Baggrund
Læsetid: 4 min.

’I fængslet var jeg blevet mere kriminel og hidsig’

Flere unge førstegangskriminelle skal i samfundstjeneste frem for fængsel, foreslår regeringen. 21-årige Nicolai Pil fik lov at pleje ældre frem for at sidde bag tremmer, og det fik afgørende betydning for hans liv, mener han selv
For 21-årige Nicolai Pil havde det afgørende betydning for hans liv, at han fik lov at beholde jobbet som jord- og betonarbejder, mens han var i samfundstjeneste på grund af en voldsdom.

Jakob Dall

Indland
25. oktober 2014

Klædt i neongult arbejdstøj viser 21-årige Nicolai Pil rundt mellem meterhøje kraner ved Skuespilhuset i København, hvor han og kollegerne er ved at bygge et parkeringshus under Kvæsthusmolen. Jobbet som jord- og betonarbejder fik han lov at beholde, da han blev idømt samfundstjeneste frem for fængsel, fortæller Nicolai Pil med delt glæde og alvor:

»Var jeg kommet i fængsel, havde jeg mistet mit arbejde, og min økonomi var braset sammen. Så havde jeg givet op og begået mere kriminalitet.«

Dagen inden, Information møder Nicolai Pil på byggepladsen, har han været til sit sidste møde i Kriminalforsorgen.

I september 2013 var Nicolai Pil et skænderi på en københavnsk bar tæt på at sende ham bag tremmer. En ukendt gut var ved at stikke af med Nicolai Pils pung, fortæller han, og det konfronterede Nicolai ham med. Det udviklede sig til et slagsmål mellem de to, hvilket gav Nicolai Pil 45 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste for vold med slagvåben. De 40 timer aftjente han siden på et plejehjem i Lergravsparken i København.

Af med vreden

Det er unge førstegangskriminelle som Nicolai Pil, regeringen særligt sigter efter med et lovforslag om øget brug af samfundstjeneste frem for fængselsstraf. Forslaget baserer sig på Straffelovrådets anbefalinger, oplyser Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen.

»Mere samfundstjeneste skal sikre, at de unge lovovertrædere bryder med kriminaliteten. For ofte har vi desværre set, at en person, der ender i fængsel, indleder en mere kriminel løbebane herfra,« siger retsordføreren og understreger, at udvidelsen ikke gælder for de personfarlige kriminelle.

For Nicolai Pil bliver den betingede dom med tilhørende samfundstjeneste en ’øjenåbner’.

»Jeg havde ikke lyst til at ødelægge mit liv ved at sidde i fængsel. Jeg risikerede at sidde blandt rockere, pædofile eller en Stein Bagger-type. Dét ville jeg bare ikke, for ens omgangskreds er med til at skabe en,« fortæller Nicolai Pil og hiver et papir op af lommen med overskriften BUSS-modellen, som er et værktøj, han har taget med sig fra vredeterapien i Kriminalforsorgen.

Nicolai Pils dom krævede nemlig også, at han mødte op i Kriminalforsorgen hver anden uge for at sikre, at han afsonede sin dom efter planen. Faktisk endte hans betingede dom den 5. april 2014, men Nicolai Pil valgte frivilligt at fortsætte terapien i Kriminalforsorgen i yderligere seks måneder. Det gjorde han for at lære at tøjle sit hidsige temperament, der flere gange gennem ungdommen har bragt ham i situationer på kant med loven.

»På den første halve times terapi lærte jeg mere om min vrede, end jeg havde lært hele min skolegang,« siger han og fortæller, at han som yngre var en rod, der regelmæssigt blev irettesat på skoleinspektørens kontor.

Ved hjælp af terapien ved han i dag, at han modsat inspektørens vurdering ikke har ADHD, men at en alkoholiseret mor var blandt årsagerne til vreden og rastløsheden.

Ro til at tænke

Møderne i Kriminalforsorgen gav stof til eftertanke, og derfor passede det Nicolai Pil godt at tilbringe hver anden søndag med at pleje de ældre. For her var der mere ro end på byggepladsen til at tænke, hvilket var nødvendigt for at få styr på temperamentet, fortæller han. Roen var dog ikke en konsekvens af, at Nicolai Pil ikke havde nok at se til på sine søndagsvagter fra kl. 9 til 15. For med hans dom fulgte et regelsæt, som blandt andet forbød ham at sidde stille, at bruge sin mobiltelefon og at forlade plejehjemmet i arbejdstiden.

»Du sidder der og drikker kaffe med de gamle fruer, klokken er kun 9.30 og vi skal til at se film eller spille Wii. Dét er jo så sygt hyggeligt, at man ikke kan andet end at sidde og være glad. Dét hjalp mig rigtig meget«.

Udover at hjælpe til, når de ældre skulle spise eller se film, rengjorde han plejehjemmets kørestole og affaldsskakter. I starten ville beboerne ikke tale med den unge kriminelle, fortæller Nicolai Pil, og det forstår han egentlig godt. Men med tiden fandt de ud af, at han var en ufarlig dreng:

»Nogle sætter mig i bås som kriminel, men jeg er færdig med at lave kriminalitet. Jeg fortryder pletten på min straffeattest, men jeg er glad for udfaldet af dommen,« siger Nicolai og tilføjer, at han uden dommen nok aldrig havde skiftet til et mere roligt og lovligt spor i livet. Om sine ønsker for fremtiden siger han: »Jeg vil have et ordentligt job, så jeg har råd til at tage mine børn på ferie, når jeg får sådan nogle en dag. Jeg behøver ikke store biler, jeg vil bare have en stille og rolig tilværelse og vigtigst af alt: en kone resten af livet. Og ingen kvinde gider jo at være sammen med en hidsig idiot.«

Regeringen fremsætter lovforslaget om øget brug af samfundstjeneste til november.

sapi@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Magnus Berg-Pedersen

God artikel. Det er skide vigtigt det her. Det er lige præcis det USA gør forkert. (tjek selv facts om hvor mange indsatte de har)

Ingen mennesker bliver jo "pæne" af at sidde i spjældet, tværtimod.
Kriminelle er jo folk der i deres liv er kommet lidt ud på et sidespor.

Kriminalforsorgen gør et sygt godt stykke arbejde med at sætte folk tilbage på sporet.

Lone Christensen, Svend Erik Sokkelund, Karsten Aaen, lars abildgaard, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu skal 'vi' så bare have defineret klare grænser mellem kriminelle i samfundstjeneste
og aktiverede i nyttejobs.

Lone Christensen, Troels Ingvartsen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Kim Houmøller, Helene Kristensen, Erik Karlsen, Majbritt Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Gad vide hvor meget samfundet har sparet ved at han kom på rette køl?
Det er nok noget der batter.

Lise Lotte Rahbek
25. oktober, 2014 - 22:43
Ja det tænkte jeg også.

Svend Erik Sokkelund, Rasmus Kongshøj og Donald Axel anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Regeringen fremsætter lovforslaget om øget brug af samfundstjeneste til november.
Når regeringen fremsætter lovforslag til fuld brug af samfundstjeneste, vil vi hæve flaget.
Vi fødes ufrivilligt, vi opdrages af andre og vupti når vi er 16/18 har vi selv fuldt ansvar for resultatet!!
Det hænger ikke sammen, men kræver noget af en mental kolbøtte i befolkning og folketing.
Når Lene Espersen med nasal stemme siger 'længere straffe' lyser dumheden også ud af hende.

Janus Agerbo, Birgitte Gøtzsche, Anne Eriksen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Donald Axel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Min gode ven Verner sad i spjældet og sagde da han kom ud: JP du skal ikke lave noget så du kommer i fængsel, der er fyldt med kriminelle. Ak ja.
Det mærkelige er, at alle der kommer i fængsel slet ikke skulle være der, for de ANDRE er kriminelle og har en dårlig indflydelse. Hvem de andre er må så stå hen i det uvisse.

Troels Ingvartsen, Karsten Aaen og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar

Hvad nytter det, at fremsætte lovforslag nu, der faktisk virker på de unge, når over halvdelen af os går ind for fængselsstraf til 12 årige. Det er nemlig det, der kommer til at ske efter valget, hvis regeringsmagten skifter. Venstres slogan om mennesket før systemet gælder ikke alle.
Jeg har så svært ved at forstå, at vi som samfund er blevet så liberalistiske, at vi allerede som skolebørn skal forstå, at det har konsekvenser - større end vores alderstrin kan overskue - at træde ved siden af. Hvis der ikke er nogen, der har fortæller de unge, hvad der er rigtigt eller forkert, inden de selv forsøger at finde en grænse, er det da en faliterklæring for politikerne. Her kunne de unge jo egentlig også gennem den daglige debat få det indtryk, at f.eks økonomisk berigelse på andres regning ikke straffes, ligesom en del andre småting. Vi har ikke sendt det bedste signal til de kommende voksne, synes jeg. Det er kun det mandat, vi giver folketinget, der bestemmer hvilke betingelser og holdninger fra os, den næste generation af politikere, skal vokse op med.

Lone Christensen, Rune Petersen, Karsten Aaen, Niels Mosbak og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Vibeke Hansen, er det samfundet der skal opdrage de unge? Burde forældrene ikke kunne forklare og vise hvad der er rigtigt og forkert? Skal vi bare sige, at fordi forældrene aldrig selv er blevet voksne og ansvarlige med en god ballast at give videre - ja så er det samfundets skyld? Jeg ved ikke om dine børn, hvis du har nogen, er særlig optaget af den "debat" der foregår i samfundet - men det er bestemt ikke mit indtryk, at det er noget børn lægger særlig meget mærke til. Men de lægger mærke til, hvis forældrene ikke laver grænser, ikke fortæller hvad man må og ikke må. I 70'erne brægede man op om, at alt var samfundet skyld. Det var det ikke dengang og det er det ikke i dag.
Er du utilfreds med de holdninger politikerne har? så skal du til at regulere synet på moral og etik på universiteterne, mange af nutidens politikere kommer jo lige derfra, uden at have oplevet andre holdninger end dem der er i akademikerkredse og på selve de universiteter de er uddannet fra. Jeg synes også politikerne inde på borgen har en slap holdning og etik - de shopper rundt i partierne fuldstændig uden kritik, bare de kan blive på borgen og helst ikke falde for langt ned i hierakiet. Men hele den barnlige og egocentriske opførsel får du ikke bugt med, før du forlanger at politikerne har været ude i virkeligheden og det liv, som folket må leve.

Helene K. For god ordens skyld - jeg har ikke børn, og jeg så helst forældrene opdrog deres poder selv. Vi kunne helt sikkert få en rigtig god debat om samfundets pligt overfor unge samt i høj grad uddannelsesinstituonernes holdning. Min kommentar gik mere ud på at støtte op om den strafmetode, der blev beskrevet. Nicolai lyder til at have lært mere på plejehjemmet, end han ville lære i fængslet - samfundsgavnligt forståes! Det bragte mig bare videre, i min kommentar, til at udtrykke foragt over, at man er så fantasiløs, helt at give op og sige "gå direkte i fængsel" til 12 årige. Vi kan ikke lade unge komme længere og længere ud, mens vi sidder og kalder dem "forældrenes ansvar". Hvor rigtigt det end er, så er det dem, der gerne skulle tjene ind til vores velfærd og pension.

Gert Selmer Jensen

Jeg kommer her lige til at tænke på det faktum, at dømte kriminelle, hænger på deres sagsomkostninger, resten af livet. Det er da virkelig en god start på et nyt liv.! (Ironi).
Kunne, blot middelmådigt intelligente, mennesker (politikere), ikke finde en bedre løsning.

Efter første verdenskrig, i 1920erne, reformerede de fleste europæiske lande deres straffesystemer - derfor findes der ikke længere kortvarige fængselsstraffe (under seks måneder eller endda et år) i disse lande - vel at mærke, hvis det er gerningsmandens første dom. I Danmark kom denne reform aldrig på den politiske dagsorden. Derfor sidder vi med regler, som er håbløst forældet. Og partiernes retsordførere har heller ikke nogle planer om at gøre noget ved det...

Morten Sørensen

Så mangler vi bare på helt svensk manér at få sat fokus på de feminine (kvindelige) kriminelle. Kunne vi ikke i ligestillingens og ligemageriets navn få et billede af en eller anden forhenværende lårkort køkkenassistent-forbryder, der repræsenterer kvindekønnet.
Der skal sgu da være orden i tingene, ikke?

God artikel. Godt lovforslag!
Underlig debat,
hvor det påstås, at over halvdelen af os går ind for fængselsstraf til 12 årige..
Jeg kender ingen enkeltpersoner eller nogen politiske partier, som går ind for FÆNGSEL-straf for 12 årige.
Nogle partier har foreslået, at den kriminelle lavalder nedsættes til 12 år, men ikke at en evt. straf skal være i form af FÆNGSEL.