Læsetid 6 min.

Borgernes egen frygt for atomaffaldet kan føre til negative konsekvenser

Borgerne har ’en negativ indfaldsvinkel’ og mangler viden om ’de reelle risici’ ved et lokalt atomaffaldsdepot. Deres bekymringer kan i sig selv føre til ’negative sociale virkninger’, skriver Sundhedsministeriet i ny miljørapport
Sundhedsministeriet har netop sendt en rapport på 225 sider i høring. Rapporten udgør det næste skridt frem mod at finde et blivende sted at gøre af 5-10.000 kubikmeter radioaktivt affald primært fra atomforsøgsstationen på Risø.

Tor Birk Trads

16. oktober 2014

Først beder myndighederne borgerne om at formulere deres bekymringer ved udsigten til at få et slutdepot for det danske atomaffald placeret i lokalområdet. Når borgerne har gjort det, udsender Sundhedsministeriet så en miljørapport, hvor de selvsamme borgere kan læse:

»Bekymringerne retter sig mod et bredt og diffust risikobillede, som peger på manglende viden om de reelle risici involveret i realiseringen af planen, og om de tiltag, der er taget og vil blive taget for at undgå disse risici.«

Sundhedsministeriets rapport på 225 sider er netop sendt i høring med frist på otte uger. Rapporten, hvis titel er Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemradioaktivt affald, udgør det næste skridt frem mod at finde et blivende sted at gøre af 5-10.000 kubikmeter radioaktivt affald primært fra atomforsøgsstationen på Risø.

Planen handler kun om etableringen af et slutdepot, og derfor bliver den kritiseret af professor Lone Kørnøv fra Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet.

»Myndighederne har meldt ud, at man undersøger tre spor til affaldet, nemlig enten et slutdepot, et mellemlager eller eksport til udlandet. Den netop udsendte miljørapport drejer sig imidlertid kun om et af sporene, slutdepotet, og det er fuldstændig uklart, om der på et senere tidspunkt overhovedet vil blive lavet miljøvurderinger af de to andre spor,« siger hun.

Miljørapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll, indeholder en grafisk figur, der skitserer processen fra de indledende planlægningsstadier frem til »endelig vedtagelse og anlæg«. Her er kun nævnt miljøvurdering af et slutdepot, inden Folketinget skal træffe beslutning »om valg af spor: Slutdepot, mellemlager eller eksport til udenlandsk depot«. Det er ikke godt nok, mener Lone Kørnøv.

»Konsekvensen er, at der ikke bliver fremlagt et samlet beslutningsgrundlag for politikere og borgere, hvor de kan sammenligne fordele og ulemper ved alle tre spor på én gang,« siger hun, der også finder det »uklart« præcis hvilken beslutning, Sundhedsministeriets nye miljørapport lægger op til.

»Formålet med en miljøvurdering er ikke at fremtvinge en bestemt beslutning, men derimod at skabe en bredere forståelse for de effekter, et projekt har på miljøet og få en offentlig debat. En miljøvurdering kan være god, fordi den kan bruges til at sammenligne alternativer, men det nytter jo ikke meget, når Sundhedsministeriet kun laver miljøvurdering af det ene spor,« siger hun.

Før borgere og politikere får en miljøvurdering, der omfatter alle tre spor, er der således ikke et tilstrækkeligt sagligt beslutningsgrundlag for at kunne vælge mellem de tre spor, mener Lone Kørnøv.

»Sundhedsministeriets miljørapport er på ingen måde udtryk for best practise,« lyder hendes dom.

Bekymringer er fælles

Miljørapporten opsummerer i punktform de bekymringer, som er modtaget fra borgere og kommunalbestyrelserne i de fem kommuner, der er udpeget som velegnede lokaliteter til et slutdepot. Det drejer sig om Øster Marie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark på Fyn, Thyholm ved Struer og Thise og Hvidbjerg i Skive Kommune, og planen er, at et slutdepot f.eks. kan placeres et af de seks steder i vandtætte lerlag ned til 300 meters dybde.Ikke overraskende er borgernes bekymringer fælles på tværs af de seks udpegede områder og går bl.a. på risikoen for udslip fra slutdepotet, forurening af grund- og drikkevand, usælgelige huse, faldende huspriser, mindre turisme, mindre afsætning af lokalområdets landbrugsprodukter og først og sidst en markant lokal utilfredshed med ikke at blive inddraget og dermed være en del af processen.

Som tidligere omtalt i Information er tilliden til oplysninger om atomaffaldet fra myndighederne blandt 767 adspurgte borgere i de seks udvalgte områder opsigtsvækkende lav: To ud af tre mener således, at myndighederne ligefrem skjuler oplysninger for borgerne, fremgår det af en undersøgelse, som Det Danske Center for Miljøvurderinger for nylig har offentliggjort.

Anders Rask, formand for Foreningen Mod Radioaktivt Affald i Skive, udtalte her i Information, at »det virker, som om myndighederne i København på forhånd har lagt sig fast på, at nu skal der altså etableres et slutdepot«. Først da middagsradioavisen ganske kort den 4. maj 2011 meddelte, at seks områder i Danmark var udpeget som mulig lokalitet til et slutdepot, fik omverdenen nys om planerne. Og selv om Rambøll siden har holdt et enkelt borgermøde i hver af de udpegede områder, var Anders Rasks generelle indtryk, at processen »har været kørt på en lukket facon, hvor alle vores lokale indvendinger enten bliver overhørt eller tilsidesat med den besked, at det må afklares på et senere tidspunkt«.

Standardformuleringer

Ph.d.-stipendiat Sara Bjørn Aaen fra Det Danske Center for Miljøvurdering roser miljørapporten for over adskillige sider at referere borgernes bekymringer så udførligt: »Det er ikke gængs i miljørapporter,« siger hun.

Miljørapporten går dog ikke dybere ind i en vurdering af borgernes bekymringer bortset fra endnu en standardformulering, som optræder i beskrivelsen af hver af de seks områder: Borgernes »negative indfaldsvinkel, utryghed og mistro til planen og den fremadrettede proces etablerer en grobund for, at en række negative sociale virkninger kan blive en realitet«.

Og som rapporten fortsætter med en tredje standardformulering: »Det er i sådan en situation ikke utænkeligt«, at et slutdepot kan medføre afledte virkninger på turisme, til- og fraflytning, jord- og ejendomspriser eller afsætningsmulighederne for lokalt producerede fødevarer.

Med andre ord kan de negative lokale følger af et slutdepot i sidste instans delvis være borgernes egen skyld, fordi de på grund af manglende viden om de reelle risici bekymrer sig.

»På trods af, at der stilles en række restriktive krav til anlægget, kan der imidlertid sættes en psykologisk mekanisme i værk, der bevirker, at alle ovenstående negative virkninger vil kunne skabes alene gennem nervøsitet for miljøpåvirkningen,« hedder det i miljørapporten, der nævner et tænkt eksempel: »Hvis f.eks. nervøsiteten for en miljøpåvirkning bliver stor og udbredt, at det bliver svært for landbruget i området at afsætte deres varer, så rammer denne virkning negativt – også selv om der ikke er nogen faktisk miljøpåvirkning forbundet med slutdepotet. Samme mekanisme kan være gældende for de øvrige bekymringspunkter.«

Sara Bjørn Aaen har bemærket, at afsnittene om de socioøkonomiske påvirkninger omhyggeligt er formuleret sådan i miljørapporten, at myndighedernes ikke officielt anerkender, at der vil blive tale om reelle negative påvirkninger af det område, der ender med at skulle modtage et slutdepot.

»Begrundelsen for at nævne bekymringerne er udelukkende, at sådan opfattes det af borgerne. Det er med andre ord borgernes subjektive indtryk. Myndighederne tager det alvorligt, fordi borgerne har den opfattelse. Man medgiver altså ikke fra officielt hold, at sådanne negative konsekvenser objektivt kan blive en realitet, hvis Folketinget beslutter sig for et slutdepot,« siger Lone Kørnøv.

Miljørapporten rangerer de mulige socioøkonomiske påvirkninger for alle seks områder til at være »moderat til væsentlig«, men alligevel udskydes en nærmere vurdering til et ukendt senere tidspunkt i processen, når feltet med mulige lokaliteter er snævret ind fra seks til to.

Borgernes bekymring skal således »have høj fokus i de efterfølgende faser«, lige som det er »af afgørende vigtighed for de sociale virkninger af planen, at utrygheden og mistroen sænkes«. At miljørapporten blot opremser borgernes bekymringer og henviser dem til en senere vurdering, kritiseres ligeledes fra Det danske Center for Miljøvurdering: »Man kunne få det indtryk, at Sundhedsministeriet egentlig mener, at de socioøkonomiske konsekvenser så at sige kan snakkes væk. At de lokale bekymringer blot er en informationsopgave, man kan oplyse sig ud af,« siger Sara Bjørn Aaen.

Fra Sundhedsministeriet lød i går følgende kommentar: »Sundhedsministeriet har som del af det tværministerielle arbejde – for at følge op på Folketingets ønsker til afklaring vedrørende mulige løsninger i forhold til atomaffaldet på Risø – for nylig sendt en miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald i høring. Som det er forudsat i miljølovgivningen, er rapporten i høring, og ministeriet har derfor ikke nogen kommentarer på nuværende tidspunkt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Marianne Christensen
    Marianne Christensen
  • Brugerbillede for Helge Rasmussen
    Helge Rasmussen
  • Brugerbillede for Torben Selch
    Torben Selch
Espen Bøgh, Carsten Mortensen, Marianne Christensen, Helge Rasmussen og Torben Selch anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Selch

"Det drejer sig om Øster Marie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark på Fyn, Thyholm ved Struer og Thise og Hvidbjerg i Skive Kommune"
Slet ingen bud på Sjælland??

Preben Rasmussen, Carsten Mortensen, Michal Bagger, Anne Eriksen, lars abildgaard, Hans Larsen, Rune Petersen, Tue Romanow, Helge Rasmussen, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

@Torben
Sjælland er for tæt på Christiansborg.

Anne Eriksen, lars abildgaard, Rune Petersen, Torben Selch og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Jeg er helt enig i at borgernes frygt er irrationel. Derfor skal det da heller ikke gemmes af vejen ude på landet. Det er f.eks. god plads i Fælledparken.

Jacob Jensen, Bjarne Nielsen, Preben Rasmussen, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Hans Larsen, Rune Petersen, Torben Selch, Helge Rasmussen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Petersen
Jørn Petersen

Luk iøvrigt Risø pak hele skidtet ind i en kæmpe klods som kan holde til skidtet ikke er farligt længere, sæt så et skilt op der undskylder overfor kommende generationer.

Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

@Torben Nielsen
16. oktober, 2014 - 15:32
Ja, eller ridebanen bag Christiansborg.

Bjarne Nielsen, Preben Rasmussen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Hans Larsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

I atomspørgsmål er det en etableret kendsgerning, at myndighederne underdriver eller ligefrem lyver om risiciene. Fordi de har været nødt til det, ikke fordi de har villet. Ellers ville man slet ikke kunne have atomindustri eller atomforskning. Nu tror folk dem ikke over en dørtærskel, og det bliver nok ikke lige til at lave om.

Espen Bøgh, Jacob Jensen, Britta B. Hansen, Preben Rasmussen, Carsten Mortensen, Preben Haagensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Nielsen, Toke Andersen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Bob Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

Affaldet uskadeliggør sig selv, - efter nogle få hundredetusind år.
Til den tid har vi nok en anden regering.

Brugerbillede for Torben Selch

Refshaleøen er da et godt bud. Masser at tomme haller. Nu har man forsøgt med værftsindustri og underholdningsindustri begge med underskud. Så kan Københavner ingeniørerne jo selv lige tage en tønde med i bagagen på vej hjem fra arbejde.

Preben Rasmussen, Michal Bagger, Torben Nielsen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny Pedersen
Benny Pedersen

Nu handler deponeringen jo om at finde specielt stabile jordlag, hvor man er forholdsvis sikker på at kunne opbevare stadset forsvarligt. Dette udelukker en del landområder. Men kommentarerne bekræfter jo bare artiklen. Nogle af kommentatorerne kunne klæde sig på med lidt uddannelse istedet for forudindtagelser, men det skal man nok ikke regne med...

Henrik Klausen, Jakob Bonde og Thomas Koch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Hvis skidtet virkelig var så ufarligt, hvorfor så vælge de yderste, yderste udkantsområder?
Hvis ikke det er det værste hykleri - Sundhedsministeriet? - Sundhed for hvem?

Lise Lotte Rahbek, Helge Rasmussen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Jeg er for så vidt enig med Jørn Petersen. Reaktorindeslutningerne på Risø er nok det sikreste sted at opbevare sagerne. Her kunne man passende have lavet et mindesmærke og museum, men skidtet skal jo helst ende under gulvtæppet. Dvs. andres gulvtæppe...langt væk.

Benny Petersen. Du er vist ikke kvalificeret til at udtale dig om andres uddannelse!

Britta B. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bonde

Det er vel altid en etableret kendsgerning når folk på den yderste venstrefløj udtaler sig om noget. Der er kun plads til en mening, den rigtige socialistiske mening.

Brugerbillede for Benny Pedersen
Benny Pedersen

Torden Nieksen,
Det er muligt, men mange af reaktionerne lader ikke til at være særligt oplyste, eller måske bare useriøse, det er svært at sige (Poe's law).

Jakob Bonde,
Jeg synes selv jeg er ret langt til venstre, uden at gå med ideologiske eller økologiske skyklapper.

Brugerbillede for Henrik Klausen
Henrik Klausen

Jeg kunne nu godt have tænkt mig, at artiklen sagde noget om de faktiske risici, i stedet for blot at dreje sig om en eksperts holdning til Sundhedsministeriets holdning til folks holdninger. Et link til rapporten ville også være rart!

Internettet - det er faktisk ikke så svært at bruge!

Brugerbillede for Claus Jensen

"Hvis skidtet virkelig var så ufarligt, hvorfor så vælge de yderste, yderste udkantsområder?"

Anne Eriksen, du har jo lige læst den særdeles velinformerede Benny Pedersens forklaring, det er tilfældigvis kun i de yderste udkantsområder, man har de specielt stabile jordlag, der gør farligt materiale ufarligt.

Politikerne indrømmer, det er farlig at deponere det alle andre steder.

Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Thomas Koch,
når man har forbundet prikkerne fra Tjernobyl til atomlageret i Asse til Daichii i Fukushima, så har de færreste svært ved at se tegningen af katten. For de der vil have det mere præcist, er der rigeligt prikker ind i mellem, men det ved du jo godt.

Brugerbillede for Preben Rasmussen
Preben Rasmussen

Atomkraftens kommercielle udnyttelse er ikke ligefrem en succeshistorie.
Bortset fra ejerne af værkerne der scorer kassen på subsidier og at civilsamfundet overtager risiko ved drift og oplag af affaldet.

Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen
Thorbjørn Thiesen

De ministerielle rapporter skal man være meget kritisk overfor. Der er lige udkommet en bog om manipulationen der foregår i departementerne. Hvordan der vildledes alt efter hvis ønsker der skal tilfredsstilles.

Brugerbillede for Benny Pedersen
Benny Pedersen

Claus Jensen lader til at have et komplet kort over Danmarks undergrund. Vi kan jo spørge ham hvor vi kan stille det så.

Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen

@Helge Rasmussen

Ridebanen ved Christiansborg var også mit bud. Hvis affaldet forsvarligt indpakket er ufarligt burde det vel ikke være noget problem. Man sikrer sig forhåbentligt myndighedernes konstante bevågenhed om eventuelle lækager. Eventuel grundvandsforurening er vel ikke noget problem, da - så vidt jeg ved - ikke bores efter grundvand i København K. Måske Olafur Eliasson kunne lave et eller andet smart i forbindelse med depotet så man kunne sikrer sig yderligere turistindtægter til København.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Så kører statens fraskrivningsmaskine igen, og igen er det borgernes opfattelse der er noget galt med.

En uhæderlig rapport om kun én løsning, og ikke tre mulige løsninger, hvilket næppe hjælper meget på borgernes tillid til myndighedernes troværdighed.

Engang tilbage i forrige århundrede havde vi diskussionen om atomkraft eller ej, og blandt problemerne var placeringen; "den skulle helst ikke være i nærheden af nogen da det kom til stykket", især Carl Scharnberg beskrev skismaet så vidunderligt at enhver kunne forstå det og se tåbeligheden med ordene; "hvorfor lægger man ikke atomkraftværkerne midt i storbyerne, hvor der er mest behov for energien"!?

Det politiske snyde trick dengang var at udskyde en eventuel atomkraftulykke til først at ske om 1 mio. år, med ordene og statistikken til hjælp; "sandsynligheden for en atomkraftulykke er én til 1 mia.", - altså var ulykken udskudt til først at ske om 1 mia. år, hvilket var direkte misbrug af statistikken, for det siger statistikken nemlig intet konkret om.

At sandsynligheden for en atomkraftulykke var 1 til 1 mia. betyder nemlig, at atomkraftulykken kan ske når som helst indenfor dette interval.

Fukushima ulykken med andre viser os helt klart og tydeligt dette, og udviklingen i forbindelse med denne ulykke viser også, at regeringen i Japan løj sammen med virksomheden om ulykkens omfang.

Vore egne kloge hoveder fra forskermiljøet talte også ulykken langt ned under gulvbrædderne, hvorimod de eneste der sagligt fortalte om ulykkens reelle omfang fra dem udefra det etablerede og institutionelle miljø.

- Ja, tilliden til vor administrative organer i samfundet kan med rette ligge på et meget lille sted hos borgerne, og sandelig med rette!!