Læsetid: 4 min.

Biotekbranchen: ’Ikke særlig kløgtigt kandidatloft’

De naturvidenskabelige fakulteter skal skære optaget 30-40 procent på en lang række kandidatuddannelser på baggrund af gamle ledighedsstatistikker. Det er uklog uddannelsespolitik, der kan føre til mangel på arbejdskraft, mener universiteter og biotekbranchen
De naturvidenskabelige fakulteter skal skære optaget 30-40 procent på en lang række kandidatuddannelser på baggrund af gamle ledighedsstatistikker. Det er uklog uddannelsespolitik, der kan føre til mangel på arbejdskraft, mener universiteter og biotekbranchen

Sofie Holm Larsen/iBureauet

20. oktober 2014

De naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet (KU) får samlet set 20 procent færre kandidatstuderende fremover, hvis uddannelsesministerens dimensioneringsplan bliver ført ud i livet.

Det undrer universiteterne, at de på politikernes opfordring i årevis har forsøgt at tiltrække flere unge til naturvidenskab, men nu skal reducere en lang række kandidatuddannelser med 30-40 procent. Det er blandt andet på fag som biokemi, bioteknologi og bio- medicin, der skal skæres ned, og det vækker kritik fra biotekbranchen. »Det er ikke særlig kløgtigt, at man går den vej,« siger Martin Bonde, der er formand for Dansk Biotek, som blandt andet har Novo Nordisk og Lundbeck som medlemmer.

»Alle burde kunne sige sig selv, at man skal styrke de uddannelser, hvis kandidater får ansættelse i eksporterhverv, for det er dem, der sikrer vækst og velstand. Det virker meget underligt set med vores briller, at man skærer ned på de kandidater, der rent faktisk bidrager til vækst, men der er selvfølgelig også meget få politikere med den baggrund,« siger Martin Bonde, der taler på vegne af Danmarks største eksportindustri.

Også på universiteterne sætter de spørgsmålstegn ved, om politikerne virkelig har gennemtænkt den såkaldte dimensioneringsplan, der er baseret på, hvilke uddannelser, der har haft høj ledighed for nyuddannede fra 2003 til 2011.

»Det er risikabelt at reducere så meget, når man ikke er sikker på grundlaget for det. Nogle af de fag, vi skal skære ned med 30-40 procent, er geologi og bioteknologi. Der sker jo rigtig meget i de brancher, så hvis du skærer så meget ned på baggrund af historiske data, så skal man være fuldstændig sikker på, at vi ikke kommer til at mangle kandidater fremover,« siger Henrik Busch, prodekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU.

Maskinel reduktion

Naturvidenskabeligt Fakultet har endnu ikke tal på ledigheden blandt de færdiguddannede fra 2011 og frem, derfor er det svært at sige ministeriets regneark imod. Alligevel har de allerede i år skåret optaget på biologi med 10 procent, men generelt har Henrik Busch svært ved at genkende ministeriets billede af ubrugelige kandidater, der går ledige i årevis.

»Ønsker politikerne virkelig en reduktion på 40 procent af bioteknologerne? I vores dialog med aftagerne er budskabet ikke, at der er for mange nyuddannede. Vores nyuddannede kommer generelt i job. Det er en fuldstændig reel øvelse at se på ledigheden, derfor er vi også selv i gang med at lave en gradvis neddimensionering, men vi er overraskede over volumen af den her nedskæring og konsekvenserne af den,« siger Henrik Busch med henvisning til, at kandidatloftet gør, at uddannelserne må sige nej til internationale studerende og danske studerende fra andre uddannelser, fordi der ikke er plads til andre end de bachelorstuderende, der har retskrav på kandidatuddannelsen. I dag kommer halvdelen af de kandidatstuderende udefra.

Henrik Busch mener, at grundlaget for nedskæringer er usikkert. Hvad der til gengæld er sikkert, er, at det er svært at bygge et fagligt miljø op igen, når først man har skåret ned – og det gælder både for uddannelserne og den forskning, der ligger til grund for dem.

»Det er meget maskinel reduktion, hvor man arbejder med meget små tal. Der er f.eks. 13, der er uddannet til dimittendledighed fra geologi i 2007-2011 – eller to kandidater om året. Er det tilstrækkeligt grundlag til, at man skal reducere den her uddannelse med 30 procent uden en præcis analyse af aftagernes nuværende behov?« spørger Henrik Busch.

Ganske enkelt for simpelt

Martin Bonde mener også, at det er for simpelt udelukkende at fokusere på dimittendledighed, hvis man vil skære ned på kandidatuddannelserne.

»Det er ikke altid pivnemt at finde job som nyuddannet, men det er ikke det samme som at være uddannet til ledighed. Hvis der skal skæres ned på nogle kandidatuddannelser, burde der være en rimelig markedsmekanisme indbygget i systemet, så de uddannelser, der rent faktisk uddanner kandidater, der kan finde anvendelse i eksporterhverv, bliver styrket, for det er der, pengene kommer fra,« siger Martin Bonde, der i stedet mener, at politikerne burde skære ned på kandidatuddannelser, hvor de færdiguddannede primært finder ansættelse i det offentlige.

Også regeringens kvalitetsudvalg har anbefalet, at tre ud af fire kandidater fremover skal kunne ansættes i det private. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er enig i, at flere kandidater skal uddannes til det private arbejdsmarked fremover. Hun erkender, at dimensioneringsmodellen ikke tager hensyn til den faktor: »Det er en enkel model, fordi det er svært at spå om fremtiden, men vi er i fuld gang med at finde ud, hvordan vi kan få uddannet flere til det private.« Sofie Carsten Nielsen mener ikke, at konsekvenserne af modellen er så voldsomme, som universiteterne gør dem til, eller at det kan føre til mangel på arbejdskraft.

»Vi skruer lidt ned for optaget på de uddannelser, hvor der i en 10-årig periode systematisk har været høj ledighed, så det burde tage hensyn til konjunkturudsving. Og når vi sammen med universiteterne kommer frem til de reelle tal for det her, så tror jeg ikke, det vil være så dramatisk – selvfølgelig er der konsekvenser, men vi vil også fremover kunne levere kandidater til biotek- industrien,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hver gang politikerne griber ind i samfundets selvforvaltning til fordel for intelligent regeringsførelse - så modbeviser de deres hensigt. Centralisme kræver superkommunikation.

Henrik Christensen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hvis det private erhvervsliv skal aftage 75 % af kandidaterne, så er der da noget i "sol, vind og måne" der peger på at der skal ske yderligere reduktioner? For øvrigt undrer det mig, at de regeringsvalgte angriber de institutioner de er sat til at forvalte. Læste lige denne interessante artikel minder om Danmark i dag! http://www.alternet.org/tea-party-and-right/teaching-people-hate-their-o...

Mads Kjærgård

"Det er derfor planøkonomi aldrig kommer til at fungere".

Sandsynligvis derfor at markedsøkonomi heller aldrig kommer til at fungere, idet den jo kræver 100 % gennemsigtighed! Men hellere planøkonomi, hvis man kan undgå alle de negative eksternaliteter, som markedsøkonomien påfører os.

Frank Hansen, man kan diskutere om menneskehedens udvikling går fremad på alle områder, men netop på punktet kommunikation er det mit indtryk at vores udvikling er ubetinget kvalitativ, og superkommunikation en foreliggende mulighed... så mon ikke vi prøver endnu engang?

Menneskeheden er ved at nå en kritisk masse i forhold til miljø og ressourcer så intelligent central demokratisk styring er en uomtvistelig nødvendighed.

"...fordi det er svært at spå om fremtiden," siger ministeren. Ikke desto mindre er det præcis, hvad man gør.
"...vi er i fuld gang med at finde ud, hvordan vi kan få uddannet flere til det private," så derfor skæres i uddannelser, der leverer kandidater til det private, og sågar til eksporterhverv?
" Sofie Carsten Nielsen mener ikke, at konsekvenserne af modellen er så voldsomme, som universiteterne gør dem til, eller at det kan føre til mangel på arbejdskraft." Næh, det tror hun ikke, men hvor kvalificeret er de antagelser, baseret som de synes at være på gamle statistikker over dimittendledighed?
"...vi vil også fremover kunne levere kandidater til biotek- industrien,« siger Sofie Carsten Nielsen" med vanlig dæmagogisk snilde. Ingen har anfægtet, at det vil være tilfældet. Diskussionen går på hvor mange, på faglige fællesskaber, på international udveksling.
Især af en politiker fra et parti, der bryster sig af at lytte, hører hun ualmindeligt dårligt efter.

"...fordi det er svært at spå om fremtiden," siger ministeren. Ikke desto mindre er det præcis, hvad man gør.
"...vi er i fuld gang med at finde ud, hvordan vi kan få uddannet flere til det private," så derfor skæres i uddannelser, der leverer kandidater til det private, og sågar til eksporterhverv?
" Sofie Carsten Nielsen mener ikke, at konsekvenserne af modellen er så voldsomme, som universiteterne gør dem til, eller at det kan føre til mangel på arbejdskraft." Næh, det tror hun ikke, men hvor kvalificeret er de antagelser, baseret som de synes at være på gamle statistikker over dimittendledighed?
"...vi vil også fremover kunne levere kandidater til biotek- industrien,« siger Sofie Carsten Nielsen" med vanlig dæmagogisk snilde. Ingen har anfægtet, at det vil være tilfældet. Diskussionen går på hvor mange, på faglige fællesskaber, på international udveksling.
Især af en politiker fra et parti, der bryster sig af at lytte, hører hun ualmindeligt dårligt efter.

Jeg kan ikke rigtigt gennemskue det her; men er det i virkeligheden sådan, at samfundsvidenskabelige uddannelser, som uddanner bureaukrater får lov at forblive på den nuværende normering, mens de uddannelser, som producerer personer, der rent faktisk "opfinder" noget, som kan sælges til udlandet, bliver beskåret?

Morten Kjeldgaard

Jamen så tag dog konsekvensen af jeres neoliberale regnearkstænkning og afskaf alle offentlig uddannelser totalt, lad virksomheder uddanne dem de har brug for til det de har brug for. Og lad os så læne os tilbage og iagttage, hvordan Danmark bliver fattigere og fattigere og dummere og dummere. Men i det mindste kan vi så glæde os over alle de skattepenge vi sparer.