Læsetid: 3 min.

Er kloden på vej mod kogepunktet?

En genlæsning af James Lovelocks bog om Gaia-teorien sætter klimaudfordringen i perspektiv
22. oktober 2014

Måske kan et anderledes perspektiv på klimaet fremme handling? Jeg genlæste i sommer James Lovelocks bog om Gaia-teorien, Jordens Tider fra 1989. Teorien er et helhedsblik på det globale økosystems historie, bl.a. på baggrund af James Lovelocks undren over, at de naturvidenskaber, der beskæftiger sig med denne historie, havde uforenelige opfattelser af den – uden at diskutere det indbyrdes. Gaia-teorien er et tværvidenskabeligt perspektiv – i dag ret anerkendt og med betydning for de sidste 20 års klimaforskning. Hermed ultrakort fortalt:

For få årtier siden fandt vi ud af, at der har været liv på Jorden i næsten fire mia. år, og ikke kun i halv mia. år, som vi tidligere troede. En stjerne som Solen bliver gradvist varmere, ca. 30 pct. i løbet af fire mia. år, og liv på Jorden kræver en temperatur inden for ret snævre grænser. Hvis temperaturen på Jorden også var steget ca. 30 pct., havde vi i dag en global middeltemperatur på ca. 100 grader. Det har vi heldigvis ikke, så der må være en termostat på planeten, og ’nogen’ har skruet på den og holdt planeten kølig!

Dette er temmelig kompliceret. Det er dog ret sikkert, at den centrale mekanisme i afkølingen har været en gradvis reduktion af atmosfærens CO2-indhold. Dette var inden livets opståen 20-30 pct., og var før industrialiseringen nået ned på ca. 0,028 pct. (i dag er det efter industrialiseringen steget til ca. 0,040 pct.). Reduktionen af atmosfærens CO2 skyldes helt overvejende dannelse af kalkbjergarter, men også deponering af den biomasse, der i dag udgør de fossile energiressourcer. Dannelsen af kalkbjergarter skyldes i høj grad kalkholdige skaller fra levende organismer i havet. Livet har altså spillet en aktiv rolle i afkølingen, som således helt eller delvist er skabt via naturlige feed-back-mekanismer i det globale økosystem. James Lovelock har udviklet en række ’planetmodeller’ med forskellige enkle økosystemer, og alle disse modeller viser, at økosystemet har denne evne til at stabilisere klimaet på en planet i lang tid, når stjernen bliver varmere – dog ikke uendeligt. På et tidspunkt bryder det sammen – og bliver kogt.

Det handler om istiderne

Hvad har det med klimadiskussionen at gøre? Det handler om istiderne. Vi har de sidste ca. 2 mio. år haft mindst 10 istider og mellemistider i et mønster, hvor istiderne varer 80.000-100.000 år og mellemistiderne 20.000-30.000 år. Før denne ustabile periode var der ret stabilt klima i lang tid. Vi befinder os p.t. ca. midtvejs i en mellemistid, hvor CO2-indholdet i atmosfæren er ca. 0,028 pct. Under istiderne et CO2-indhold i atmosfæren så lavt som 0,018 pct. – så lavt, at mange planter, især træer, har svært ved at overleve, mens mange græsarter klarer det lave CO2-indhold bedre. James Lovelock mener, at istiderne er planetens forsøg på endnu en afkøling for at forlænge økosystemets levetid – en vanskelig opgave, hvor systemet i en lang periode svinger mellem en lun og en kold tilstand – med den kolde som den stabile tilstand fremover (hvis opgaven lykkes). Dette forløb kunne være den sidste mulige tilpasning af CO2-kølingen, fordi vi er tæt på planternes tålegrænse med de meget lave CO2-indhold, der også gør systemet meget følsomt. Der er dog andre kølemekanismer, der måske styrkes, når det bliver nødvendigt? – ellers må vi jo selv gøre noget! Vi kender ikke mekanikken bag istiderne godt, heller ikke i dag, men systemet er i en ustabil periode og måske ikke så langt fra endeligt kollaps (om end i et geologisk tidsperspektiv) i form af kogning? På denne baggrund spørger James Lovelock: Hvor fornuftigt er det – i en af systemets i forvejen varme perioder – at booste CO2-indholdet i atmosfæren voldsomt? Selvom risikoen for at fremme det endelige kollaps af klimasystemet måske er meget lille, vil konsekvensen jo være absolut fatal?

Henrik Kærgaard er udviklingschef i rådgivningsfirmaet NIRAS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu