Enhedslisten møder den kommunalpolitiske hverdag

Enhedslistens kommunalpolitiske gennembrud sidste år har betydet, at partiet i flere kommuner end tidligere har indgået budgetforlig. Senest har partiet i otte kommuner skrevet under på skattelettelser. Har Enhedslisten solgt ud, eller er det lykkes partiet at sætte politisk aftryk i kommunerne?
I 11 af de 30 kommuner, hvor Enhedslisten sagde ja til budgetforhandlingerne, betød det blandt andet, at partiet sagde ja til skattelettelser. Det mener Per Clausen, Enhedslistens kommunalordfører, er et udtryk for, at nogle af kommunalpolitikerne måske er gået for langt.

I 11 af de 30 kommuner, hvor Enhedslisten sagde ja til budgetforhandlingerne, betød det blandt andet, at partiet sagde ja til skattelettelser. Det mener Per Clausen, Enhedslistens kommunalordfører, er et udtryk for, at nogle af kommunalpolitikerne måske er gået for langt.

Camilla Rønde
23. oktober 2014

Det kommunalpolitiske gennembrud for Enhedslisten sidste år betyder, at partiet er med i langt flere budgetforlig rundt om i kommunerne end tidligere. Ud af de 76 kommuner, hvor Enhedslisten blev valgt ind ved seneste kommunalvalg, har lokalpolitikerne i 30 kommuner stemt for budgetforliget. Tallet står i kontrast til det ene budgetforlig, som Enhedslisten stemte for efter kommunalvalget i 2009, hvor de blev valgt ind i otte kommuner.

At Enhedslisten er med i 30 ud af 76 budgetforlig vidner ifølge kommunalforsker Christian Elmelund-Præstekjær fra Syddansk Universitet om, at partiets lokalpolitikerne i år har haft en meget pragmatisk tilgang til budgetforhandlingerne.

»Man kunne sagtens forestille sig et scenarie, hvor langt færre af budgetforligene var blevet indgået med Enhedslisten. Partiet er kendt som et markant fløjparti, og der er oftest ikke plads til markante holdninger i de brede kommunale forlig,« siger han og understreger, at det kan tage tid for nye politikere, der ikke før har siddet med ved de kommunale forhandlingsborde, at blive en del af den konsensusstemning, der findes i de fleste kommuner.

»Når Enhedslisten er med i så mange forlig, vidner det også om, at man i kommunerne vil gå langt for at få så mange partier som muligt med i forligene. Kommunalpolitik adskiller sig markant fra den politik, der bliver ført på Christiansborg, fordi blokpolitik og partiuenigheder ikke fylder lige så meget,« siger han og fortsætter: »I kommunerne er partierne oftest enige om at stå sammen om at gøre det, der er bedst for kommunen.«

Ja til skattelettelser

I 11 af de 30 kommuner, hvor Enhedslisten sagde ja til budgetforhandlingerne, betød det blandt andet, at partiet sagde ja til skattelettelser. Det mener Per Clausen, Enhedslistens kommunalordfører, er et udtryk for, at nogle af kommunalpolitikerne måske er gået for langt.

»Det er muligt, at vi måske har slugt for mange kameler for at være med i forligene. Det er noget af det, vi nu skal diskutere i partiet,« siger han og understreger, at partiet endnu mangler at få et overblik over, hvor stor politisk indflydelse det er lykkes for Enhedslisten at få rundt om i kommunerne.

–I flere af de kommuner, hvor I har indgået budgetforlig, har I været med til at skære på ældreområdet, et område, som I tidligere har været imod at skære ned på?

»Vi er stadig imod velfærdsforringelser, men kommunerne er underlagt nogle meget stramme budgetter, hvilket betyder, at mange kommuner har været nødt til at skære. Men det er svært at vurdere, fordi situationen er forskellig fra kommune til kommune. Det er klart, at der er nogle steder, hvor vi er gået langt for at være med i budgetforliget – måske også for langt i forhold til det, vi står for,« siger Per Clausen og peger på, at nedskæringer på blandt andet ældreområdet var blandt årsagerne til, at Enhedslisten i Aalborg, hvor Per Clausen bor, valgte at stå uden for budgetforliget.

At Enhedslistens lokalpolitikere har indgået aftaler om nedskæringer på nogle af de områder, hvor Enhedslisten normalt er imod nedskæringer, kan på længere sigt få betydning for partiets politik på landsplan. Det vurderer Christian Elmelund-Præstekjær.

»Jo mere partiet kræver af kommunerne, desto mere skal lokalpolitikerne være klar til at stå på mål for. Særligt på det sociale område, et område som kommunerne står for at forvalte, vil Enhedslisten være nødt til at skrue en anelse ned for retorikken,« siger han.

Blå kommuner

At Enhedslisten er med i 30 ud af 76 budgetforlig, betegner Jesper Kiel, der er kommunal- og regionalvalgsmedarbejder i Enhedslisten og byrådsmedlem for partiet i Svendborg Kommune, som overraskende.

»Kigger man på et landkort, vil man se, at langt de fleste kommuner er blå. Derfor synes jeg, at det er ganske imponerende, at Enhedslisten i 30 kommuner har været med til at indgå budgetforlig. Det synes jeg viser, at vi går efter at få indflydelse,« siger Jesper Kiel.

Han mener, at det er svært at sige noget generelt om, hvor stor indflydelse Enhedslisten har fået i kommunerne ved at være med i budgetforligene.

»Der er meget forskellige traditioner i kommunerne, hvor nogle partier lægger vægt på brede forlig, mens andre ikke gør.«

Jesper Kiel understreger, at partiet ikke for alt i verden skal være med i budgetforligene, hvis de lægger op til meget store besparelser på eksempelvis socialområdet eller skattelettelser, som Enhedslisten normalt ikke går ind for.

»Det har jo været en vurderingssag for vores byrådsmedlemmer, om de synes, de fik nok ud af at lægge stemme til budgetforhandlingerne, og derudover er det første gang, at mange af dem er med i forhandlingerne. Det skal man også tage i betragtning.«

LÆS: ’Vi er nødt til at gøre os lækre over for erhvervslivet’

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Liste Ø’s kommunalvalg

Enhedslisten fik ved kommunalvalget i 2013 6,9 procent af stemmerne mod 2,3 procent af stemmerne ved valget i 2009.

Ved de seneste budgetforlig i kommunerne var Enhedslisten med til at indgå forlig i 30 ud af de 76 kommuner, hvor de er repræsenteret. Heriblandt 11 budgetforlig, hvor Enhedslisten som en del af aftalen sagde ja til skattelettelser. 

Enhedslisten var med i et enkelt budgetforlig efter valget i 2009. Dengang blev de valgt ind i otte kommuner.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Omtanke, EL, er måske på det politiske plan slet ikke en så umulig ide. Måske ideologi er en rimeligt vanskelig disciplin, at håndtere rent praktisk. Og ønsker man sig en mandatfremgang kunne man snildt forestille sig, at omtanken først og fremmest inkluderede de svage segmenter i samfundet. Især kommunalpolitisk og 'hands on'. Per Clausen har under alle omstændigheder fat i en lang ende her. Som kán blive afgørende for at udvide vælgertilslutningen. Så deet vil vi da gerne høre mere positivt om her i denne valgkampstid...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Kigger man på et landkort, vil man se, at langt de fleste kommuner er blå. Derfor synes jeg, at det er ganske imponerende, at Enhedslisten i 30 kommuner har været med til at indgå budgetforlig. Det synes jeg viser, at vi går efter at få indflydelse,« siger Jesper Kiel."

At man kan synge samme omkvæd om 'at søge/få indflydelse' og på dén baggrund kan medvirke til skattelettelser i samarbejde med borgerlige kræfter, viser at al revolutionsarbejde er hældt ud med badevande - og at der kun er parlamentarisk pragmatisme tilbage. Lige så visions- og perspektivløst som alle andre, i dansk parlamentarisme konsoliderede, partier agerer. Dét var så dén film; tynd og forudsigelig. Men naturligvis en blockbuster, som der er både magt og mammon i for nogle.

lars abildgaard, Per Dørup Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Nielsen
Bjarne Nielsen

Det er ærgerligt, at artiklen er så overfladisk og analyser savnes helt.
Eneste reelle budskab er at Enhedslisten lokalt har stemt for forlig, der indeholder nedskæringer, som man principielt er imod.

Men kommunerne bestemmer ikke selv, hvor mange penge de har. Det er Enhedslisten på Christiansborg, der har en beskeden medindflydelse på det.

Kommunalbetyrelserne kan ikke undgå nedskæringer. Det ville de end ikke kunne, hvis Enhedslisten havde flertal!

Derfor er det interessante, om Enhedslisten har kunnet bruge sin indflydelse til forlig, der tager størst mulige hensyn til de hensyn, som Enhedslisten prioriterer højest, fx uddannelse, tilbud til de syge og svage i kommunen, kollektiv trafik, miljø.

Er det tilfældet, så har Enhedslisten lokalt gjort en forskel.
Og det ville man have kunnet læse i en seriøs artikel om emnet.

Brugerbillede for Bill Atkins

Enhedslisten kan prioriterer uden at miste fokus... uset i dansk politik i mange år.

Tak til Information, for ovenfor at anskueliggøre det borgerlige Danmarks politisk argumentatoriske paralyse på en sarkastisk facon.

Brugerbillede for Carsten Oddershede
Carsten Oddershede

I Greve kommune er EL med i budgetforliget.
For at være med fik vi:
1. En skolestruktur med delt skole af bordet.
2. Alle skolelukninger af bordet, den ene ville have været en katastrofe for Hundige området, der i forvejen kæmper med lav status.
3. Mindsket grundskyldssænkningen fra 1 promille til 0,73 (altså et reelt skattestop da grundskylden næste år stiger med samme sats),
4. 2,5 mio. til bedre normeringer i daginstitutionerne.
5. Fordoblet naturpuljen til naturprojekter.
6. 1.5 mio. til aktionsforskning i folkeskolen.
7. Markant løft på skoleområdet (enigt byråd).
8. Øget indsats til vandmiljø og grønne området (enigt byråd).

Ja, vi måtte sluge mange kameler og særligt ældreområdet blev ramt. Vi kunne også lade være med at gå i forlig og slette den indflydelse vi trods alt fik. Så ville vi blive skudt i skoen, som vi altid gør, at vi er useriøse og uansvarlige. Vi sidder med 1 mandat - jeg synes faktisk vi fik kæmpet os til et fornuftigt budgetforlig, der faktisk er en forbedring af budget 2014, der var vedtaget med en socialdemokratisk flertalsgruppe (og en enkelt SF'er).
Venlig hilsen
Carsten Oddershede
Byrådsmedlem Greve - Ø

Lasse Vogt-Nielsen, Jens Nielsen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Skal man vælge det mindste onde fremfor det større? Lidt skattelettelser og velfærdsforringelser fremfor mange? Eller skal man nægte overhovedet at vælge et onde, og insistere på det gode? Det er et rigtigt godt spørgsmål, som man nok ikke kan give noget entydigt svar på. Der er gode argumenter for begge positioner.

Ude i kommunerne har Enhedslistens medlemmer med garanti gjort hvad de kunne, for at give borgerne det bedst mulige resultat, men det er bare svært som ene socialist i en kommunalbestyrelse. Jeg håber blot, at de har valgt deres pris med omhu, at de i stedet for små brandslukningstiltag, som man let kan fristes til, har taget sig betalt for deres støtte med forbedringer, der peger fremad, øger klassebevidstheden i hverdagen og giver almindelige mennesker, og ikke det politisk-økonomiske system, magt over deres egne liv.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Emnet er da overordentligt relevant - Hvad gør venstrefløjen i praksis, når den får magt og indflydelse?

Efter 25 år som aktiv græsrod og borger i hovedstaden har jeg gjort mig mange erfaringer med skiftende EL-borgmestre (og såmænd også SF'ere). Og jeg er da støt på en hel del paradokser, som en moderne venstrefløj anno 2014 med mod på og ambitioner at spille en større rolle i fremtiden (hvis den altså findes) ville have rigtig godt af at se lidt kritisk på.

Brugerbillede for Lasse Glavind

@Rasmus Kongshøj, du skriver:

"Ude i kommunerne har Enhedslistens medlemmer med garanti gjort hvad de kunne..."

Ja, sådan vil folkevalgte EL-folk (og SF'ere) meget gerne se sig selv - og der uddeles også masse af skulderklap internt i partierne på det grundlag - spørgsmålet er så om formuleringen "med garanti" er særlig befordrende for en mere nøgtern analyse?

Og så fortsætter du:

"Jeg håber blot, at de har valgt deres pris med omhu, at de i stedet for små brandslukningstiltag, som man let kan fristes til, har taget sig betalt for deres støtte med forbedringer, der peger fremad, øger klassebevidstheden i hverdagen og giver almindelige mennesker, og ikke det politisk-økonomiske system, magt over deres egne liv."

Og den debat burde jo være hovedet på sømmet har post finanskrise og regeringskatastrofe for en udogmatisk venstrefløj, der ikke hang fast i absurd-teorestiske hundeslagsmål på Modkraft og et selvdødt sprog og/eller et permanent storebror/faderkompleks i forholdet til et eventyr-socialdemokrati, der ikke findes i virkeligheden, og som derfor heller ikke kommer til hverken 'fornuft' eller 'undsætning' i virkelighedens politik.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Jeg synes der er lidt rigeligt "varm luft", i EL`s, forsvar for "de nødvendige" nedskæringer på de sociale områder.
( Kommunerne bestemmer jo ikke selv deres budgetrammer ).
Nej ikke helt, men de har magten til at prioriterer, indenfor rammerne. Og det er lige præcis her
det går galt. Og det er her EL må på barikaderne.!
Det er ikke godt nok at læne sig tilbage i stolen, med gode hensigter.!

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Til El. Gå efter struben, brug medierne, offentliggør budgetterne, og kommunens prioriteringer.
Jo kommunernes budgetter er allerede "offentligt tilgængelige". Det er blålys, hvis du søger på det, bliver du vildledt, ud i et tågeland af revisionstricks og bevidst sløring af fakta.
Vi venter.!

Lasse Glavind, Poul Solrart Sørensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar