Læsetid: 5 min.

Fødselstilbud overser de vordende fædre

I den moderne familie tager far og mor lige del i barnets liv, men ligestillingen gælder ikke, når et vordende par første gang møder systemet. Ifølge forskere placerer fødselstilbud stadig kommende fædre som Daniel Hervik på sidelinjen. Hvis man vil undgå drengerøvsfædre, må faren tages seriøst, siger han
’Jeg forstår selvfølgelig, hvorfor der er fokus på moderen, men det er underligt, at de ikke spørger ind til mig også. Man kommer nemt til at føle sig lidt ligegyldig,’ fortæller kommende far Daniel Hervik om sit møde med systemet.

Tor Birk Trads

31. oktober 2014

Daniel Hervik skal være far til februar og har indtil nu udfyldt ventetiden med tv-programmer som Sådan er fædre, ’fædreblogs’ og bøger som Du skal være far, og du har 40 uger til at fatte det.

For han gør sig tanker om, hvordan han bliver en god far. Men når han og kæresten, Maria Ellegaard Ettrup, går til lægen og andet, der ser til livet i maven, er der ikke fokus på, hvad en vordende far har af følelser i forhold til sin nye rolle.

»Jeg forstår selvfølgelig, hvorfor der er fokus på moderen, men det er underligt, at de ikke spørger ind til mig også. Man kommer nemt til at føle sig lidt ligegyldig,« siger han.

Foreløbig har Daniel Hervik og kæresten været til to scanninger og besøgt jordemoren på Frederiksberg Hospital i København.

»Jeg vil nødig fremstå som et skvat, der brokker sig over at føle sig overset som den moderne mand. Men jeg har været med til at lave barnet, har et ligeså rigt følelsesliv som min kæreste og har reaktioner som kommende far,« siger Daniel Hervik og uddyber, at han mangler steder at gå hen med spørgsmål som ’Hvad er min rolle under graviditeten – skal jeg bare sidde og holde i hånden og hente syltede agurker?’.

Daniel Hervik er ikke ene om at opleve, at der mangler fokus på farens oplevelse af snart at skulle være forælder. Ifølge blandt andre chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der har forsket i faderskabet og fødselsdepressioner hos mænd, er der endnu lang vej igen, før faren bliver betragtet som mere end blot et påhæng til moderen. For selvom faren i dag nævnes under fødselsforberedelsen – modsat førhen – bliver hans rolle i barnets liv ikke anskuet selvstændigt.

Teknik over følelser

»Det er fortsat den lægevidenskabelige verden, der er den dominerende, når det gælder fødsel og forældreskab, og her kommer faderen altså i sidste række. Fødselsforberedelse i store auditorier har mest fokus på selve fødslen, hvilket ikke efterlader nok plads til faderens rolle,« siger Svend Aage Madsen.

Hans forskning viser, at mentale problemstillinger knyttet til det at blive far overses. Til trods for at far og mor burde være ligestillet.

Heller ikke mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke mener, at sundhedssystemet har tilstrækkeligt øje for faren, når det forbereder en familie på forøgelse. Han lægger dog vægt på, at man i dag er begyndt at have mere fokus på hele familien frem for udelukkende på relationen mellem mor og barn som for ti år siden.

»Relationen mellem far og barn bliver overset, når forberedelsen er meget sundhedsvidenskabelig og teknisk. Selvfølgelig er det primære fokus på den fødende kvinde, men det ene bør ikke udelukke det andet,« siger Kenneth Reinicke, der i øjeblikket er i gang med det første studie i Danmark om ’unge fædre’.

Ifølge Reinicke møder unge mødre i disse år stor bevågenhed i medier såvel som kommuner, der etablerer særlige indsatser til unge mødre, imens de unge fædre ikke bliver beskrevet.

Manden fra kvindens perspektiv

Daniel Hervik har talt med flere af sine mandlige venner om, hvordan det er at være nybagt far. Om hvordan man efter 14 dages barsel præsterer fuldtid på jobbet med en lille ny derhjemme. Han spekulerer også på, om han overhoved kan finde ud af at holde barnet rigtigt. Og på forholdet til sin egen far – hvad han vil gøre efter, og hvad vil han gøre anderledes.

Men de overvejelser er ikke på tapetet ved de fødselsforberedende møder på sygehuset, fortæller Daniel Hervik.

»Det handler jo bare om, at jeg gerne vil være med, også i optakten. Men det er svært ikke at føle sig utilstrækkelig, når der i en pjece fra jordemoren står, at det er en god idé, at faderen er tilstede ved første besøg. Men de næste gange er det ikke så vigtigt, om han er med eller ej.«

Ifølge Kenneth Reinicke gør det en forskel, ligesom det kan få alvorlige konsekvenser, hvis fokus på faderskabet ikke øges.

»Det er vigtigt, at man forstår, at faren har en aktiv del i barnets liv allerede under graviditeten. Hvis en far ikke får forældreskabet ind under huden ved fra start at italesætte en så skelsættende begivenhed, det er at blive far, kan en konsekvens i sit yderste være en fødselsreaktion,« siger han.

Svend Aage Madsen lægger vægt på, at det styrker et barns trivsel at have et nært bånd til begge forældre, og at en nedprioritering af farens rolle allerede inden barnets fødsel kan forplante sig i den videre relation mellem forælder og barn.

»Hvis pladsmangel på sygehuset sender en far hjem efter barnets fødsel, bidrager systemet til en reproduktion af faren som sekundær i barnets liv og dermed en rolle, han engang havde, men som vores samfund jo længe har forsøgt at gøre op med,« siger Svend Aage Madsen og tilføjer, at jordemødre f.eks. kunne blive bedre til at tage de emotionelle problemstillinger op, som melder sig hos vordende fædre og mødre.

Familien som hele

Jordemoderforeningen medgiver, at fædre kan føle sig overset, når jordemødre mest har øje for kvindens og fosterets velbefindende. Samtidig oplever formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo, at fædre i dag giver udtryk for, at de gerne vil være med ved fødslen som mere end en, der bare bærer tasken på fødegangen.

»Det er naturligt at have et skarpt fokus på kvinden, da det jo er hende, som bærer barnet. Men det skal ikke ske på bekostning af faderen, og man empower jo ikke en kvinde ved at overse hendes partner,« siger formanden og fremhæver kommunale tværfaglige initiativer som eksempelvis Familieiværksætterne, hvor jordemødre, sygeplejersker og andre fagpersoner styrker mor såvel som far til fødsel og forældreskab.

Da Daniel Hervik og kæresten var hos jordemor, gav hun velmenende et telefonnummer til Maria og opfordrede hende til at ringe døgnet rundt, hvis hun havde spørgsmål til graviditeten. Foranlediget af jordemoren har det vordende forældrepar desuden købt Sundhedsstyrelsens app ’Gravid’ for at være beredte på og vidende om det liv, som vokser og venter. Desværre lægger applikationen ikke op til, at faderen har lige så mange aktier i familieforetagendet som moderen, mener Daniel Hervik.

»Som det meste andet er den lavet ud fra kvindens perspektiv. Ikke noget om, hvad det betyder for manden at se sin partner i et nyt lys. Men hvis vi ikke skal have sådan nogle drengerøvsfædre, må man tale til os, som om vi er vigtige og lægger følelser i at være far. Så skal der mere end en pjece om et forandret sexliv til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Med så store forventninger og usikkerhed til det ufødte barn - så virker det for mig uforståeligt at barslen ikke bliver taget af flere fædre. Hvorfor er øremærket barsel til faren ikke et folkekrag og hvorfor tager flere fædre ikke barnets sygedage, her må ligestillingen vel også gælde?

Lennart Kampmann

Vi er landet der hvor det mest naturlige i vores tilværelse, at få børn, er akademiseret til en eksistentiel krise.
Som far til to er det letkøbt at skulle give råd til kommende fædre: Gør dig klar på at være vandbærer og lær at nyde rollen. Undgå at fremstå svag, hjælpeløs og afventende. Ingen belønner dig for det.
Lær at leve med søvnmangel, lær at leve med at påtage dig ekstra tjanser, lær at rydde op, gøre rent lave mad, hvis du ikke allerede gør det. Lær at sætte andre i fokus, lær at bekymre dig mindre om dig selv.
Så skal det nok gå, og faderskab er lig med udødelighed. Du træder ind i halvgudernes verden.
Jeg advarede at det var letkøbt.

Med venlig hilsen
Lennart

PS: Selvom man ikke skal bekymre sig, skal man alligevel kende telefonnummeret til børnetandklinikken og vide hvor meget panodil de små poder må få, og endvidere være forberedet på en række hændelser man ikke kan forudse. Det er ikke alt sammen lige let, held og lykke.

Preben Jensen, David Zennaro, Torben Selch, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Mads Østergaard, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Bare overskriften : "Fødselstilbud overser de vordende fædre" - siger meget.
En graviditet og fødsel er en privat sag. Hele artiklen er gennemsyret af offentlig indblanding med brugsanvisninger fra alverdens fagpersoners side - nu også til den gravide far.
Føler mor, at der er noget galt, kan hun få undersøgt sagen og få gode råd som forberedelse til fødslen - rent fysisk. Men derudover har samfundets uselvstændighedskultur taget overhånd.
Spørg din mor og bedstemor.

Preben Jensen, Mads Østergaard, Anne Eriksen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Kunne også formuleres som: "Hvorfor er samfundet blevet til en så ubehjælpsom og uselvstændig størrelse"?
Det rene bekymringsvanvid i denne tid, hvor vi alle skal "blive bedre", mere konkurrencedygtige og finde os til rette i de "færdigsyede lommer, som staten dikterer.
Demokratiet er blevet til at papskilt og borgerne en "produktionsenhed" på linje med visse fødevarer.

Mads Østergaard

Der er vel ikke tvivl om, at moderen ifm. graviditet og fødsel står med en større udfordring end faderen. Typisk kan faderen så vælge at forsøge at gøre det hele til et mere fælles projekt ved at aflaste og støtte der hvor moderen kunne have brug for det. Men det at kunne blive gravid og føde er dog en byrde og et privilegium som er bundet til moderen. Dermed vil der helt automatisk være en forskelsbehandling ift. hvorledes samfundet kan støtte de to kommende forældre.
Måske går der her ind under en diskussion omkring hvilken rolle vi mener staten bør spille i vores følelsesliv generelt. Det kan anses som noget specielt at moderen i det hele taget bliver spurgt ind til sine følelser omkring graviditeten. Det vigtigste fra samfundets side er vel at forældreparret hjælpes igennem selve det tekniske i graviditeten og fødslen, og i særdeleshed eventuelle komplikationer som kunne opstå i den sammenhæng.
Fra mit synspunkt virker det en smule uansvarligt og pebet at forvente så meget fra statens side. Mennesket var engang i stand til at takle en fødsel ligesom frie dyr stadig er det i dag. Det kan godt være vi er på at andet udviklingsstadie nu, men det ville være mere ideelt hvis vi forsøgte at bevare den styrke og tiltro til os selv som findes et eller andet sted inden i os fremfor at lægge ansvar og usikkerhed over på akademiske "eksperter".
Jeg har fuld forståelse for at det kan være en stor hjælp at tale med andre om de følelser man har ift. det hele, men der findes vel stadig ældre og vise individer i vores samfund som man kan tale med om den slags. Hvis ens egne forældre stadig er i live, så har man vel allerede dér nogen man kan tale med. Men der er måske ikke så meget tiltro til dem? Ved de ældre i vores samfund ingenting længere fordi de er blevet erstattet af "eksperter"? Jeg tror godt vi kunne bruge noget mere menneskelighed og noget mindre analyse.

Niels Duus Nielsen

Da jeg blev far, kunne jeg da også godt have brug for lidt psykologisk krisehjælp. Selv om jeg kunne se mors mave blive større og større, var det alligevel noget af et chok, da det viste sig, at det ikke bare var varm luft, men et rigtigt levende menneske, der kom ud. Det var først da jeg stod med ungen i armene, at det gik op for mig, at bordet fangede, at det var alvor, og ikke bare noget vi legede

Jeg kan ikke se, hvordan fødselsforberedelse målrettet faderen kan afhjælpe dette chok. Derfor er mit bud: Psykologisk krisehjælp til alle førstegangsfædre.

Mange vil sikkert mene, at det er at skyde over målet, mænd har trods alt avlet børn i tusindvis af år. Men det er fordi de glemmer, at vi i dag lever i et uselvstændighedssamfund, hvor de unge fædre aldrig, hverken i vuggestue, børnehave eller skole, har oplevet selvstændigt at skulle forholde sig til et eksistentielt problem.

Morten Jespersen

Måske er det på tide at afskaffe faderskabet. Mænd har i årtier modtaget modstridende signaler, at de på den ene side er ønskede som aktive og engagerede forældre, og på den anden side at de ikke er særlig vigtige når der skal kommunikeres omkring barnet, og som her når barnet kommer til verden.

De modstridende signaler er et udtryk for at faderskabet ikke betragtes som en selvstændig status, men er hængt op på moderens valg. Vestlige samfund anerkender i praksis kun moderskabet som et forældreskab, faderskabets status er i individuelle tilfælde bestemt af hvordan moderen vælger hvordan faderskabet skal udøves. det eneste der er tilbage af faderskabet er rollen som skaffedyr.

At afskaffe faderskabet ville være et mere ærligt signal. Mænd vil fortsat være biologiske forældre, men deres status vil være langt mere klar, og det vil være lettere som mænd at forholde sig til. Det vil være tydeligt hvad en mand vælger når han vælger at blive biologisk far.

At afskaffe faderskabet betyder selv sagt også at underholdsbidrag osv. ikke længere kan pålægges, ligesom biologiske fædre heller ikke ville kunne søge om samvær.

Færdiggør projektet, gør alle kvinder til et konefællesskab for Kapitalen, afskaf faderskabet. Evt. problemer med arv kan løses med kontrakter, testamenter.

Tvungen ligedeling af barsel ville være en stor hjælp i ligestillingsbilledet, ikke bare mtp. fødsel og barselsperiode, men så sandelig også på arbejdsmarkedet. Det kan så være familie-individuelt, hvor lang total barsel man tager, op til det offentligt støttede maksimum.

Morten Jespersen

@Morten Lind Så længe barslen ikke tages samtidig kan tvungen barsel være en hjælp, hvor faderen stadig er velkommen i hjemmet.

Faren er åbenbart allerede jaloux inden barnet er født – så hvad med bare at lade Naturen gå sin gang og tage et glas vin (eller flere) mens produktionen sker i den associerede biokemiske reaktor – og erindre sig selv om Naturens sandsynlige mening med hele ’galskaben’ – hvis overhovedet nogen … :-)

Naturen er snedig indrettet – den har gjort de fleste unge kvinder – piger må man jo ikke mere kalde dem – smukke og tiltrækkende for mænd og drenge – så meningen burde være hel åbenbar så snart de bliver mandbare – at sætte børn i verden og sikre Naturens fortsatte gang på jord – evolutionens mysterium og fascination – sådan er det jo …

Men denne Naturens charmante fortryllelse er inden for de seneste mange år langsomt men målrettet kastet i grams – ordentlige og lærde mænd har til alle tider kunnet ’holde fest’ med pæne piger uden at overanstrenge deres fatteevne – men de tider er definitivt forbi – dog vinen klarer heldigvis blikket, forskønner alt og giver os mennesker ungdomsglæden igen …

Den store avlerske Venus, hvis brand i blodet skaber atomerne, Tingenes Frø, fører os til stjernerne, hvis tilfældige sammenslutning og adskillelse fremkommer i det uendelige, tomme rum et evigt skifte mellem liv og død – ingen er udødelig uden døden og der er ingen anden levende gud end den store veneriske gudinde – for af rædslen for det ukendte fødes religionen – og det er der ingen fornuftige grunde til ifølge lyksalighedslæren forkyndt med alvor af en Immanuel Kant

I dag er disse gammelromere for længst glemte – deres livsvisdom erstattet af øjeblikkets følelser og kønnenes kamp om eller imod skabelsen af nyt liv – en ulige strid mod Naturens biologiske ure – fordi kvinderne absolut – og for enhver pris - skal kunne ’føle’ sig ansvarsfri, fleksibel og omstillingsparat - hvilket er og bliver endnu en postmoderne illusion og kilde til et kedeligt men underholdende selvbedrag …

PS: Det meste er frit fabulerende poetiske smuler efter humoristen Horats - det var den gang kvindernes og slavernes plads var i køkkenet og bryggerset, hvor de så passende kunne føde deres børn - selv var han ikke gift, for han var en fri søn af en frigiven slave … :-)

Må håbe at de kan holde sammen, og ikke ender i uoverensstemmelse, og skal dele om børnenes tid - med "rådgivning" fra familierådgivning, så skal han se løjer.