tales der til hudløshed om fordi, der var ikke en idealisme bag det som kunne accepteres. Omkring 120.millioner døde pga. kommunismen men fordi det var en idealistisk ideologi er det blevet forsvaret, bortforklaret eller på anden måde relativeret. Det er i orden, at mennesker dør, samfund smadres eller andre lider overgreb hvis det er for forsøget på, at virkeliggøre en Utopi.
Tværtimod så er spørgsmålet om man ikke burde angre at man ikke gjorde noget dengang der stadig var en chance for at dette syge kapitalistiske samfund stadig kunne drejes i en anden retning.
såsom at henrette eller bombe flere kapitalistsvin ad helvedet til? Det virker jo som et yndet middel blandt venstreorienterede - denne legitime aktionsform. Den er selvfølgelig lige så legitim som højrefløjens tilsvarende aktioner.
Lasse Ellegaard bliver af Berlingske spurgt:
Hvad betød den oplysning, Stage gav dig, for dit billede af ham?
»Vi skal lige huske at have kildekritikken ind over her. Han fortalte historien til mig, men jeg kan jo ikke være sikker på, at den er 100 procent sand.
http://www.b.dk/kultur/jeg-havde-ikke-en-oplevelse-af-at-jeg-daekkede-ov...
Når man laver sådanne punktnedslag i historien, risikerer man jo, at man ikke får sammenhængen med.
Den bolivianske efterretningschef Roberto Quintanilla Pereira, havde jo beordret hænderne hugget af Ernesto Guevara, "til identifikation" efter dennes henrettelse som en politisk modstander - hvilket så i datidens klima, blev byttet i Tyskland senere.
Så husk lige - alle i højrefløjsapolegeter - at der altså var tale om en mand, der selv havde medvirket til et drab på en politisk modstander, i øvrigt i tæt samarbejde med CIA.
En mand der repræsenterede en regering, der benyttede sig af Klaus Barbie - Slagteren fra Lyon - som rådgiver.
Og der er altså intet i dansk lovgivning, der påbyder en, at foretage en anmeldelse.
Måske det var nogle helt andre, der havde grund til at undskylde med års forsinkelse...
Det forekommer umiddelbart mere relevant at spøge sig selv hvorledes en person som Roberto Quintanilla Pereira, overhovedet har kunnet accepteres som konsul i Tyskland.
Så husk nu alle i venstrefløjsapologeter - I bruger en analogi der netop er med til at stille Jer i et komisk skær.
At retfærdiggøre et mord p.g.a. et andet mord ( eller som det vel egentlig var - nedkæmpning af en venstreorienteret guerilla gruppe støttet af udenlandske våben folk, og penge) så er det jo ved at være et mantra herinde - blot der ikke er tale om at det er højreorienterede kræfter der gør det samme mod venstreorienterede.
Nedskydningen af Che var vel forventeligt nu hvor han valgte at føre krig mod magthaverne som var støttet af lande såsom USA.
Hvis begrundelsen for et mord findes i et andet, så lad os da endelig gå globalt og finde en masse eksempler på USA´s droneangreb på terrorister, Israels droneangreb på Hamas og andre terrorister - så er det jo lige så legitimt som ovenstående forsvar af et mord på en repræsentatn for den bolivianske stat.
Peter Nielsen
Ernesto "Che" Guevara blev taget til fange og henrettet efter nogle timer. Jeg ved ikke hvilke fantasier du gør dig omkring det "forventelige" i det - men ja, CIA var involveret. Han faldt således ikke i kamp - men det komiske består da i at du sidder og gør dig til talsmand for, at det er helt i orden at henrette tilfangetagne modstandere.
Så moralen eller manglen på samme - er vist en egenskab hos dig selv. Nok den samme moral der fik Bolivias regering til at samarbejde med Klaus Barbie - i stedet for at sørge for at han blev udleveret og straffet for de krigsforbrydelser han havde begået.
Men at du i den sammenhæng sætter dig på den høje hest og har en klar moralsk stillingtagen til at "Selvfølgelig skulle han have givet disse informationer videre." viser jo blot at du ikke har tænkt dybere over problematikken.
Da tidligere bolivianske efterretningschef Roberto Quintanilla Pereira blev likvideret i Tyskland førte USA og dets håndlangere et ualmindelig brutalt og ug undertrykkende terrorregime i Sydamerika.
Ti tusinder af mennesker blev myrdet af USA og USAs medsammensvorne.
Aflivningen af Roberto Quintanilla Pereira var selvforsvar.
Som andre skriver, hvorfor lukkede Tyskland i det hele taget denne kriminelle ind i landet.
Den overspændte David Trads fra højrefløjen skynder sig rigtignok at udmale venstrefløjens utålelige gerninger i den sag, - så kan vi også lettere glemme højrefløjens helt samme politiske motiverede gerninger, og mere til!
Vi skal kun søbe i venstrefløjens manglende moral og etik i deres politiske gerninger, og helst så meget som overhovedet muligt.
Højrefløjens gerninger fra især Amerikas side skal vi bare glemme da det tjener ædle formål som, frihed, demokrati liberalismen og den fremmarch over de mange lig som de efterlod sig på deres ideologiske felttog i verden.
- Til Lykke David Trads for den ensidighed!
rent ud sagt så kunne det bekymre mig mindre at en dansker måske måske ikke medvirkede til et politisk mord, men hykleriet fra venstrefløjen i form af forsvar for et mord er himmelråbende selvmodsigende så snart man ser lignende tilfælde hvor højreorienterede begår samme slags mord.
Che blev skudt af en boliviansk soldat - henrettet - om han var offer for et større komplot står for venstrefløjen ganske tydeligt. Han var blevet omringet og nedkæmpet - overgav sig. Han blev henrettet uden rettergang, men selv en rettergang ville have betydet at han ville være blevet henrettet. Ches eneste formål i bolivia var at føre væbnet kamp, og derigennem skabe en socialistisk stat. Han gjorde det nok heller ikke ved brug af løst krudt og kampråb.
Moralen for venstrefløjen er særdeles hyklerisk når de forsvarer deres egen vold. Der er åbenbart kun en politisk orientering hvor vold er helt OK.
Om che var frihedskæmper eller bevæbnet kæmper for socialistiske diktaturer er jo et spørgsmål om ens egen anskuelse, men Che ville være blevet henrettet uanset hvad.
Derfor gør hans død det ikke mere legitimt at henrette en boliviansk repræsentant i tyskland, hvis man da skal henholde sig til venstrefløjens egne ræsonnementer.
Jeg kan egentlig fint acceptere disse former for mord, jeg kan ikke acceptere at man så hyler op om at det ene mord er værre end det andet - herunder brug af droner o. lign. til at slå diverse terrorister ihjel.
Espen Bøgh, det er skam ikke for at underspille de politiske mord osv. fra USA og andre vestlige nationers side. Det er blot en pointering af at venstrefløjen ofte prædiker en højere moral end højrefløjen, men når alt kommer til alt så er venstrefløjen jo historisk set mindst lige så slemme som højrefløjen. Historisk set er begge politiske ståsteder absolut ikke frikendt for hverken mord, tortur eller omvæltninger af regeringer.
Man kan bare ikke pege fingre uden også selv at skue indad og se hvordan ens egen gøren og laden er, der tror jeg nok der står uafgjort som minimum.
Hold nu op med al det moralske kvababbelse. Den bolivianske "konsul" havde været - ved med - i en krig, der kostede mange dræbte, og som undertrykte modstanderne af det facistiske regime.
Og i krige er der døde, så der er ingen som helst grund til at forarges over at "konsulen" kun fik, hvad han fortjente.
At Trads så forsøger at få lidt opmærksomhed - og det skal han nok blive interwievet for i altid redebonne Deadline, hvor Adam Holm vil være villig til at lade Trads våse løse i timevis.
Steen Sohn citerer Lasse Ellgaard for at have sagt følgende til B ovenover:
»Vi skal lige huske at have kildekritikken ind over her. Han fortalte historien til mig, men jeg kan jo ikke være sikker på, at den er 100 procent sand.
Indtil nu er det den mest saglige kommentar til hele balladen, altså det med kildekritikken. Jan Stage havde store problemer med at forholde (og holde) sig til sandheden. Det sagde jeg også offentligt dengang han levede, så jeg taler ikke dårligt om de døde. Og måske det bare skal parkeres der, hans egen beretning om hans egen medvirken i drabet...
Steen Sohn citerer Lasse Ellegaard for at have sagt følgende til B ovenover:
»Vi skal lige huske at have kildekritikken ind over her. Han fortalte historien til mig, men jeg kan jo ikke være sikker på, at den er 100 procent sand.
Indtil nu er det den mest saglige kommentar til hele balladen, altså det med kildekritikken. Jan Stage havde store problemer med at forholde (og holde) sig til sandheden. Det sagde jeg også offentligt dengang han levede, så jeg taler ikke dårligt om de døde. Og måske den bare skal parkeres der, hans egen beretning om hans egen medvirken i drabet...
Lasse Ellegaard har lige nu sagt i P1 at mordet primært skete som hævn for tortur af kæresten til Monika Ertl og sekundært pga Che.
Der er intet så godt som et rent hævnmotiv. Samtidig siger han i interviewet AT venstrefløjens terror var en elitær terror hvor man følte at man nærmest kunne gøre som man ville...ganske betegnende for dengang som i dag.
Hvad med mig? Jeg kan ikke tælle alle dem, som jeg har fået dræbt. Der er bare så mange skurke og uskyldige som dør hver dag.
At man kunne blive slået ihjel af modstanderne, var vist en almindeligt kendt erhvervsrisiko for topfolk i koldkrigsdiktaturer. Sådan er det jo i en krig - man risikerer at dø af den.
Peter Nielsen:
Jeg tror, du er kommer dig selv lidt i forkøbet. Historien melder intet om, Ellegård syntes mord(et) var en god ide.
Direkte adspurgt i dagens interview udtaler han at hans holdning var hverken for eller imod. Desuden dækkede Ellegaard sig ind under mere en 30 års kildebeskyttelse. Ellegaard forholder sig nærmest ikke til om det var rigtigt eller forkert at medvirke til mordet. Det er jo også en måde at have det på.
En af de fede ting ved at kapitalismen og liberalismen har sejret her i danmark er, at det er jer socialister der nu skal skamme jer. I skal selv ransage og krybe til korset. Hi hi Vi andre går fri.
Nå du mener ligesom i sovjettiden? Bare ærgeligt at en ægte socialist ikke ejer noget der kan beslaglægges. Det gør slet ikke noget
Claus Jensen.
Under alle omstændigheder kendte Lasse Ellegaard ikke noget til likvideringen før nogle år efter.
Jan og Lasse har nok siddet og diskuteret det en nat efter arbejdstid på restaurant "Vita".
Hvor er væsentligheden i alt dette (Jan Stage har været død i mange år)?
Peter Nielsen, jeg må krybe til korset, som Poul Brunhøj ganske rigtigt siger, og tilstå, der er mange andre ting, jeg ville have nemmere ved at hidse mig op over en sen nat på restaurant Vita.
"Skal man angre og tage afstand fra viden om et mord?"
Ingen af delene kan man. Man kan ikke angre, da mordet ikke er egen handling, og ikke tage afstand, da man nu engang er oplyst. Hele balladen er sene efterveer af den kolde krig, man skulle tro, det havde fortaget sig, men nej, de seje bliver ved med at tørste. Hvad lavede forresten David Trads på Information?
@Poul Brunhøj - jeg agter ikke at krybe til noget som helst kors, og at angre - hvad?
De neoliberale politikere bag den aktivistiske udenrigspolitik, har langt mere at angre, så det er der du skal rette skytset hen.
Hvis historien er sand, vidner den om , at Jan stage havde et moralsk kompas. At han var et menneske på godt og ond. Hvordan Lasse Ellegård håndterede sagen, må være hans hovedpine.
Det er lige kommet frem, at USA benyttede 10.000 "gamle" nazister under den kolde krig mod Sovjet. Jeg tør næsten ikke nævne, hvad CIA havde gang i under den kolde krig.
For øvrigt kom vores egne frihedskæmpere vist til at likvidere både uskadelige og uskyldige mennesker under besættelsen.
Vold, tortur, død, undertrykkelse, krig er altid noget lort.
Michael Kongstad Nielsen.
"Hvad lavede forresten David Trads på Information?"
Ikke godt at vide.
Men Information lukkede jo også Hedegaard ind.
Men der er intet at beklage.
USA udkæmpede sammen med Sydamerikas diktatorer en ualmindelig beskidt krig imod befolkningerne.
Selvfølgelig havde befolkningen ret til at forsvare sig imod overgrebene.
Roberto Quintanilla Pereira fik kun hvad han fortjente.
@Michael Kongstad Nielsen, som spurgte om hvad David Trads egentlig lavede på Information.
Som chefredaktør, ved jeg ikke hvad han lavede på de indre linjer. Som skribent var han pinlig og uforberedt:
http://www.information.dk/77932
Som en, der har mødt Jan Stage,talt med han, og slev tilhørte venstrefløjen i 1970 erne, kan oplyste, at vi betrakte Jan, som en, der gerne ville gøre sig internesart, uden at havde noget, at ha det i.
Hvem ville bruge Jan som pengekurerer, som han også påstod han var, når han sad og råbte det, på byen værthuse?
Selv om, PET, dengang, som nu, ikke tilhøre, landes skabe knive, rent tankemæssige, kunne selv de, ikke undgå høre Jan skrige op om hans bedrifter.
De sad jo på de samme værthuse.Tvær i mod, blev vi unge advaret imod Jan, da han altid fiske efter, hvad vi evt. havde lavet.
Direkte sagt, at han var CIA-mand, hvad mange skrivekarle var dengang, om nu.
For de historie interessere, kan vel selv finde ud af, hvilket fremtræden DKP, hvor man efter han død, fandt et meget stor kontant pengebeløb, og hvad det var mening, de skulle bruges til.
For med et dansk pas, som rygsæk turist, var det let, at komme rundt i verden, og give folk der, hvad de behøve.
Det var f.ek. det, Jan gerne ville havde os til at nakke om, når han sad og fremførte sig, med hans historie.
Men det skal gives Jan, han var hyggelig, at være på druk med!
"Omkring 120.millioner døde pga. kommunismen men fordi det var en idealistisk ideologi"
Jens,
jeg har nu aldrig ment, at den sovjetiske statskapitalisme var en idealistisk ideologi. Kommunisme ifølge definitionen var det i hvert fald ikke, men enhver kan jo kalde sig det, de vil........ ;-)
Man kunne måske ønske sig et nærmere signalement af "den tidligere bolivianske efterretningschef Roberto Quintanilla Pereira". Kunne det tænkes at vi endnu engang sidder i den ældgamle diskussion om tyranmordets legitimitet?
Omkring 120 mio. døde pga kommunismen. Dokumentation ikke nødvendig. Det bliver flere og flere. Men så tæller man også alle med, også dem der døde af sult og andre kriser. Og lægger moms til. Om nogle år er tallet måske steget til 500 mio.?
Hvor mange er døde af kapitalismen, hvis man regner lige så kreativt?
Er dette ikke et spoergsmaal mellem Lasse Ellegaard og Roberto Quintanilla Pereira's naermeste?
Hvis det var mig der havde tiet stille med noget der kunne have foert til at en morder blev retsforfulgt - ville jeg ikke have det godt i den myrdedes families selskab.
Jeg gaetter paa Lasse Ellegaard gerne vil af med denne byrde inden det er for sent - og disse skriverier er maaske foerste skridt.
Den enfoldige morder fandtes, men kan ikke anerkendes:
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_enfoldige_morder
Bjarne Nielsen
"Hvor mange døde af kapitalismen" - Kapitalen og vesten får i reglen skyld for al ting som det reelt set ikke er skyldig i fordi venstrefløjen altid er monomanisk i dens svar. Det store problem med kapitalismen er, at det ikke er et system som kommunismen men er mere anonymt. Det fleste problemer med kapitalismen er ofte en mangel på regulering, svage eller kleptokratiske samfund. Krige over mineraler f.eks i Congo kunne man sige skyldes kapitalismen -men man finder ikke samme konflikter i andre mineralrige lande så f.eks Canada eller Australien. Jeg mener ikke kapitalismen kan gøres ensidigt til synder -det afspejler ofte den kultur og civilsamfund den opererer i. Kommunismen er mere ansvarlig fordi de med dens kollektivisering skabte sult som var helt unødvendig og en konsekvens af programmerne -i Sovjet, Kina og sidst i Etiopien i 80 erne
De fleste døde af kapitalismen.
Kære Michael Kongstad Nielsen ( kl 22.26).
Fascismen, kommunismen og diverse religiøse fundamentalister har vist verdensrekorden i drab -kapitalismen er en "ikke-ideologisk" størrelse , som ultra-liberalister og ekstremt venstreorienterede underligt nok har gjort til en " betydningsfuld faktor" i deres fortænkte fantasier.
selvølgelig er det moralsk forkasteligt og politisk idioti at gå rundt og myrde folk og det blir ikke bedre af at manden der myrdedes selv var mordere og at de kræfter han representerede fortsatte deres morderiske adfærd og stadig myrder
Men Ellegaards opfattelse er den journalistisk rigtige - det var år efter og det var Stages egen samvittigheds problem med hans tidligere stalinisme og andre ungdommelige fejltrin - jeg har selv mødt Stage engang ved et privat sammenkomst og det var ret tydeligrt at han i mange år havde medikeret sig selv med alkohol - og givet er det at bla denne del og hans ungdommelige naivitet plagede ham
».... jeg havde den opfattelse, at hvis nogen skulle skrive om det, skulle det være Jan selv. Det ville ligge mig fjernt at gå ud og referere fortrolige samtaler uden at have aftalt det med Jan selv,«
Selvfølgelig hænger man ikke en kollega ud offentligt, det er noget andet nu han er død og så mage år efter kan man debattere det og det umoralske i det
Men mon ikke sagens karakter har yderligere konnotationer. Hænger man afdøde ud, uden at kunne afgøre, hvorvidt der er tale om fakta eller fiktion, hænger man tillige Stages familie ud i limbo. Og det kan man i særdeleshed ikke tillade sig. Så principielt er forholdet simpelthen ikke, når der ikke kan gøres noget gældende omkring sammenhængen. Spekulationer som Peter Nielsens er helt ude hampen...
Med venlig hilsen
Sludder Hugo - - han er død og hans familie har bare at leve med at sandhder luftes
Ingen har ret til beskyttelse after deres død - 'særdeles ikke' på deres families vegne
Men det Trads lufter er sgu også en gang fims. Stage var en god journalist og også en der kunne skrive en god historie, sådanne folk er guld værd. Han havde en fortid, som indeholdt en kriminel og uantagelig handling. Det var ikke ualmindeligt for DKPere- Der var tale om naive somme tider tåbelige personer, som støttede en bevægelse der havde særdeles meget kriminaliotet mod menneskeheden på samvittigheden. Hvis man kendte Stages forbrydelse på information på tidspunktet burde man have talt ud med ham om det inden ansættelsen. Men det er sgu indlysende at Stage havde lagt afstand til denne del af sin fortid, og det bør han respekteres for. Det er ikke opgaven for kollegaer at hænge ham ud i offentligheden før efter hans død. Det er kun en opgave hvis det kan medvirke til at forhindre en kriminel handling. Men det var jo for sent det, skaden var sket, han havde medvirket til mordet på en morder, et yderst tvivlsomt personage som, hvis man spørger mig, had it coming to him. Men det er bstadig en forbrydelse, et mord og moralsk forkasteligt at gå rundt og slå folk ihjel på den måde. Andet og mere er der ikke at sige om den sag.
Michael Kongstad Nielsen
Kommunisme og socialismen alene står for nær 100 mio døde siden revolutionen i Rusland og indtil dets globale fald. Dertil kommer Nordkorea og Cuba.
Robert Kroll.
Nazismen var kapitalismens opfindelse.
Nazismen og kapitalismen er skyld i langt de fleste forbrydelser som er begået.
Alene USA er vel skyld i ca. 20 millioner drab siden 2. Verdenskrig.
Sider