Læsetid 6 min.

Niels Bohrs atomaffald venter stadig på en skraldevogn

Ingen kommuner i Danmark ønsker at modtage de ca. 5.000 kubikmeter radioaktivt affald, som er resultatet af atomforsøgsstationen Risø, som den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr fik oprettet i 1957
Information beskrev torsdag den 2. oktober, hvordan beboere på Salling er uforstående overfor, at Salling er udpeget som et muligt slutdepot for radioaktivt affald fra Risø

Information beskrev torsdag den 2. oktober, hvordan beboere på Salling er uforstående overfor, at Salling er udpeget som et muligt slutdepot for radioaktivt affald fra Risø

14. oktober 2014

Da kernekraft i 1980’erne med en folketingsbeslutning gled ud af dansk energipolitik, var Risøs dage som atomar forsøgsstation ved at være talte. I en årrække efter besættelsen var Risø ellers en national seværdighed, som den verdenskendte danske atomfysiker Niels Bohr med stolthed kunne fremvise, når udenlandske statsoverhoveder var på besøg i Danmark.

Siden 2003 har det statslige selskab Dansk Dekommissionering med omkring 80 ansatte stået for afviklingen af stationens tre forsøgsreaktorer og de tilhørende anlæg kaldet Hot Cells, Teknologihallen og Behandlingsstationen.

Målet er »greenfield«, nemlig at niveauet for de tilbageværende radioaktive stoffer i bygninger og tilstødende landområder bringes ned under et niveau, hvor bygninger og landjord kan anvendes frit uden restriktioner.

»Vi er færdige med at dekommissionere de to første forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 og mangler nu kun DR 3 samt de tilhørende anlæg Teknologihallen, Hot Cells og Behandlingsstationen,« siger Dansk Deekommissionerings affaldsansvarlige, sektionschef Anne Sørensen, der viser rundt på området.

Men selv om arbejdet med dekommissioneringen af Niels Bohrs atomprojekt, som hurtigt blev efterkrigsdanmarks nationale stolthed, skrider planmæssigt frem, så er der endnu ikke endelig klarhed over, hvad der skal ske med affaldet.

Groft sagt er der tre muligheder for de ca. 5.000 kubikmeter radioaktivt affald, som Niels Bohrs forsøgsstation har skabt sammen med affald fra bl.a. virksomheder, hospitaler og universiteter: Enten kan Danmark forsøge at eksportere affaldet til et andet land, men indtil videre har det ikke vist sig som en farbar vej.

Eller også kan de mange kubikmeter placeres i et slutdepot, men det rejser, som tidligere omtalt i Information, en hidsig debat om, hvor i Danmark dette depot skal placeres.

Endelig er en tredje mulighed en bevidst midlertidig løsning i form af et mellemlager. Netop mellemlager-løsningen er den, som borgergrupperne i de seks områder, der er udpeget til at kunne rumme et slutdepot, energisk har peget på, fordi et sådant mellemlager i princippet kan placeres overalt i Danmark, hvis ikke det fortsat skal være her på Risø.

Folketingets Sundhedsudvalg, skal om kort tid på studietur til Holland, der indtil videre som det eneste land har valgt en langtidsmellem-lager-løsning, men hollænderne har samtidig besluttet, at den langsigtede løsning skal være et dybt geologisk depot.

Rustne og tærede tromler

Rundt om i terrænet ned til fjorden ligger flere nyopførte haller. Af »sikkringsårsager« må Informations fotograf ikke tage billeder af bygningerne udvendigt, men indvendigt må man fotografere alt det, man vil. I en af hallerne er der stablet en række rødmalede, kraftige containere op i lange rækker.

Hver af containerne rummer ca. 9 kubikmeter affald med en maksimal vægt på op til 23 ton, og det er bl.a. byggeaffald fra reaktorbygningerne til DR 1 og 2.

»Vi undersøger mulighederne for, om metal og brændbart affald kan smeltes eller brændes på et udenlandsk anlæg for at mindske volumen af affald, der skal findes en langsigtet løsning på. Efter planen får vi så den radioaktive aske og slaggerne tilbage,« siger Anne Sørensen.

Endnu har Dansk Dekommissionering ikke skrevet kontrakt med det pågældende udenlandske anlæg, men ifølge Anne Sørensen er processen godt i gang.

Hun fortæller, at containerne er fyldt med håndkraft, så farligere er affaldet heller ikke, »hvis man opfører sig fornuftigt«, som hun siger.

Foruden byggeaffaldet rummer de røde containere også brændbart affald som brugt arbejdstøj og handsker. I en anden lagerhal et stykke væk står rækker af mørkegrå og sorte tønder eller tromler stablet op helt til loftet i lange rækker. Hver tønde har et påmalet nummer – de laveste numre er de ældste – og de seneste ti år er tønderne desuden forsynet med en stregkode, der præcist angiver indholdet.

Før vi må gå ind i hallen, er det nødvendigt at iføre sig hvid kittel og overtræk ud over skoene. Det er for at undgå at blive kontamineret, altså forurenet med eventuelt radioaktivt materiale på gulvet, der sætter sig fast under skosålerne og dermed transporteres ud fra lagerhallen.

Direktøren for Dansk Dekommissionering, Ole Kastbjerg Nielsen, der følger med rundt, forklarer, at der i alt er ca. 5.200 tromler. Hver enkelt er indvendig foret med en betonkappe på fem centimeters tykkelse, så en stor tromle på 200 liter rummer således ca. 100 liter affald.

Inde i tromlerne er der, hvad Ole Kastbjerg Nielsen kalder for »driftsaffald«: Kitler, kanyler, arbejdstøj, metal fra rørsystemer med mere.

Selv om nogle af de ældste tromler ser ud til at været godt rustne og tærede i kanterne, er der ifølge Ole Kastbjerg Nielsen ikke fare på færde. Tæringen skyldes, at tromlerne i de første mange år, mens forsøgsstationen stadig var i drift, blev opbevaret udendørs og dermed udsat for vind og vejr.

»Vi holder løbende øje med tromlernes tilstand. Enkelte af tromlerne skal ompakkes i stålcontainere,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Tromlerne skal opbevares i hvert fald i »nogle hundrede år«, før indholdet kan betegnes som ufarligt, forklarer han.

Radioaktive væsker bliver indkapslet i asfalt og derefter lagt ned i de betonforede tromler. Ifølge Anne Sørensen er små beholdere at foretrække frem for større beholdere.

»Hvis der er en beholder, man får mistanke til, så er det en fordel, at den ikke er så stor. Vi er meget omhyggelige med at få pakket affaldet, så det udgør mindst mulig risiko. Afhængig af aktiviteten kan affaldet skæres til og klippes i stykker, så det kan være i tromlerne. Andre gange kan det være en ulempe, fordi emnets overflade derved bliver større og dermed også afgivningen,« siger hun.

På vej ud af hallen tager hun sit dosimeter op af lommen. Det viser et nul, altså ingen stråling.

Uranmalm fra Grønland

Efter besøget i hallen med tromlerne skal vi alligevel sikkerhedsmåles. Sådan er reglerne, forklarer Anne Sørensen.

I en nærliggende bygning skal vi stikke hænderne ind i et kontrol- apparat, ligesom skoene skal måles. Heldigvis viser apparatet efter fem sekunder Clean, og vi kan fortsætte rundturen.

Ved siden af ligger et lager af udsprængt malm fra Kvanefjeld på Grønland. Det blev i sin tid hentet til Risø, dengang man forestillede sig, at kernekraft skulle være en del af dansk energipolitik. På jorden i store bunker overvokset med græs og ukrudt ligger omkring 3.000 kubikmeter ’potentielt radioaktivt affald’, som Ole Kastbjerg Nielsen kalder det.

»Der er en vis naturligt forekommende radioaktivitet i malmen, som har ligget her siden 1970’erne. Den store drøm dengang var, at Danmark kunne udvinde sin egen uran fra Grønland, men det viste sig at være svært, og i 1985 blev det politisk besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af dansk energipolitik,« forklarer Ole Kastbjerg Nielsen og tilføjer:

»Der er endnu ikke taget stilling til, om malmen her skal placeres sammen med det radioaktive affald, når man engang beslutter sig for en løsning,« siger han, mens vi går rundt om malmbunkerne.

Hidtil har vi kun set containere og tromler med overvejende lavradioaktivt affald. Men et sted på området findes også omkring 233 kg særligt affald, som bl.a. består af bestrålede brændselselementer. Det særlige affald er mere langlivet og skal opbevares i tusinder af år, før det er henfaldet og uskadeligt.

De bestrålede brændselselementer er nu ikke lige til at få øje på, for de ligger dybt nede i en stor betonklods under en prop på en meters tykkelse, forklarer Anne Sørensen og oplyser, at de bestrålede brændselselementer er blevet klippet i små stykker på 10 cm i Hott Cell-anlægget og derefter puttet i beholdere, som er svejset til.

»Det hele er plomberet. Så hvis de på et tidspunkt skal flyttes, skal der være en repræsentant for det internationale atomenergiagentur IAEA til stede, så der er sikkerhed for at sikre, at materialet håndteres efter de givne rammer for strategisk materiale,« siger hun.

Efter rundturen resterer et sidste spørgsmål til Ole Kastbjerg Nielsen: Hvis langt det meste af affaldet ikke er så farligt igen, hvorfor er der så stor lokal modvilje mod at få et slutdepot?

»Vi kan kun udtale os om affaldet, sikkerhedsanalyser og depotkoncepter, altså de teknisk-faglige forhold. Stillingtagen til alle de socio-økonomiske konsekvenser for de lokale forhold et givet sted ligger uden for vores kompetencer,« lyder hans svar.

I artiklen hvade vi fejlagtigt skrevet, at der var 45.000 kubikmeter radioaktivt affald på Risø. Det rigtige tal er 5.000 kubikmeter. Vi beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Chris Green

5.200 tromler x 200 ltr = 1.040 m3.. Hvor kommer de 45.000 m3 fra..?

lars abildgaard, Torben Lindegaard og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Chris Green

Jeg sad også og savnede en beregning fra Hans Bischoff.

Et olympisk svømmebassin indeholder ca. 2.500 m3 vand.
Så 45.000 m3 affald svarer altså til 18 olympiske svømmebassiner
Tromlerne fylder altså under 1/2 bassin, så vi mangler at få forklaret 17 1/2 bassin affald......

Mon Ulrik Dahlin har hørt forkert? - eller regnet forkert?

Vi finder nok aldrig ud af det.
De fine herrer på redaktionen gider ikke svare sølle læserbrevsskribenter.

Brugerbillede for Signe Lund

De 45.000 m3 er en fejl. Det korrekte tal er 5.000 m3.

Mvh
Signe Lund
Kommunikationsrådgiver
Dansk Dekommissionering

Benny Jensen, lars abildgaard, Chris Green og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Hvad med Niels Bohr instituttet på Blegdamsvej? Nå, nej, der bor jeg.
Det er nok bedst ude i gl. Holte, der er nok en sø, man kan smide det ud i, så ingen lægger mærke til det.

Brugerbillede for Benjamin Bach

»Vi er færdige med at dekommissionere de to første forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 og mangler nu kun DR 3

Juhuuuuuu!!! Slut med Aftenshowet, Hammerslag, Eurovision og dårlige britiske krimiserier!! Men ingen kommuner vil tage imod affaldet, ak ingen vil tage ansvar for det monster, som vi alle har været med til at skabe.

Eller nåh nej, vent det er omvendt... på DR beholder man jo al det reaktionære, usunde lort og dekommissionerer alle de vellykkede og stabile partikler.

Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Petersen, Martin Madsen, John Houbo Pedersen, lars abildgaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen
Kristoffer Larsen

Nu er de første 50 år snart gået. Kan de ikke bare stå der i 150 år til? Det bør vel være muligt, at opføre en lagerhal der ikke bliver oversvømmet og så har man også mulighed for at holde øje med tromlerne istedet for at gemme dem væk i et hul.

Det særligt radioaktive fylder vel heller ikke særligt meget, så opbevares det på terræn under tag kan det vel ikke være så bekosteligt indtil man måske en dag sender det afsted til Solen for at blive brændt op.

Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Lad dog skidtet blive i Roskilde til evig tid! Uskik at sende sit affald til vandkants Danmark.
Hvor længe holder disse tønder? 500 år eller 1000 år? Sikkert længere end vikingeskibene i Roskilde.

Brugerbillede for Ivan Gullev

En oplagt placering for Niels Bohrs livstruende møj er Valby Bakke, som lagde grund til hans æresbolig i de mange år, hvor han fik lov at boltre sig med sine atomer.

Brugerbillede for Preben Rasmussen
Preben Rasmussen

Atomkraft er tidsforskudt uansvarlighed.

De problemer Danmark har er alvorlige og afspejler de gigantiske problemer lande med atomkraftværker står overfor.

Ingen vil hverken eje eller have affaldet efter Risø.

Roskilde kommune har tjent på Risø, så lad dem beholde det.

Grav det ned under Roskilde Domkirke.

Brugerbillede for Thomas Koch

Lukningen af Risø var en historisk bommert. Virksomheder og ikke mindst hospitaler har gjort god brug af Risøs viden til glæde for os alle sammen.

Indlæggene ovenfor bærer præg af en total uvidenhed om farligheden af ioniserende stråling. Sæt jer dog ind i tingene inden i udtaler jer.

Det eneste farlige er tåbelige automat reaktioner fra personer som har forhindret at vi i Danmark kan drage direkte fordel af den skattekiste af muligheder der ligger i studiet af radioaktive materialer.

Når det er sagt så har blandt andre REO kommet med et fornuftigt forslag som går ud på at lade den ene reaktor være og så bruge den til at opbevare det mest radioaktive materiale.

Sagen er jo at vi fortsat har brug for radioaktive kilder til f.eks. kræftbehandling, diverse industri, så vi vil under alle omstændigheder skulle bruge et sted at opbevare disse. Jeg antager at ingen i dette land vil sige nej til at blive stråle behandlet mod en evt kræftsygdom.

Den der "greenfield" løsning er intet andet et meningsløst politisk projekt, hvor politikerne kan påstå at de tager den angste befolkning alvorligt. Det eneste de ikke tager alvorligt er deres egen pligt til at tage ansvarlige beslutninger, der ikke er dikteret af deres vælgeres irrationelle frygt for noget de ikke forstår og ikke liiiige gider investere mental energi i.

Mvh
Thomas

Brugerbillede for Nic Pedersen

"Men selv om arbejdet med dekommissioneringen af Niels Bohrs atomprojekt, som hurtigt blev efterkrigsdanmarks nationale stolthed, skrider planmæssigt frem, så er der endnu ikke endelig klarhed over, hvad der skal ske med affaldet."

Det gælder fra den tid så langt fra kun Niels Bohrs atomprojekt!!

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Hvis de 5.000 m3 er korrekt modssvarer det en kube på kun ca. 17 m. på hver led (eller en kugle som jeg ikke lige har regnet på) og nu tænker jeg bare ud af boxen, for hvem siger den bedste løsning er at gemme det væk? Læser du med Ingvar Kronhammer?

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Affaldet skal naturligvis deponeres der, hvor det er mest sikkert. Så må alle de sædvanlige "Not in my back yard"-meninger komme i anden række. Det er fint nok at være imod atomkraft. Det kan der føres en god argumentation imod. Det er derimod noget helt andet, hvis man helst vil lade som om det radioaktive affald fra forskning, industri og sundhedsvæsen ikke findes.

Brugerbillede for Jan Weis

Det er på sin vis beskæmmende, hvordan navnet Niels Bohr her i Dagbladet bliver gjort suspekt – for det må vel korrekt hedde ’Risøs atomaffald’ …