Læsetid: 3 min.

Bistandsklientens søn bliver stadig bistandsklient

Den sociale arv er blevet tungere i bunden af samfundet, konkluderer ny analyse fra AE-rådet. Børn af langtidsledige bliver ofte selv langtidsledige, og det gælder især for indvandrere og i Udkantsdanmark
Socialt blandede boligkvarterer er en af nøglerne til at bryde den sociale arv, mener Lars Olsen.

Kristian Sæderup

27. oktober 2014

»Vi skal udvikle et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør.«

Sådan lød det i en tale fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002. Siden er det gået lige modsat: En ny analyse fra AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) viser, at det er blevet sværere for børn af langtidsledige at bryde den sociale arv.

Ud af de 17-årige, der i 1994 boede i en familie, hvor mor og far var langvarigt uden for arbejdsmarkedet, var 31 procent selv blevet langtidsledige, da de fyldte 35 år i 2012. I 2003 var det tilsvarende tal kun 23 procent. Den sociale arv er altså blevet tungere i bunden af samfundet. I debatbogen Klassekamp fra oven, der udkom i forrrige uge, skriver forfatterne om Anders Fogh Rasmussens 2002-ambition: »Et årti senere må vi konstatere, at det blev ved retorikken. Bistandsklientens søn har fået større risiko for at blive – bistandsklient.«

Den negative udvikling skyldes især, at arbejdsmarkedet har ændret sig, forklarer senioranalytiker i AE-rådet Sune Sabiers, der er medforfatter til Klassekamp fra oven.

»I dag efterspørger vi bedre uddannet arbejdskraft end tidligere, og vi efterspørger det mere i byerne. Vi har ikke meget industri tilbage, som ligger andre steder, og som efterspørger nogle andre ting,« siger Sune Sabiers. Det er især indvandrere fra ikkevestlige lande, der har svært ved at bryde den sociale arv, viser analysen fra AE-rådet. Hele 39 procent af indvandrerdrenge, der er vokset op i hjem med langtidsledighed, er selv langtidsledige, når de bliver 33-35 år. Det tilsvarende tal for drenge med dansk oprindelse er 29 procent. Undersøgelsen viser ydermere, at kvinder har en større risiko end mænd for at hænge fast i langtidsledighed. Sune Sabiers peger på, at de dårligst uddannede grupper på arbejdsmarkedet i høj grad er presset af globaliseringen.

»De her grupper konkurrerer med folk fra Østeuropa og er presset af, at deres arbejdsplads kan flytte ud af landet. For akademikere og højtuddannede er globaliseringen en gevinst, men for underklassen er det en trussel,« siger han.

I Klassekamp fra oven skønnes det, at antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark, er vokset fra omkring 10.000 ved EU’s østudvidelse i 2004 til 80.000 i dag, og at østeuropæere udgør op mod halvdelen af de ansatte i landbruget og 35-40 procent af dem, der arbejder inden for rengøring.

Ghettoficering

Ifølge forfatter og debattør Lars Olsen, der er medforfatter til Klassekamp fra oven, skyldes den tungere sociale arv også, at de langtidsledige i stigende grad har klumpet sig sammen i sociale boligbyggerier og i Udkantsdanmark.

I 1985 var der kun ni sogne, hvor underklassen udgjorde mere end 30 pct. af de 18-59-årige. I 2012 var tallet vokset til 35. Blandt disse er Gellerup, Vollsmose, Tingbjerg og andre såkaldte ghettoområder i København, Aarhus og Odense; men også socialt belastede boligområder i Randers, Kolding, Svendborg og Kalundborg og landområder på Lolland, Falster og mindre øsamfund.

Derfor er socialt blandede boligkvarter en af nøglerne til at bryde den sociale arv, mener Lars Olsen.

»På hverdagsplan har der foregået en enorm stærk social integration, hvor de, der voksede op i dårligt stillede familier, fik nogle venner i boligkarreen og skoleklassen, hvis forældre var i arbejde og fungerede som rollemodeller,« siger han.

»Den negative sociale arv er ikke en automatik, men en meget, meget forhøjet risiko for at klare sig dårligere i livet. Det, vi kan se, er, at den risiko er blevet større med årene.«

Socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil, erkender problemet, men siger, at kontanthjælpsreformen fra 2013 har fået flere ledige unge i uddannelse.

»Med reformen er det lykkes at få 6.000 unge i gang med en uddannelse – unge, som under normale vilkår ikke ville have fået én. Det er første gang, vi oplevet så stort et skift, og det er rigtig, rigtig positivt,« siger hun. Kontanthjælpsreformen indførte bl.a. et »uddannelsespålæg« for unge under 30 år og erstattede kontanthjælp for unge med en »uddannelseshjælp«, der svarer til SU-satsen. Rosenkrantz-Theil peger desuden på, at regeringen har afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser. Det har »knækket kurven over børnefattigdom i Danmark«, siger hun.

– Så næste gang AE-rådet laver den her undersøgelse, vil resultaterne se anderledes ud?

»Det er i hvert fald den retning, vi gerne vil have, at samfundet drejer i. Men jeg synes på ingen måde, at vi er i mål med at bryde social arv og skabe lighed i vores samfund.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nu må det altså også stoppe med denne mangel på proportion i tallene: for det første er få bistandsklienter, få er langtidsledige - når vi så taler om, at mindre end en tredjedel af deres børn også bliver langtidsledige, taler vi om alt andet end determinisme, vi har trods alt også haft krise i det år, der er målt på. I personer vil det ydermere være langt færre, fordi børnetallet rasler ned.

Politikerens barn bliver stadig politiker - vi skal have brudt dette negative sociale mønster

Elisabeth Andersen, Morten Lind, Preben Haagensen, Jens Larsen, Kurt Nielsen, Gert Selmer Jensen, Per Klüver, Anders Kristensen, Michael Kongstad Nielsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Michal Bagger, Jakob Silberbrandt, Hanne Ribens, Marianne Rasmussen, Tue Romanow, Helene Kristensen, Lykke Johansen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint, curt jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Klara Liske, det sker jo først, når viljen i vælgerbefolkningen til at tage det politiske ansvar på sig vender tilbage.

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er sjovt, at det er så ubekvemt et forhold, at befolkningen, hvis den ville, let ville kunne tage politikken tilbage, at synspunktet altid forbigås - formodentlig fordi alle ved, at det passer, men at man mangler tiltro til, at man ikke står alene med sin opfattelse og derfor ikke vil kunne få den indflydelse.
Der er imidlertid helt andre kommunikationsmidler nu om dage, der burde kunne mobilisere f.eks. eks-socialdemokrater til at sætte ledelsen på porten. Desværre kan det støde på vanskeligheder, når f.eks. finansministerens politik viser sig ensidigt at have været til fordel for hans egen valgkreds, som det fremgik af en nylig artikel om Esbjerg.

Morten Lind, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Lillian Redam og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Arbejdsmarkedet er også et marked.

Der er en stor omsætning på arbejdsmarkedet. Man fyrer de svageste og hyrer de stærkeste. Dette marked efterlader de svageste på udskiftningsbænken. Markedet har virket ganske som forventet.

Hvis man vil ændre på dette, så er man nødt til at gøre en indsats for de svageste. Og nej Pernille. Det er ikke nok at tage bistandshjælpen fra de unge.

Jeg kunne fortsætte med boligmarkedet. Men pointen er vel gået hjem? Et marked er et marked. Og et marked skaber en rangordning. Med mindre man tilføjer noget, som ændrer den måde et givet marked fungerer på. Elementært Watson.

Morten Lind, Viggo Okholm, Gert Selmer Jensen, Simone Bærentzen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det skaber også ulighed at banke folk oven i hovedet med "den sociale arv"!
Og så Fogh`s drømmescenarie om at bistandsklienter skulle kunne blive bankdirektører - er det fordi man tror at bistandsklienter er uærlige?
Kunne også have været politikere - at lave undersøgelser, omdanne boligområder til til/ fra ghettoer og sylte folk ind i mindreværd på grund af deres økonomi og uddannelse, er bare en vej til at sætte dagsordenen i "konkurrencesamfundet" og skabe mere ulighed.
Alle former for inddeling og værdivægten er asocialt - og så skal man høre hvor meget man ønsker at underklassen bliver "mønsterbrydere".
Begynd med mindre elite og mere menneskelighed - så nu fik jeg da luft!

Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Simone Bærentzen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Michal Bagger, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi havde et samfund, hvor alle gode kræfter blev sat ind på at løfte de mindst privilegerede kulturelt og socialt. Det var et genialt og godt projekt, men det kræver også vilje og indsats fra dem, der skal løftes, og der er det ulige meget lettere at lade sig købe af kapitalisterne og gøre det eneste, der anerkendes som undskyldning for manglende samfundsengagement: lønarbejdet.

Morten Lind, Simone Bærentzen, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - løfter man nogen kulturelt og social ved at sammenligne og nedvurdere dem - ved at have forventninger om deres mangler?
Det er også det kommunerne gør, når de på trods af deres gode viljer og bedreviden, nedvurderer mennesker og dermed kun vinder - deres modvilje og modstand mod at blive behandlet sådan.
Så med forventningerne - alle steder i samfundet - afgør vi også viljen og indsatsen til ændringer?

Lise Lotte Rahbek

" at de langtidsledige i stigende grad har klumpet sig sammen i sociale boligbyggerier og i Udkantsdanmark."

Ja. Hvor i alverden skulle de ellers bo - I liebhaverboliger i havnefronten?
Prv lige at vende den 180 grader.
Det er den velstående klasse, som har klumpet sig sammen og har søgt væk fra de blandede boligområder oghar indskrevet deres børn på betalingsskoler (med tilskud fra staten).
Underklassen kan sgu ikke rykke nogen stader hen og da slet ikke, hvis de modtager overførselsindkomster, hvor der sgu ikke er råd til andet end den mest basale husleje.

Hvad pokker vil den artikel? Fortælle at underklassen er blevet cementeret og at Pernille R-T har lagt mærke til det, men ellers hellere vil tale om noget andet?
Det ved vi godt.

Fortæl os, hvordan vil kommer UD af at give mennesker skylden for,
at arbejdsmarkedet ikke har plads til dem.
Hvis arbejdsmarkedet = samfundet,
så har samfundet opgivet hele underklassen, og det er eddermame beskæmmende.
Ikke for underklassen, men for samfundet og for arbejdsmarkedet !

Gert Selmer Jensen, Elisabeth Andersen, Morten Lind, Vivi Rindom, Viggo Okholm, Jens Larsen, Kurt Nielsen, Nille Torsen, Katrine Visby, Per Klüver, Simone Bærentzen, Grethe Preisler, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, lars abildgaard, Per Torbensen, Michal Bagger, Bjarne Bisgaard Jensen, Kaj Spangenberg, Else Damsgaard, Alan Strandbygaard, Jacob Egeskov, Jakob Silberbrandt, Hanne Ribens, Marianne Rasmussen, Ivan Mortensen, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Lillian Redam anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk, der har brug for boligstøtte, vil altid bo i almennyttigt byggeri i vores system - i gamle dage var man i hvert fald meget uvillig til at give boligstøtte til folk i privat udlejningsbyggeri.

Steffen Gliese

Det gamle, feudale Rom havde også mere eller mindre opgivet at få underklassen i arbejde, men her uddelte man fødevarer fra provinsernes rige spisekamre.

Tsk tsk! Efter sådan et stykke med socialdemokrati natural, kommer jeg til at tænke på hvor veldresseret og logrende en liberal Pernille er gået hen og blevet. Sådan helt normal og rigtig voksen, hvem havde dog troet det...

Morten Lind, Per Klüver, Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Og så lige en sidste i lyset af Fjoghs kommentar... for det handler jo ikke om evne og kunnen, men udelukkende om vilje til at ville kapitalismen. Statsministeren selv er jo et glimrende eksempel på netop det!

Morten Lind, Thim Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Opgaven skal løses som Pernille Rosenkrantz-Theil i artiklen beskriver. Hun skal bare supplere sin holdning med, en frivillig hjælper (en slags mentor), i samme situation, men som har en anden positiv social arv. Vi mennesker lære af hinanden, at have en at kopiere (se hvordan m/k gør) Man lære ikke hvor, hvordan, hvorledes, man søger arbejde, af forældre der er vænnet til passiv forsørgelse, det følger en hele livet, selv en på 40 årig, kan have behov for at lære. Det er problemet i en nøddeskal,

Jørn Stjerneklar

Kære redaktør
Dit billedvalg er altså fra forrige årtusind. Det er godt nok mange år siden Urbanplanen så sådan ud. Det er ikke sødt at hænge de stakkels beboere ud på den måde :)
Planen har fået et kvarterløft for flere hundrede millioner kroner og det kan faktisk ses - i hvert fald udefra. Hvis I vil have et nyere billede derfra findes det, bl.a. i mit arkiv…
KH

Lars B. Jensen, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Stjerneklar

@Kristoffer Larsen
Mange tak. Det gør da kun billedvalget endnu tåbeligere - en total mangel på respekt for mit fag, er det. Og for barndommens gade, for sådan så der ud dengang jeg voksede op derude, men det er sgu lang tid siden. Læser I med redaktører?

Lars B. Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Er det så forfærdeligt svært, for politikere, der udelukkende har tal, regnemaskiner, statistikker og ekspertpaneler til deres rådighed, at acceptere, at der altid vil være et 'spild'?

Der er spild i enhver proces. Uanset hvor meget vi gør for at undgå det. Selv de mest optimerede produktioner og arbejdsgange udviser et spild. Eller sagt i denne forbindelse: Ting som ikke passer ind i planerne.

Erkend dog at man ikke kan lave bly om til jern, uanset hvor meget man så inderligt ønsker det.

Den sociale arv kan sjældent brydes. Skal den, så vil det kræve ressourcer i en størrelsesorden vi ikke kan fatte. Men det er der 'ikke råd til'.
Noget andet er, at det også er en form for brud på menneskerettighederne, at ville strømline og homogenisere alt og alle. Enhver har ret til at leve sit liv, som han finder bedst.
Men beder nogen om hjælp - ærlig ment hjælp - så sagen en anden. Men så længe nogen har det fint med ikke at være lige som flertallet af små succesfulde arbejdsbier, så skal de have lov til at være i fred. Det er en menneskeret.

Man kan så bagefter diskutere, hvem der skal betale hvad til hvem. Det er en helt anden sag. Og den er uendelig.

Men lad os først få det på det rene, at individets ret til at være 'fejlbehæftet' eller anderledes i forhold til flertallet, men berettiget til at leve blandt alle andre, det kan og skal der ikke røres ved.

Jeg synes vi er ved at nå et punkt i jagten på vækst og velstand, hvor vi skal til at yde et modtryk, der kan dæmme op, for den massive tvang og homogenisering der foregår.

Kurt Nielsen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Social arv er måske også delvis en biologisk arv. Der er en sammenhæng mellem intelligens og hvor godt man klare sig i samfundet. I år har der været 4. undersøgelser om intelligens og social arv og meget peger, at der er stærke arvelige træk bag intelligens -mellem 65% -80% alt efter undersøgelserne. Så det er 35% til 20% man kan arbejde med i miljøet til, at bryde den sociale arv.
Uanset hvad så tror jeg man begår en fejl ved blot, at se 100% på miljøet og ignorer biologien.

Steffen Gliese

Intelligens, Jens Cini, er noget, vi leger. Biologien kan være et anlæg, men i realiteten har den næppe megen signifikans. Så var menneskeheden ikke rykket så langt så hurtigt.

Rasmus Kongshøj

Vores system er jo nu en gang bygget således op, at det genererer tabere. Arbejdsmarkedet er en stoleleg, og i en sådant, vil der altid være nogen, der løber langsomst, og ikke får plads. Ingen konkurrence uden tabere, og taberne plejer jo gerne at være de samme, idet de er de dårligste til at konkurrere.

Så kan man jo - som man gør nu - foretage sig alle mulige mere eller mindre behjertede krumspring for at reparere på taberne. Men lige så lidt, det nytter noget at give de langsomste deltagere i stolelegen løbetræning, lige så lidt nytter det på et overordnet plan, at afhjælpe tabernes moralske, sociale eller faglige mangler. Der er stadigvæk ikke arbejdspladser nok til alle, der vil,

Faktisk er taberne ikke kun en uheldig bivirkning af det kapitalistiske system, en beklagelig "markedsfejl". Nej, taberne er en helt nødvendig - og i en pervers forstand nyttig - gruppe i det kapitalistiske system. Taberne sørger nemlig for at pacificere den store masse af lønarbejdere, så de ikke får gode idéer, og kræver end større bid af samfundskagen, eller endnu værre - finder ud af at de kan overtage hele bageriet selv.

Taberne pacificerer de brede masser på flere måder. De har dels samme funktion, som de afhuggede hoveder på bymuren havde det i middelalderen. Taberne er til skræk og advarsel. Gør man ikke som herremanden, chefen, markedet eller 'nødvendigheden' befaler, så ender man som taber, foragtet af alle. For ikke at ende i rendestenen, må lønarbejderen derfor undgå at gøre vrøvl, og arbejde hårdt, så han ikke selv står for tur ved næste fyringsrunde.

Desuden har taberne den funktion, at de får lønarbejderne til at føle de har det bedre. Måske er det ikke særligt sjovt at stå op tidligt om morgenen, sidde i bilkøer, knokle løs på arbejdet hele dagen, uden at få ret til frugten af sit arbejde, sidde i endnu en bilkø for at komme hjem og blive mødt med forbrugskrav, der langt overstiger hvad man har - Men man har det i hvert fald bedre end taberne, og det varmer som bekendt altid, at vide at andre har det værre end én selv.

Også på det konkrete økonomiske område er taberne nyttige og nødvendige. Inden for borgerlig mainstream-økonomi er det en helt ukontroversiel erkendelse, at der er "brug for" en vis mængde arbejdsløse. Arbejdsmarkedet skal altid være købers marked. Hvis vi afskaffede arbejdsløsheden, ville lønmodtagerne komme i en position, hvor de ville kunne kræve en større del af den værdi, de skaber tilbage i form af højere lønninger. Det er, hvad mainstream-økonomer kalder for "overophedning". For at holde lønningerne nede på et niveau, så kapitalen kan forrentes til gavn for ejerne, er det nødvendigt at have en vis arbejdsløshed.

Samtidig er taberne gode lynafledere. Middelklassen hader og frygter taberne, fordi de er bange for at ende som dem. Derfor er det let at piske en stemning op mod taberne, så middelklassen går op i Dovne Robert eller andet pjank, i stedet for at beskæftige sig med mere væsentlige ting, som for eksempel hvad eliten foretager sig.

Taberne er nødvendige ofre på kapitalens alter, der udfylder en umådeligt nyttig funktion i samfundet. Taberne er en grundpille i kapitalismen. De fortjente at få deres egen flagdag og et flot monument i marmor foran Insustriens Hus.

Jens Thaarup Nyberg, Gert Selmer Jensen, Elisabeth Andersen, Jan Bisp Zarghami, Anne Eriksen, Preben Haagensen, Morten Jespersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Kurt Nielsen, Jakob Silberbrandt, Toke Andersen, Katrine Visby, Lars B. Jensen, Steffen Gliese, Michal Bagger, lars abildgaard, Grethe Preisler og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Angående social arv: Ville vores system være retfærdigt, hvis taberne kom fra gode lønarbejderhjem i stedet for fra taberhjem?

Ville en enkelt taber, der bliver bankdirektør kunne retfærdiggøre den elendighed, de øvrige tabere lever under?

Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
Hvis du vil vide noget om det, du taler om skulle du sætte dig ind i forhold omkrig det. Det er ikke kun intelligens som, der er arvelighed for men også risiko for misbrug. En intelligens forsker James Thompson blogger om de seneste undersøgelser om intelligens. Hans side er her; http://drjamesthompson.blogspot.dk

Steffen Gliese

Intelligensforskning er i sig selv fup, Jens Cini, det findes ikke. Der findes måske variationer i den måde, som hjerner udvikles og udvikler sig på, men det ændrer ikke på, at intelligens er en model, som ikke har meget andet formål end at skabe skel mellem folk samfundet på en måde, der ser mere objektiv ud end den rene magt.

Elisabeth Andersen, Jacob Egeskov, Nille Torsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
Hvis det er fup hvorfor bruger man så IQ tests i skolesystemet, ved sessioner og ved nogle ansættelser? Jeg gik i sin tid til spejder med en tysk dreng som havde en IQ på omkring de 130-140. Han far var NATO officer og de havde opholdt sig kort i mange forkellige lande: Han kunne i 7.klasse tale flydende dansk, tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk også i skrift. Han gik på privat skole men havde skolefrie dage. Han modtog privatundervisning i Græsk og Latin. Han kom 2-3.dage i skolen ikke for undervisning men for, at have en social netværk med jævnaldrene. Kunne han alle disse ting bedre end hans jævnaldrene fordi havde havde en højre IQ end dem? Eller var der en anden social konstruktion omkring ham som de andre ikke var omfattet af?

Gert Selmer Jensen

Hvis man fra politisk hold, genererer og understøtter et udskillesesløb, mellem de stærkeste, og
de svageste, må man også have gjort sig nogle tanker om hvad der så skal ske med "taberne".
Eller er det for meget forlangt.???
Og iøvrigt bemærket, "tabere" i hvilken forstand.!
Hvis du nu uheldigvis er født "dum som en dør", skal man så bare ligge sig til at dø.!
Udover at man bare ikke kan ligge sig til "at dø", er det så et samfund (politikerne), ønsker sig.!
Til tider kunne man godt have dem mistænkt for denne drøm.!!!
POLITIKERE, VÅGN OP, I er valgt af folket, og SKAL TJENE, folket, hvis i ikke er enige i dette,
skal i tage jeres gode tøj og forsvinde.!!!

Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gert
Hvem er det, der er dum som en dør - og hvordan dum?
Er man dum, hvis man ikke vil konkurrere om det, som samfundets top har vedtaget, at vi allesammen skal konkurrere om?
Det synes jeg ikke.
Men jeg har så heller ikke nogen falden-på-halen-tendesn over hverken høje iq-målinger, konkurrencevindere eller magttoppen.
(Undskyld, men er det ikke en lille bitte smule dumt at kæmpe om at få lov til at udføre et job for at tjene penge til dem, som sidder i møde i de konkurrence-vindende møbler? )

Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Cini, at man benytter sig af en teknik, betyder jo ikke, at denne har realitet. Tænk på de økonomiske teorier, som bruges til at ekstrapolere fortidens problemer på en ukendt fremtid! Tænk på al den statistik og alt det måleri, der foregår, uden at det har nogen som helst realitet, det sker blot, fordi det kan lade sig gøre. Tænk på, at vi har fået et samfund, der foretrækker at måle ligegyldig kvantitet frem for kvalitet af afgørende betydning.

Anne Eriksen, Jacob Egeskov, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Intelligenskvotient (IQ) måler hvor godt man klarer sig i en prøve der nominelt hævder at måle intelligenskvotienten (hvad dette så end er).

Spørgsmålet er så om dette mål kan bruges til at noget. Undertrykte minoriteter har en tendens til ar score en lavere IQ. Men hvis forældre fra en sådan minoritet flytter til et andet land (f.eks. fra Japan til USA) hvor deres børn ikke længere betragtes som en minoritet scorer disse børn en normal IQ. Dette viser at IQ ikke er biologisk. Udover dette er der vist en tendens til at folk med meget lav og meget høj IQ generelt klarer sig dårligere socialt, men dette er ikke overraskende. Uanset hvad man måler må man forvente at ekstremerne, statistisk set, har vanskeligere ved at tilpasse sig socialt. Den person med det såvidt jeg ved højest målte IQ i Danmark (>190), var postarbejder ved omkarteringen i København. Filosoffen Jørgen Jørgensen var meget ked af at han kun scorede ca. 70 i IQ, dvs. at han blev klassificeret som "idiot".

Elisabeth Andersen, Simone Bærentzen, Jacob Egeskov, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jens Cini

Der findes ikke nogen anerkendt definition af, hvad intelligens er. Den eneste brugbare er, at det er det, der måles med intelligenstest. Bare til orientering.

Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Intelligenstest falder igennem som den mest elementære kategorifejl: at man ikke kan måle en ting ved hjælp af tingen selv.

Jens Thaarup Nyberg og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jeg mener også bare at der findes uendelige former for intelligens, der ikke lige passer ind i
de "vedtagne normer for intelligens". Er Lars Seier Christensen, intelligent? Nogen vil sige ja,
han er enormt intelligent, Jo, Jo, men han er menneskeligt/socialt, en sinke.!
Som læser Ain Rand som godnat læsning. Jeg glæder mig over ikke at være i hans sko.!!!!

Nille Torsen
Det er rigtigt, at der findes gruppe med en meget høj IQ som klare sig socialt dårligt. Der er mange med autisme diagnoser som har en høj IQ. Amerikanske undersøgelser har vist, at ideologisk ligger dem med den højste IQ i samfundet blandt dem man ville kalde liberterianere -de er imod staten og går ind for meget frihed. Så en høj rammer en sociale evner i et eller andet omfang.
Jeg tror ikke på historien om Jørgen Jørgensen. En IQ på 70 er grænseretardering. Man ville have svært ved overhovedet, at tage en uddannelse.
Nu, er det ikke toppen det her egentlige handler om men de 20-25% som er bunden og hvor reelt man kan ændre på deres situation med forskellige indgreb og hvor meget magt sociale indgreb har. Mette Frederiksen er jo af den opfattelse, at alle kan noget og de bare skal have et kærligt skub -det er en opfattelse mange deler her. Vi er alle lige og ved nogle systemrettelser og sociale indgreb kan alt ordnes.Jeg deler ikke den opfattelse. Man kan sikkert rette på nogle ting man jeg mener også man må erkende, at der er begrænsninger,
Kurt Nielsen
Det er rigtigt, at de målinger man bruger idag kan have nogle begrænsninger. Man, der skulle være en overensstemmelse mellem IQ og hvor godt man klarer sig.
Jeg blev selv testen i 4.klasse af en specialkonsulent fra Viborg amt. Forhistorien var den, at jeg fra 1 til 3.klsse gik på en friskole med en eksperimentere pædagogik. Der var kun boglig undervisning 4.dage om ugen i 2 gange 45.min og i klasser var der 4.årgange sammen i nogle timer. Resultater blev der efter og jeg var meget bagude i dansk og regning fordi jeg reelt set ikke havde fået undervisning.Man forsøgte også, at tvinge mig til, at skrive med højre hånd selvom jeg er ventrehåndet. Jeg blev flyttet til en kommuneskole hvor man troede, at jeg skulle have specielundervisning og jeg endte i en sådan som jeg fandt meget ydmygende. En konsulent fra Viborg amt testede min IQ og sagde, at han skulle 6.måneder tilbage siden han havde fundet en som lavede en fejlfri test i en specialklasse. Jeg var bare fagligt bagude på grund af de 3.tidligere år -men IQen var normal og jeg blev flyttet. Jeg har haft en gymnasie lærer i matematik som var barn af en enlig mor. Han fortalte, at han blev opdaget af en skolepsykolog fordi han scorede en høj IQ og han blev der efter stimuleret, at bruge det. Han endte også med en ph.d i matematik fra et amerikansk universitet. Disse test bruges og de siger faktisk mange ting på godt og ondt.

Lise Lotte Rahbek

Jens cini
Ikke desto mindre er der ikke nogen officiel definition på hvad intelligens er, andet end at det er den tænkemåde og paratviden, man måler med en intelligenstest.
En intelligenstest siger mest om, om deltageren i testen tænker ligesom de, som har udviklet testen.

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Lise Lotte Rahbek-
Personligt synes jeg at, et menneske, der er i stand til at se , skønheden i en blomst eller i en grøn plante, er et "geni", som jeg gerne vil tale med.!!

Lise Lotte Rahbek
IQ tests bliver jo brugt fordi de kan bruges. Så man har jo en definition som er anvendelig i test ellers blev de jo ikke brugt. Man kan finde toppen og bunden med dem. Der er modstand mod IQ af ideologiske årsager og ikke faglige. Det rammer folk som er egalitære i alt, fordi den antyder, at vi ikke er lige samt, at etniske grupper er forskellige. Dette er hellige ting som antydes med IQ så derfor bliver den forfægtet.

Prof. i psykologi på Harvard Stephen Pinker har påpeget hvor stor modsætningsforholdet er i folk forhold til intelligens hos amerikansk liberale( venstreorienteret) sikkert fordi den krænker nogle egalitære idealer. Men de samme folk er ikke bange for, at antyde, at George Bush var lavt begavet eller det samme om andre politiske modstandere. Hvis de selvsamme folk som afviser intelligens får, at vide, at deres børn scorer højt i en IQ test bliver de stolte eller hvis det handlede om dem selv. Så mange modstand mod intelligens er meget modsætningsfyldt og selektiv. Det er i realiteten mere ideologi og følelser det handler om -end en fagligt funderet modstand.

Lise Lotte Rahbek

Njah, Jens Cini, jeg ved såmænd ikke om det er særligt vigtigt, at mennesker tænker ligesom dem, som udvikler intelligenstest.
Jeg har et par iqhøjscorer i min omgangskreds. Ingen af dem er undsluppet almindelige menneskelige vilkår som sygdom, svaghed eller sorger, og ingen af dem er blevet direktører eller præsidenter eller opfindere. (lad mig i den forbindelse berolige med, at jeg selv befinder mig et ikke nærmere bestemt sted i normalsfæren blandt flertaller) Jeg synes ikke, de er specielt svære at tale med og ingen af dem har påtalt min mainstreamiq.
Jeg synes ikke det er særligt vigtigt, om man kan score i en entelligenstest. For mig er det bare en konkurrence ligesom alle de andre konkurrencer, hvor nogle andre opkrister banen og sætter reglerne, og så skal man selv fise rundt i labyinten efter deres anvisninger og svore points på deres scala.

Det kan man jo godt være uenige om. Jeg synes IQ er kedeligt.

Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen, Simone Bærentzen, Vivi Rindom og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Gert hvis din IQ skulle være 160 så kan jeg godt forstå du er i tvivl og vred det ville jeg også være. Hvis Gert har er IQ på 160 må det være lort -Gert jeg er total enig med dig.

Lise
Selvfølelig bliver folk med en høj IQ syge -det gør vi alle sammen på et tidspunkt. Der er sikkert mange folk med en normal IQ som klare sig meget bedre end folk med en høj fordi de også havde andre egenskaber som er ekskluderet fra IQ som sociale kompetencer. Men IQ siger utoligt meget når folk scorer udenfor normalområdet og ligger på de 70-80 i IQ . Det er en scoring som faktisk sætter mange begrænsninger for folk. Det som er være er, at der er meget lidt som man kan gøre for et få folk ind i normalområdet. Det er hele baggrunden for hvorfor jeg skriver om dette de er, at vi har nok, at gøre med social grupper som er svære, at rette op på. Der vil helt sikkert være nogle mellem dem hvor folk eller indgreb kan gøre en forskel men - men jeg tror ikke på miljø er alt. Biologien spiller også en stor rolle for hvor vi ender her i livet.

Jeg har kun læst en del af indlæggene, og jo problemet er der så længe samfundets individer skelner mellem mennesker omkring vor de ligger på den sociale rangstige. Hvis alle blev anerkendt for det de er uanset om de er faglærte akademikere eller på såkaldt hjælp, ville meget være nået. Det at bryde den sociale arv, hvad er det egentlig<? at få en akademikergrad fra et arbejderhjem? Skulle man blive et bedre menneske af det? måske rigere og så må kunsten fra geniet så være at begå sig i det "simple" Vigtigst af alt i dette samfund må være anerkendelse uanset indtægt og uddannelse og samtidig kunne de kommunale og statslige arbejdsgivere måske engang imellem vælge den person med rod i arbejderklassen eller kontanthjælpen. Det er naive tanker, indrømmet, men eg bliver harm over den leflen for de store uddannelser.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Viggo
Målet er ikke, at en fra et arbejderhjem får en akademikergrad -det sker faktisk meget ofte. Sagen handler ikke om arbejdere -men folk som reelt set ikke arbejder og deres børn. Hvis en tømres søn bliver tømrer er det jo ikke et socialt problem -de klarer sig. Er deres sociale "arv" blot social eller er den og biologisk? Folk på ventrefløjen har en tendens til, at gøre alt til miljø. Alt kan ordenes hvis blot miljøet var andeles. Men kan det det?

Steffen Gliese

Jeg synes, det er nogle andre ting, der determinerer disse forskelle, Jens Cini - f.eks. en mangel på muligheder, der giver sig udtryk i en apati. Som regel er det udviklingen er interesser i en eller anden retning, der sætter fut i børn og unge, og en mangel på dette, der fører til "en karriere på kontanthjælp". Måske mangler der forståelse for, at det, der tæller i vores samfund, er viljen til at gøre noget, til at vælge noget - f.eks. at gøre sig klart, hvor man gerne vil i praktik. Min egen erfaring fra arbejdsløshed har været, at sagsbehandlere aldrig er lykkeligere, end når man ved, hvad man vil og har et forslag til at bevæge sig den vej. Derfor har jeg heller aldrig været i en aktivering, der ikke bragte mig videre i nogle års regulær ansættelse. Indtil nu, hvor jeg så også har valgt at indrette mig på en anden måde i mit liv - og har fået muligheden i kraft af erfaring og tidligere job. Men jeg har svært ved at se, at ikke alle kunne have gjort som mig indenfor det, der interesserer dem.

Simone Bærentzen

Jens Cini, så folk på overførselsindkomst er altså dumme? Høj IQ er netop forbundet med en stor overrepræsentation af psykisk sygdom (ikke bare sygdomme i autismespektret, men også f.eks. ADHD, skizofreni, bipolar lidelse osv.) og derfor også misbrug. Mange af disse lidelser har også en genetisk komponent. Men selvom der f.eks. kun er ca. 10% risiko for at et barn af én med bipolar lidelse selv vil få sygdommen, så er det påvist at risikoen for at udvikle sygdommen øges hvis der f.eks. er misbrug eller andre vanskeligheder p.g.a. sociale forhold til stede i barndommen, dvs. der også her i høj grad er tale om social - ikke genetisk - arv. Du vil finde rigtigt mange mennesker med høj IQ på kontanthjælp og førtidspension.

I det hele taget synes jeg artiklen er vinklet som om det er den enkelte - som jo oftest er et barn - der har handlemulighed. Kontanthjælpsmodtagere "klumper sig sammen" og deres børn har behov for "rollemodeller", men som Lise Lotte også påpeger, så bor kontanthjælpsmodtagere dér, hvor de har råd til at bo, det er de ressourcestærke, der har mulighed for at handle og flytte væk. Og rollemodeller er nogle, man vælger at se op til og blive inspireret af (ofte på afstand), igen noget, der antyder en handling - altså problemet er, at de her børn lige nu vælger at se op til de forkerte. Men i virkeligheden mangler børnene desperat en voksen, der har ressourcerne til at give dem omsorg og tryghed, ikke en rollemodel - det er netop dét, der er fælles for alle mønsterbryderhistorier: På et eller andet tidspunkt har der været en voksen (lærer, bedsteforælder, pædagog, famileven), der har trådt til med reel omsorg.

@ Peter Hansen

Jeg ser nok ligeså meget de "uanede muligheder", som grundlag for det manglende initiativ..!

Suppen koger jo på "den negative social arv", der oftest kommer til udtryk ved indlært tryghed i destruktive tanke- og handlemønstre; uvilje mod samfundet (der jo er direkte skyld i forældres, kærestens eller egen situation), manglende selvtillid, manglende selvdiciplin osv.

For du har ret; intelligens er blot endnu et begreb, de med magt har fundet på for at kontrollerer dem uden. Alle er vi jo sat i søen med nogenlunde similære forudsætninger for succes eller nederlag, det er jo ren kemi eller logik om du vil. ;)

Vi er jo blot, hvordan vi fortolker den virkelighed vi bliver præsenteret for.

I alt det ligger der en overset faktor, nemlig "frygten for succes", hvilket jeg faktisk finder meget mere interessant og fundamentalt, end alle de andre indgredienser i suppen...

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Det er jo bare en anden form for tyranni - at man hele tiden skal ville noget, vide hvad det er, og hvordn man kommer derhen. Du er jo indbegrebet af en nem indsats, og du KUNNE klare det hele selv uden jobcenteragenternes mellemkomst.
Hvis alle har et jobmål og en plan, så er det jo simpelt nok og vi kunne afskedige hele ledighedsindustrien. Yderligere slap for inkompetence og manglende engagement hos de allerede ansatte ude på landets arbejdspladser, for de ville jo allesammen være gået til jobbet med åben pande og mål, så det hele ville være perfekt.

Desværre er der bare en helt masse mennesker som IKKE er så målrettede om du.
Og noget tyder på, at mennesker ikke hverken kan eller skal måles på, om de nu også har en plan. Nogle af os ER her bare, uden mål og jobplan.
Det kan man godt begræde, men det hjælper (heller) ikke.

Så enkelt er det ikke.

Kurt Nielsen, Michal Bagger og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Sider