Læsetid 6 min.

’Lolland ender som Danmarks affaldsø’

Der er ingen naturparker, ingen særlige drikkevandsinteresser, ingen Natura 2000-områder, ingen geologiske interesseområder. Til gengæld er der noget af den tætteste ler i Danmarks undergrund, og derfor frygter borgere på Lolland, at et kommende atomaffaldsdepot ender på deres ø
Akkurat her bag ved diget ved Lollands sydkyst tæt på Rødbyhavn kommer nedkørslen til en kommende tunnel til Fehmern til at ligge. Og nu frygter borgerne i ’Lolland mod atomaffald’, at området også ender som Danmarks atomare losseplads, hvis aff aldet fra atomforsøgsstationen Risø ender med at skulle graves ned i undergrunden for at minimere risikoen for udslip.

Akkurat her bag ved diget ved Lollands sydkyst tæt på Rødbyhavn kommer nedkørslen til en kommende tunnel til Fehmern til at ligge. Og nu frygter borgerne i ’Lolland mod atomaffald’, at området også ender som Danmarks atomare losseplads, hvis aff aldet fra atomforsøgsstationen Risø ender med at skulle graves ned i undergrunden for at minimere risikoen for udslip.

David Leth Williams
25. oktober 2014

»Kortene er givet sådan, at Lolland allerede er udpeget. Vi ender som Danmarks nye affaldsø...«

Det frygter 67-årige Bodil Waagesen, der er aktiv i den lokale borgergruppe Lolland mod atomaffald. Bodil Waagesen taler om den miljøvurdering, som Sundhedsministeriet for nylig har sendt i høring. Formålet med høringen er at få indsnævret feltet for mulige placeringer af et muligt slutdepot til affaldet fra atomforsøgsstationen Risø fra seks udpegede områder til ét eller to.

Det er i den forbindelse, at Bodil Waagesen er overbevist om, at et udpeget område på 20 kvadratkilometer nær Rødbyhavn står allerøverst på listen. For tre år siden flyttede hun med sin mand fra Humlebæk i Nordsjælland til en tidligere forpagterbolig på herregården Rudbjerggård. Hun har en bachelor i psykologi og har tidligere haft ansættelse i bl.a. Dansk Flygtningehjælp, men i dag har Bodil Waagesen ikke andet lønarbejde end at planlægge køreruter for uddelerne af Søndagsavisen. »Vi ender med at komme til at sidde med aben hernede,« som hun siger.

Danmarks tætteste ler

Beskrivelsen af det udpegede område tæt på Rødbyhavn fylder 28 ud af miljøvurderingens 225 sider, og selv om konsulentfirmaet Rambøll, der har udarbejdet miljøvurderingen, ikke direkte foretager en sammenligning af de seks områder, kunne det tyde på, at Bodil Waagesen har noget at have sine bange anelser i. I det udpegede areal på Lolland er der således ingen af de såkaldte Natura 2000-områder med særlige naturinteresser, der skal beskyttes.

Inden for det udpegede område lige nord og øst for Rødbyhavn er der kun meget få beskyttelsesværdige naturområder eller lavbundsområder, bl.a. »en enkelt beskyttet eng«, som det hedder i miljøvurderingen. Der er stort set lige fladt over det hele, og der er hverken nationalparker eller geologisk interessante områder og heller ikke områder med særlige drikkevandsinteresser. Dybt nede i undergrunden er der til gengæld tykke leraflejringer fra før istiden, og disse lerlag er noget helt for sig selv, dels fordi leret i den såkaldte Holmehus Formation er meget fintkornet og dermed tæt, dels fordi indholdet af ler-mineralet smectit er oppe på 45-50 procent. Og som det hedder i miljøvurderingen: »Ler-mineraler, især smectit ler-mineraler er særligt velegnede til at binde radioaktivt materiale,« og derfor er vurderingen, at leret under Rødbyhavn »har et potentiale for at binde de radioaktive komponenter«, hvis der mod alle forudsigelser alligevel skulle ske et udslip fra et atomaffaldsdepot dybt nede i undergrunden. Sammenfattende noterer miljøvurderingen om det udpegede område ved Rødbyhavn bl.a., at leren vil »udgøre en meget effektiv geologisk barriere«.

Læg mærke til formuleringen »meget effektiv« – den genfindes ikke i miljøvurderingens beskrivelser af lerlagene under de øvrige fem udpegede områder, hverken for Østermarie på Bornholm, Kertinge Mark på det nordlige Fyn, Thyholm i Struer eller Thise og Hvidbjerg i Skive.

Kort afstand til Risø

»Det er stensikkert, at Lolland i hvert fald bliver det ene af de to steder, der er særligt egnede. Det bygger jeg først og fremmest på det her fantastiske tætte lerlag, som geologerne fra dag ét har været superforelskede i,« siger Bodil Waagesen. Der har tidligere været gjort forsøg på at påbegynde en udvinding og eksport af det fintkornede ler bl.a. til Japan, fortæller hun. »Leret er åbenbart fantastisk at pakke ting ind i, fordi det har en anden ydeevne end al anden moræneler, der findes under Danmark.« Men det er ikke bare det fintkornede ler, der får Bodil Waagesen til at føle sig overbevist om, at Lolland på forhånd er udpeget som stedet til et muligt slutdepot. Det er også den forholdsvis korte afstand til Risø ved Roskilde fjord. »Vi er jo næsten landfaste med Risø. Når atomaffaldet skal flyttes, vil det minimum fylde 250 lastvogne med anhængere, og der spiller det da sikkert en rolle, at man ved at vælge Lolland ikke skal over Storebælts- og Lillebæltsbroen. Vi ligger lige i forlængelse af landevejen fra Risø, blot to timers kørsel.«

Bodil Waagesen føler sig også stødt over formuleringerne i miljøvurderingen, når den omtaler borgernes viden. Borgernes bekymringer retter sig ifølge miljøvurderingen »mod et bredt og diffust risikobillede, som peger på manglende viden om de reelle risici i realiseringen af planen«, som det hedder. »Det er da lige arrogant nok, at vi bliver beskyldt for ikke at vide nok. Det må da skyldes, at myndighederne ikke har fortalt nok om deres planlagte projekter,« siger hun og tilføjer: »Jeg er også forarget over, at miljøvurderingen bruger samme formulering om borgernes manglende viden for alle de seks udpegede steder. Vi bliver bare kaldt uvidende provinsboere over en kam!« Mellemlager-løsning ’Lolland mod atomaffald’ blev dannet i 2012, og siden har medlemmerne dels på egen hånd, dels i samarbejde med de fire borgergrupper fra de øvrige udpegede områder forsøgt at skaffe så megen viden som muligt.

»Vi har selv måttet finde og læse om nedbrydningstider og halveringstider for det affald, som myndighederne kalder ufarligt. Hele vejen igennem har vi forsøgt at blive så godt klædt på som muligt og ikke bare basere det på følelser,« siger Bodil Waagesen, der efterlyser mere åbenhed og information fra myndighederne. »Vi får kun enkelte og spredte oplysninger, der virker som om, de er pænt pakket ind til lejligheden, helt uden detaljer. Og når vi så forsøger at dissekere det, får vi at vide, at I ved ikke noget, eller at det først skal diskuteres på et senere tidspunkt i processen.«

– Hvad ville der ske, hvis Lolland fik et slutdepot?

»Det ville være at invitere en naturkatastrofe til øen. Og på kort sigt ville det være en enorm dårlig branding af et område, der efterhånden ikke har meget andet at byde på end sammenhængen med resten af Danmark og Tyskland, altså at man kan køre til f.eks. Lalandia og Knuthenborg Dyrepark.

Det går slet ikke, hvis det første, man ser, når man kommer op af tunnelen under Femern Bælt, er et radioaktivt depot.« Bodil Waagesen er utilfreds med, at miljøvurderingen kun behandler en af de tre muligheder for atomaf- faldet. Ud over slutdepot er der også en i hvert fald teoretisk mulighed for at eksportere affaldet, og endelig er der også den løsning, som de hollandske myndigheder indtil videre har taget i anvendelse, nemlig et mellemlager. »Gentagne gange, også her i forbindelse med miljøvurderingen, har vi forsøgt at få svar på, hvor- for det kun er et slutdepot, der skal miljøvurderes. Når man først finder frem til de bedst egnede steder, så er løbet kørt for de andre to muligheder,« forudser hun. Pointen er naturligvis, at hvis mellemlagerløsningen kommer i spil, er de usædvanlige jordbundsforhold under Lolland ligegyldige. I princippet kan alle landets kommuner huse et sådant mellemlager til de 5.000-10.000 m3 affald, der er tale om.

Tidligere har professor Lone Kørnøv fra Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet og professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet her i Information ligeledes kritiseret, at miljøvurderingen kun omfatter det ene af de tre spor. 

- Hvis nu mellemlagerløsningen blev aktuel, kunne det så ligge hos Jer?

»Det har vi ikke taget beslutning om. Alle borgergrupperne er enige om at holde os ude af den snak, for hvis hele Danmark er i spil, hvorfor skulle det så lige være hos os? Gør hellere som i Holland, hvor forskellige kommuner, der gerne ville have det, kunne byde ind,« siger Bodil Waagesen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Madsen

"Der er ingen naturparker, ingen særlige drikkevandsinteresser, ingen Natura 2000-områder, ingen geologiske interesseområder."
Der er vist heller ikke mange beboere tilbage, ifølge folketidende.dk
"Affolkningen af Lolland tager til i tempo, om end stigningstakten er behersket. Men det er også alvorligt nok. I 2009 mistede kommunen 763 indbyggere og i 2010 var tallet 852. På tre år har vi altså sagt farvel til væsentlig flere end der bor i Rødby. Afgangen er, som tidligere år, en blanding af fødselsunderskud og større fra- end tilflytning.

Fødselsunderskuddet er så stabilt, at man næsten kan stille uret efter det. I 2011 blev der født 331, og døde 711, et fødselsunderskud på 380. Året før var det 380 og året før 378.

Værre er selvfølgelig, at folk også flytter. I 2011 flyttede 2.227 indbyggere til andre indenlandske kommuner eller til udlandet, mens 1.754 flyttede hertil, og det giver en nettotilflytning - hvis man vil bruge det udtryk - på minus 473. Også det tal ligger stabilt de senere år.
"

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Der er faktisk et Natura 2000 område i nærheden (kyststrækningen ved Hyldekrog - Rødsand)
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?formid=tempform_863897
og det er tillige Ramsar- , Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde. Det må kunne bruges i høringssvaret - selvom det nok ligger lige udenfor depotområdet.
Her kan man se Natura 2000- rapporten m.m. :
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraad...

Brugerbillede for Finn Olav Hansen
Finn Olav Hansen

Tag en klump Lollandsk ler ned i Christiansborgs kælder og vupti: Værsågod et fint depot for deres atomaffald:)

Søren Roepstorff, Mikael Nielsen, Thorbjørn Thiesen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Helene Kristensen, Rune Petersen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan williams

Lollands nedtur er endnu en brik i det triste spil der hedder: ”hvordan et nogenlunde sammenhængende land eroderer bort grundet den stigende centralisering, der udover at tømme lokalegnene for deres indhold også straffer lokalbefolkningerne ved at der tages beslutninger hen over hovedet på dem”.

Dette gøres eksempelvis via diverse miljø, økonomi- og fremtidsvurderinger der alle til hobe opstår i ”de klogere og bedrestillede” kredse, kredse som stort set altid har deres daglige gang langt, langt fra de lokale borgere som vurderingerne hidrøre.

Og noget af det mest beskæmmende ved disse vurderinger er den nedladende måde, man ofte behandler de lokale borgeres protester på, såsom den der står i artiklen, nemlig at ifølge miljøvurderingen ”er der tale om et bredt og diffust risikobillede, som peger på manglende viden om de reelle risici i realiseringen af planen”.

Der står borgergrupperne mod deponering af A-affald, og dermed Bodil Waagensen som har valgt at bosætte sig på Lolland, desværre ikke alene. Tværtimod. For denne nedgørelse af lokale borgere anvendes eksempelvis også af pengestærke vindfirmaer som skamrider ordet ”grøn” i den hensigt at få klingende mønt til at dumpe ned i egen lomme, når de latterliggøre dem der er imod at lade deres lokale egn invadere af 150 høje vindmøller med de visuelle og støjgener der følger med.

For jo da, vedvarende energi går vel stort set alle ind for, men det kan altså gøres på en væsentligt bedre og klogere måde, end den vi i dag er vidne til, hvor entreprenante kapitalinteresser er de styrende på bekostning af hensynet til klimaet, miljøet og energiforsyningen.

Det er desværre den førhen så rige ø Lolland et glimrende eksempel på. For mens stærke udefrakommende kapitalinteresser med alskens kneb for egen vindings skyld, har fået plastret øen til med møller, blev de lokale efterladt økonomisk fattigere midt i et rodet landskab.

Dermed blev husene derude hvor kragerne flyver og møllevingerne snurrer vanskeligere at afhænde. For når det nu en gang er naturen og dens luner der er de drivende kræfter for at bosætte sig på landet, hvem gider så bosætte sig i et industrilandskab? Og vupti, den negative spiral var sat i gang, en spiral der blev igangsat af udefrakommende pengedrenge medbringende de ”rigtige” miljøvurderinger under armen.
For mange en miljøvurderingen, de såkaldte VVM-redegørelser, er nemlig at betragte som partsindlæg for at fremme denne eller hin sag! Og hvorfor er VVM-redegørelser så det?

Tja, for selvom der på forsiden af sådan én redegørelse står et kommunenavn påført, og borgerne velsagtens dermed tror at kommune er udgiveren, forholder det sig helt anderledes. For det er nemlig projektmagerne som betaler for miljøvurderingen! Og hvem mon betaler for en redegørelse der går én imod? Næppe mange! Så derfor er indholdet af VVM-rdegørelser også afstemt således at de da indeholder en passende mængde, men ligegyldig kritik, mens de skamroser fordelene.

Og mht. Lolland, jamen, så kender jeg flere der bitterligt har fortrudt, at de flyttede dertil i den tro, at de derved kom naturen og stilheden nærmere. For nej, for op omkring dem skød der på få år den ene store mølle op efter den anden som ændrede det førhen så rolige og blide landskab til et rodet industrilandskab. Og det skete skønt miljøvurderingerne til fulde flød med smukke ord om ”de landskabelige forhold er robuste til opstilling af vindmøller hvis stramme form blot vil understrege landskabets karakter”. Og nu skal øen så også (mis)bruges til at rumme A-ffald.

Kort sagt: nærdemokratiet blev af centraliseringen i samspil med udefrakommende kapitalkræfter sat skakmat. Og det er der ingen der er tjent med.

Michael Madsen, Thorbjørn Thiesen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Argumentet om den tætte ler, er jo saglig nok. Men ja, Lolland går måske en trist skæbne i møde.
Affaldsdepot eller ej.
For tilflyttere, indenfor de sidste 20 år, er det ikke nogen nyhed.
Derfor kan det dog ikke udelukkes at der kan findes nogle små oaser dernede.
Man skal bare lede grundigt.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Jeg synes absolut, som et minimum, at Risø skal flytte med til Lolland. Hvorfor ikke.?
De kommende, fjerne istider, vil jeg dog ikke bekymre mig så meget om.
Så lang er halveringstiden for affaldet heller ikke.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Det bliver først rigtig sjovt, når vandstanden stiger og digerne brister.

Britt Kristensen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og arne poulsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Jeg har arbejdet med erhvervsudvikling, og kender landsdelen, og dens udvikling (afvikling) ganske godt, ligesom jeg også kender baggrunden for den.

Så jeg tror absolut, der er en godmulighed for, at Bodil Waagesen´s forudsigelse om at landsdelens uskønne fremtid, holder stik. - Desværre.

Tidligere havde Nakskov ægte storby-præg, men i dag er hele landsdelen egentlig blot et landbrugsområde med ret god jord. Og alt det at en fast forbindelse giver landsdelen en ny fremtid, kan man glemme. Den giver mulighed for tættere relationer mellem de økonomiske udviklingscentre, Hamburg-Hannover og svenske Örestaden, men intet til landsdelen. Faktisk er der ikke et eneste eksempel i verden på, at en fast forbindelse har gavnet dem, der har forbindelsen.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Gert Romme-
Hvad er baggrunden (e) for afviklingen.?
Jeg er helt enig i at en fast forbindelse ikke giver noget "spinoff", som man ivrigt påstår.
Et "Risø", på Lolland kunne godt give et afkast, tror jeg.
Eller hvad med et statssanktioneret storskibsværft f.eks.?
-Eller andre former for tung industri, som kunne drage fordel af en, transportmæssig, god
geografisk placering.
Måske mangler der fantasi hos de politiske magthavere.?

Brugerbillede for Gert Romme

Gert Selmer Jensen.

Der er ikke en enkelt forklaring på landsdelens situation. Der er tale om et mix af flere uheldige faktorer, hvoraf enkelte også går tilbage til landsdelens fortid, hvor pantsætning over generationer, har påvirket kulturen.

Men man kan sige, at dels har landsdelen ikke kendt sin "besøgstid", og borgerne har derfor hverken ikke relevante kompetencer eller relevante visioner omkring erhvervsudvikling og kompetencer.
Og har man ikke det, kan man ikke tiltrække erhvervsinvesteringer. Og at lave lønomkostninger ikke rækker ses af, at lønniveauet i f.eks. Sakskøbing, der ikke var langt inde på Lolland, var på 62% af landsgennemsnittet. man i midten af 1990-erne

Samtidig har samfundet udenfor landsdelen "kørt" videre, og har efterladt landsdelen til sin egen situation. Ligesom skiftende regeringer heller ikke har haft vilje til at foretage det, der skal gøres.

På sigt er det absolut nødvendigt, at landsdelens kompetencer opjusteres ganske betydeligt for at kunne tiltrække erhvervsinvesteringer. Men der er faktisk visse potentialer i en mellemfase, f.eks. at udvikle en bredspektret og effektiv fødevareindustri for eksport af kvalitetsprodukter.
Den vil kunne beskæftige et meget stort antal borgere, og samtidig vil kunne være rentabel. Men heller ikke den er nogen langsigtet løsning i en verden, der konstant ændrer sig.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Gert Romme-
Tak for orienteringen.
Men skal jeg så også forstå at Lolland blot er et håbløst tilfælde af "uoplysthed", som man bare
må leve med, og lade gå til grunde.?

Brugerbillede for Ole Nielsen

Undertegnedes minder om Lolland er vel farvede.
Startede sin uddannelse i ØK her.
Og fik svendebrev på Nakskov Skibsværft.
Håber at de kommer oven på igen.

Brugerbillede for Ole Nielsen

Gert Selmer Jensen

Et stort skibsværft i Nakskov er ikke muligt.
Grundet forholdene i Nakskov fjord kan der ikke bygges skibe med en dødvægt over ca. 30000 DWT.
Og de mennesker som skulle bygge skibene er for længst væk.
Så opgiv det.

Brugerbillede for Ole  Olsen

Ole Nielsen:

Det har du ret i. Men man kunne f.eks. teoretisk bygge mindre special skibe end 30000 TDW. Istedet hentede man to helt moderne færger bygget i Hamburg til Tårs-Spodsbjerg ruten for et par år siden. Der bygges et hav (om jeg så må sige) af højt specialiserede mindre skibe til off-shore sektoren rundt omkring, og det vil fortsætte i årene fremover.

Britt Kristensen, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Lerdorf

Stats idioti når den er værst.
Femern forbindelsen bliver jo Skandinaviens nye 'hoveddør' eller 'smutvej' som mange allerede kalder den kommende tunnel forbindelse og Lolland bliver faktisk et oplagt sted at etablere let tilgængelige firma domiciler, og med de gode faglige erhvervs uddannelser vi har herhjemme, kan det også godt ende med, at visse udenlandske firmaer vil etablere produktion eller deres EU monterings fabrikker, dernede i området, netop tæt ved Rødby.
Så bare det at anbefale at deponere atomaffald i ler undergrunden omkring Rødby, er utilgiveligt dumt gået, der både vil sabotere tilflytning og skræmmer nye firmaer og arbejdspladser væk.

Karsten Aaen, Per Torbensen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Nielsen

Michael Kongstad Nielsen

Ja. Der er stor forskel på Nakskov Fjord og Lindø.
Bl.a. vanddybden.

Ole Olsen.
Du har ret i, at man kunne bygge mindre specialfartøjer i Nakskov.
Erfaringerne viser bare, at når et værft har været lukket i lang tid, så er det vanskeligt at åbne det igen.

Desværre.
Danmark må satse på design, nieche produktion, knowhow, design, service, udvikling.
Og vi er gode til det.
Hvis ellers rammebetingelserne er i orden.

Jens Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jimmy Krogh

Gad vide hvor stor en procentdel af den gennemsnitlige løn man skal oppebære for at kunne komme med følgende udsagn:
” …landsdelens fortid, hvor pantsætning over generationer, har påvirket kulturen”
” …har landsdelen ikke kendt sin "besøgstid" ”
” …borgerne har derfor … ikke … relevante visioner omkring erhvervsudvikling og kompetencer”

Næ, sagen er den, at nu, hvor Amager er blevet mondæn og ejendomspriserne derinde skal tales op til et givtigt niveau, er der ganske enkelt brug for en ny Lorteø, og det bliver selvfølgelig Lolland. Fremover bliver her anbragt alle de kedelige men desværre nødvendige funktioner, som Danmark nu engang har brug for. Ingen tvivl om at affaldet fra Risø finder sit slutdepot her, ganske som også de mange sjællandske førtidspensionister er blevet slutdeponeret hernede. Kun på Lolland kunne man finde på at placere en populærkulturel skamstøtte af et badeland.

Og det skal vi bare være glade for. Det bliver nemlig ikke anderledes. Lad os i stedet for med begejstring og stor gæstfrihed invitere enhver statslig institution eller privat virksomhed med potentielle lig i lasten til øen. Et nyt kommunekemi, et kernekraftværk, et Cheminova, sikringsanstalter, et fællesnationalt affaldssorteringsanlæg, statsbetalte hvilehjem for afdankede LA-politikere, bare kom med dem alle sammen. Det bliver til masser af arbejdspladser, og når nu alle de uundværlige funktioner er placeret her, vil resten af landet med glæde betale for at forhøje vores diger, når havstigningen kommer.

Klart nok bliver der brug for et navneskifte. Det kunne f.eks. være Lorteland.

Michael Madsen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Jens Larsen, Jesper Hansen, Rasmus Kongshøj og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Nielsen

Lindø ligger tæt på åbent vand.
Skibene skal igennem "Gabet".
Når f.eks. supertankerne forlod Lindø og fik ballast ombord kunne de ikke længere gå tilbage til Østersøen.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg mener, at man i begge fjorde måtte holde en gravet sejlrende åben. Der er (var) nok forskel på dybderne. Men specialskibe behøver vel ikke de store dybder.

Brugerbillede for Ole  Olsen

Ole Nielsen 21.37:

Jeg er helt enig i, at det er svært at genstarte et værft, når ekspertisen først er væk. Mig bekendt er Mærsks Triple-E skibe bygget i Korea udviklet af rederiets egne folk, formentlig med ingeniører fra Lindø. Også enig i at Danmark muligvis kunne have satset på niche produktioner, men det var der åbenbart ingen værfter der var enige i.

Det var måske et problem at ingen ville tro at ØK ville lukke Nakskov og Mærsk ville lukke Lindø. Jeg snakkede for et par år siden med en ældre kaptajn, der havde værftserfaring både fra Danmark og fra udenfor . Han forstod godt at danske værfter måtte lukke. Jeg har ikke selv erfaring dermed.

Brugerbillede for Ole Nielsen

Ole Olsen
Triple-E skibene er delvist udviklet af Mærsk.
Det foregår på den måde ar værftet og rederiet i fællesskab udarbejder en specification.
Her kan værftet f.eks. vælge det udstyr som man vil have på skibene.
Mig bekendt har mange af ingeniørerne fra Lindø startet et rådgivningsfirma som ligger i Munkebo.
Lindø kunne ikke konkurrere. Lindø byggede fire store skibe om året.
På Hyundai i Korea bygger man 200 skibe om året. Større og mere avancerede end Lindø bygningerne.
På Daewoo måske hundrede skibe om året.

Brugerbillede for Hans Jensen

Er der noget som helst uni på lolland? så forklarer det vel meget præcist at unge skrider. Hvis højeste uddannnelse man kan tage ved at bo dernede er gymnasie eller teknisk skole.

Bor man et eller andet udkants sted i jylland er der vel stadig unier indenfor en vis rækkevidde.

Kan være jeg tager fejl men tror faktisk RUC, sjovt nok, er nærmeste uni for en bosiddende på lolland. 2 timers transport mindst, fedt.

Brugerbillede for Jens Lerdorf

Rødby får en ny venskabsby, Fukushima.
Altså den ene (stats) hånd beslutter at investere 40-50 milliarder i en Femern tunnel forbindelse, imens den anden (stats) hånd vil grave atomaffald ned i selvsamme området, på borgernes vegne at forstås! For det er jo dem der skal betale 'underskuds' regningen på en Femern forbindelse så kun få tør benytte og et stort landområde hvor ingen tør bo mere.
Skræmme effekten vil jo blive ligeså stor som med Fukushima, også selvom atomaffaldet ikke umiddelbart er stråle farligt for sine omgivelser, så et korrekt 'velkommen til Danmark' skilt skal så have en 'korrekt' baggrund, med et dødningehoved og atomkraft strålings advarsels tegnet.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det undrer mig at der er så store kapaciteter med forstand på skibsværfter her på tråden. Deres forslag til hvordan Lolland kan komme fode igen er vel nok indsigtsfulde. En skam at værftsindustrien ikke har set lyset. Eller er det bare blændværk ?

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg bor i en kvistlejlighed og modtaget en del mere baggrundsstråling fra universet end mine underboer. Til gengæld har jeg mere lys og højere til loftet. Spørgsmålet må være hvor stor strålingsfaren er på et givet anlæg - eller med andre ord hvis sikkerheden er i orden går der vel ikke noget af de landskabelige herlighedsværdier på fx. Lolland, forudsat at "værket" ikke er synligt eller i det mindste indpasset med en passende finesse. Alt det har befolkningerne i det udvalgte område selvfølgelig krav på at blive informeret om, før der træffes endelig beslutning om deponering og så har de krav på en præmie, for at lægge undergrund til. Jyderne tjener på deres kildevand, bornholmerne på granitten og hvorfor skulle lollikerne så ikke også kunne tjene lidt på leret, hvis det er dem flaskehalsen peger på.

Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Nielsen

Måske kunne man bede svenskerne om at tage imod atomaffaldet.
For dem vil det være en dråbe i havet.
Og de har en stor ekspertise i den slags.

Det kan vel gå lige op ned alt det farlige affald som Kommunekemi i Nyborg modtager fra forskellige lande.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Atom affald skal ikke graves ned rundt om i Europa. Der skal findes nogen få egnede steder, hvor man samtidigt kan investere i en oplagring, hvor atom affaldet også kan flyttes fra på forsvarlig måde, hvis det skulle blive nødvendigt....det med at grave og gemme det hist og pist er vanvid og det viser at vores politikere ikke har omtanke nok til at omgåes med radioaktivitet....i det hele taget...

Michael Madsen, Jens Larsen, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars B. Jensen
Lars B. Jensen

Vi kan vel lave et atomaffaldsdepot i Kenya og true med at tage ulandsbistanden fra dem, hvis de ikke lystrer:-)
Nå spøg til side.

Det skal jo være et sted og hvis Lollands undergrund, p.g.a. objektive geologiske årsager, er det mest velegnede sted, så skal det vel være der.
Danmark er et lille land, hvis vi får et radioaktivt udslip fra depotet, vil det ramme hele landet.

Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

I Rambøll-rapporten står der fra side 81 om Natura 2000 nær Rødbyhavn:¨

"Natura 2000
Planområdet indeholder ingen Natura 2000-områder, men umiddelbart syd for området findes følgende internationale beskyttelsesområde:
 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand Natura 2000-område nr. 173, Habitatområde h 152, Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85, F86. Området er et meget stort kyst nært marint område med en lang, flad og bugtet kystlinje. Det består af en betydelig andel af Smålands farvandet nord for Lolland og Falster, som via Guldborgsund er forbundet med farvandet ned til sandrevlerne Rødsand og Hyllekrogtangen mod syd. Der er en del øer og holme i området; de største øer Fejø og Femø i Smålandsfarvandet indgår dog kun med kyststrækningerne. Generelt er det lavvandede ma-rine område præget af sand bund med spredte sten, men ellers er de marine områder meget forskellige. Området er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper og arter, særligt kystnaturtyper, vandfugle og sæler. Området er særligt følsomt over for næringsstofbelast-ning, intensivering af pumpning, der kan medføre tørlagte yngleområder, forstyrrelse i form af færdsel, tilgroning, intensiv skovdrift, invasive arter mv. /43/."

Jeg mener som sagt, der skal gøres indsigelse mod påvirkningen af Hyldekrog-Rødsand Natura 2000-området.