Læsetid: 3 min.

Kandidatloft stopper unges fleksible uddannelse

Regeringens plan om at skære 4.000 studiepladser væk på især universiteternes kandidatuddannelser vil føre til et langt mere ensporet uddannelsessystem, frygter universiteterne. Uddannelsernes egne bachelorstuderende har nemlig retskrav på at komme ind på kandidatdelen, og med færre pladser bliver det sværere at få plads til studerende fra andre uddannelser og udlandet
Hvis en lang række kandidatuddannelser skal skæres ned med op til 30 pct., bliver der ifølge flere universiteter hverken plads til studerende fra andre uddannelser eller fra udlandet.

Jakob Dall

13. oktober 2014

Regeringens ønske og EU-målene om at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem ser ud til at få svære vilkår, hvis en lang række kandidatuddannelser skal skæres ned med helt op imod 30 procent. Ifølge flere universiteter betyder den såkaldte dimensionering, at der ikke er plads til hverken studerende fra andre uddannelser eller udlandet. Årsagen er, at studiets bachelorstuderende har et retskrav på at komme ind på kandidatuddannelsen, og det risikerer at blive et problem for de mange studerende, der vil kombinere forskellige fag, bygge oven på en professionsbachelor eller vil til udlandet.

Mere sammenhæng og internationalisering på de videregående uddannelser er et af hovedmålene for de udviklingskontrakter, som Uddannelsesministeriet skal indgå med de videregående uddannelser i løbet af efteråret. Flere universiteter ønsker imidlertid ikke at skrive under på, at de fremover vil øge optaget af studerende udefra, når de samtidig får skåret flere tusind studiepladser på især humaniora væk i de kommende år.

Prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis frygter, at Danmark får et langt mere ensporet uddannelsessystem med bachelorer, der ikke kan skifte studie på kandidaten, arbejde et par år og så læse videre, og professionsbachelorer, der ikke kan videreuddanne sig på universitetet.

»Allerede nu må vi skære ned på bacheloruddannelserne for, at der er nok pladser til dem, der har retskrav på kandidaten. Men det her betyder også, at der ikke bliver plads til nogen andre, ligegyldigt om de er fra Singapore, Syddansk eller professionshøjskolerne,« siger Lykke Friis.

Også på Syddansk Universitet frygter prorektor Bjarne Graabech Sørensen for konsekvenserne af dimensioneringen:

»Nogle studerende vil blive nødt til at tage et langt me Hvis en lang række kandidatuddannelser skal skæres ned med op til 30 pct., bliver der ifølge flere universiteter hverken plads til studerende fra andre uddannelser eller fra udlandet. Foto: Jakob Dall re strømlinet uddannelsesforløb, end de ønsker, og det vil gå ud over motivationen, hvis den fleksibilitet, som tidligere har været på dagsordenen, går fløjten på grund af denne styring fra centralt hold. Så vil det skabe blindgyder for både professions- og universitetsbachelorer.«

På professionshøjskolerne forstår formanden for rektorerne, Harald Mikkelsen, godt universiteternes problem.

»Ministeren må lave en model, som ikke afkobler hele det videregående uddannelsessystem, for det er ikke hensigtsmæssigt at koble uddannelserne mere fra hinanden, end de allerede er,« siger Harald Mikkelsen.

Ingen internationale studerende

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) erkender, at der kan være uddannelser, hvor der bliver mindre plads til at optage studerende udefra:

»Det betyder forhåbentlig ikke, at fleksibiliteten går fløjten, eller at der ikke bliver plads til internationale studerende på alle studier, men ligegyldigt hvilke studerende det er, må det bare ikke være sådan, at de bliver uddannet til arbejdsløshed.«

På Science på Københavns Universitet har dimensioneringsmodellen imidlertid store konsekvenser for de mange internationale kandidatstuderende, forklarer prodekan Henrik Busch. I 2014 optog det natur- og biovidenskabelige fakultet 500 internationale kandidatstuderende, cirka 200 af dem blev optaget på kandidatuddannelser, der nu skal skæres ned. I 2017 vil der, hvis ministerens optagelsesloft fastholdes, ikke være plads til at optage andre end retskravsbachelorer. I praksis betyder det, at uddannelser som Biokemi, Molekylær Biomedicin, Bioteknologi og Geologi ikke vil kunne optage internationale studerende, forklarer Henrik Busch, der har svært ved at forstå logikken i nedskæringerne.

»Vores kandidatuddannelser uddanner til en række danske virksomheder, der konkurrerer på et globalt arbejdsmarked. Og det er vores indtryk, at vores aftagere generelt sætter pris på muligheden for at rekruttere internationale kandidater fra vores natur- og biovidenskabelige uddannelser,« siger Henrik Busch.

I øjeblikket prøver ministeriet og universiteterne at nå frem til en forståelse af, hvilke beregninger de hver især har baseret deres vurdering af dimensioneringens konsekvenser på.

»Lige nu taler vi om to helt forskellige ting. De konsekvenser, som universiteterne mener, der er, er ikke de konsekvenser, som det er meningen, modellen skal give,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

"Dimensionering"
En overkapacitet på 30 % er da ganske betragtelig, synes jeg. Ikke underligt at det er dyrt.

"Retskrav" - har vi danskere tidligere gjort op med (efterløn og seniorjob!), så det er ikke problemet!
(Med mindre at der er fornuft i retskravet - forstås!)

Ønsker vi os et konjunkturbestemt uddannelsesoptag?
Næppe.

Så snart de unge gymnasieelever står med huen, skal de da videre med VIDERE uddannelse eller job.
Ellers bliver de jo netop - ARBEJDSLØSE.

Foruden de der også mister jobbet på universiteterne - når dimensioneringen minimeres.

Uanset hvad - så vil den mindre efterspørgsel på (forbrugs)varer i samfundet på vores breddegrader, sætte økonomien under stigende pres i bl.a. vores offentligt betalte uddannelsessystem.

Det var det måske en idé, at fordybe sig i - hvordan vi kommer igennem?

God dag der ude