Unge med ufaglærte forældre er blevet dårligere til at bryde den sociale arv. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Således er andelen af unge med ufaglærte forældre, der har fuldført en ungdomsuddannelse, faldet med omkring fem procentpoint siden 2001.
»Vil man være rustet til nutidens og især fremtidens arbejdsmarked, er man nødt til at være faglært og have en uddannelse. Derfor er det problematisk, at andelen af unge, der bryder den sociale arv, er faldende,« siger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker og uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom ved AE-rådet.
I 2001 var det 59 procent af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, som havde fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse, mens det tal i 2013 var dalet til 54 procent.
Mie Dalskov Pihl understreger, at en af årsagerne til faldet kan være, at der er færre familier med ufaglærte forældre, men det er ikke hele forklaringen, vurderer Mie Dalskov Pihl.
»Faldet viser, at der skal andre indsatser til, før vi får de sidste med. Det nuværende system er ikke tilstrækkeligt. Det hjælper ikke at smide de unge ind på skolebænken og sømme døren til, for de fleste har været der,« siger hun.
Minister: Hvordan gør de det?
Martin D. Munk, professor ved Aalborg Universitets Center for Mobilitetsforskning, vurderer, at gruppen af unge fra ufaglærte familier ofte har andre problemer end de boglige.
»De ufaglærte familier er formentlig mere ressourcesvage end for 10-15 år siden. Der er blevet færre ufaglærte familier, og dem, der er tilbage, er blevet vanskeligere at løfte rent uddannelsesmæssigt, fordi de måske har nogle sociale udfordringer. De lavthængende frugter på dette område er plukket, så nu kræver det en større indsats at løfte den sidste del,« siger han.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) efterlyser mere viden om mønsterbryderne, så man kan målrette den politiske indsats for at højne graden af social mobilitet.
»Vi ved allerede en hel masse om mønsterbryderne, men vi ved ikke noget om, hvorfor og hvordan de gør det – og især hvilke barrierer de, der ikke formår at bryde den sociale arv, møder. Det skal vi have forsket mere i, så vi får mere viden,« siger hun.
"Minister efterlyser ny viden" = syltekrukke...
For mig at se, er det såre indlysende,
at når et begreb som social arv nu kan bruges på et så afgrænset område som uddannelsesniveau,
så vil det blive virkeligt vanskeligt
at gøre både ministeren, pofessoren og journalisten begribeligt, at folk ikke har lyst til at blive løftet på og fortalt, at de er forkerte,
fordi de ikke er hverken ministre, professorer eller journalister.
En underlig ikke-artikel.
Man starter med nogle på papiret interessante tal, men så ender man med 2 mulige forklaringer som gør at tallet bliver et ikke tal, fordi forklaringen er at gruppen har ændret sig, og sammenligningen derfor bliver mellem æbler og pærer.
I stedet for at skrive ikke-artiklen burde opgaven være at opklare hvordan man så kan afgøre om hvor mange der bryder den sociale arv.
»Vi ved allerede en hel masse om mønsterbryderne, men vi ved ikke noget om, hvorfor og hvordan de gør det – og især hvilke barrierer de, der ikke formår at bryde den sociale arv, møder. Det skal vi have forsket mere i, så vi får mere viden,« siger hun [Sofie Carsten Nielsen]
Mønsterbrydere er ikke normen, de er undtagelserne. Der findes masser af viden om hvordan man skaber udsatte og traumatiserede børn. Desværre peger den viden i en anden retning end de Radikales tro på nødvendigheden af at opbygge og effektivisere en konkurrencestat. Det er derfor vores uddannelsesminister ønsker 'mere viden'. Hun mener viden om hvordan man kan fortsætte effektiviseringen og instrumentaliseringen af mennesker, uden at de de mest uheldige rasler ud af bagsmækken.
Held og lykke med den øvelse, Sofie Carsten Nielsen. Når du bliver træt kan du jo droppe politik til fordel for en pind i erhvervslivet, eller også sætte dig hen i et hjørne og fortsætte din venten på Godot.
Torsten Jacobsen
Det er oven i købet ikke rigtigt, at man ikke ved noget om hvorfor mønskerbrydere bryder mønsteret. Det findes der mange gode analyser og beretninger om. Blandt andre Knus Illeris har samlet viden på området.
Men disse udløsende faktorer kan IKKE sættes på regneark og eksekveres i generelle lovmæssigheder,
og derfor kan bedrevidende hattedamer (m/k) fortsætte med at ævle rundt i at de vil 'løfte' i bunden.
Det er kvalmt.
Det endnu mere kvalme er, at ingen politiker indtil videre har gidet beskæftiget sig med hvad der så sker med disse mennesker, når de har forladt deres sociale netværk for at befinde sig i et fremmed, allerede overbefolket (over)uddannet segment.
*Knud (freudiansk fortalelse)
Lise Lotte Rahbek,
De 'mønsterbryder'-historier jeg kender til, handler alle grundlæggende om at et svigtet menneske pludselig blev set og anerkendt som netop det - menneske. Og som du rigtigt bemærker er det jo en svær formel at presse ind i konkurrencestatens regneark. Som den belæste Sofie Carsten Nielsen udtrykker det andetsteds i avisen:
Vi må ikke gå glip af talent.
Man bliver jo helt varm om hjertet, ikke sandt?
Jeg kan vel helt seriøst betragte mig selv som en mønsterbryder, som blev inspireret og guidet af en elskelig og ganske klog lærer i dansk. Han fik mig til at læse og derigennem åbnede der sig en ny verden, som jeg syntes var ganske vidunderlig. Så langt så godt.
Jeg gjorde karriere men selv i megen moden alder har jeg oplevet at sidde til bords eller til møde med folk som burde være mine ligeværdige, men som i kraft af deres herkomst alligevel betragtede mig, meget underforstået og subtilt, men ikke til at tage fejl af, som en opkompling.
Så svært er det, så det er ikke udelukkende et spørgsmål om uddannelse og "ikke at miste talent" men faktisk meget svært at forlade det man kom fra og ikke blive anerkendt af det man kom til
Nu nævnte Lise Lotte Rahbek jo Knud Illeris. Jeg faldt lige over den her kronik fra 2012: Forskerne mener åbenbart at de har viden nok til at komme med anbefalinger. Det er så bare udannelsesministeren som ikke har ører at høre med?
Eller er det, som jeg tidligere har hævdet, et spørgsmål om at ministeren ikke kan få forskernes anbefalinger til at passe ind i rammerne for sin konkurrencestat? Noget kunne tyde på det. For som forskerne rigtigt skriver, omend de dermed utilsigtet giver nådestødet til deres egne anbefalinger:
Det vil uden tvivl kræve en masse politisk initiativ, nytænkning, åbenhed og engagement at få en sådan ordning etableret.
http://www.cefu.dk/media/263222/f%C3%B8r%20vi%20taber%20de%20udsatte%20u...
(Kronikkens titel: "Før vi taber de udsatte unge.")
"hvor det vigtigste behov måske bare er almindelig anerkendelse" skrive LiseLotte .. det kan da været rigtig men det giver de unge ikke lige vilkår.
De mekanismer der fastholder / forstærker sociale skel i DK er blevet forstærket de seneste snart 10-15 år og det er dem der cementerer den sociale arv. Det er alt fra skattelettelser til de rige, stigende boligpriser i de ( riges ) ghetto områder (Frb, Nordsjælland og Kbh City), større grad af brugerbetaling på uddannelser, flere vælger privat skoler, overdreven gode vilkår for gymnasier i modsætning til erhvervsuddannelser osv. Ud over disse politiske prioriteringer så har befolkningen selv bevæget sig mere mod et ulige samfund. Middelklassen og opad som det hedder føler et større behov for at adskille sig fra "lavere" klasser (det lyder usympatisk men sådan hedder det nu engang). Det synes ikke mindst i forhold til "udkantsdanmark" og ikke-etniske europæere.
Ministeren kan nedsætte nok så mange udvalg. Det nytter ikke noget. Der kræves en mentalitetsændring som jeg ikke lige kan få øje på blandt generationen af egocentrerede mærkevare- og statusfikserede ungdom ( og resten af befolkningen generelt ).
Bjarne Bisgaard
Meget godt beskrevet.
Jeg har interesseret mig lidt for mønsterbrydere, hvad der driver dem og hvad det har for konsekvenser for mønsetrbryderne, at de har forladt de sociale koder de er født ind i til fordel for en nyt sæt.
Det er meget typisk, at individerne ofte ikke synes, at de hører til og helt kan slappe af i de nye omgivelser. For det sociale sprog, gebærderne, de fine nuancer i kropssprog og stemmemoduleringer, som indeholder helt bestemt signaler er lært i en helt anden sammenhæng i en anden kultur.
Desværre har mønsterbryderen heller ikke samme forhold til sin baggrund længere, hvor h*n nu ikke hører til flokken men har flyttet sig udenfor, uden at flytterigtigt ind i en ny flok.
Når politikere med hovedet dybt begravet i deres regneark og konkurrencefantasier tror, at det bare drejer sig om at "tage" en uddannelse, lukker de øjnene for den sociale virkelighed.
Og når de, politikerne og pressen, så oven i købet som udgangspunkt dømmer den klassekultur, som de unge kommer fra, for dårlig og belastende, så kan vi andre kun ryste på hovedet og undre os over, HVOR dum man må have lov at være i politikerklassen.
Denne regering har på alle områder, ikke bare dette, kæmpet for at promovere og forstærke tidligere tiders klassedelte samfund og cementere det som en uomgængelig kendsgerning i mange årtier fremover.
Man må være stolte i S og SF??
De radikale er jo som de jo er.
Det er svært at se hvordan det skal blive bedre med de liberale strømninger, hvor mantraet er - at penge frigør mennesker i et kapitalistisk system ... 'system'.
Det er den rene parodi.
"Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) efterlyser mere viden om mønsterbryderne, så man kan målrette den politiske indsats for at højne graden af social mobilitet."
Det er nemlig disciplineret, målrettet, nådesløs, individuel mønsterbrydning, der er brug for - ikke forandringer i samfund eller skole. Passér gaden ... ikke noget at se her !
Pudsigt i øvrigt som alle de regerende statskundskabskandidater efterlyser mere viden, når de ser et problem ... man skulle tro, at 8 års scient.pol.-studier og et ekstra elite-år år på Thorning og Niels Egelunds Europakollegium udgjorde en vis - om end beskeden - vidensballast.
Der er en korrelation imellem social mobilitet og den økonomiske nedgang vi har haft siden 2001 - ja måske endda en sammenhæng?
Hvordan skal den sociale arv brydes, når Danmark satser mere og mere på et elite Danmark?
Kjeld, apropos så har tænketanken CEVA lavet denne video vedr. formueulighed i Danmark.
Man nævner ikke en væsentlig note:
1
I perioden 2001-2013 er antallet af ufaglærte forældre faldet med 43 procent fra godt 16.000 til 9.000
http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_faerre-bryd...
side 2.
Iøvrigt handler det også i en grad om dannelse og opdragelse.
http://www.ugebreveta4.dk/ulighed-bunder-i-kultur-og-uddannelse--ikke-i-...
Derudover er en flittig og arbejdsom ufaglært givet mere værd på arbejdsmarkedet end en som har taget en uddannelse der ikke er brug for.
Kristoffer Larsen, ingen tager en uddannelse, der ikke er brug for, det er udelukkende et spørgsmål om beslutningsgangen i Finansministeriet, hvor man har valgt det mondæne, kortsigtede, ligegyldige på bekostning af det varige, væsentlige og berigende.
Og nej, Kristoffer Larsen, man hverken kan eller skal basere politiske beslutninger på talstørrelser. Politik handler om at facilitere borgernes muligheder og øge deres frihed, stik modsat det, der sker nu, hvor der indskrænkes og marcheres og disciplineres i en grad, så man skulle tro, vi levede i et totalitært samfund. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har stemt om, hvorvidt politikerne skal være mere end blot repræsentanter for vælgerbefolkningen.
Mere "viden om?", især hos de styrende, politikere er ønskværdig, også en stor del af deres ledende embeds mænd/kvinder, bør sendes på efteruddannelse. Det er simpelthen fuldstændig unødvendig, at sende det arbejdsdygtige folk på efteruddannelse, hvis ikke der, derefter er et arbejde til dem.
Hvis politikerne ønsker efteruddannelse, bør de også diffinere formålet med efteruddannelsen, hvis den ikke bare ønskes landet i meningsløsheden.
Vores nuværende højt uddannede, småtbegavede, snakkesalige politikere, burde i grunden sendes til et "cirkus", hvor de så i fællesskab optræder, som en flok "cirkusklovne", med "kæft, trit og retning", som eneste målbeskrivelse, gerne med "sky klapper på", så "lobbyisterne", kan få indflydelse.
Hold da kæft, det var vel nok en grov og utilgivelig beskrivelse af den nuværende danske politiske "elites" mangel på folkelig opbakning.
Mønsterbruddet er de borgerliges hul i hækken; når én kan klare det, kan alle. Har vi opdaget én oase i ørkenen, kan hele ørkenen plantes til. Det er blot et spørgsmål om vilje.
Magisk tænkning; naivt, passivt og småbarneagtigt. Sådan er borgerligheden, voila.