Læsetid: 5 min.

Begmand til tålt ophold

I en principiel sag har Østre Landsret nu slået fast, at der må være en tidsmæssig grænse for, hvor længe udlændinge kan være på tålt ophold
Elias Karkavandi kom i 2007 på tålt ophold. I går stadfæstede Østre Landsret byrettens afgørelse om at ophæve hans udvisningsdom. Arkiv

Tor Birk Trads

4. oktober 2014

Elias Karkavandi arbejder som tilkaldevikar for Christianias Byggekontor, og han sad i en gravemaskine, da han i går fik besked om, at Østre Landsret netop havde ophævet hans udvisningsdom.

Med mindre anklagemyndigheden beslutter sig for at forsøge at få sagen for Højesteret, betyder landsrettens kendelse, at den 44-årige tidligere hashvagt ikke skal tilbage på tålt ophold.

»Forhåbentlig er jeg nu en fri mand og kan komme videre i mit liv. Der er så meget, jeg skal have fat i igen efter at have været på tålt ophold i så mange år,« siger han.

Som tidligere omtalt i Information ophævede byretten i januar udvisningsdommen, så Elias Karkavandi ikke længere behøvede at være på tålt ophold. Anklagemyndigheden kærede ophævelsen, men i går stadfæstede Østre Landsret altså byrettens afgørelse.

»Jeg har fået min opholdstilladelse tilbage, og mit gamle cpr-nummer er blevet aktiveret igen, så nu kan jeg fortsætte med at søge arbejde og forhåbentligt finde et sted, hvor jeg kan bo,« siger Elias Karkavandi.

I 2007 kom han på tålt ophold, fordi han ikke kunne tvangsudsendes til Iran, hvor han er født, efter at have afsonet en straf på halvandet års fængsel for at have været hashvagt på Christiania i knap fem måneder.

På tålt ophold havde Elias Karkavandi pålæg om at opholde sig i Sandholmlejren hver nat, hvor han delte et trangt værelse med tre andre. To gange om ugen havde han meldepligt i lejren, hvor han ud over tre måltider i døgnet hver anden uge modtog et beløb i lommepenge svarende til ca. syv kroner pr. dag. Han havde ikke lov til et arbejde og ingen mulighed for at uddanne sig.

Tiden gør en forskel

På den ene side henviser de tre landsdommere i kendelsen til, at Elias Karkavandis personlige forhold »i det væsentlige« er uændrede i forhold til juni 2006, hvor hans udvisningsdom på 10 år blev stadfæstet.

Men på den anden side siger dommerne, at hensynet til, at der fortsat ikke er udsigt til udsendelse til Iran, er der alligevel »efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder navnlig karakteren af den i sin tid begåede kriminalitet« indtrådt sådanne »væsentlige ændringer i indkæredes forhold, at udvisningen bør ophæves«.

Advokat Christian Dahlager, der har ført sagen for Elias Karkavandi, er ikke i tvivl om domstolens budskab: Tiden er løbet ud.

»Domstolen siger kort og godt, at der må være en grænse for, hvor lang tid man kan være på tålt ophold. Og når det er tilfældet, så er det eneste fornuftige at ophæve udsendelsesdommen.«

Samme tolkning har Dorthe Vejsig fra Statsadvokaten i København.

»Landsretten har lagt vægt på, at mandens personlige forhold ikke er ændrede, så den eneste ændring er tiden, der er gået. Det er det, der får dommerne til at mene, at han kan vende tilbage til en almindelig tilværelse,« siger hun og kalder kendelsen »spændende«, fordi der ikke er megen praksis på dette område.

»Vi må tage det til efterretning, at landsretten nu har stadfæstet byrettens i øvrigt velovervejede afgørelse,« siger hun.

Landsdommernes kendelse er principiel, mener Christian Dahl-ager, og den kan få betydning for andre udlændinge på tålt ophold.

»Det må naturligvis afhænge af de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag, for der er forskel på f.eks. en dobbeltmorder og så en mindre straffelovsovertrædelse som den, min klient blev dømt for, hvor han var hashvagt i knap fem måneder. Men jeg kan dårligt forestille mig andet, end at landsdommernes kendelse må rykke ved den fastslåste situation, som en række udlændinge på tålt ophold befinder sig i,« siger han.

Andre sager bør tages op

Elias Karkavandi adskiller sig fra andre udlændinge på tålt ophold, fordi han har haft et netværk, der har hjulpet med at finde en advokat og få taget hans sag op.

Som tidligere omtalt i Information fik Elias Karkavandi i 2012 med en principiel afgørelse i Højesteret ophævet melde- og opholdspligten i Sandholm. Syv enige højesteretsdommere slog fast, at pålægget om ophold i Sandholm ikke var proportionalt med den begåede kriminalitet – taget i betragtning, at der allerede var gået en rum tid siden forbrydelsen, og at der fortsat ikke var udsigt til en snarlig udsendelse til Iran. Men han var stadig på tålt ophold, så længe udvisningsdommen var gældende. Selv om han nu kunne flytte til Nørrebro og kunne melde sig hos politiet i København, måtte han stadig ikke finde et arbejde.

Da byretten i januar 2014 i første omgang ophævede udvisningsdommen, kærede anklagemyndigheden bl.a. med henvisning til, der alene kunne ske ophævelse, hvis der var indtrådt væsentlige ændringer i domfældtes forhold, som ikke kunne forudsiges ved domsafsigelsen. Det mente anklagemyndigheden ikke var tilfældet, ligesom den tid, der var gået, »ikke i sig selv udgør en væsentlig omstændighed, idet det hverken af loven eller praksis på området, kan udledes nogen tidsmæssig begrænsning for længden af et tålt ophold«.

Begge dele blev underkendt af landsretten, og Christian Dahlager er tilfreds:

»Det kan godt være, at et flertal i Folketinget i sin tid syntes, det er i orden at udsulte folk ved at sætte dem på tålt ophold på ubestemt tid. Nu har domstolene skåret igennem og markeret, at der trods alt er en grænse for, hvor meget man kan presse folk.«

Christian Dahlager opfordrer anklage- og udlændingemyndighederne til af egen drift at gennemgå sagerne med udlændinge på tålt ophold for at se, om landsdommernes kendelse har betydning for deres sag.

»Det er ikke nemt for udlændinge på tålt ophold i Sandholm at engagere en advokat og få fri proces og alt det der. Så derfor bør anklagemyndigheden på eget initiativ se, om der er grundlag for at ophæve udvisningen i andre sager, der kunne minde om min klients. Det er mennesker, vi har med at gøre, så det ville være ret og rimeligt.«

Inden 14 dage skal anklagemyndigheden tage stilling til, om man skal forsøge at få lov til at føre sagen for Højesteret. »Vi nævner den for rigsadvokaturen, så må vi se,« siger Dorthe Vejsig.

Tilbage i gravemaskinen på Christiania er Elias Karkavandi færdig med dagens vikararbejde. Han håber ikke, at anklagemyndigheden vil forsøge at få tilladelse til at få hans sag i Højesteret, men han tror det egentlig ikke.

»Min sag har været gennem alle retsinstanser. Jeg har tidligere fået medhold i Højesteret om at få ophævet opholdspligten i Sandholm, så jeg tror ikke, at Højesteret ville gå ind og ændre byrettens og landsrettens ophævelse af udvisningen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Lindy Hansen
  • Pia Qu
  • Dorte Sørensen
Kurt Lindy Hansen, Pia Qu og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Som altid er det de små "fisk" der fanges - og som derfor rammes hårdest af de ove og rgler vi indreter os mei samfundet.

Håber ikke at myndighederne finder det fornødent a gå videre til Højesteret med, men der imod tager Landsrettes afgørelse til efterretning nu.

Findes der overhovedet nogen deltagere i organiseret kriminalitet i Danmark, der har fået så høj en straf som Elias Karkavandi?

Håber at mareridtet nu er forbi for Elias Karkavandi , og hvis jeg møder ham på min vej ude i samfundet - vi jeg se om jeg kan hjælpe ham med et job så han nu kan få sig et ordentlig liv.

Personligt kan jeg kun komme i tanke om én dansker som burde være på samme type tålt ophold som Elias Karkavandi har været det.
Det er Anders Fogh Rasmussen den krigsforbryder. Han fortjener ikke bedre!

Tillykke ti Elias Karkavandi

God dag der ude