Læsetid: 3 min.

Festnarkomaner har brug for anonymitet for at komme ud af misbrug

Et tilbud i København og Odense – om at festnarkomaner kan henvende sig anonymt – har vist sig at tiltrække mange stofmisbrugere, der ellers ikke normalt henvender sig af frygt for at blive journaliseret i de kommunale systemer
13. oktober 2014

48-årige Jesper er ikke i tvivl. Havde han skullet opgive sit cpr-nummer for at få behandling for sit hashmisbrug, havde han ikke henvendt sig til behandlingstilbuddet Helt anonym, som tilbyder gratis misbrugsbehandling til festnarkomaner i København.

»Det havde været virkelig ufedt, hvis jeg var blevet anført som misbruger i kommunens register. Jeg er bange for, at det ville have betydning for min karriere« siger Rasmus, der har været i behandling for sit hashmisbrug det seneste halve år.

Rasmus er langt fra den eneste, der har benyttet sig af tilbuddet om anonym behandling for stofmisbrugere. Siden behandlingstilbuddet begyndte i 2011, har Odense Kommune registreret 25 procent flere misbrugere end forventet, mens over dobbelt så mange misbrugere som beregnet har henvendt sig i København. Det viser en rapport fra Socialstyrelsen. Alene i 2013 rettede 364 henvendelse for at komme i behandling i København mod forventede 150 misbrugere. Forklaringen på den store interesse er ifølge Viviana Kold, misbrugsbehandler i København, at tilbuddet er det første af sin art i Danmark, hvor stofmisbrugere kan henvende sig anonymt.

»Tanken om at komme til at stå anført som misbruger er ikke rar for de fleste af vores brugere,« siger hun og forklarer, at misbrugerne ikke betragter sig selv som narkomaner, men som helt almindelige mennesker, hvis forbrug har taget overhånd.

Anonym indgang

Derfor er der heller ikke noget skilt ved opgangen til behandlingscenteret i København, der fortæller, at man kan blive behandlet for stofmisbrug. For tanken om, at kollegaerne eller familiemedlemmer får øje på én, mens man er på vej til behandling, er afskrækkende for de fleste af de såkaldte festnarkomaner.

»De misbrugere, vi behandler, skiller sig ikke ud i gadebilledet. De er på overfladen velfungerende. De lever et dobbeltliv, hvor mange af deres nærmeste ikke kender til deres misbrug,« siger Viviana Kold.

Og den anonyme behandling er med til at tiltrække stofmisbrugere, der ellers ikke ville henvende sig for at få behandling. Det understreger socialstyrelsens rapport. Rapporten beskriver misbrugerne som ressourcestærke personer, der enten er i arbejde eller under uddannelse, men som lever et belastende dobbeltliv på grund af et stort forbrug af rusmidler. 68 procent af deltagerne har en videregående uddannelse, og langt hovedparten har en ægtefælle eller samlever, der i mange tilfælde ikke kender til misbruget. Det hemmeligholdte misbrug er en motivation for mange til at gå i behandling, forklarer Mette Schmidt, der er misbrugerbehandler i Odense.

»Størstedelen af dem, der henvender sig til os, er nervøse for at arbejdspladsen får viden om deres misbrug. De er nervøse for, at det kan få konsekvenser for deres ansættelse eller fremtidige karrieremuligheder, hvis det bliver kendt, at de har problemer med stofafhængighed,« siger hun.

Dobbeltliv

For Jesper tog det 25 år at erkende at hans forbrug af hash ikke blot var et forbrug, men et misbrug. Han begyndte med at ryge joints til fester, men rygningen udviklede sig fra et festligt indslag i weekenden til at blive et fast ritual i hverdagen.

»Rygningen fik mig til at slappe af. Min hverdag er rigtig travl, og det hjalp mig til at være mindre stresset,« fortæller han.

Ud over hans kone, kender hverken kollegaer i det forsikringsselskab, hvor han arbejder, eller hans børn til hans tidligere misbrug.

»Udadtil har jeg ladet som om, alt var normalt. Men det var det ikke. Jeg tænkte jo ikke på andet, end hvornår jeg kunne komme til at ryge igen,« siger Jesper. Problemet gik for alvor op for ham en aften, hvor han var alene med sine to børn på tre og ni år.

»Det eneste, jeg tænke på, var, hvornår børnene skulle sove, så jeg kunne komme til at ryge igen,« siger han og forklarer, at selv om den reelle tid han brugte på at ryge om dagen ikke var særlig stor, så fyldte tankerne om, hvornår han igen kunne komme til at ryge det meste af dagen. At der skulle gå 25 år, før Jesper søgte behandling, hænger ifølge ham sammen med, at der ikke tidligere har været et anonymt tilbud til festnarkomaner. »Jeg har jo ikke været sådan en misbruger, som sidder og fixer på gaden. Derfor kunne jeg slet ikke se mig selv i en sammenhæng, hvor jeg skulle til behandling et sted med ’rigtige’ narkomaner.«

Socialminister Manu Sareen (R) har netop sendt et lovudkast i høring, som skal udvide det anonyme tilbud til stofmisbrugere, således at tilbuddet kommer til at gælde i alle kommuner.

Jesper er et opdigtet navn. Hans rigtige identitet er kendt af redaktionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu