Interview
Læsetid: 2 min.

’Vi er nødt til at gøre os lækre over for erhvervslivet’

Selv om budgetaftalen i Ishøj Kommune betyder skattelettelser for erhvervslivet og lukning af en vuggestue, mener Enhedslistens byrådsmedlem i kommunen, Ole Wedel-Brandt, at det var fornuftigt at stemme for budgetaftalen
Indland
23. oktober 2014

Vi vil ikke være med til dramatiske forringelser på ældre- eller skoleområdet. Men at vi alligevel sagde ja til bl.a. at lukke en vuggestue, skyldes, at man må se realiteterne i øjnene, siger Ole Wedel-Brandt.

 

– Hvad gjorde du dig af overvejelser forud for budgetforliget?

»Det er klart, at vi i vores lokal-afdeling havde store overvejelser forud for budgetforhandlingerne. Det er første gang, vi er blevet stemt ind i byrådet, og derfor også første gang vi er med til forhandlingerne. Derfor besluttede vi også, at vi ikke ville råbe alt for højt op, men i stedet forsøge at få nogle af vores mærkesager igennem ved stille og rolig forhandling,« siger Ole Wedel-Brandt.

– Hvad talte imod at indgå forlig?

»Vi vil ikke være med til dramatiske forringelser på hverken ældre- eller skoleområdet. Dér sætter vi grænsen. Men at vi alligevel sagde ja til blandt andet at lukke en vuggestue, skyldes, at man må se realiteterne i øjnene. Der var ikke nok børn til, at vuggestuen kunne blive fyldt op, og derfor ville det være økonomisk uansvarligt af os, hvis vi ikke lukkede den.«

– Hvad talte for at indgå forlig?

»Ved at sige ja til aftalen kunne vi være med til at holde besparelserne på det sociale område nede, ligesom vi fik gennemført, at de almene boligbyggerier får tilknyttet en opsøgende økonomirådgiver, der kan hjælpe beboere, der har rod i økonomien. Rådgivningen kan være med til at sikre, at borgere eksempelvis ikke ryger på gaden. Derudover fik vi indført jobrotation blandt de kommunalt ansatte og en opgradering af gå- og cykelstierne i kommunen, som virkeligt trænger til et kærligt løft.«

– Tror du, det får landspolitisk betydning, at I i 30 kommuner har været med i budgetforligene?

»Ja, det tror jeg faktisk, det gør. For alle os, der nu sidder i byrådene rundt om i landet, har fået et større kendskab til, hvordan forhandlingerne foregår i kommunerne. Derfor kommer vi måske fremover til at have flere diskussioner af, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan gå med til som parti.«

– Tror du, vælgerne bliver forvirrede over, at I har stemt for skattelettelser?

»Nej, det tror jeg ikke. Vælgerne ved godt, at kommunalpolitik er en forhandlingssituation, hvor man får lidt og tager lidt. Vi kunne sagtens have valgt at råbe op, hver eneste gang det ikke blev, som vi ville have det, men i stedet valgte vi en pragmatisk tilgang til forhandlingerne, og det tror jeg, vælgerne har forståelse for. På den måde fik vi nogle af vores mærkesager igennem. Og selv om skattelettelser normalt ikke er vores kop te, var der alligevel et ræsonnement i det. Vi er jo nødt til at gøre os lækre over for erhvervslivet, hvis vi skal skabe vækst i vores kommune,« siger han.

LÆS: Enhedslisten møder den kommunalpolitiske hverdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gert Selmer Jensen

"Rådgivningen kan være med til at sikre at borgere F.eks ikke ryger på gaden.???
Nu rabler det da for O.W.Brandt.
Advokat for et overformynderisk "sundshedpoliti".! Glem det.!!

Gert Selmer Jensen

Hvis O.W.Brandts holdninger er clearet med hans parti, så røg der en potentiel stemme herfra.!

Jens Thaarup Nyberg

@Gert Selmer Jensen
Det er de der mister ders bolig, der menes.
Skattelettelser til erhvervslivet giver færre penge til kommunal aktivitet, færre penge i omløb, og er et slagsmål om erhvervsvirksomheder, kommunerne imellem; der skabes ikke ny arbejdspladser på landsplan.

Gert Selmer Jensen

J.T. Nyberg-
Hej, godmorgen, tak for tippet. Det var vidst min ligtorn der skreg op.!

Kristoffer Larsen

Roger Buch har for nylig i et program på P1 udtalt, at lokal erhvervspolitik ikke havde den store betydning. Det afgørende var god infrastruktur som motorveje og uddannelsesinstitutioner.

EL burde istedet se på nationalt plan og gøre Danmark mere lækker for erhvervslivet og investeringer. F.eks. kunne man fjerne PSO afgiften og tage den på finansloven. Man kunne fjerne begrænsningen på fremførsel af skattemæssige underskud og ændre lov om skattemæssige afskrivninger så saldosatsen var som i Sverige for driftmidler. I betragtning af det generelt høje løn- og omkostningsniveau i Danmark burde selskabsskattesatsen i Danmark også nærmere ligge på 18-20 %.

Der er også behov for et generelt løft af kompetencerne på arbejdsmarkedet som nødvendigt med en større fokus på investering i forskning der er rettet mod tekniske og naturvidenskabelige områder.

Børge Rahbech Jensen

Forhåbentlig snakker de med erhvervslivet, før de prøver at gøre sig lækre for erhvervslivet.
I Dansk Industris rapporter om kommuners erhvervforhold indgår bl.a. velfærdsservice i samme kategori som skatter, afgifter og gebyrer.
Kilde: http://di.dk/le14/omundersoegelsen/Pages/Kategorierne.aspx .

I forhold til sidste år er Ishøj faldet fra nr. 18 til nr. 37. Fra 2013 til 2014 steg skatter, afgifter og gebyrer tilsyneladende.

Gert Sørensen

Eksemplet viser hvor langt folketingspolitikerne er fra dagligdagen og realiteterne. Det er på kommunalt plan virkeligheden rammer og der tingene sker. Derfor ekstra godt at se, at selv kommunal politikerne fra Enhedslisten søger indflydelse i erkendelse af, at man ikke bare kan stå på sidelinien og skrige sin uvidenhed ud til "spillerne" på banen

Rasmus Kongshøj

"Og selv om skattelettelser normalt ikke er vores kop te, var der alligevel et ræsonnement i det. Vi er jo nødt til at gøre os lækre over for erhvervslivet, hvis vi skal skabe vækst i vores kommune"

Det er en dybt uansvarlig holdning at have. For det første, så er der ikke brug for, eller plads til mere vækst i Danmark. Der er slet ikke ressourcer til blindt at fortsætte af den nuværende kurs, og et eventuelt klima- og ressourcemæssigt råderum for økonomisk vækst skal bruges af verdens fattige, ikke af rige lande som Danmark.

Vækst er ikke løsningen. Vi har allerede i dag så mange materielle goder, at ingen behøvede at mangle noget, hvis man havde den politiske vilje. Det er en ændret fordeling af goderne, der er brug for, ikke en større kage, som alligevel blot vil blive ulige fordelt.

Endelig er det tåkrummende naivt, når kommuner - eller stater for den sags skyld - forsøger at "gøre sig lækre for erhvervslivet" ved at sænke skatterne. For det første er det offentliges opgave ikke at prostituere sig for private pengemænd, men derimod at gøre sig lækre for borgerne. For det andet er det en idiotisk kortsigtet løsning. For kommunalbestyrelsen i Ishøj er næppe de eneste, der har fået den idé, at man kan sætte skatten ned.

Hele appeasement-politikken overfor erhvervslivet vil blot starte et ræs mod bunden, hvor kommunerne ender med at konkurrere på hvem, der kan give de laveste skatter - og dermed den ringeste service. Det er hul i hovedet.

Én ting er, hvis den enlige socialist i en kommunalbestyrelse har måttet acceptere nogle unødvendige skattelettelser, der var kommet alligevel, mod så til gengæld at få gennemført nogle fine sociale tiltag. Det er hvad det er, og alle har forståelse for, at man i en forhandlingssituation kan blive nødt til at give sig.

Noget helt andet er så, når man misforstår sin opgave, og tror man er nødt til at tale varmt for en dårlig idé, bare fordi man har været nødt til at acceptere den for at få noget godt igennem. Velfærdsforringelser og skattelettelser til folk, der i forvejen har alt for meget, er og bliver noget lort, uanset at man realpolitisk ikke kan stille så meget op overfor det.

Rasmus Kongshøj skrev: "Det er en dybt uansvarlig holdning at have."

Rasmus, Ishøj kommune har et af de største arbejdsløshedsprocenter i Hovedstadsområdet. Det vil bedre såvel kommunens som borgernes økonomiske situation betragteligt hvis man kan skabe flere lokale arbejdspladser, og det vel at mærke arbejdspladser for almindelige mennesker.

Den elitære del af EL-kernevælgerne har altid formået at klare sig, for de har sjældent ønsket at dele de goder de selv har tiltusket sig.

Lars B. Jensen

"Vi er jo nødt til at gøre os lækre over for erhvervslivet, hvis vi skal skabe vækst i vores kommune,« siger han."

Hvem fanden skal jeg stemme på til næste valg, hvis nu Enhedslisten også vil gøre sig lækre for erhvervslivet ?

Jens Thaarup Nyberg

"Hvem fanden skal jeg stemme på til næste valg, hvis nu Enhedslisten også vil gøre sig lækre for erhvervslivet ?"
Sats på at mange flere stemmer EL, så de kan slippe ud af kniben.