Læsetid: 4 min.

Nyt politiprojekt skal holde folk væk fra rocker- og bandemiljøet

Sydøstjyllands Politi har efter svensk forbilledet påbegyndt et særligt projekt, hvor flere myndigheder samarbejder for at mindske medlemstallene i rocker- og bandegrupperinger. Det er den rigtige vej, siger eksperter
Et særligt exit-sekretariater oprettet, hvor faste politifolk i samarbejde med faste sagsbehandlere fra den lokale kommune arbejder med at hjælpe rocker- og bandemedlemmer ud af miljøerne og sørge for, at unge på vej ind i grupperne vender om.

Martin Sylvest Andersen

7. oktober 2014

To ledende medlemmer af en kriminel gruppering har været i politiets søgelys i længere tid. De efterforskende betjente har kontinuerligt holdt kolleger fra forebyggelsesenheden og patruljerne informeret om forløbet. Når dagen kommer, hvor de skal anholdes, sættes der samtidigt ind med forebyggende tiltag for at sørge for, at der ikke siver nye medlemmer ind i bunden, i takt med at toppen forsvinder.

Episoden er et tænkt eksempel fra sagsgangen i det nye politiprojekt PANTHER, som Sydøstjyllands Politi for øjeblikket afprøver.

Grundlæggende går det ud på at sammentænke kriminalitetsforebyggelse, efterforskning og patruljedækningen i samme enhed, hvor de tre områder før var separate afdelinger. Dertil er der blevet oprettet et særligt exit-sekretariat, hvor faste politifolk i samarbejde med faste sagsbehandlere fra den lokale kommune arbejder med at hjælpe rocker- og bandemedlemmer ud af miljøerne og sørge for, at unge på vej ind i grupperne vender om.

»Vi har en helt klar fornemmelse af, at det her virker, og at det er den rigtige retning, men vi har ikke en færdig statistik, jeg kan vise dig. Jeg kan dog se, at vi får flere igennem exitprogrammer,« siger politikommissær Kuno Urban Jensen fra Sydøstjyllands Politi, der er leder i det kriminalpræventive sekretariat, hvor PANTHER-projektet opererer.

PANTHER er udviklet i USA, og forhåbningen er, at det bl.a. kan imødegå rekrutteringsprocessen og problemerne ved exit, som blev omtalt i Information i sidste uge på baggrund af en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om rocker- og bandemiljøet.

Sociolog Maria Libak Pedersen fra Justitsministeriets Forskningskontor påpeger, at evalueringer fra USA viser, at der overordnet skal være et tæt samarbejde på tværs af myndighederne for at imødegå kriminelle grupperinger, hvor der skabes synlige alternativer og fremtidsudsigter for personer, som vil forlade grupperingerne eller er på vej ind.

»Det er den rigtige vej at gå. De erfaringer, man har fra USA, viser, at man for at løse problemet bliver nødt til at arbejde sammen på flere niveauer,« siger hun.

Samlet indsats

Styrken ved den nye tilgang er, påpeger Kuno Urban Jensen, særligt to elementer. Analysedelen og exit-indsatsen. Ved at placere betjente fra forskellige enheder »ved samme bord« kommer politiet i højere grad på forkant med udviklingen i rocker- og bandegrupperingerne og står stærkere analytisk, hedder det. Nøglepersoner i grupperingen bliver udpeget, og der kommer skærpet fokus på mekanikkerne i miljøerne.

»Eksempelvis hvis efterforskningsdelen har udset, at en håndfuld storebrødre i et boligområde skal anholdes om 14 dage, kommer vi på forkant med, hvilken indflydelse det får for de små brødre, der er i laget nedenunder,« siger han.

På den måde kan medarbejdere fra forebyggelsesenheden forberede indsatser, der skal imødegå konsekvenser af efterforskningsenhedens arbejde. Det andet særlige element ved PANTHER-tilgangen er de medarbejdere, som udelukkende arbejder med exitforløb i tæt kontakt med blandt andet kommune, SSP og nationale initiativer på exit-området.

Maria Libak Pedersen pointerer i den sammenhæng vigtigheden af, at de personer, der arbejder med rocker- og bandeproblematikker, skal være i enheder dedikeret til det arbejde.

»Der er særlige processer i rocker- og bandemiljøerne, som gør, at kendskabet til miljøerne er en forudsætning for at løse problematikken. Det gælder også i myndighedssamarbejdet, hvor der i øjeblikket arbejdes på at udvikle samarbejdet og sagsgangene,« siger hun.

De vigtigste elementer i exit-processen er, at personenerne kommer i gang med enten uddannelsesforløb eller arbejde for at kunne imødegå den tomhed, som kan opstå, når personerne forlader grupperingen. Derudover skal personen måske flytte bopæl, få fjernet tatoveringer relateret til miljøet, modtage psykologhjælp og guides igennem det kommunale system.

Den tilgang stemmer overens med, hvad professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen kalder »centralt« i et skriftligt svar til Information.

»Personer, der ønsker at forlade miljøerne, skal sikres mulighed for at gøre dette, hvilket ofte vil fordre, at den unge ikke kommer tilbage til sit ’gamle’ miljø. Her er det vigtigt, at der er mulighed for at flytte den unge til nye og andre omgivelser, hvor man kan starte på en frisk. Det er centralt, at den unge får tilknyttet forskellige rådgivere og kontaktpersoner, som kan assistere.«

Pre-entry

Et er at hjælpe folk ud af miljøerne, noget andet er at standse tilgangen. I den nye strategi behandles personer, der er på vej ind i miljøerne, med samme indsats som exit-tilfælde. Når politiet på gadeplan ser unge i risikogruppen, går der besked til exit-sekretariatet, som tager sig af sagen.

»De samme exit-medarbejdere forsøge at skabe en anden verden for de unge mennesker, og kommunerne er med,« siger Kuno Urban Jensen og tilføjer: »Det nytter ikke noget at bruge mange ressourcer på dem, der er på vej ud, hvis der suser folk ind i bunden. De to ting skal gå hånd i hånd.«

Han påpeger, at man forsøger at skabe individorienterede tilbud til personen. Det kan eksempelvis være ny bopæl, en tilknyttet mentor, hjælp til at komme videre i uddannelsesforløbet eller anden social hjælp til forældrene.

Michael Hviid Jacobsen mener, at en af de vigtigste opgaver i arbejdet med såkaldte pre-entry sager er at få vist de unge, at bandelivet sjældent fører noget godt med sig. Der skal sættes ind både socialpædagogisk og kriminalpræventivt, hvor fokus er på hurtigt at opsnappe faresignaler om, at den unge flirter med rocker- og bandemiljøet.

»Derefter skal der sættes massivt og konsekvent ind gennem ungdomssanktionssystemet, der skal vise den bandeinvolverede unge, at kriminalitet har alvorlige personlige konsekvenser,« vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer