Læsetid: 4 min.

Kurdere frifundet: Det er ikke ulovligt at sympatisere med PKK

Byretten fandt det ikke bevist, at de tiltalte vidste, at 140 millioner til det terrordømte Roj-tv gik videre til PKK
23. oktober 2014

At Københavns Byrets tre dommere og fem nævninge i går frifandt 10 danske kurdere, tiltalt for organisering af pengeindsamlinger til det forbudte tyrkisk-kurdiske arbejderparti PKK, skyldtes ikke, at retten har ændret syn på PKK som terrororganisation, men alene bevisets stilling i det omfattende sagskompleks.

Alligevel fandt retsformanden, Jens Staunsbøll, det nødvendigt at understrege, at frifindelserne ikke havde nogen forbindelse til den aktuelle politiske debat om krigsførelsen i Irak, hvor danske kampfly støtter bl.a. PKK i kampen mod Islamisk Stat.

»Ret usædvanligt, men også velanbragt,« som en forsvarsadvokat bemærkede efter retsmødet, »meningen var at fjerne enhver tvivl om en politisk sammenhæng med kendelserne.«

Retten fandt ikke, at anklage-myndigheden havde ført bevis for, at de tiltalte vidste, hvad de gjorde i perioden 2006-7 og igen fra 2009 frem til januar 2012, da de indsamlede eller administrerede i alt 140 millioner kr., primært øremærket til den kurdiske tv-station Roj-tv. Ifølge dommen kunne de ikke vide – eller burde have vidst – at »en støtte til Roj-tv var indirekte støtte til PKK.«

Kun en enkelt nævning fulgte anklageskiftets påstand ved at gøre gældende, at ni af de 10 »vidste eller burde have vidst«, at de mange penge til Roj-tv gik videre til PKK, der figurerer på EU’s og USA’s terrorlister. Byretsdommen valgte altså at frifinde de tiltalte med den begrundelse, at selv om Roj-tv blev dømt for at støtte PKK, faldt den dom først i januar 2012, bekræftet af landsretten i juli 2013, og indtil da kunne de tiltalte ikke dømmes for medviden om tv-stationens forbindelse til terrororganisationen, idet anklageskriftet ikke omhandlede aktiviteter efter 2012.

De 10 danske kurdere – plus en enkelt, der ikke var til stede, da han er forvundet – var tiltalt for 12 overtrædelser af terrorparagrafferne 114 og 114b med straframme op til 10 års fængsel, der alle omhandlede økonomisk støtte til PKK og Kongra-Gel, den såkaldte kurdiske folkekongres, der er PKK’s politisk-parlamentariske base. Men hverken telefon- og rumaflytninger eller anden form for spionage mod de dansk-kurdiske aktivister har kunnet godtgøre, at de bevidst indsamlede penge til PKK via Roj-tv. Heller ikke gennemgang af de kurdiske foreningers regnskaber, rapporter, fotografier, videoklip og beretninger, beslaglagt hos de tiltalte, eller vidneafhøringer gennem 68 retsmøder siden september sidste år har kunnet føre bevis for, at de kunne dømmes efter terror-paragrafferne. Heller ikke retsdokumenter fra en lignende sag i Tyskland, der blev rekvireret af retten, kunne belaste de tiltalte. De har alle erkendt, at de sympatiserer med PKK og dets leder, Abdullah Öcalan, der er fængslet på livstid i Tyrkiet, men sympati og ideologi er ikke ulovligt.

Danske kampfly støtter PKK

Forud for domsafsigelsen blev det drøftet vidt og bredt om PKK’s aktive medvirken i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Irak og Syrien kunne påvirke om ikke dommen, så den eventuelle strafudmåling. PKK har sendt krigere til Nord- irak, hvor de kæmper side om side med Nordiraks kurdiske peshmerga-styrker, ligesom PKK er forbrødrede med det syrisk-kurdiske YPG (Det Demokratiske Unions-Parti), hvis milits i disse uger forsvarer den syrisk-kurdiske by, Kobani og så sent som for to dage siden fik nedkastet våben, ammunition og medicin af amerikanske fly.

»Man skal lægge mærke til, at amerikanerne har erklæret, at YPG ikke er en terrororganisation,« sagde den dansk-kurdiske politiker og menneskeretskonsulent Serdal Benli efter retsmødet i går.

Benli, der er SF’s viceborgmester i Gladsaxe, er overbevist om, at byretsdommen vil få politiske konsekvenser.

»Dommen kan ikke undgå at få afsmittende virkning på Folketingets holdning til PKK som terrororganisation,« siger han, »ligesom den vil få effekt i eksempelvis Tyskland, hvor der føres lignende sager. Og det gode ved dommen er, at det kurdiske miljø i Danmark nu kan agere mere frit uden at være bange for at blive retsforfulgt.«

PKK del af en bred bevægelse

Benli medgiver, at det er meget vanskeligt at se forskel på PKK og de lovlige kurdiske partier og organisationer, der støtter kravet om politisk autonomi inden for rammerne af den tyrkiske stat.

Tyrkiets tilladte kurdiske parti, HDP (Folkedemokratisk Parti) har mere end en snes deputerede i Nationalforsamlingen i Ankara og omkring 100 borgmesterposter i Tyrkiets kurdiske områder, og partiets ledere skjuler ikke, at de ikke alene er enige med PKK, men at HDP og PKK »er to sider af samme sag«, som en borgmester i Batman udtrykte det til Information tilbage i 2009.

Serdal Benli er helt enig: »Der er jo tale om en bred kurdisk bevægelse, hvor også PKK er med, så du kan ikke udpege PKK som en isoleret væbnet gruppe, der kun begår terror.«

Men formelt havde frifindelserne altså intet med politik at gøre – men at sagens politiske undertone var elefanten i retslokale 36 blev klart allerede før dommer Staunsbølls oplæsning af frifindelserne, da Bjørn Elmquist, forsvarer for fire af de tiltalte, med en besk henvisning til den aktuelle politiske krise mellem Danmark og Tyrkiet bemærkede til pressepladserne, at landsretten i Roj-tv-sagen havde kaldt Tyrkiet for »en demokratisk stat, der bygger på retsstatsprincipper«. Den forstod vi godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Kom gerne frisk - og oplys mig gerne om:
Hvad er en 'terrorliste' (i artiklen her over refereres der til 'der figurerer på EU’s og USA’s terrorlister')?
Hvem bestemmer listens rankering og indhold?
Hvem (er bemyndiget til at) afgør lødighed og træffer juridiske afgørelser ud fra listerne?

Er organisationer og eventuelle personer på disse lister ikke blot de gammelkendte befrielsesbevægelser og disses ledere?

Hvis et af kriterierne for at være på listerne f.eks er "virker ved vold" - er de i artiklen nævnte lande og organisationer som administrerer listerne (USA og EU, Nato mv.) - ikke inhabile i sådan en sag?

JUSTICIA SIM - IMPUNIDADE NÄO (Ja til retfærdighed - nej til straffrihed)

(sang af 'Tribo de Jah' fra São Luis, Maranhão do Brasil - oversæt selv teksten og forstå en del mere! ;-) )

Tankevækkende at frifindelsen falder sammen med løsladelsen af Hedegaards drabsattentatmand i Tyrkiet!

Diplomatiet længe leve! (1:1 LOL)

God aften der ude