Læsetid: 8 min.

Islamisterne i Danmark

Efter at unge danske muslimer er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe under Islamisk Stats sorte faner, er der på ny rettet fokus mod de islamistiske miljøer i Danmark. Information forsøger at tegne et billede af islamisterne i Danmark
6. oktober 2014

Det anslås, at der bor omkring 244.000 muslimer i Danmark. Der findes ingen præcise opgørelser over antallet, eftersom religiøst tilhørsforhold efter dansk lov er at betragte som følsomme oplysninger og derfor ikke registreres af Danmarks Statistik. Ifølge bogen Moskeer i Danmark fra 2006 er op mod 85 procent sunnimuslimer og omkring halvdelen af alle muslimer er praktiserende muslimer, som går i moské.

Der findes ingen officiel opgørelse over antallet af muslimske bedesteder, men ifølge Moskeer i Danmark er der 115 moskeer herhjemme. Kun 10 af moskeerne er shiamuslimske. Generelt er moskeerne i Danmark differentieret på baggrund af etniske, religiøse og trosmæssige forskelle.

Ifølge Danmarks Statistik er de største befolkningsgrupper fra lande med muslimsk majoritet tyrkere (32.235), irakere (21.163), iranere (13.306), pakistanere (12.332) og libanesere (12.086). Hovedparten af indvandrere i Danmark bor i storbyerne København, Aarhus og Odense, både i faktiske tal og procentuelt i forhold til landsgennemsnittet.

PET’s terroranalyse

Ud af de omtrent 244.000 muslimer i Danmark vurderer PET’s Center for Terroranalyse, at der findes »nogle hundrede personer« i Danmark, der aktivt støtter en militant islamistisk ideologi, hvor vold og terror er acceptable redskaber for at opnå deres mål.

Derudover vurderer PET, at der findes »et langt større antal sympatisører« uden dog at blive mere konkrete. I maj anslog PET, at mindst 100 danskere er taget til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen der – det vurderes, at omkring halvdelen er taget af sted for at kæmpe for Islamisk Stat (IS).

Ud over de par hundrede militante islamister – også benævnt militante jihadister – findes der en række organisationer og miljøer, der tilslutter sig en radikal politisk islam.

Der hersker en stor begrebsforvirring i debatten om islam i Danmark, men adjunkt Kirstine Sinclair ved Syddansk Universitet bruger fællesbetegnelsen ’islamister’ om de muslimer, der opfatter islam som en politisk ideologi. De islamistiske grupperinger her i landet har forskellige politiske strategier og religiøse tolkninger af Koranen, men de er enige om det langsigtede mål; at genopbygge kalifatet for sunnimuslimer i Mellemøsten. Flere af grupperne har imperialistiske tendenser og ønsker på sigt også at omstyrte demokratierne i Vesten.

Grupperne

Nogle af islamisterne i Danmark er medlemmer af deciderede islamistiske organisationer med formålsvedtægter og et erklæret politisk mål. Men en stor andel er ikkeorganiserede – de indgår i mere eller mindre lyssky netværk, ofte centreret omkring enkelte moskeer såsom den omdiskuterede Grimhøj-moské i Aarhus. Nogle grupperinger er i udtalt grad afgrænset på baggrund af etniske kriterier, f.eks. udgør personer med somalisk baggrund hovedparten af al-Shabaab-støtter i Danmark. Andre grupperinger er ikke etnisk afgrænsede, men tilslutter sig forskellige islamiske ideologier. Den følgende opgørelse over de mest toneangivende og indflydelsesrige islamistiske grupperinger i Danmark er ikke nødvendigvis udtømmende:

Hizb ut-Tahrir (Befrielsespartiet): København, Nordsjælland, Sydsjælland, Lolland-Falster og på Vestegnen. 100-150 fuldgyldige medlemmer på landsplan, heraf størstedelen i københavnsområdet. Ønsker at oprette kalifatet gennem en folkelig revolution i Mellemøsten. Hizb ut-Tahrir har formået at samle 500-1.000 mennesker i København til enkelte demonstrationer. Det er dog mere et udtryk for, at gruppen formår at gøre sig til talsmænd for muslimske frustrationer, ikke at deltagernerne støtter Hizb ut-Tahrirs politiske mål.

Al-Shabaab (Ungdommen): Flere somaliske unge er rejst til Somalia for at kæmpe og dø for terrorgruppen al-Shabaab. Også medlemmer af det muslimske miljø i Aarhus er blevet sat i forbindelse med al-Shabaab, hvor enkelte unge har været i militære træningslejre i Somalia. Moskeen ved navn Somalisk Ungdomsforening på Nordre Fasanvej er blevet sat i forbindelse med flere unge, der er dømt for terror eller er rejst til Somalia.

Kaldet til Islam: Styret af lille inderkreds på 10-15 personer. Omkring det såkaldte Dawah-center i København og Vestegn. Har fået stor opmærksomhed ved at kræve sharia-zoner i København. Var centreret om Abu Musa, som er blevet kaldt ’Edderkoppen’ for sin forbindelse til flere terrorsager. Døde i kamp i Syrien i 2013. Omkring 230 mennesker følger Facebook-gruppen for Kaldet til Islam, der ikke har været opdateret siden maj.

Jihadist-salafister: Løst netværk af op til 100 militante islamister ifølge PET, der accepterer vold og terrorhandlinger som legitime redskaber for at nå deres mål. De senere års terrorsager i Danmark knytter sig til personer i dette miljø, hvor flere også er rejst til Syrien for at kæmpe. Enkelte moskeer i Aarhus, Odense og København er blevet sat i forbindelse med flere jihadister, der er blevet anklaget eller dømt for terrorisme.

Det Muslimske Broderskab: International politisk-religiøs organisation med mange nationale afdelinger. I Danmark er Islamisk Trossamfund, der har moskeer på Dortheavej i Nordvest og Ørbækvej i Odense, tæt knyttet til Broderskabet. Ønsker at skabe et kalifat i Mellemøsten. Har bånd til Hamas i Palæstina og Ennahda i Tunesien. Ifølge flere eksperter har Dansk Islamisk Råd, der står bag den nye moské i Rovsingsgade på Østerbro i København, også tilknytning til Broderskabet.

Strategi

Islamisterne i Danmark kan opdeles i to hovedkategorier: Militante islamister, som accepterer eller ligefrem tilskynder til vold, og teologiske islamister, der lægger vægt på teologiske argumenter og som udgangspunkt afviser vold som et acceptabelt middel til at opnå det mål. Det er dog ikke ensbetydende med, at de automatisk tager afstand fra andre islamisters voldelige gerninger, såsom Islamisk Stat.

Islamisterne har et fælles politisk ønske om at genoprette det sunnimuslimske kalifat i Mellemøsten. Kalifatet er en islamisk stat baseret på sharialov, som tolkes ud fra Koranen og Sunna, som er en samling leveregler overleveret fra profeten Mohammed. Kalifatet styres af en kalif, der ifølge sunnimuslimer skal vælges af det muslimske borgerskab.

Flere af grupperingerne har imperialistiske ambitioner om at brede kalifatet ud til hele verden og dermed også omstyrte demokratiet i Vesten.

De militante islamister – også kaldet jihadist-salafister – er den eneste gruppering, der aktivt støtter væbnet kamp og terrorhandlinger mod Vesten for at opnå deres mål. De andre grupperinger tager ikke nødvendigvis afstand fra de militante islamister, specielt ikke i offentligheden, men accepterer ikke selv vold som middel til at opnå deres politiske mål. Ifølge Informations kilder er der tale om en kompleks form for rivalisering mellem grupperingerne, og det kan forekomme, at medlemmer forlader én gruppe for at tilslutte sig en anden, hvis de opfatter deres politiske strategi som værende overlegen. Derfor er IS’ fremmarch paradoksalt nok en trussel for grupper som Hizb ut-Tahrir, der også offentligt har taget afstand fra IS i en pressemeddelelse.

Islamisterne udgør en broget skare og er ofte uenige om fortolkningen af Koranen, men nogle centrale opfattelser går igen. Militante islamister skelner mellem den ’nære fjende’, som er lokale ikkemuslimske regeringer i Mellemøsten, og den ’fjerne fjende’, som især er USA og Vesten. Efter årtier med frihedskamp mod den nære fjende i Mellemøsten, gjorde al-Qaeda sig i 1990’erne til talsmænd for et strategisk skifte ved at hævde, at de lokale regimer blot var marionetter for den fjerne fjende – USA. Derfor skulle den hellige krig føres direkte mod Vesten for at få dem til at trække sig helt ud af Mellemøsten.

Det er mindre klart, hvordan IS og oprørsbevægelserne i Syrien opfatter dette skisma – men ud fra deres handlinger kæmper de mod den nære fjende for at oprette kalifatet. Deri adskiller al-Qaedas strategi sig fra Islamisk Stats.

Teologi

Det er centralt for islamisterne (og islam generelt), at der hersker stor uenighed om fortolkningen af de religiøse tekster, hvilket er grundlag for opdelingen af islam i mange retninger og grupperinger. Det er også en af forklaringerne på, hvorfor islamistiske grupper med – tilsyneladende – fælles politiske målsætninger betragter hinanden som rivaler.

Salafisme er inden for islamisme et centralt begreb. Salaf betyder forfædre, og salafister er derfor en betegnelse for muslimer, der vedkender sig den tidligste, såkaldt oprindelige islam. Salafismen opstod i 1800-tallet som en modreaktion på spredningen af vestlig ideologi i Mellemøsten. Salafisme er en meget ortodoks og regelret tilgang til islam, som flere af de mest radikaliserede grupperinger tilslutter sig.

Wahabisme er en anden islamistisk religiøs bevægelse, der specifikt knytter sig til den lærde Muhammad ibn Abd al-Wahhab, der i 1700-tallet spredte en meget kompromisløs fortolkning af islam. Ifølge wahabisme er alle, der ikke følger ’den sande islam’ vantro og dermed acceptable at dræbe. IS tilslutter sig denne ekstreme fortolkning af islam, der således gør mange andre muslimske trosfællesskaber til legitime mål.

Geografi

De islamiske grupperinger er langt hen ad vejen geografisk afgrænsede til storbyerne København, Odense og Aarhus, hvor de største muslimske miljøer også findes. De udøver større indflydelse i udsatte boligområder såsom Vollsmose i Odense, Tingbjerg i København eller Bispehaven og Gellerupparken-Toveshøj i Aarhus. I de to sidstnævnte er henholdsvis 68 og 83 procent af beboerne indvandrere eller efterkommere, og arbejdsløsheden er omkring 50 procent.

Danske medier har løbende skrevet om særlige moskeer i landet, hvor mere yderligtgående imamer og grupperinger færdes og hverver nye medlemmer. Følgende steder har været sat i forbindelse med mænd, der er blevet dømt for terroraktiviteter i Danmark:

- Grimhøj-moskeen i Aarhus
- Quba-moskeen på Woltersgade på Amager
- Dawah-centret i Valby
- Somalisk Ungdomsforening i Danmark, Nordre Fasanvej, København
- Moskeen på Ørbækvej i Odense
- Taiba-moskeen på Titangade i København, tidligere i Heimdalsgade

Økonomi

Det er svært at spore pengestrømmen til og fra enkelte grupperinger. Enkelte af de omtalte moskeer modtager finansiel støtte fra sunnimuslimske lande som Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait. Flere af moskeerne får også del i kommunalstøtten til ungdoms- og fritidsforeninger, der afholdes i lokalerne. Ahmed Akkari har i sin bog afdækket et omfattende netværk af klubber, ungdomsforeninger, moskeer og internationale kontakter, der er tæt sammenvævede med de islamistiske grupperinger. Hvis man i stedet for at lave en moské laver en ’kulturforening’ eller en ’ungdomsklub’, får man adgang til kommunale støttemidler, skriver Akkari.

Grimhøj-moskeen modtog i 2008 et lån på 6,3 millioner kroner fra den kuwaitiske organisation Revival of Islamic Heritage Society (RIHS), der samme år blev sortlistet i USA og fik ifølge Weekendavisen alle sine midler indefrosset.

Moskeen i Rovsingsgade, som er den første i Danmark med en egentlig minaret, og som blev indviet 19. juni 2014, er finansieret med 150 millioner kr. af Qatars emir, Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani. Ifølge Tidsskriftet Foreign Policy har al-Thani været en af de største økonomiske støtter bag flere salafistbevægelser og ekstremistiske syriske oprørsbevægelser de seneste år.

Lighed & Broderskabsforeningen i Aarhus fortsatte ifølge Weekendavisen med at søge og modtage kommunale bevillinger til aktiviteter to år, efter at deres gamle moské var lukket efter en fusion med Grimhøj-moskeen. Kommunen har bedt foreningen betale de seneste to års bevillinger – i alt 124.156 kroner – tilbage.

I artiklen ovenfor skriver vi, at Det Islamiske Trossamfund har moskeer på Dortheavej i Nordvest og på Ørbækvej i Odense. Det er ikke korrekt. Moskeen i Odense drives af Det Islamiske Trossamfund på Fyn, som trods navnefællesskabet er en selvstændig organisation. I samme artikel skrev vi, at Det Islamiske Trossamfund er 'tæt knyttet' til Det Muslimske Broderskab. Påstanden bygger på udsagn fra mundtilige ekspertkilder og skriftlige kilder, men Information har ikke kendskab til en formel, organisatorisk forbindelse mellem Det Muslimske Broderskab og Islamisk Trossamfund. Vi beklager fejler.

Serie
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaj Spangenberg

Det er på tide, at Danmark og det danske samfund vågner op. Jeg siger ikke, at vi har en Femte Kolonne i landet, men vi har en mindre gruppe af islamisk observansk, der ikke vil os det godt. Ja, de vil os ligefrem noget ondt!
Især synes jeg, at det er betænkeligt, at den spritnye moske i Rovsingsgade modtager aktiv støtte fra Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani, der støtter salafister og andre muslimske ekstremister. Folkene i den nye moske må da være klar over, at den der betaler for musikken også bestemmer, hvad der skal spilles!
Min kommentar må ikke opfattes som angreb på de mange ordentlige og halvejs sekulariserede muslimer, som jeg kun ønsker held og lykke med at frigøre sig fra "love" (sharia) i en såkaldt "hellig bog", der næppe er kommet til jorden fra Gud, men skrevet og fortolket af almindelige mennesker.
Oplysningstiden er for længst kommet til Europa og Vesten. Så når muslimer kommer her til lands, må de indstille sig på Oplysningstidens vilkår. Religion er en privat sag, og Gud alias Jehova alias Allah hører ikke hjemme i det offentlige liv (her fra ser jeg også gerne Folkekirken udelukket).