Læsetid: 4 min.

Offentlighedspraksis afprøves i kommende retssag

Den kommende retssag om oplysninger om svine-MRSA-smittede svinefarme er afgørende for dansk offentlighedspraksis, siger ekspert. Folketingets Ombudsmand kalder sagen ’retningsgivende’, men mener det er en enlig svale
Op mod 12.000 mennesker herhjemme er smittet af svine-MRSA-bakterien , og fire er døde som følge af den.

Op mod 12.000 mennesker herhjemme er smittet af svine-MRSA-bakterien , og fire er døde som følge af den.

Sofie Amalie Klougart

30. oktober 2014

Hvis myndighederne ikke imødekommer en anmodning om aktindsigt, kan man klage over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden kommer så med en udtalelse, som myndighederne retter ind efter.

Sådan plejer det i hvert fald at være.

Da de undersøgende journalister Nils Mulvad og Kjeld Hansen i 2012 ansøgte Fødevarestyrelsen om indsigt i dokumenter om svine-MRSA-smittede svinebesætninger, forløb processen dog noget anerledes. Fødevarestyrelsen havde fra 2008 til 2011 testet en række besætninger for at undersøge, hvorvidt de var inficeret med den resistente stafylokokbakterie svine-MRSA. Men styrelsen afviste journalisternes anmodning med den begrundelse, at besætningsejerne kunne opleve at blive stigmatiseret i deres lokalmiljø, hvis de oplysninger blev offentliggjort.

Mulvad og Hansen klagede, og efter to år gav Ombudsmanden dem medhold i sagen. Dokumenterne skulle udleveres, og så alligevel ikke. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer stævnede nemlig staten, før dokumenterne blev udleveret, og krævede opsættende virkning i forhold til at imødekomme aktindsigten. Sagen blev henvist til Østre Landsret, hvor den skal afgøres på et endnu uvist tidspunkt.

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven Oluf Jørgensen påpeger, at forløbet om indsigt i de svine-MRSA-smittede besætninger er meget usædvanligt. Han mener at, sagsanlægget viser visse aktører, hvordan man bremser sager om offentlighed.

»Organisationer, der er økonomisk stærke, vil få mulighed for at hindre offentlighed ved at anlægge retssag. De kan spekulere i at hyre advokater, der har den mulighed,« siger Oluf Jørgensen.

Han påpeger dog, at det er »usandsynligt,« at Landbrug & Fødevarer skulle vinde sagen, men siger, at det ville få betydninger for ombudsmandsrollen, hvis det skulle ske:

»Det vil undergrave Ombudsmanden, hvis domstolene når frem til en anden konklusion om den aktindsigt,« siger han.

Retningsgivende dom

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, bekræfter, at sagsanlægget de facto har medført, at journalisterne endnu ikke har fået de oplysninger, de ellers var berettiget til, eftersom fødevaremyndighederne tilkendegav, at de ville følge Ombudsmandens udtalelse fra i sommer. Men han mener ikke, at sagen ændrer dansk offentlighedspraksis principielt – domstolene har principielt altid sidste ord, også i sager om aktindsigt, siger han. Alligevel kommer sagen til at få betydning for fremtidige ombudsmandsafgørelser.

»Vi vurderer sager efter loven og de afgørelser, der er truffet ved domstolene. Den kommende dom, vil derfor være retningsgivende for os fremover,« siger Jørgen Steen Sørensen og tilføjer:

»Men vi har været meget sikre i vores vurdering af denne sag, og hvis der ikke kommer nye oplysninger frem under retssagen, så går vi stærkt ud fra, at domstolene vil nå samme resultat som os, men vi må konstatere, at der usædvanligvis er anlagt retssag, og at der er processuelle konsekvenser, herunder at myndigheder har suspenderet udleveringen af akterne,« siger han.

– Vil de processuelle konsekvenser ikke kunne gøre sig gældende i fremtidige sager og derved stække Ombudsmandens beslutninger?

»Hvis det bliver gængs praksis fremover, at interesseorganisationer går til domstolene, når Ombudsmanden kommer med en udtalelse, de ikke synes om, så kan problemstillingen opstå igen. Men vi har ikke har set det i nævneværdigt omfang tidligere, og jeg har svært ved at se, at det skulle blive et problem fremover. Det er formentlig en ret enlig svale,«

– Men betyder det reelt ikke, at man kan forhale en aktindsigt ved at lægge sag an?

»Man kan ikke slutte, at man kan forhale en aktindsigt i enhver situation ved at anlægge sag. Et sagsanlæg kan være så ufunderet, at myndigheden ikke kan begrunde en suspension af udleveringen. Og jeg tvivler meget på, at vi kommer til at se sagsanlæg som dette i noget nævneværdigt omfang. Vi skal derfor ikke overdramatisere den foreliggende situation.«

En helt ny procedure om indsigt

Dansk Journalistforbunds advokat i sagen, Tyge Trier, mener, at Landbrug & Fødevarer forsøger at ændre den nuværende danske praksis vedrørende afgørelser om aktindsigt. Interesseorganisationen vil på en urovækkende måde trække afgørelsespraksissen væk fra Ombudsmanden og over i domstolene, siger han.

»Det er helt nyt game, Landbrug & Fødevarer indleder om aktindsigtsudlevering i Danmark. Vi har altid haft et system med først myndighedernes afgørelse, så en klageinstans og sidst Ombudsmanden, der, som juridiske instans, afgør anmodningen,« siger han.

Landbrug & Fødevarers chefjurist Charlotte Bigum Lynæs påpeger, at sagens principielle natur gør, at sagen skal gå videre til domstolene, der må tage stilling til spørgsmålet.

»Domstolene kan efter grundloven behandle en sag, hvor forvaltningen har truffet en afgørelse. Det gælder også udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, som vi har stor respekt for. Denne sag om aktindsigt er imidlertid så juridisk principiel, at gældende ret skal fastlægges af domstolene,« siger hun.

Internationale forpligtelser

Men Tyge Trier er ikke i tvivl om, at spørgsmålet i den kommende sag kan få store konsekvenser for, hvordan pressen får oplysninger, og hvor meget indsigt, offentligheden får i myndighedernes arbejde.

»Hvis den aggressive idé, som Landbrug & Fødevarer har, bliver godkendt af domstolene, så er der banet en motorvej for, at man kan blokere Ombudsmandens afgørelser ved at betale en retsafgift på 500 kr. og så anlægge en sag, der kører i månedsvis. Der gives reelt en drejebog til, hvordan aktindsigt kan blokeres,« siger han.

Forskningschef Oluf Jørgensen pointerer, at Landbrug & Fødevarer får det ud af sagen, at udleveringen af oplysningerne trækkes i langdrag.

Selv er han overbevist om, at både dansk og international lov forpligter danske myndigheder til at udlevere de dokumenter, de to journalister har anmodet om.

»Efter min vurdering handler det om menneskers sundhed og sikkerhed, og på det område er der pligt til offentlighed blandt andet ifølge Aarhus-konvention fra 1998. Dertil har Menneskeretsdomstolen i Strasbourg slået fast, at myndigheder har pligt til at oplyse mennesker om, hvorvidt der er fare for sundhed og sikkerhed, hvor de bor,« siger han.

Som tidligere beskrevet i Information er op mod 12.000 mennesker herhjemme smittet af svine-MRSA, og fire er døde som følge af bakterien.

Oluf Jørgensen har netop afsluttet et forskningsprojekt ved navn ’Offentlighed i Norden’, og derfra har han erfaret, at det kun er i Danmark, at aktører kan anlægge retssag for at bremse en aktindsigt, når vi sammenligner os med vores nabolande i Norden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Høybye
  • Palle Yndal-Olsen
  • Britta Hansen
  • Tommy Knudsen
  • Niels-Simon Larsen
Jens Høybye, Palle Yndal-Olsen, Britta Hansen, Tommy Knudsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Landbrug og Fødevarer tilbageholder indsigt i forhold, der kan bevise deres gøren og laden, herunder deres forsømmelser. Det virker bevidst.

God dag der ude

Torben Nielsen, Rune Petersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg vil spørge Landbrugsministeren, om det er tilrådeligt at besøge min familie ude på landet. Jeg mener, at jeg har ret til at få at vide, hvilke områder der er sikre eller usikre mht. MRSA, så jeg kan tage mine forholdsregler. Plejer vi ikke at gå ind for forebyggelse?

Ombudsmanden har tilkendegivet sin opfattelse, så sandsynligheden for , at t Landbrug & Fødevarer har ret, er nok beskeden - men det er da fair nok at få en prøvelse ved domstolene .

I øvrigt er følgende afsnit fra artiklen da interessant :

"»Efter min vurdering handler det om menneskers sundhed og sikkerhed, og på det område er der pligt til offentlighed blandt andet ifølge Aarhus-konvention fra 1998. Dertil har Menneskeretsdomstolen i Strasbourg slået fast, at myndigheder har pligt til at oplyse mennesker om, hvorvidt der er fare for sundhed og sikkerhed, hvor de bor,« siger han."

Uden at gøre sig klog på de finurlige juridiske forhold, så går man vel ikke så langt, at myndigheder skal være pligtige til at oplyse, om der er folk i nabolaget med tuberkulose og andre smitsomme / frygtede / farlige sygdomme ?

Eller om der er folk nabolaget, som har f eks flere domme for vold , misbrug af børn, voldtægt m v , og som derfor udgør en "sikkerhedsrisiko" ?

Hvis det er OK , at bærere af MRSA af svine-typen kan identificeres af omgivelserne, så er det vel endnu mere OK at tage skridtet fuldt ud, og lade samme offenlighedsprincip gælde m h t identifikation af bærere af andre smitsomme sygdomme, bakterier,stafylokokkerr o s v samt med hensyn til voldsdømte m v ????

Det er nok klogt at tænke sig grundigt om og "tænke hele vejen rundt", inden man lægger sig fast på hvad der rigtigst i den konkrete sag , og hvilke forbehold, der evt. skal tages af hensyn til det stadigt krympende "private rum" ?

(Det er altid i "panik-situationer", at det "private rum" får en yderligere permanent beskæring )

Robert Kroll: der er tale om produktionsvirksomheder - ikke privatpersoner, der lider af en sygdom!

Det er et problem, at ikke samtlige produktionsgårde bliver systematisk undersøgt for MRSA, men at der kun foretages stikprøver.

Der hænger en smiley ved enhver butik, enhver restaurant og enhver kiosk. Lovpligtigt. Det er med til at øge fødevaresikkerheden i landet og for den enkelte kunde.

Hvorfor i alverden skal svineproducenter ikke være underlagt samme vilkår og kontrol samt offentliggørelse af de respektive data?

Jens Høybye, Niels Duus Nielsen, Lene Christensen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Tor Brandt og Michal Bagger anbefalede denne kommentar

Nedlæg den animalske produktion, bliv veganer.

Den eneste pris at betale vil være den lille måneds tid, hvor man lige skal vænne sig til nye madvaner. Prisen for alternativet er uendeligt meget større, og kan hurtigt udvikle sig til at blive totalt uoverskuelig.

Kære Britta Hansen ( kl 12.10).

Smily'erne er rettet til forbrugerne, som går ind og køber varer i de pågældende butikker,restauranter o s v.

Forbrugerne kommer vist ikke og køber levende grise på gårdene , så smily'en er ligesom ikke relevant i den sammenhæng ?

Dernæst, så ville svine-mrsa'en være ret ligegyldig, hvis den kun var i svinene - vores interesse er ene og alene fordi, den rammer mennesker og det er altså privatpersoner der i sidste ende bliver identificeret ( - altså dem, der bor i "privaten" på eller ved gården samt dem, der arbejder eller kommer på gården, men bor et andet sted.)

Folks interesse er at undgå kontakt til personer , der bærer en mrsa ( det være sig en svine-mrsa eller en anden stafylokok) - og samme interesse har folk vel i at undgå kontakt til folk med tuberkulose, AIDS og andre mere farlige sygdomme ?

Skal vi til at definere hvem, der ikke er sunde nok eller raske nok til at omgås andre ?
Skal vi "mærke" sundhedsfarlige personer , så man kan gå uden om dem ?
Det er en etisk set "en svær øvelse", som de fleste nok helst er fri for..

Robert Kroll: Forbrugerne køber også ind hos en svineproduktion - i sidste ende. Hele skoleklasser besøber svinegårde, der er ansatte, der arbejder der. Derfor er det vigtigt, at alle gårde kontrolleres, og at de nødvendige forholdsregler tages. Dette inkluderer offentliggørelse af navnene på inficerede gårde.

Britta i det du oplyser gårdens navn oplyser du jo også landmands og hans families bopæl. skal man så ikke oplyse om hvor alle med MRSA eller CPE lever man kan jo bare skrive adressen. hvis man skal tro statens ceriums institut, er der flere i København med MRSA pr 100,000 personer end der er i Herning. de har dog ikke CC398 men en af alle de andre MRSAér . skal det så ikke oplyses bare deres adresse?

Ved at give den lokale bager en sur smiley for dårlig hygiejne, rotter i kælderen m.v. afsløres ligeledes ejerens og familiens navn. Det samme gjaldt for listerie-fabrikken på Amager. Desuden kan jeg dårligt forstille mig, at en familie bor lige ved siden af en industriel svineproduktion med mange tusinde svin? Vi taler ikke længere om mindre gårde med 25 svin el.lign.

Der skal transparens og gennemgribende tiltag til, hvis svine-MRSA skal til livs.

Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Rune Petersen, Anne Eriksen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Tidl. blev Landbrug & Fødevarer forbundet med Venstre som var de siamesiske tvillinger, hvad de da også gebærdede sig som.

Men efter at Karen Hækkerup er rendt af pladsen, hedder det så nu svinebaronerne og Sosserne?
Hun stak af fra den heksekeddel som regeringen og justitsministeriet var ved at blive. (Vi har endnu til gode at se, om der er sager i ministeriet, som hun er flygtet fra?)

Man skal da vist være ret forhippet på at komme væk, siden hun frivilligt stikker hånden ned i den hvepserede, som dansk landbrug har udviklet sig til.

Er L & F Sossernes fremtidige sponsorer, nu hvor fagbevægelsen ikke vil være med længere pga. partiets højredrejning?

Niels Duus Nielsen

Kaare Thomsen, du afsporer diskussionen ved hele tiden at insistere på landmandens ret til et privatliv.

Det er ikke Jens Hansen, der skal advares imod, men hans bondegård og dens produkter. Ligesom det ikke er bagerens person, vi advares imod, når han får en sur smiley, men hans brød.

Men man kan da sige at Landbrug og Fødevarers afledningsmanøvre er lykkedes. Se bare, hvordan vi nu pludselig diskuterer offentlighed i forvaltningen i stedet for dansk landbrugs dyremishandling og deraf følgende misbrug af antibiotika.

Arne Lund, Anne Eriksen, Britta Hansen, Rune Petersen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Kære Niels Nielsen (kl 12.41)

Der er nu en forskel - at bagerens brød er dårligt betyder ikke, at bageren og hans familie samt medarbejdere er bærere af en stafylokok .

landmanden og hans familie samt andre, der kommer på gården ( dyrlæge, mælkeafhentning, diverse håndværkere, skatte- og momskontrol o s v o s v) kan være bærere af den specielle "svinestafylokok" , og dermed kommer vi ind i en generel stillingtagen til, om samfundet/myndighederne direkte eller indirekte bør identificere og udpege personer, der har(eller kan have) en eller anden bacille, stafylokok, sygdom o s v , så omgivelserne kan undgå disse personer.

Svinestafylokokken er i en langt lavere "fareklasse" end f eks den nye resistente tuberkulose. ebola, AIDS , samt en række af de øvrige multiresistente stafylokokker for bare at nævne nogle eksempler - så advarer man mod bærere af svinestafylokokken, så må man logisk set også advare mod bærere af det mere farlige.

I øvrigt er det nok mest sandsynligt, at L & R taber retssagen - og så kommer problemet hvis journalister næste gang søger aktindsigt i materiale, der direkte eller indirekte kan identificere bærere af andre typer stafylokokker, sygdomme m v ( - det hele er jo fint registreret i sundhedssystemet sammen med en masse andre private oplysninger ).