Læsetid: 3 min.

Brugen af ve-stimulerende medicin er faldet markant

Der bliver brugt langt mindre vestimulerende medicin blandt fødende kvinder, end der blev for ti år siden. Det er udtryk for, at sundhedsvæsenet har fået fokus på en mere naturlig fødsel, siger eksperter
Da Natasja Dybmose fødte sit første barn, blev der brugt et vestimulerende drop. Det kan have medført de komplikationer, der opstod under fødslen, og når hun skal føde sit andet barn senere på året, vil hun ikke have droppet.

Tor Birk Trads

16. oktober 2014

Når Natasja Dybmose skal føde sit andet barn til december, ønsker hun, at det bliver uden brug af vestimulerende drop. Oplevelserne fra fødslen af hendes datter for fire år siden, hvor vedroppet kan have været årsag til, at moderkagen sad fast, betyder, at Natasja Dybmose denne gang er mere opmærksom på risici forbundet med vestimulerende medicin.

Derfor er hun også langt mere sikker på, hvad hun ønsker og ikke ønsker i forbindelse med den forestående fødsel.

»Ugerne efter, jeg havde født vores datter, var rigtig hårde. Jeg mistede en masse blod under fødslen og havde efterfølgende svært ved at gå. Det er ikke særlig praktisk, når man står med et lille barn i armene,« siger Natasja Dybmose, der arbejder som studielektor på Roskilde Universitet og bor med sin kæreste og datter på Vesterbro i København.

Natasja Dybmose er langtfra den eneste, der er blevet opmærksom på de negative konsekvenser, der kan være forbundet med vestimulerende medicin. Der er nemlig markant færre kvinder i dag, der føder med hjælp af vedrop, end der var for 10 år siden.

Mens 47 procent af de førstegangsfødende kvinder i 2004 fik vestimulerende medicin, var andelen faldet til 33 procent i 2013. Det viser en ny opgørelse fra Jordemoderforeningen over brugen af vestimulerende drop blandt førstegangsfødende kvinder.

Udviklingen er ifølge Anne-Mette Schroll fra Jordemoderforeningen et udtryk for, at sundhedsvæsenet er begyndt at fokusere mere på den tålmodige og naturlige fødsel.

»Der er flere risici forbundet med brug af vestimulerende drop. Blandt andet er der fare for, at livmoderen bliver overstimuleret, hvilket i sidste ende kan være med til, at barnet ikke får mulighed for at få nok ilt og næringsstoffer,« siger hun og forklarer videre, at andre bivirkninger ved brugen af vestimulans kan være, at det fører til akut kejsersnit, hvis barnet bliver for påvirket af veerne.

Naturlighed er godt

At det markante fald i brugen af ve-stimulans er positivt, understreger overlæge på Holbæk Sygehus og ekstern lektor på Københavns Universitet, Lone Krebs.

Ifølge hende hænger udviklingen sammen med, at jordemødre og læger er blevet bedre til at være afventende og stole på, at kvinden med egne kræfter kan føde barnet.

»Der er ingen indgriben, der ikke har bivirkninger. Derfor er den naturlige fødsel selvfølgelig også at foretrække, hvis forudsætningerne for den er til stede,« siger hun og pointerer dog samtidig, at vestimulans i mange tilfælde kan være en hensigtsmæssig måde at igangsætte en fødsel eller hjælpe en, der er gået i stå, i gang igen.

»Man skal ikke underkende ve-droppets fordele. For i mange tilfælde er det en rigtig fornuftig løsning at ty til, også selvom der ved brugen af det kan opstå risici.«

Forklaringen på faldet af det vestimulerende medicin hænger ifølge Anne-Mette Schrooll fra jordemoderforeningen sammen med, at jordemødre de seneste år er blevet mere opmærksomme på at forklare gravide og fødende om de negative konsekvenser, som brugen af vedrop kan have.

At det er et område, som jordemoderforeningen har opprioriteret at oplyse om, skyldes blandt andet, at svenske studier viser, at der i 71 procent af sager, hvor kvinder har klaget over deres fødsel, er blevet brugt vestimulans under fødslen.

»Tidligere betragtede man ikke det stof, der er i vestimulans som farligt. Men stoffet er på den amerikanske liste over stoffer, man skal håndtere med stor omhu, fordi det ifølge amerikanske myndigheder er et potentielt skadeligt stof,« forklarer hun.

Nej tak til indgreb

Gravide Natasja Dybmose oplever ikke at være blevet tilstrækkeligt informeret omkring bivirkninger ved medicinske indgreb som vedrop og epiduralblokade, som hun begge fik ved sidste fødsel. Det er først for nyligt, at hendes nuværende jordemoder har forklaret, at vestimuleringen dengang kan have været med til at udmatte moderkagen, så den ikke selv var i stand til at trække sig sammen.

»Min jordemoder sagde til mig: ’Lad os ikke håbe, du får brug for sådanne indgreb igen’. Det har jeg aldrig før hørt en jordemoder sige. Hidtil har rådgivningen været overfladisk. Og det er faktisk rigtig problematisk,« siger Natasja Dybmose og tilføjer, at rådgivningen mest har fokus på den fødende frem for barnet.

Men den ny viden gør, at Natasja Dybmose i dag er indstillet på at gå langt for en naturlig fødsel, også selvom den bliver mere smertefuld.

»Nu skal man passe på med at spille helt, inden man skal føde. Men denne gang vil jeg virkelig gøre meget for at kapere smerterne og undgå indgreb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg så en workshop med den forsker som ved mest om det hormon man bruger til, at sætte en fødsel igang -oxytocin. Hun hedder Susan Carter, at hendes bekymring er, at der kan ske epigenestiske ændringer hos mor eller barn ved, at give det kunstigt generalt. Det var kun en teori hun kom med eller risiko. Oxytocin er også de hormon som gør man knytter bånd til andre. Det kan også udløses ved højt stress har folk kan knytte bånd til folk de reelt ikke har relation til; F.eks Stockholm- syndromet men de kan sikkert også spille en rolle i patologiske tilstande som borderline forstyrrelser.