Læsetid: 3 min.

Fortsat farvel til tyrkisk, polsk russisk, japansk, koreansk og ...

I går gav uddannelsesminister Sofie Carsten-Nielsen rektorerne på landets uddannelser ét ekstra år til at beskære studier med høj dimittendledighed. Men det kan være ’hip som hap,’ lyder det fra humaniora på Københavns Universitet. Reformen betyder fortsat, at små sprogfag kan blive lukket
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) gav i går landets universiteter fire år i stedet for tre til at beskære studier med høj dimittendledighed. Men ifølge universiteterne betyder reformen fortsat at de små sprogfag må lukke.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) gav i går landets universiteter fire år i stedet for tre til at beskære studier med høj dimittendledighed. Men ifølge universiteterne betyder reformen fortsat at de små sprogfag må lukke.

Scanpix

25. oktober 2014

»Det er hip som hap.« Sådan beskriver prodekan på Humanistisk Fakultet på KU Julie Sommerlund gårsdagens udmelding fra uddannelsesminister Sofie Carsten-Nielsen (R). Her gav ministeren landets uddannelsesinstitutioner fire år i stedet for tre til at beskære studier med høj dimittendledighed.
»Det gør ikke den store forskel, for endemålet med modellen er stadig det sammen,« siger Julie Sommerlund.
Hun peger især på, at sprogfagene på KU bliver hårdt ramt af den nye reform, og det kan betyde, at fag som koreansk, tyrkisk, hebraisk, russisk, polsk, japansk og persisk helt kan forsvinde.

Rektor på KU og talsmand for Danske Universiteter, Ralf Hemmingsen, mener heller ikke, at den nye melding fra ministeren har den store betydning: »Selve modellens detailregulering og det overordnede måltal er jo det samme, så på den måde synes jeg ikke, at ministeren har været særlig lydhør over for den kritik, der er kommet fra mange sider,« skriver Ralf Hemmingsen i en mail til Information

Loft over antal studerende

Den kommende reform skal udmøntes igennem en såkaldt dimensioneringsmodel. For at gøre studier med høj dimittendledighed mindre, får en række studier lagt et loft over antallet af studerende, de må optage på kandidatuddannelserne; mange steder skal de reducere antallet med 30 pct. Men fordi en studerende, der f.eks. læser bachelor i kinesisk, har et såkaldt ’retskrav’ på også at kunne læse videre på en kandidatuddannelse, er universiteterne nødt til også at begrænse antallet af bachelorstuderende; de kan ikke tage flere bachelorstuderende ind, end de kan love kandidatpladser til.

I dag går 62 pct. af de humanistiske bachelorstuderende videre på kandidatuddannelsen. Men man forventer, at det tal vil blive højere i fremtiden, da den såkaldte fremdriftsreform fra 2013 skal få de unge hurtigere igennem studierne og derfor har gjort det sværere at skifte studie.

Små fag kan forsvinde

For et lille fag som f.eks. polsk på KU, der har tre kandidatstuderende og 34 bachelorstuderende, kan en beskæring på 30 pct. betyde, at man kun kan optage ganske få bachelorer, hvis man skal sikre, at der ikke er et mismatch mellem antallet af bachelorer med et retskrav og antallet af pladser på en kandidatuddannelse. For mange små fag kan det betyde, at det ikke kan betale sig at oprette dem.

»Som det ser ud nu, kommer der til at være nogle af vores sprogfag, som ikke er bæredygtige,« siger Julie Sommerlund.

– Kan man forestille sig, at man har en bacheloruddannelse på Københavns Universitet, hvor man kun optager to eller tre studerende?

»Det er svært at se, at det skulle være bæredygtigt. Den diskussion skal vi have internt, men det er et relevant spørgsmål, for der er nogle fag, som bliver så små, hvis det her bliver kørt igennem,« siger Julie Sommerlund.
Ralf Hemmingsen skriver, at universiteterne generelt er »meget betænkelige ved konsekvenserne af den her model, når den er fuldt udrullet på universiteterne.«

Minister: Ikke et blodbad

Sofie Carsten Nielsen siger, at hun »næppe nogensinde bliver enig med KU om det her tiltag.«
»Jeg tror ikke, jeg vil kunne blive enig med universiteterne, men jeg noterer mig, at jeg har opbakning fra erhvervsakademierne og professionshøjskolerne,« siger hun.
Hun har lyttet til uddannelsesinstitutionernes bekymringer ved at forlænge indfasningen af reformen og ved at sikre, at udenlandske studerende, professionsbachelorer og alle med et retskrav kan læse en kandidatuddannelse, mener hun.
 

– Men reformen kan jo betyde, at en række mindre studier bliver så små, at det ikke kan betale sig at oprette dem ...?

»Hvis de berørte studier ikke kunne mærke det her, så havde det jo ingen effekt. Desværre har mange studier optaget flere og flere på trods af de knap så gode jobmuligheder, og så er der kommet flere ud i ledighed. Vi reducerer humaniorastudiernes optag til det niveau, der omtrentligt var i 2009, så at tale om et blodbad, synes jeg er noget overdrevent,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun pointerer, at alle berørte studier er fag, hvor der over en tiårig periode har været »al for høj ledighed<<

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
Simone Bærentzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

et andet forslag til ministeren.
- indfør engelsk som undervisnings sprog i folkeskolen
- så kan eleverne alle få supplerende modermåls undervisning
hvis alle fik engelsk som undervisnings sprog i folkeskolen så kunne alle der ønskede de små fag studerer i udlandet osv....

Der er noget, der er helt galt. Her fra Amager er der godt 250 km til den polske storby Szczecin, der er tre gange større end Aarhus. På Københavns Universitet er der tre kandidatstuderende og 34 ba-studerende, der læser polsk! Polen har knap 40 millioner indbyggere, har en rig litteratur, filmtradition og historie. På min vej holder flere polsk og baltisk indregistrerede biler. Polsk økonomi er stort set den eneste europæiske økonomi, der har haft vækst under krisen.

Ti minutter fra Amager ligger den svenske storby Malmö, der sammen med Lund er dobbelt så stor som Aarhus. Forleden kunne man læse, at der er flere tyskere, der besøger Malmö, end der er danskere. Besøger man i dag Malmö vil man modsat tidligere opleve at blive tiltalt på engelsk.

Snart kan man indvie Femern Bælt-forbindelsen, så de svensk-tyske relationer kan udvikles. I Danmark er det ikke længere en selvfølge at de undervises i tysk i folkeskolen.

Danmark bliver mere og mere provinsielt, indadvendt og lukket. Det er også en alvorlig trussel mod dansk økonomi i fremtiden.

Christel Gruner-Olesen, Ture Nilsson, Søren Peter Langkjær Bojsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Thomas Holm, Dorte Sørensen, Simone Bærentzen, Hans Hansen, Lilli Wendt, Janus Agerbo, Henrik Brøndum, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg tror det er forkert at se dette udfra en business betragtning. Naar man laver forretning er det ganske vidst godt at saetter sig lidt ind i et lands sprog, kultur og traditioner - men det kan som regel klares paa en eftermiddag. Vi saelger ikke mere software i Polen fordi vi slaeber en cand. mag. i Polsk med til middagen. Business sproget er i dag - bortset fra i visse franske enklaver - engelsk.

Smaa sprogfag paa universiteterne skal vi have fordi sprog og kultur har en vaerdi i sig selv. Universiteterne burde saa slaa sig sammen med kollegerne i Lund, Stockholm, Oslo, Helsinki etc. og fordele disse fag imellem sig saa ministrene kan faa noget andet at lave.

Christel Gruner-Olesen, Helge Andersen, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Som finskstuderende sidder jeg og river mig i håret over nyheder som disse. Vi har en dimittendledighed på 0% (både på grund af en stor efterspørgsel efter oversættere, og et lavt antal dimittender) men alligevel er faget truet på livet. Og det er vel at mærke et fag, der snart ikke kan studeres andre steder end København. Uddannelsen i Århus blev nedlagt og UiO har (så vidt jeg ved) aldrig undervist i det, hvilket betyder at der pt kun er en (!) der oversætter fra finsk til norsk i hele verden.
Det handler ikke kun om flashy business, der alligevel kan klares på engelsk. Jeg har snakket med folk der arbejder med multisproget support, oversættelse af brochurer og reklamemateriale, og markedsresearch der kræver at de kan håndtere f.eks. avisartikler på alle fire skandinaviske hovedsprog.

Der er brug for sprog! Og jeg vil vædde en million på, at enhver indenfor et andet lille sprogfag kan komme ud, og argumentere ganske udmærket for, hvorfor præcis deres fag er vigtigt at bevare.

Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Tinne Stubbe Østergaard, Henrik Christensen, Anton Weye Tranberg, George Hinge, Thomas Holm, Simone Bærentzen, Per Klüver, lars abildgaard, Lilli Wendt, Agnes Marie Geleff, Peter Taitto, Henrik Brøndum, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det ville klæde Sofie Carsten Nielsen at sætte sig grundigere ind i de tal, som ligger om beskæftigelse på området. Hun kan fx starte med KU's egne tal for beskæftigelsen på russisk og polsk, som er fag jeg kender godt i kraft af min egen uddannelsesbaggrund. Tallene er tilgængelige her http://hum.ku.dk/omfakultetet/statistik/beskaeftigelsesanalyser/Russisk-... - og hvis nu ministeren kun kan læse frem til side 2, så er det sådan set også rigeligt.
Hvis man som læser kun hæfter sig ved næstnederste række i skemaet, så kunne det se ud som om der er 27% arbejdsløshed blandt russisk-, polsk- og tjekkisk-kandidater. Men de 27% er et samletal for arbejdsløse, folk uden for arbejdsstyrken og uden for match. De to sidstnævnte grupper dækker over pensionister, kontanthjælpsmodtagere, afdøde og emigranter. Den REELLE arbejdsløshedsprocent for de tre nævnte faggrupper er 1,9!
At SCN får det til at blive til 'alt for høj ledighed' er decideret løgnagtigt og manipulerende!

Katrine Visby, Søren Peter Langkjær Bojsen, Henrik Krogh, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Anton Weye Tranberg, George Hinge, Simone Bærentzen, Gert Selmer Jensen, Per Klüver, Agnes Marie Geleff, Anna Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum

Jeg er for så vidt enig, men problemet er, at vi ikke orienterer os mod vore nabolande og det får også økonomiske konsekvenser. Som jeg ser det burde det være en national strategi, at udvikle relationerne til vore umiddelbare naboer. Som det er i dag finder "mediedanmark" det mere naturligt at fortælle om hvad der sker i en amerikansk provins end i Holsten, Skåne eller i Pommern. Det skaber en afstandsfølelse som jeg synes på mange måder er uheldig.

En af følgerne er, at Øresundsuniversitetet ikke blev til noget. Det havde ellers netop potentialet til at løse problemerne med de små fag ved at realisere kritisk masse. Hvorfor er der i øvrigt ikke noget samarbejde mellem danske universiteter og universitetet i Kiel? Man end ikke overvejer det.

Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Tinne Stubbe Østergaard, Karsten Aaen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Anna Soerensen og Juni Arnfast

Nu er det de faerreste der har et godt talent for tal og forretning der soeger en karriere i ministerier eller som politikere. Men mon ikke de kan finde ud af at kigge disse beskrivende statistikker igennem - selv i undervisningsministeriet?

Det er derfor jeg foreslaar at afvise at foere diskussionen paa denne praemis. Hvis smaa sprogfag var saa god en "forretning" (beskaeftige)som I beskriver - er det jo lige foer der kan oprettes et privat universitet?

jens peter hansen

Snart kan man indvie Femern Bælt-forbindelsen, så de svensk-tyske relationer kan udvikles. I Danmark er det ikke længere en selvfølge at de undervises i tysk i folkeskolen.

Altså 80 % af alle elever i folkeskolen har tysk. 11 % har fransk og altså små 10 % har ikke noget andet fremmedsprog. Det er IKKE i folkeskolen problemet ligger,det er i gymnasiet. Tidligere havde 41 % tre fremmedsprog i gymnasiet. I dag har 3 % tre fremmedsprog. 59 % har tysk i gymnasiet 18 % har fransk og 25 % har spansk. Italiensk og russisk udbydes nogle få steder. Det er gymnasiereformen der har knust sprogfagene og til en vis grad også universitetet selv. På historie skal man have mindst ét fremmedsprog på A-niveau ud over engelsk. Fint, men det bruges ikke til en pind. Alle tekster er stort set på engelsk, man kan ikke forlange at de studerende mestrer et andet sprog. Det vil sige at Tysklands historie foregårpå engelsk eller som et kursus om Weimarrepublikken lidt undskyldende proklamerede: der kan forekomme tekster på tysk. Adspurgt på et hold med 20 deltagere var der tre der mente de kunne læse tekster på andre sprog ,én hvis familie var argentinsk kunne spansk, to kunne tysk, hvad disse unge studerende havde lært i gymnasiet står hen i det uvisse, men spor havde det tilsyneladende ikke sat sig.
Fransk, tysk og engelsk havde før deres eget institut, nu er de slået sammen. Der er stort set frit optag på fransk og tysk fordi søgningen er så lille. Så længe man kan gå igennem gymnasiet uden at stifte ordentlig bekendtskab med andre sprog end engelsk, så vil miseren kun forstærkes.

Preben Haagensen, Christel Gruner-Olesen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Henrik Brøndum og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Som lektor i engelsk og globale studier er det selvfølgelig rart at nogen mener at engelsk er vigtigt. Men jeg må sige, at også uddannelser i engelsk rammes af det her. F. eks. skal vi på Aalborg Universitet skære vores optag af studerende i Sprog og Int. Virksomhedskommunikation fra de nuværende ca. 200 til 29. Det skal vi fordi BA optaget skal tilpasses det faktum, at de studerende kun er garanteret plads på den kandidatuddannelse, de har retskrav på. På vores kandidatuddannelse i Sprog og Int. Virksomhedskommunikation må vi fra 2017 el. 2018 optage i alt 13 studerende på - fordelt over de tre sprog engelsk, tysk og spansk. Vi har haft en lille kandidatuddannelse fordi vores BA studerende har søgt ind på andre kandidatuddannelser. Men den mulighed lukkes fra 2017/18 af ministeriets besparelser, og derfor må vi fra 2015 el. 2016 tilpasse vores BA optag tilsvarende.

Hvad angår forslaget om at indføre engelsk som undervisningsprog i Folkeskolen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der skal undervise igennem engelsk? Det kræver at lærere i såvel Folkeskole og Gymnasium opkvalificeres, hvilket jo vil kræve flere gode kandidater med engelsk som sprog. Desværre bliver også de almensproglige uddannelser i engelsk meget voldsomt beskåret, så derfor kan man nok ikke regne med at de folk er til rådighed (engelsk har p.t. lav arbejdsløshed). Al forskning vi har på området viser at undervisning igennem engelsk selv på universitetsniveau er meget krævende for både studerende og underviser. Så resultatet vil sandsynligvis give mindre læring hos eleverne og et dårligere engelsk over hele linjen (da det netop ikke er professionelle sprogbrugere, der underviser)

Om vi kan bruge engelsk i "business"? Ja - det kan de fleste nok godt, så længe de bare ikke skal skrive det. Danskernes evne til at skrive engelsk, der er nogenlunde forståeligt for en ikke-dansk læser, er for nedadgående. Og så er vi tilbage til start - det er ikke smart at skære vores sproguddannelser så kraftigt som der lægges op til af Sofie Carsten Nielsen.

Preben Haagensen, Katrine Visby, Rasmus Kongshøj, Tinne Stubbe Østergaard, Henrik Christensen, George Hinge, Karsten Aaen, Henrik Brøndum og Juni Arnfast anbefalede denne kommentar

Det er trist at sprog vurderes så lavt.... virksomheder kan få brug for sprogfolk til at komme ind på markeder, hvor de ikke tidligere har bevæget sig, og det vil altid være en fordel at kunne sproget og kende kulturen. Tidligere var der praktisk talt ingen, der læste kinesisk - for hvorfor skulle man dog det. Dette billede er vist ændret nu... Vi ved ikke lige nu, hvordan behovet vil være om 10 år, så det er meget kortsigtet blot at nedlægge uddannelserne. Vil Brasilien blive det nye eksport område - vil Korea? Vil Pakistan om 10 år boome... Hvem ved det lige nu. I øvrigt er der ingen garanti for at de mennesker, der lige nu gerne vil læse russisk har talent for at bygge motorveje eller højhuse - vi kan ikke bare omplante studerende og sige at alle skal være ingeniører, eller læger eller sosu'er eller tømrere. Der er en årsag til at folk vælger et specifikt studie.

Rasmus Kongshøj, Simone Bærentzen, Karsten Aaen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

@ Henrik Brøndum: du har ganske ret i at det ikke er ligegyldigt hvilke præmisser diskussionen føres på, og man kan jo - som du også gør - pege på værdien i at have adgang i at kunne studere såkaldte små sprog (det er jo så kun i en dansk uddannelsessammenhæng de er små :) ). På dét punkt tror jeg ikke vi bliver uenige.

Men når ministerens regnedrenge leverer arbejdsløshedstal for humaniora (og dermed bla. for de små fag) så er det knagme svært ikke at være kritisk over for det talmateriale, de lægger til grund. Går man ud fra KU's kandidatundersøgelse fra 2012 - så klarer humanister sig vældigt godt - bedre end samf'er og nat'er når man ser på arbejdsløshedsprocenten efter mere end 2 år som kandidat. De arbejdsløshedstal ministeren anvender er derfor stadig tendentiøse og udelader en række væsentlige faktorer.
Skal man have en debat om præmisserne for en evt. justering af de videregående uddannelser må fakta og ministerens sans for relevans være til at stole på. Det er de ikke - og ministeren synes ikke at have særlig veludviklede evner for dialog i denne sag.

Rasmus Kongshøj, Anton Weye Tranberg, Simone Bærentzen, Karsten Aaen, Henrik Brøndum og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

@Henrik Jeg tror ministeriet er ligeglad, fordi hele operationen essentielt er en spareøvelse. De vælger med vilje at diktere på baggrund af brede tal for hele afdelinger, i stedet for at kigge på hvert eneste fag individuelt. Jeg var til stede under KU humanioras stormøde om reformen, og så hvor bredt reduceringerne rammer. Kinesisk skal reduceres enormt meget på KU! Kinesisk, der vel og mærke også undervises i på CBS! Og deres kinesisk-uddannelse skal der ikke skæres i, mener jeg at have hørt.

Jeg er utroligt taknemmelig for, at jeg kan blive uddannet i noget jeg brænder for, på statens regning, med de samme rettigheder som alle andre studerende. At der er et stort behov for folk med kompetencer i finsk, fandt jeg først ud af efter jeg var startet. Selvfølgelig ville en privat institution der underviser i "små" sprogfag på bachelor- og kandidatniveau ikke løbe rundt. Folk er bange for at søge uddannelserne på grund af alle de fordomme der findes omkring dem (derfor er der så lave optagelsestal), og udsigten til at skulle gældsætte sig selv til halsen ville skræmme de resterende (inklusive mig selv) væk.

Simone Bærentzen, Karsten Aaen og Juni Arnfast anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

@Henrik Jeg tror ministeriet er ligeglad, fordi hele operationen essentielt er en spareøvelse. De vælger med vilje at diktere på baggrund af brede tal for hele afdelinger, i stedet for at kigge på hvert eneste fag individuelt. Jeg var til stede under KU humanioras stormøde om reformen, og så hvor bredt reduceringerne rammer. Kinesisk skal reduceres enormt meget på KU! Kinesisk, der vel og mærke også undervises i på CBS! Og deres kinesisk-uddannelse skal der ikke skæres i, mener jeg at have hørt.

Jeg er utroligt taknemmelig for, at jeg kan blive uddannet i noget jeg brænder for, på statens regning, med de samme rettigheder som alle andre studerende. At der er et stort behov for folk med kompetencer i finsk, fandt jeg først ud af efter jeg var startet. Selvfølgelig ville en privat institution der underviser i "små" sprogfag på bachelor- og kandidatniveau ikke løbe rundt. Folk er bange for at søge uddannelserne på grund af alle de fordomme der findes omkring dem (derfor er der så lave optagelsestal), og udsigten til at skulle gældsætte sig selv til halsen ville skræmme de resterende (inklusive mig selv) væk.

Snart si'r vi farvel, men næppe tak, til Sofie Carsten Nielsen.

Katrine Visby, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Som jeg skrev i en tidligere kommentar, så skaber denne reform meget bureaukrati - og hvem gavner det? Jo det gavner de djøf'ere, som har lavet reformen med ministeren i spidsen. De får 1) endelig gjort noget ved humaniora, som de har et horn i siden på, og 2) skabt dejligt nye ubrugelige registreringsarbejdspladser til sig selv - vel at mærke arbejdspladser med en vis magt. Smart.
Og som ministeren skriver - jeg tror ikke KU, og jeg kan blive enige - flot. Godt lyttet (ironi). Det gennemhuller jo fuldstændig de radikales valg slogan - vi lytter også til...

Tinne Stubbe Østergaard, Henrik Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Henrik Brøndum, det er en stor misforståelse at engelsk er nok i business-sammenhæng. Selv i et land som Tyskland kan engelsk være problematisk - faktisk har der været decideret mangel på tyskuddannede i erhvervslivet. Tysk er et af de lukningstruede fag. Mit eget fag, japansk, er også lukningstruet, på trods af meget lav ledighed. Prøv du at tage til Japan og tro at du kan klare dig med engelsk alene, det kommer altså ikke til at gå særligt godt. Det sammer gælder mange andre asiatiske lande, vel at mærke lande, som Danmark har en høj grad af samhandel med.

De små sprogfag er IKKE lukningstruede pga. ledighed, men udelukkende fordi de er dyre i drift sammenlignet med fag, hvor man kan proppe 50-100 studerende ind i et auditorium og kalde det undervisning.

Preben Haagensen, Christel Gruner-Olesen, Helge Andersen, Frank Hansen, Tinne Stubbe Østergaard, Henrik Christensen, Janus Leth, George Hinge, Hanne Tange, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Det er nok mest fornuftigt at beholde de forskellige sprog, som der er planer om at fjerne.

Problemet er blot, at man fokuserer på at sprogene også skal kunne tales.

Blot det at kunne forstå polsk, finsk, græsk, koreansk, japansk m.v. gør, at man kan forstå de andre og kan man selv tale engelsk vil det være muligt at gøre sig forståelig over for de samme sprogs folk, uden at de behøver tale engelsk.

Tænk hvis alle EU politikere kunne forstå hinandens sprog, så behøvedes der ikke tolke i EU-parlamentet.

Hvis hele EU's befolkning fik mulighed for at lære at forstå de andre sprog, uden samtidig at skulle tale dem, så kan vi sidde i en forsamling og forstå hinanden, på vort eget modersmål.

Det vil kunne ændre hele den europæiske sprogforvirring og med tiden kunne europæerne komme til at tale samme sprog, da det europæiske folk vil optage ord fra hinandens modersmål og til sidst vil der opstå et fællessprog som alle europæere vil komme til at tale.

Henrik Brøndum

@Simone Baerentzen

Jeg har nu kunder og leverandoeren baade i Tyskland og Oestrig (dog ikke Japan) saa jeg har nogen direkte erfaring. Det kan dog vaere paavirket af branchen (IT) at engelsk glider nemmere, men jeg har foerst og fremmest det indtryk at disse virksomheders globalisering goer at de selv har maatte skifte til engelsk som koncernsprog og derfor "slipper vi" med ikke at kunne tysk ordentligt. Det er dog stadig populaert at kunne foere en smule middagskonversation paa tysk.

Hvis du har ret i at det er omkostningerne der truer de smaa sprogfag, er ministeren endnu svagere end jeg foerst troede. Det maa da vaere en ren 公園の中を歩く at vinde den sag?

PS.: Jeg har faktisk arbejdet med japansk tolkning. Der var en japansk butoh dance gruppe paa besoeg i Koebenhavn, og jeg lavede den tekniske produktion. Det var rigtig vigtigt i de foerste to dage - men saa fandt vi ud af der alligevel ikke var noget der hed follow spot paa japansk - og vi slog over i gebrokkent engelsk og tegnsprog. Vores tolk gik i stedet til haande, men det hele var vaeldig charmerende.

Simone Bærentzen

Henrik Brøndum, så længe ministeren insisterer på at behandle hele humaniora som én samlet størrelse taler vi for døve ører, så det er altså ikke ligefrem en spadseretur i parken.

De herboende tyskere, jeg kender, har alle haft utroligt let ved at finde arbejde, netop pga. deres sprogfærdigheder, så jeg tror din branche spiller ind. Men det er jo heller ikke som tolke, de fleste finder arbejde, men som oversættere - f.eks. indenfor finans, lov og medicin. For det kan godt være at alle rundt om bordet kan klare sig med lidt gebrokkent engelsk, men når det kommer til f.eks. at skrive under på en kontrakt, så er det altså vigtigt at oversættelsen er præcis.

Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Om 25 år er polsk økonomi efter al sandsynlighed på niveau med svensk, dansk og nordtysk økonomi. Der er godt 200 km til Polen fra København - 70 km fra Bornholm. Der lever knap 40 millioner mennesker i Polen. Men i Danmark taler ingen polsk og ingen interesserer sig for polen. Det er virkeligt imponerende!

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Simone Bærentzen anbefalede denne kommentar

En lille tilføjelse, som ofte går tabt:
Sprogfagene er ikke kun sprogfag; de er områdestudier, hvor man udover sproget beskæftiger sig med historie, samfund, kultur, politik, handel etc. Det gælder bl.a. for mit eget BA-felt, Kinastudier, som er meget andet og mere end kinesisk. Det interesserer sikkert ikke ministeren, men i dette forum kan vi vist godt tåle at få nuancerne med.

Christel Gruner-Olesen, Simone Bærentzen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Simone Bærentsen

Hvad der staar i kontrakten? Det er da kun hvis man laeser den. 90 pct af de kontrakter jeg skriver under paa laeser jeg ikke - maaske bortset fra at jeg sikrer mig at striden ikke afgoeres i amerikansk ret hvis det skulle komme dertil. Ved det vi laver er usikkerhden paa hvad der egentlig skulle leveres og om vi har gjort det vaere 100 gange stoerre end de forskellige kommaer der kan noteres. Vi underskriver kun kontrakter for at vise at vi tager hinanden alvorligt. Bliver vi meget uenige taler vi lidt grimt, tager ud at drikke etc. jeg har ikke vaeret i en retssal i mine 12 aar i business.

Sören Tolsgaard

@Uffe Palludan

"Ti minutter fra Amager ligger den svenske storby Malmö, der sammen med Lund er dobbelt så stor som Aarhus."

Båp, båp, båp - den køber vi altså ikke her i Aarhus; man kan beregne storbyers størrelse på flere måder - og anvendes ensartede kriterierer, ligger Malmö og Aarhus i samme størrelsesorden - faktum!

http://en.wikipedia.org/wiki/Largest_metropolitan_areas_in_the_Nordic_co...

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_urban_areas_in_the_Nordic_countries

NB: Også jysk er et forsømt studium;)

Sören Tolsgard

Min pointe er at "Danmark bliver mere og mere provinsielt, indadvendt og lukket" og at det er et problem. Når jeg skriver "Ti minutter fra Amager ligger den svenske storby Malmö, der sammen med Lund er dobbelt så stor som Aarhus" er det fordi man ikke skal længere væk før vor provinsielle danske virkelighedsbillede bliver sat i relief af en ukendt verden, der ikke burde være ukendt. Jeg skriver det ikke fordi jeg vil beskrive Aarhus, men fordi jeg vil beskrive Malmö-Lund med et kendt dansk udgangspunkt. At du læser det modsat bekræfter kun det danske problem.

Da du tydeligvis ikke kender Malmö-Lund skal jeg give nogle data. Malmö kommune kan ikke umiddelbart sammenlignes med Aarhus kommune. Malmö kommune er kun en del af byen Malmö. I den forstand kan Malmö kommune sammenlignes med en mellemting mellem Aarhus og Københavns kommuner. Ligesom Københavns kommune for et par årtier siden oplevede en massiv udflytning til de grønne omegnskommuner oplevede Malmö det. Malmö og Lund fungerer i dag som en by med to centre. Rigtigt mange studerende i Lund bor i Malmö. Der er 18 km mellem de to bycentre. Med tog tager turen 11 minutter. Der er intensiv togtrafik. Der bor ifølge de seneste tal fra SCB 312.000 indbyggere i Malmö og 114.000 i Lund, men kommunerne er geografisk så små at de ikke grænser op til hinanden. I Stormalmö - som defineret af SCB - bor der 579.000 indbyggere. Det er knap 100.000 færre end i Sydvestskåne. Og så dine tal fra Wikipedia: Der bor ikke 850.000 indbyggere i Aarhus. Aarhus er ikke lig Østjylland. Tabellerne tjener kun til illustration af at Wipkipedia ikke kan bruges som kilde.

Der er ingen tvivl om, at det er fuldstændig essentielt at kunne tale japansk, når man forhandler i Japan. Det er ganske vist ikke svært at komme til at tale engelsk med en person, som taler sproget ganske godt, men det er ofte en som ikke har den ringeste indflydelse i organisationen. Det er ham, som sidder tavst nede for enden af bordet, der bestemmer, og det er overvejende sandsynligt, at han ikke kan sige to ord på engelsk. Taler man japansk kan man kommunikere direkte med beslutningstageren og er ikke afhængig af måske farvede oversættelser, som kan være påvirkede af interne dagsordner.

Endelig er der stor forskel på om man skal sælge eller købe.

Hvad ministerens planer angår, så virker de yderst skadelige. Der findes, såvidt jeg kan se, en enkel løsning, som tilsyneladende slet ikke diskuteres. Hvorfor har bachelorer et retskrav på at blive optaget på kandidatstudiet på samme institution? Sådan er det ikke i andre lande. Det er ganske almindeligt at have karakterkrav for at blive optaget på en overbygning. Det kan også være et krav, at man selv finder en professor, som påtager sig at vejlede. Endelig er det ganske almindeligt, at bachelor og kandidatstudier skal finde sted på forskellige institutioner, netop for at modvirke indavl.

Hvis retskravet blev opgivet, så kunne institutionerne have et fast antal kandidatpladser tilpasset arbejdsmarkedes behov, mens antallet af bachelorer kunne være væsentligt højere. De bachelorer, som ikke kan fortsætte, må så enten søge ansættelse som bachelorer, hvad der er normen i store dele af resten af verden, eller søge optagelse på andre kandidatuddannelser, hvor der er bedre plads.

Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Henrik Brøndum og Helge Andersen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@UffePaludan

Bevares, beskriv da endelig Målmö som en udadvendt storby i rivende udvikling, men lad det venligst ikke bero på en forklejning af Jyllands hovedstad. Lad os lige holde benene på Jorden, fremfor at give overdrivelserne frit løb.

Der er forskellige måder at opgøre byers størrelse på, og som sagt: Anvendes ensartede kriterier, ligger Malmö og Aarhus i samme størrelsesorden. Lidt forskelligt, afhængig af metode, men der synes mig ingen vægtig grund til at anfægte Wiki's kilder og sammenstilling.

Der henvises til en liste over "urban areas", hvori det endda anføres, at "the statistical definition is agreed upon in the Nordic countries". Her er selve byen Malmös befolkning opgjort til ca. 280.000, Aarhus' til ca. 260.000.

Endvidere henvises til en liste over "metropolitan areas", hvor Malmö metropol opgøres til ca. 680.000, Aarhus til ca. 850.000. Det kan hertil bemærkes, at det anvendte areal for Malmø (12 kommuner) er knap halvt så stort som Aarhus (10 kommuner), og trækker man forsøgsvis de tre yderst beliggende (og ret tyndt berfolkede) kommuner fra Aarhus metropol (Norddjurs, Syddjurs, Hedensted), opnås en noget mere ensartet størrelse og befolkningstæthed (Malmö: 2.500km2 / 680.000 indb. Aarhus: 3.800km2 / 700.000 indb.). Jeg formoder, at de involverede metropoler har hver sin lobby, som har tilstræbt at optimere deres placing på disse lister, som er forbundet med en del prestige og formentlig har været igennem en omfattende valuering inden offentliggørelsen.

Byer er forskellige og lader sig ikke entydigt definere. Forsåvidt Lund (Vellinge, Trelleborg, m.v.) inkluderes i Malmö metropol, er det naturlig relevant at inkludere i hvert fald Odder, Horsens, Skanderborg, Favrskov, Silkeborg og Randers i Aarhus metropol, idet byområderne i disse kommuner fungerer som et sammenvokset arbejds- og indkøbsområde. Tilsvarende inkluderer København metropol udover Hovedstadsregionens mange kommuner både Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner.

Okay, dit ærinde var et helt andet, og det kan jeg så også replicere på. Aarhus er faktisk en ret udadvendt by, ikke mindst fordi studerende fra mange lande udgør et stort islæt af byens liv, der bor desuden relativt mange indvandrere, mange handels- og krydstogsskibe lægger til i den store havn, og der er endvidere mange turistattraktioner, museer, skove, strande, sommerhusområder og campingpladser.

Det er fint med øget opmærksomhed og god forståelse mellem de tre gamle landsdele, Jylland, Øerne og Skånelandene. Undervurder altså blot ikke Aarhus i bestræbelserne på at promovere Malmö. Godt nok er vi provinsielle og ligger - Gud være lovet - langt fra København, men Aarhus er i en rivende udvikling, som nok tåler sammenligning med Malmö;)

Sören Tolsgaard

Inkluderes alternativt Helsingborg, Landskrona og Ystad kommuner i Malmö metropol (nævnt som en mulighed i Wiki-artiklen), øges befolkningen til i alt 880.000 - godt 30.000 mere end Aarhus metropol på et lignende areal, men igen - omtrent samme størrelsesorden.

Sören Tolsgaard

@Henrik Broendum

Jo, det er lidt ligesom den med millioner af kubikmeter jord, beton- og glaspaladser udvidede havnefront i Aarhus - også kaldet "Aarhus Ø" - hvor omkring 50.000 nye indbyggere forventes indkvarteret.

Sören Tolsgaard

Nu vi er i gang med hårkløveriet: Hvad er mon "polsk russisk" for et sprog, og hvor kan man mon læse det? Er det mon russisk doceret af en polsk magister?

@ Sören Tolsgaard

Ystad, Landskrona og Helsingborg er ikke en del af Stormalmö ifølge SCBs definition. (SCB er Statistiska centralbyrån) Men de er på vej til at blive det. Med opgraderingen af den svenske Vestkystbane tager det nu 1/2 time at køre med toget fra Malmö via Lund og Landskrona til Helsingborg. Det tager det også med bil. Helsingborg og Malmö har dog vidt forskellige identiteter. Men mon ikke også de der bor i Horsens og Randers og Silkeborg mener de bor i forskellige byer - og ikke i Aarhus. I øvrigt har Helsingborg med de seks nabokommuner, der grænser direkte op til Helsingborg 282.000 indbyggere.

Det er ikke et spørgsmål om Århus er en åben by udtrykt ved der er udenlandske studerende - det er et spørgsmål om de mennesker, der bor der og i det øvrige Danmark mentalt er det. Det vi diskuterer, er risikoen for at Danmark gradvist isolerer sig i forhold til omverdenen og bliver mere og mere provinsiel. Det vil givet fald få til konsekvens at vi fokuserer på det sted, den by og det land, hvor vi bor frem for på omverdenen, dvs. udlandet og det være sig Skåne eller Japan. Denne diskussion startede med, at vi ikke prioriterer vore relationer til Rusland, Polen, Tyrkiet og Japan.

Personligt mener jeg, der er et kæmpepotentiale for Danmark ved at vi åbner os mentalt op i forhold til vore umiddelbare naboer. Jeg mener faktisk, at Danmark har behov for en national strategi, der klart udtrykker hvad vi vil med dem. Kort sagt, at der gøres op med den introverte kultur, der opstod i kølvandet på 1864.

Simone Bærentzen

Henrik Brøndum, det kan godt være at du er ligeglad med kontrakter, men i andre virksomheder/brancher er de vigtige. Når en japansk tech-virksomhed har et nyt produkt er det også vigtigt for dem at kommunikere det ud til omverdenen på et præcist og kompetent engelsk, for fødevare- og medicinalvirksomheder er det bl.a. afgørende at tekst på emballage er korrekt og lever op til lovgivningen i de lande, der eksporteres til. Det er blot et par flere eksempler hvor oversættelse indgår som en uundværlig del, og man kunne fortsætte.

Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Sofie Carsten Nielsens argumentet om ledighed er lidt tyndt.
Risikoen for at komme ud i ledighed gælder for alle studier. Der fås ingen garantier her i livet.
Outsourcing af arbejdspladser og globaliseringen har skabt mere usikkerhed på jobmarkedet i Europa. Men det er ikke sprogstudiernes skyld.

Mht. det russiske sprog kan jeg ikke forstå prioriteringen. Det kunne sagtens være at Danmark kunne blive en tættere handelspartner med Rusland i fremtiden når al balladen er overstået. Hvem ved om der ville blive efterspørgsel efter folk der kan russisk? BRICS-landene er i rivende udvikling.

Så hvem kan i virkeligeheden spå om hvilke sprog, der er værd at satse på. De små niche-sprog kunne sagtens give jobs.

"Så hvem kan i virkeligeheden spå om hvilke sprog, der er værd at satse på. De små niche-sprog kunne sagtens give jobs."

Det kan universiteterne åbenbart. Eller rettere: Det mener ministeren at de kan. Håbløst.

Sören Tolsgaard

@Uffe Paludan

"Ystad, Landskrona og Helsingborg er ikke en del af Stormalmö ifølge SCBs definition"

Nej, og derfor holdt jeg mig i mit første indlæg til den officielle "Malmö metropol", som den helt korrekt er anført i Wiki. Denne metropol er noget mindre end den officielle "Aarhus metropol" - både mht. areal og indbyggertal, mens befolkningstætheden er større - og jeg fandt det derfor rimeligt at se bort fra de fjerneste og mest befolkningstynde kommuner i Aarhus metropol ifm. sammenligning.

Alternativt kunne man - som også nævnt i Wiki - tilføje de ovennævnte kommuner til Malmö metropol, som derved bliver lidt større end den officielle Aarhus metropol. Og tilføjer man yderligere nogle af Helsingborgs nabokommuner bliver den naturligvis endnu større. Det svarer så nogenlunde til for Aarhus' vedkommende at inddrage større eller mindre dele af Trekantsområdets 354.000 indb. - hvilket faktisk også er anført som en mulighed i Wiki's artikel.

Så er der dét med identiteten. Malmö og Lund er ganske vist vokset sammen, men mon der ikke fortsat findes en del indbyrdes konkurrence og selvbevidsthed, som markerer de to byers særskilte identiteter? Noget sådant gør sig endnu gældende mellem så nært sammenvoksede byer som København og Frederiksberg, i hvert fald for de længe fastboendes vedkommende, mens vor tids udbredte migration og hyppige jobskift naturligvis udvisker sådanne træk og skaber en mere sammenhængende identitet.

Mht. Østjylland blev Horsens, Silkeborg og Randers allerede i 1970 inddraget i Aarhus Amt, så det omtrentlige grundlag for den officielle metropol har konkret og langvarig baggrund i administrationen, ligesom der i praksis er udbredt handel og pendulering på kryds og tværs i området. Hvad Trekantsområdet angår er baggrunden anderledes, svarende til Helsingborg, så disse områder opfattes endnu som særskilte metropoler, som dog i kraft af overordnede metropolers vækst kan blive inddraget i disse som satellitbyer.

Det foregår ikke uden gnidninger, men metropolerne strækker ubønhørligt deres vækst ud i oplandet, hvor de omklamrer alle mindre byområder.

Henrik Brøndum

@Simone Bærentzen

Det er staerkt at du ikke giver dig - men min pointe er jo at universitetet er andet og mere end denne slags faerdigheder?

@Sören Tolsgaard

Nu synes jeg vi skal stoppe, så vi ikke ødelægger den vigtige debat om undervisnings- og forskningspolitik - og åbenhed. Men på en sær vis er denne debat jo kommet til at handle om det sidstnævnte alligevel. Jeg synes du skulle tage en tur til Skåne og se byerne. Statistiske opgørelser kan nemlig kun bruges når man ved hvad de beskriver. København og Frederiksberg er altså ikke sammenvoksede byer. Frederiksberg er i København som Frederiksbjerg er det i Aarhus - en bydel. Og bydele har naturligvis deres egen identitet. Problemet i din talakrobatik er at du ikke ved, at i Malmö er der tre km til kommunegrænsen til Burlöv kommune, som er ren by. At du skriver om, hvis man inddrager Vellinge kommune i Malmö uden at vide at Vellinge er Malmös Hørsholm, mens Aarhus Hørsholm netop er i Aarhus kommune.

Morten Kjeldgaard

Kort efter sin tiltrædelse som forskningsminister kom Sofie Carsten Nielsen med nogle udtalelser, som fik mig til at frygte at vi nu var på vej helt ned til Helge Sander niveauet igen. Man skulle ellers ikke tro at denne regering kunne stille med nogen, som var værre end partifællen Morten Østergaard.

Det har desværre vist sig at være sandt. Vi skal vist helt tilbage til Birthe Weiss for at finde en kompetent person på posten.

Der skulle have stået "at i Malmö er der tre km fra Centralstationen til kommunegrænsen til Burlöv kommune". Og ja, der er mentale forskelle på Malmö og Lund og det i den grad. I gamle dage sagde man at der er lige så langt fra Malmö til Lund som jorden rundt minus 18 km. Malmö var en socialdemokratisk arbejder- og industriby, Lund en højborgerlig universitets- og domkirkeby. Men i de sidste tyve år er Malmö blevet fuldstændigt transformeret til en videnby, med Universitet, masser at start-up, it-virksomheder mv. og som nævnt er det nu helt almindeligt at de studerende i Lund bor i Malmö. Men det er stadig sådan at de velstillede ikke bor i Malmö kommune. De bor i de forskellige grønne forstadskommuner, som Malmö deler med lund.

Steffen Gliese

For tiden læser jeg nogle ældre - 20-30 år gamle - danske akademiske publikationer. De er en fornøjelse! De er grundige, underholdende skrevet og med stort akademisk overskud. At begynde et særligt satsningsområde som "formidling" er en hån imod både det, som forskningen (og undervisningen) skal, og det, som den historisk har præsteret. Men der er altså kun en måde at opdyrke den slags akademikere på, og det er ved at lade dem læse så længe, de finder det fornødent, og give dem stillinger, hvorfra de kan præstere. Og det er altså dette, der er samfundets inderste mål, ikke at bringe fladskærmstv til blebarnet.

Steffen Gliese

Det er en misforståelse at tro, at et nationalt akademisk miljø isolerer sig, det har tværtimod trådene ud til fagfællerne i alverden og deltager med egen forskning på konferencer. Men det er nødvendigt med en lokal forankring og et vidtstrakt hensyn til nationale karaktertræk, for alt er forankret i verden. Også antropologien beskæftiger sig med, hvor vidt forskelligt selv antagelser, der anses for objektive og universelle, er underlagt lokale tankemønstre - hvilket alt i alt er med til at berige den menneskelige vidensbase, der vel, når alt kommer til alt, er det dybere formål med al menneskelig aktivitet i verden.

Sören Tolsgaard

@Uffe Paludan

Jamen, du erklærer, vi skal stoppe, og argumenterer så alligevel videre - og om ikke andet opnår vi vel at slibe synspunkterne lidt af, såe..

Frederiksberg var oprindelig en frit beliggende by og har som følge heraf bevaret udstrakt administrativ autonomi, om end den nu de facto er en bydel i København. Noget sådant kan man på ingen måde sige om Frederiksbjerg i Aarhus, der siden sin grundlæggelse har været en integreret bydel i forlængelse af midtbyen.

Trods total omklamring har Frederiksberg (Kbh) på mange måder stadig en selvstændig identitet, og jeg anvendte blot eksemplet for at illustrere, at oprindeligt selvstændige byer næppe opgiver deres identitet, om end de vokser sammen med større byer. Og det gælder naturligvis også for Lund, dens identitet er formentlig lige så selvstændig, som Randers' i forhold til Aarhus, om end sammenvoksningen er mere konkret. Dog ligger Randers og de øvrige satellitbyer i Aarhus metropol så tæt på hinanden, at de faktisk udgør en metropol, både administrativt og i praksis, fx servicerer Aarhus hele området i kraft af sin dybe havn, specialhospitaler og forskningsinstitutioner.

Malmös velstillede bor ikke i Malmö kommune, men i Vellinge og i forskellige grønne forstadskommuner, som Malmö deler med Lund, skriver du; svarende til, at Københavns velstillede bor i Hørsholm (og en række andre forstadskommuner). Når du herefter gør den antagelse, at Aarhus' velstillede alle bor i Aarhus kommune, gør du dig muligvis skyldig i den samme mangel på lokalkendskab, som du beskylder mig for mht. Malmö.

Naturligvis bor der mange velstillede i selve Aarhus kommune, men der bor altså også en hel del i nabokommunerne, særlig i Silkeborg, Skanderborg (Ry) og Syddjurs (Rønde, Ebeltoft), attraktive områder, der modsvarer det rige Nordsjælland. Velstillede, som samtidig arbejder i Aarhus og dagligt pendler dertil. Randers og Horsens er derimod traditionelt i højere grad industri- og arbejderbyer.

Det er vel sådanne konkrete forhold (infrastruktur), der betinger, hvorvidt der er tale om en metropol, hvilket jeg finder det fuldt berettiget at gøre gældende for den i disse år stærkt ekspanderende del af Østjylland, som udgøres af byzonerne i det tidligere Aarhus Amt.

I øvrigt giver jeg Peter Hansen ret i, at det traditionelle universitetsmiljø bygger på international korrepondance og åbenhed, som ikke bør reduceres til banal formidling eller fuldstændig målrettes erhvervslivet, men baseres på alsidig grundforskning og detaljeret viden om de lokale forhold.