Læsetid: 4 min.

Antistoffer kan afløse problematisk tungmetal i svinefoder

Brugen af zink i dansk svineproduktion kan agere motorvej for svine-MRSA, siger eksperter. Ny forskning viser, at der kan være en alternativ løsning, hvis det kan produceres billigt
Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at zinkoxidforbruget i dansk landbrug er steget med 8,4 pct. pr. produceret gris de seneste fem år.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at zinkoxidforbruget i dansk landbrug er steget med 8,4 pct. pr. produceret gris de seneste fem år.

Kristian Brasen

20. oktober 2014

Det er en medvirkende faktor til, at den resistente bakterie svine-MRSA får mulighed for at brede sig, at landbruget fodrer smågrise med tungmetallet zink i forbindelse med, at grisene vænnes fra mælk.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at forbruget af zink ikke er blevet reduceret de seneste fem år. Men ny forskning kan sætte skred i afviklingen af zinkforbruget, hvis omfattende besætningsforsøg i 2015 bekræfter resultaterne fra de indledende forsøg. Forskningen går ud på at udnytte antistofferne fra slagteblod til at styrke smågrisenes immunforsvar.

Formanden for sektion vedrørende svin i Den Danske Dyrlægeforening, Kristian Viekilde, forklarer, at tungmetallet zink blandes i svinefoderet for at forebygge diarré hos smågrise, der skal vænnes fra at die hos soen for i stedet at spise almindeligt foder. Da smågrisene fjernes fra soen, mens deres mave- og tarmsystem fortsat er vant til mælk, er de særligt følsomme over for E. coli-sygdomme. Det afhjælper zinken tyndtarmen med at beskytte sig mod. Det har dog den bivirkning, at mens vissebakterier slås ned af zinken, mener man, at svine-MRSA-bakterien får bedre livsbetingelser, fordi svine-MRSA er zinkresistent og kan udfylde rummet efter de nedbrudte bakterier.

»Mens zink hæmmer visse bakterier, fremmer den andre, eksempelvis svine-MRSA. Der er bred enighed om, at svine-MRSA får mere plads at boltre sig på,« siger Kristian Viekilde.

Han bakkes op af Henrik Westh fra MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital: »Jo mere zink man bruger til at slå andre bakterier ned med, jo bedre vilkår har svine-MRSA,« siger han.

Mindre gevinst

Afdelingschef og dyrlæge Poul Bækbo fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer forklarer i et skriftligt svar til Information: »Vi har haft behov for zink for at undgå sygdom og død blandt smågrisene i fravænningsperioden. Vi ved, at zink skubber til resistensudviklingen, og derfor leder vi efter alternativer.«

Samtidig fremhæver Poul Bækbo, at zinken »kan sikre sund tarmflora hos smågrise«: »Det betyder, at vi ser mindre diarré og dermed kan undgå at behandle dyr med antibiotika. Blandt andet derfor har vi nedbragt antibiotika med 13 pct. fra 2009 til 2013«, skriver han. Men det rykker ikke meget ved svine-MRSA’s udbredelse at sætte antibiotikaforbruget ned, hvis zinkforbruget ikke følger udviklingen, påpeger professor og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologi på SDU Hans Jørn Kolmos.

»Den gevinst, man høster ved at bruge mindre antibiotika, mindskes af, at zink ikke følger udviklingen,« siger han.

Men faktisk kan der være en alternativ løsning på vej. Forskere fra Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, fik allerede for otte-ni år siden ideen til at udvikle et alternativ til zink, når dyr skal fravænnes mælk for at spise almindelig foder. I 2011 gennemførte forskerne de første forsøg, og indtil videre virker det efter hensigten, påpeger professor og leder af forskningsprojektet Peter M. H. Heegaard.

Og allerede til næste år foretager forskerne besætningsforsøg, hvor der indgår tusindvis af grise.

»Det skulle gerne vise sig, at grisene klarer sig mindst lige så godt, hvis ikke bedre, med vores stof, som hvis de blev behandlet med antibiotika og zink,« siger Peter M. H. Heegaard.

Forskernes idé er, at man bruger de antistoffer, som både er i mælken på et moderdyr, og som suser rundt i blodet på os alle sammen og gør os modstandsdygtige over for infektioner. De antistoffer renfremstiller forskerne og giver dem derefter som fodertilskud til de dyr, som er udsatte i fravænningsperioden. Som kilde til antistofferne har forskerne forsøgt at udnytte to restprodukter: valle og slagteblod. Valle er et restprodukt fra osteproduktion, men har kun en lav koncentrationen af antistof. Hvorimod slagteblodskoncentrationen af antistoffet var 10 gange højere.

»Når man samler blod fra et slagteri, så kommer det jo fra voksne grise, der har oplevet de samme infektioner, som smågrisene også får. De voksne dyr har allerede dannet de helt rigtige antistoffer, som smågrisene kan udnytte,« siger han.

Det er i hvert fald forskernes tanke. Og indtil videre viser de indledende forsøg, at de har haft ret. Og forsøgsresultaterne bliver også fremhævet af Landbrug & Fødevarer, der skriver til Information, at organisationen forsøger at finde alternativer til zink: »Vi prøver at udvinde antistofferne, så smågrisene bliver immune over for de bakterier, der i dag giver dem diarré«.

Ingen resistens

Forskernes antistof tilsættes foderet af nogle få gram dagligt i 14 dage, og måden, hvorpå antistof virker, gør, at bakterier som svine-MRSA ikke kan udvikle resistens over for stoffet, på samme måde som de har gjort med blandt andet zink.

»Man løber ingen risiko for, at bakterier opbygger resistens overhovedet. Det problem har man ikke. Og produktet skal ikke bruges i kombination med antibiotika og zink,« forklarer han. Og mens projektet forventes afsluttet efter de store besætningsforsøg i 2015, kan der gå noget tid, før produktet er klar, fordi processen skal optimeres, distributører findes og prisen fastsættes. Professoren siger dog, at de foreløbige beregninger viser, at antistofproduktet kan matche prisen på antibiotika og zink, som er den nuværende behandling.

»Hvis ikke vi kunne fremstille stoffet billigt, ville det være en dødfødt idé, fordi det skal indgå i det samlede omkostningsregnskab ved produktionen af svin,« siger han og tilføjer:

»Man skal have i baghovedet, at landmændene generelt ikke vil ofre ret meget på det her. Det skal jo kunne løbe rundt økonomisk,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Selch
  • Kasper Hansen
Torben Selch og Kasper Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Falk Rangård

Ja skidt med naturen, forbrugerne, medarbejderne, kvaliteten af maden og andre uvæsentlige faktorer.
Det såkaldt konventionelle landbrug, som ganske vist i sin nuværende form har mindre end 50 år på bagen, har 3 prioriteter som overskygger alle andre
1 Økonomi
2 Økonomi
3 Økonomi

Der er kun 1 løsning på dette problem.
Lad miljølovgivning for industri gælde det industrialiserede landbrug og lad forurenerne selv betale alle miljøomkostninger og fjern landbrugsstøtten fra denne industri som ikke længere kan betragtes som landbrug.

Økonomi er det eneste middel der hjælper en industri der har 3 ovenstående prioriteter.

Lene Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Simone Bærentzen, Rune Petersen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg ved godt, at dette er både naivt, dumt, vækstnedbryden og helt ude i hampen, men nu skriver jeg det alligevel:
Hvorfor lader producenterne ikke smågrisene vænnes fra soens mælk i naturens egen rytme?

Jaja, jeg ved det godt. Jeg er dum i nakken og det er naturen også.
Lad os medicinere os ud af dumheden, også.

Lene Christensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Peter Jensen, randi christiansen, Niels-Simon Larsen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Mosbak, Anne Eriksen, Tor Brandt, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

»Man skal have i baghovedet, at landmændene generelt ikke vil ofre ret meget på det her. Det skal jo kunne løbe rundt økonomisk,«

Så er det da heldigt at vi har uanede ressourcer på sygehusene til at isolere og langtidsbehandle personer ramt af resistente bakterier.
Det skaber jo kun arbejdspladser i Tyskland og Polen at have en så stor svineproduktion, det er derfor vigtigt med de arbejdspladser der skabes på vores sygehuse.
Det kunne også hjælpe nogle af vores virksomheder i medicinalindustrien. Næsten al antibiotika kan produceres billigt, da patenterne er udløbet. Det er derfor vigtigt for medicinalindustrien at der skabes et behov for nye alternativer til antibiotika, ellers kan man jo ikke opretholde et indtjeningsniveau der giver råd til at bruge billioner på at markedsføre medicin.

Lene Christensen, Rune Petersen, randi christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg har en endnu bedre ide: Eftersom kød (og andre animalske produkter for den sags skyld) helt og aldeles problemfrit kan udelades fra kosten, hvorfor i alverden skulle vi så blive ved med at holde dyr i fangenskab, pine og plage dem, og slå dem ihjel for at æde deres kød og indvolde, fuldstændig unødvendigt? Hvorfor i alverden skulle vi blive ved med at belaste natur og miljø i overvældende grad, fuldstændig unødvendigt? Hvorfor i alverden skulle vi fortsat dag for dag øge risikoen for en pandemi af dødbringende sygdom forårsaget af multiresistente bakterier, fuldstændig unødvendigt? Hvorfor i alverden skulle vi fortsat i overmåde forbruge af verdens sparsomme reserver af rent vand, fuldstændig unødvendigt, når vi kan producere sund planteføde med en brøkdel af dette vandforbrug?
Løsningen er ikke en økologisk eller biodynamisk kødproduktion. Løsningen er nul kødproduktion. Hvilket også har den heldige bivirkning, at kødet får lov til at blive siddende på de levende væsener, som er de retmæssige ejere heraf.

Er zink et tungmetal.
Ikke hvis man definerer et tungmetal som værende et metal som har en større massefylde end jern.

Man tager smågrisene fra soen for tidligt for - penge - smadrer deres fordøjelse...
Nu er det sivet ind, så i stedet for en naturlig udvikling skal mælkesyre udvikles på billigste måde, så ingen penge går tabt.
Det er til at kaste op over - producenterne fortjener en lærestreg af de store. Jeg køber ikke svinekød overhovedet mere...
Hold fast, hvor er den lille skeløjede gris sød!

Marco Bellacci, Lene Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Ole - ok, det er længe siden, jeg holdt op med det. Et moderat forbrug - helst økologisk - er bedre.
Fisk er ikke sådan at "fange", hvis man ikke bor ved vandet.

Tor Brandt, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Ole Nielsen.
Et tungmetal defineres ikke længere ud fra massefylden, men om de danner uopløselige sulfider og hydroxider.(som vi kemikere kalder tungtopløselige, da der altid kan opløses en meget lille mængde)

"I den uorganiske kemi betragtes et tungmetal, som et metal der danner uopløselige sulfider og hydroxider, hvis salte er farvede i vandig opløsning og ofte danner farvede komplekser."

http://da.wikipedia.org/wiki/Tungmetal

Lars B. Jensen

Mange tak.
Der har været mange definitioner i tidens løb.
Også ud fra det periodiske system. Var en af dem.
Men ikke alle tungmetaller er lige farlige.
Kunne man ikke fode grisene med guld.

Denne industris kolde og kyniske kalkulationer på dyrenes og menneskenes bekostning, der klarlægges i denne artikel bekræfter mig endnu engang i aldrig mere at spise kød (og undgå animalske produkter hvor jeg end kan - hvilket ikke altid er nemt, da animalske produkter, især fra svin findes i overraskende mange produkter som fx appelsinjuice....).

Så en udsendelse omkring den globale mad forsynings virksomhed. Et af problematikkerne var at den engelske gris - hvor halvdelen er frilandsgrise - ikke kan konkurrere med den europæiske gris. Kan det nu passe (da udsendelse var britisk og selvroser jo nok), mens jeg sad og ventede på at han decideret sagde af den engelske gris var truet af specielt af den danske syge og mishandlede gris.

En af løsninger var så blevet - at mange asiatiske lande - gerne vil give mere for bedre kvalitet, og englænderne selv kunne så spiste den Europæiske gris.

På vegne af artiklen her - søgte jeg så information om det rent faktisk forholder sig sådan - og så finder man denne artikel:
http://www.landbrugnet.dk/Artikler/19792/britiske-svineproducenter-skal-...
Og svaret må jo så være at disse engelske frilands grise kan håbe på en forbruger fra Taiwan vil give prisen - ellers er kuren så sink-medicin pga. konkurrencen.
Havde det været indenfor avl hundehvalpe - havde Dan Jørgensen nok været oppe i det røde felt og ejeren dømt for mistrivsel og decideret dyremishandling.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen.
Ja.
Og guld bruges alligevel ikke rigtigt til noget fornuftigt.
Bortset fra i Korea.
Hvor man kommer guldstøv i blommevin.

Niels-Simon Larsen

Jeg mener at huske, at der i min grønne ungdom var noget, der hed samfundsmedicin. Det var sådan noget med, at hvis der var noget, der ikke var så godt, så fandt man ud af årsagen og ændrede på forholdene. Det blev vist nok lagt for had, fordi det mindede om noget samfundsomstyrtende.
Den stakkels og engang så glade lille gris, der bliver taget for tidligt fra moren, skal tilpasset samfundet og den nødvendige politik, så derfor får den noget zink.
Hvad er det for nogle 'zinker', der finder på den slags?

randi christiansen

Blot endnu eet blandt alt for mange eks på den dødsspiral verdensøkonomien har tilladt den 1% at fange os i. Så hjernedumt at det er FULDKOMMEN utåleligt og dertil livsfarlig krænkelse af vore menneskerettigheder. Det siges, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves - hermed indtil videre eksemplificeret

randi christiansen

En forudsætning for forandring er et flertals opgør med konkurrencestaten og indførelse af samarbejdsstaten.

Marco Bellacci, Anne Eriksen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Her er faktisk et område, hvor den enkelt kan fabrikere sin helt egen lille revolution. Ved at stå af kødspiralen og fornem, hvor godt det føles at læse en artikel som nærværende og vide, at du ikke bidrager aktivt til denne misbrug (stå også gerne af plastikspiralen og flere af de andre ;-)

Grise har et behov på 4-6 mg kobber pr. FE (hvilket nogenlunde svarer til 1 kg. byg), men foderblandinger til smågrise indtil 12 ugers alderen indeholder ca. 170 mg kobber pr. FE.
Da kobber og zink er antagonister, så vil en sådan kolossal tildeling af kobber bevirke, at dyrets behov for zink vil øges.
(For mennesker skal forholdet mellem kobber og zink være 1 til 7.)
Kobber er et tungmetal, som tilsættes svinefoder som vækstfremmer. Kobber har en hæmmende effekt på visse bakterier og bevirker, at grisene får mindre diarre.
Kun grise tåler så høj en koncentration af kobber.
Får vil f.eks.dø af kobberforgiftning, hvis de fodres med svinefoder.

Når neurologiske danske patienter testes for kronisk tungmetal-forgiftning hos privatpraktiserende speciallæger med kompetence i emnet med relevante testmetoder, diagnosticeres kronisk kobberforgiftning hos stort set alle.
Man kan jo undre sig over, hvor al det kobber kommer fra?

Da man i det offentlige danske sundhedsvæsen ikke har kompetent viden om diagnosticering af kronisk tungmetal-forgiftning, har tungmetal-forgiftede neurologiske patienter i det offentlige system desværre ikke tilgang til relevant behandling, som ellers kunne dæmpe symptomerne i nogle tilfælde.

randi christiansen, Torben Selch, Anne Eriksen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Torben KL Jensen

Jo man bruger guld i elektronik.
Da det er en endnu bedre leder end sølv.
Men det meste går vist til smykker.
Guld og platin er kemisk inerte. Selvom det er tungmetaller.
Og går ingen skade på levende organismer.
Derfor mente jeg at det var godt at komme guld i grisefoder.

Henrik Christensen

Det er uhyggeligt enkelt: Stop det svineri, start med at vi som forbrugere selv stopper helt med at købe det. Money talks... og så har vi nok godt af mindre ky' og mer' direkte fiber...

Lars B. Jensen

Ole Nielsen.
På trods af den høje massefylde er guld ikke (længere) defineret som et tungmetal, da det netop som du siger er kemisk inert (næsten inert, da det kan reagere med "kongevand" en blanding af 3 dele konc. salpetersyre og 1 del konc. saltsyre. Guld er jo ikke en ædelgas( 8'tende hovedgruppe), som alle er helt inerte).
At fodre smågrise med foder tilsat guld, vil ikke have nogen indflydelse på deres tarmflora, og vil derfor ikke have den ønskede virkning. Men det vil derfor heller ikke skabe resistente bakterier.
Guld er et metal med høj massefylde, men ikke et tungmetal.

Lars B. Jensen

Hanne Koplev. Jeg har aldrig hørt om at man blive allergisk overfor guld, og kan intet læse på melisa.org der kan underbygge den påstand.(så må du deeblinke til hvor på siden det står) Man kan blive allergisk for det nikkelindhold der er i guld hvis det ikke er 24 karat, men har aldrig hørt om eller tror på allergi overfor guld.

Hanne Koplev får kan dø af at gå under højspændings ledninger, så lidt kan de tåle, så bare den ned fald som kommer derfra.

Økoloer bruger det også selv om grisen går ved soen i 7 uger

Hanne Koplev
"Man kan blive allergisk overfor guld, og dette er ikke en sjældenhed."

Det kan ikke helt udelukkes.
I Korea har undertegnede ofte drukket blommevin med guldstøv blandet i.
Og ofte haft det skidt dagen efter.

Bjarne Falk Rangård

Vi skal ikke alle sammen ændre vores kostvaner fordi en række producenter er nogle "svin".
Vi skal konsekvent støtte de gode producenter, og politisk arbejde for at kun disse får støtte af fællesskabet.
Dem der vil lave industri må underlægges lovgivningen og andre regler for industriproduktion.
Og som følge heraf kan de ikke modtage landbrugsstøtte da de ikke opfylder kriterierne for at være landbrug.
For at få forbrugerne med skal der nok anvendes adfærdsregulerende omlægning af moms og afgifter, men her er værktøjerne også til stede.
Gør den politiske holdning til dette til et kardinalpunkt ved næste folketingsvalg, så længe overlever vi nok.

Marco Bellacci

Bjarke>
KostVANER, ja lige præcis. Det er en vane, intet andet.

"Blot fordi en række producenter er nogle svin". Åh ja, var det bare så vel, at der ikke var "tale om andet".

7 kg korn til at producere 1 kg oksekød, 4 kg korn til at producere 1 kg svinekød og 2 kg korn til at producere 1 kg fjerkræ

Mellem 20 % og 30 % af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktion og forbrug af vores fødevarer.

26 % af klodens isfri overflade er henlagt til græsningsarealer til især kvæg og yderligere 33 % går til at dyrke foder.

Med den stigende kødproduktion fældes store områder med skov for at få plads til græsningsarealer og jord til at dyrke foder til kvæget. Som en naturlig følge, en del udrydningstruede dyr.

Landbruget som helhed bruger 70 % af det ferskvand, mennesker har adgang til globalt set.

Der bruges typisk 15000 liter vand til at producere 1 (!) kilo oksekød.

De helbredsmæssige fordele, er et helt kapitel for sig selv.

Ak ja. Det er ikke svært at få øje på grunde til at indføre en langt mere vegetarisk kost.

At man så ikke længere behøves lukke øjnene for at en gris rent faktisk er mere intelligent end en hund, ja det er jo bare en dejlig sidegevinst. I hvert fald hvis man er glad for dyr (og ikke kun de nuttede hunde).

Kurt Loftkjær

Intet nyt fra landbrugsfonden

Svineproduktionen i Danmark er og bliver for stor og ufølsom over for svinene, menneskene og det omgivende miljø. Det forhold, at man på spinagtig vis præsentere en evt. udskiftning et antibiotika og tungmetaller i grisenes liv som en løsning, viser blot, at man har fået dygtigere kommunikationsmedarbejdere og måske også en ny direktør Karen Hækkerup, der benytter kendte kneb til at sløre de reelle problemer.

Landbruget fortsætter af den vej, som ender blindt!

Kurt Loftkjær

Intet nyt fra landbrugsfronten

Svineproduktionen i Danmark er og bliver for stor og ufølsom over for svinene, menneskene og det omgivende miljø. Det forhold, at man på spinagtig vis præsentere en evt. udskiftning et antibiotika og tungmetaller i grisenes liv som en løsning, viser blot, at man har fået dygtigere kommunikationsmedarbejdere og måske også en ny direktør Karen Hækkerup, der benytter kendte kneb til at sløre de reelle problemer.

Landbruget fortsætter af den vej, som ender blindt!

Man hæfter sig ved at debatten omhandler de problemer som mennesker har ved at spise kødet.
Det er helt ligegyldigt.
Vi kan bare lade være med at spise grisekød.
Der er større problemer ved opdræt af grise.
Afbrækning af tænder på de søde nyfødte.
Kastration af de nyfødte grisebasser.
Nedlæg landbruget.
Spis ikke kød.

Man hæfter sig ved at debatten omhandler de problemer som mennesker har ved at spise kødet.
Det er helt ligegyldigt.
Vi kan bare lade være med at spise grisekød.
Der er større problemer ved opdræt af grise.
Afbrækning af tænder på de søde nyfødte.
Kastration af de nyfødte grisebasser.
Nedlæg landbruget.
Spis ikke kød.

Lars B. Jensen

Hanne Koplev
21. oktober - 12:59
Tak for linket, jeg er blevet lidt klogere af at læse det og må nu give dig ret i, at man kan blive allergisk over for guld. Endnu en gang tak.