Læsetid: 3 min.

Kritik: Vismænd overvurderede dagpengereformens effekt

Det Økonomiske Råd tager ikke tilstrækkelig højde for, at dagpengereformen presser modtagere af dagpenge til at tage job, de ellers ikke ville have taget, siger SFI-forsker
8. oktober 2014

Dagpengereformen har fået 15.000 personer i job, viser et »forsigtigt skøn« i en ny rapport fra Det Økonomiske Råd, der udkom tirsdag. Men vismændene bør i højere grad tage højde for en væsentlig fejlkilde, mener Anders Bruun Jonassen, der er forsker hos SFI. Han har også forsket i betydningen af dagpengereformen:

»Reformens beskæftigelseseffekt for den samlede økonomi kan være meget lavere,« siger Anders Bruun Jonassen. Han kritiserer, at vismændene ikke i tilstrækkelig grad tager højde for såkaldte ’fortrængningseffekter’, og nævner et konkret eksempel:

»Hvis en dagpengemodtager bliver presset til at finde beskæftigelse tidligere end ellers, fordi han står til at miste dagpengeretten, så kan det ske, at han vælger at tage et job, som han ellers ikke ville have taget, med lavere løn, færre timer og dårligere arbejdsvilkår,« siger Anders Bruun Jonassen og tilføjer:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

»Men hvis det job, han tager, ellers var blevet besat af en anden ledig, hvilket er meget sandsynligt, når der er få job, så må man formode, at der står flere i kø til det job, som dagpengemodtageren tager. Og hvis en anden ledig ellers havde taget jobbet, så er reformens beskæftigelseseffekt for hele økonomien sådan set nul.«

SFI-forskeren anerkender dog, at det kan være særdeles vanskeligt at beregne en sådan fortrængningseffekt:

Akademiseringen i samfundet har ikke hjulpet os, så langt som man havde håbet!

Arbejdsgiverne vil helst have dem med de bedste kvalifikationer - og helst direkte fra et andet job!

Det pressernaturligvis de mange ledige med et svagere kvalifikationsniveau.

I stedet for at piske de ledige rundt, skulle vi måske genopdage idéen med at FORMIDLE LEDIGE til de ledige jobs.
Så vil det kunne ses på ledighedskøen at der er kommet en eller flere i arbejde.

Virksomheder tager IKKE et samfundsmæssigt ansvar, hvis de ikke rekruttere via beskæftigelsesindsatsen.

De massive bjerge af ansøgninger, som de ledige sender - er for flertallets vedkommede spild af ressourcer! (Arbejdsgiverens fokus er alligevel på - at tage beskæftigede fra deres konkurrenter til nye stillinger).

Der er IKKE blevet FORMIDLET ARBEJDE i den tid siden 2007 hvor den statslige ARBEJDSFORMIDLING- blev til jobcentret i kommunen.

God dag der ude

Anne Eriksen, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Christel Larsen, Rasmus Kongshøj og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ifølge loven er ledige forpligtet til at tage imod formidlet arbejde og andre tilbud.
Der er ingen lignende krav til arbejdsgiverne.
Det bør der da gøres noget ved!

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Christel Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Tak for dit indlæg, John. Jeg har faktisk lige spurgt mig selv her på det sidste, hvad der blev af 'arbejdsformidlingen' fra Jobcenternes side. Nu fik jeg svaret.

Niels Duus Nielsen

"Og hvis virksomhederne får flere tilbud, er det billigere for dem at rekruttere, hvorfor de så – i hvert fald i en teoretisk verden – vil slå flere job op."

Det forstår jeg ikke. Lad os prøve med et teoretisk eksempel:

Hvis jeg er arbejdsgiver, og har fået en ordre på 10.000 tøjklemmer til levering på et givet tidspunkt, så regner jeg på, hvor mange arbejdere, der skal til, for at jeg kan overholde kontrakten. Lad os sige at jeg har 100 arbejdsdage til rådighed, og at en arbejder kan lave 100 tøjklemmer om dagen. Ved hjælp af passer og regnestok når jeg frem til, at jeg får brug for at ansætte 1 arbejder. For at gardere mig mod sygdom og ferie og barsel og den slags slår jeg to jobs op, et på fuld tid og et på deltid.

Nu finder jeg så ud af, at der er 80.000 ansøgere til de to jobs. Derfor er det selvfølgelig billigere for mig at slå de to jobs op, de arbejdsløse sender jo alle sammen en uopfordret ansøgning, så dermed slipper jeg for annonceudgifterne. Så vidt så godt.

Men jeg har stadig kun brug for to arbejdere til de 10.000 klemmer. Så hvorfor skulle jeg dog ansætte tre?

Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Så der er en økonom, der har fundet ud af at arbejdsmarkedet vist nok er en stoleleg, hvor der ikke bliver flere pladser i alt, bare fordi der kæmpes mere om dem?

Gu' ved hvad vi får at vide i morgen? At en økonom gennem grundige analyser har fundet ud af, at når et legeme nedsænkes i vand, så er der en sandsynlighed for det bliver vådt?

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Jens Falkesgaard, Søren Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Christel Larsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Er det der står i artiklen ikke bare det mange af vi andre hare skrevet gennem længere tid ?

"Gøgeunge-effekten" sætter ind og højt-uddannede tager lavt-uddannedes jobs, uden at der skabes flere jobs af den grund.
Det eneste resultat er, at en anden person er ledig i stedet for den der fik jobbet.

Det er der ikke megen raket-videnskab i

Kurt Nielsen, Kim Houmøller og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Virksomheder slår job op uanset hvad, når de har brug for arbejdskraften. Det har intet at gøre med de arbejdsløses forhold på den ene eller anden måde.