Læsetid: 5 min.

Der er et opdelt land

Antallet af velhaverkvarterer i Danmark er eksploderet siden 1980’erne. Overklassen i byerne lever afskåret fra resten af befolkningen, og det går ud over fællesskab og solidaritet. Den danske samfundsmodel er under pres, mener forfatterne til en ny bog
Overklassen og den højere middelklasse i Danmark klumper sig i stigende grad sammen i velhaverghettoer i København og Aarhus.
13. oktober 2014

»Vi har fået en afsondret storbyelite i Danmark, der lukker sig om sig selv.«

Sådan lyder beskeden fra journalist og debattør Lars Olsen, der er medforfatter til bogen Klassekamp fra oven, som udkommer fredag.Bogen peger på, at overklassen og den højere middelklasse i Danmark i stigende grad klumper sig sammen i velhaverghettoer i København og Aarhus. I 1985 var der kun seks sogne i Danmark, hvor der boede mere end 40 pct. fra overklassen og den højere middelklasse. I dag findes der 45 af disse velhaverområder.

»I de seneste årtier er ejerboligerne i hovedstadsområdet og Aarhus blevet så dyre, at den brede middelklasse – skolelærere og håndværkere – ikke kan være med. Det er kun akademikererpar, som tjener godt, der har råd til at rykke ind,« siger Lars Olsen.

Velhaverkvarterene findes især i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal; på Frederiksberg, Østerbro og Indre By i København og i forstæder som Søborg og Birkerød. Men også Risskov og Skåde i Aarhus, Hasseris i Aalborg og Hunderup i Odense har siden 1980’erne udviklet sig til rigmandsghettoer.

»Det er en følge af, at vi har ladet markedsmekanismerne køre for ukontrolleret. Det har gjort, at vi ikke har almene lejeboliger til rimelige priser,« siger direktør i AE-rådet Lars Andersen, som er en af de andre medforfattere til bogen. Også Sune Sabiers fra AE-rådet, Niels Ploug fra Danmarks Statistik og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har været med til at skrive bogen.

Udviklingen betyder, at den nye storbyelite sjældent møder arbejder- og underklassen, fortæller Lars Olsen.

»Elitens kendskab til andre miljøer bliver svagere. Forældremøder, børnefødselsdage og vejfester, der tidligere har været hverdagsfællesskaber, hvor man mødte folk fra forskellige miljøer, er blevet mødesteder for de bedre stillede,« siger han.

Den usynlige underklasse

Eliten »lukker sig om sig selv«, mener Lars Olsen. De højtlønnede og højuddannede i byerne gifter sig ofte med folk, som ligner dem selv, og deres børn går i de samme (privat)skoler. Samtidig klumper samfundets nederste grupper sig sammen i Udkantsdanmark og i sociale boligkvarterer i landets større byer. Det gør Danmark til et mere opdelt land.

»Hvornår har de der topøkonomer, som bor i Kartoffelrækkerne eller i Risskov, sidst mødt dem, der er røget ud af dagpengesystemet?« spørger Lars Olsen.

Olsen peger på, at det i høj grad er storbyeliten, der sætter dagsordnen og træffer beslutninger i samfundet. Men hvis eliten lever afskåret fra de øvrige grupper, vil de være tilbøjelige til at træffe beslutninger, som øger skellene i samfundet.

Lars Olsen nævner tilbagetrækningsreformen som et eksempel på en politisk beslutning, der overser, at de dårligst stillede ikke har samme muligheder som den ressourcestærke elite.

»Ideen om at vi skal arbejde, til vi bliver 70 år, er udtænkt af folk, der selv har en akademisk uddannelse, spændende job og realiserer sig selv igennem arbejdet. Den tager ikke højde for, at det bliver rigtig svært for mange SOSU-assistenter og håndværkere at blive ved, til de er 70 år,« siger han.

Den manglende sociale blanding har også konsekvenser for den generelle fællesskabsfølelse i samfundet, mener lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Søren Juul.

»Solidaritet og sammenhængskraft har det skidt, når samfundet bliver mere opdelt og polariseret,« siger han. »Når de bedre stillede slutter sig sammen i sociale livsstilsenklaver, bliver det svært for dem at forstå, at der er mennesker, der har nogle helt andre muligheder og forudsætninger, end de selv har,« siger Søren Juul.

Da Ugebrevet A4 i sommer gennemgik medlemmerne af folketingets privatadresser fandt de, at halvdelen af dem boede sammen med de rigeste 20 procent af befolkningen. Hvis Danmarks fortsat skal have blandede boligområder, er der brug for øget statslig regulering, mener Lars Andersen fra AE-rådet.

»Man skal ikke bare kunne plastre byggegrunde til med dyre ejerlejligheder. Vi skal ændre planloven, så kommunerne kan kræve, at nybyggerier skal have en vis andel af billige lejeboliger,« mener han. »Hvis vi bare lader stå til, så ender det med, at vi kun har fodboldlandsholdet, flaget og vejret til fælles,« siger Lars Andersen.

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), så gerne en ændring af planloven, så kommunerne kunne tvinge bygherrer til at bygge flere almene boliger – en ændring flere borgmestre i de store byer længe har efterspurgt.

Indtil nu har De Radikale dog ment noget andet.

»Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokraterne mener, at vi bør ændre i planloven. Men vi skal have respekt for, at vi er i en regering, hvor vi skal finde en fælles holdning. I øjeblikket forhandles planloven som en del af finanslovspakken, og så må vi se, hvad der kommer ud af det,« siger Carsten Hansen.

Siden 2000 har kun 11 procent af de nyopførte boliger i Københavns Kommune været almene.

En samfundsmodel under pres

Igennem otte kapitler og en række nye analyser tegner Klassekamp fra oven et bekymrende billede af det danske samfund. Velfærdssamfundets grundpiller – lighed, tryghed og social mobilitet – er under pres, mener forfatterne, der især peger på fire bekymrende udviklinger:

Indkomst- og formueforskellene stiger, fordi over- og middelklassen stikker af fra resten af befolkningen; danskerne bor og går i skole mere socialt opsplittet; der er en voksende utryghed blandt de dårligst stillede; og den social arv bliver tungere.

»De fire faktorer er desværre velkendte. Man har kunnet se dem vokse frem i de angelsaksiske lande siden 1980’erne, hvor uligheden begyndte at stige allerede under Reagan og Thatcher. Det har skabt skarpe skel i de samfund, og vi er hastigt på vej i den sammen retning, selv om Danmark har et mere lige udgangspunkt,« siger Lars Olsen.

Klassekamp fra oven indskriver sig i en global kapitalismekritik, der har rejst sig i kølvandet på finanskrisen. Forfatterne indleder således med en reference til den franske økonom Thomas Piketty, som i bogen Capital in the Twenty-First Century viser, at velstanden i de vestlige samfund i stigende grad koncentrerer sig hos en lille, velnæret elite.

Uligheden stiger, og vi er ifølge Piketty muligvis på vej mod en virkelighed, der ligner 1800-tallets stændersamfund.

Selv om Pikettys analyser kun i nogen grad passer på Danmark – hvor lønmodtagerne igennem pensionskasserne har aktier i private virksomheder – ser forfatterne til Klassekamp fra oven en udvikling i Danmark, der ligner den Piketty er bekymret for: Rigdommene koncentreres i stigende grad i toppen af samfundet. Den accelererende ulighed på boligmarkedet er et eksempel på netop det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Laust Persson
  • Henrik Christensen
  • Jesper Grarup
  • Karsten Aaen
  • lars abildgaard
  • Olav Bo Hessellund
  • Kurt Nielsen
  • Britta B.
  • Bente Simonsen
  • Steen Sohn
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Vivi Rindom
  • randi christiansen
  • Rasmus Kongshøj
Jens Carstensen, Laust Persson, Henrik Christensen, Jesper Grarup, Karsten Aaen, lars abildgaard, Olav Bo Hessellund, Kurt Nielsen, Britta B., Bente Simonsen, Steen Sohn, Dorte Sørensen, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Vivi Rindom, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Ideen om at vi skal arbejde, til vi bliver 70 år, er udtænkt af folk, der selv har en akademisk uddannelse, spændende job og realiserer sig selv igennem arbejdet«

Den slags ideer er ikke nye, dem har lønmodtagerne altid kæmpet mod, og jeg er sikker på at der også blandt vidensarbejdende lønmodtagere er folk der bliver alvorligt "trætte i hovedet" før tid.

Det virkelige problem er, at når pengemagten via deres magt over de demokratiske processer har fået os til at stemme på partier, der svigter deres valgløfter i en grad som velfærdsreformerne er et udtryk for, så kommer der en demokratisk modreaktion når virkeligheden kræver det.

...og så er det jeg ikke tror det betyder ret meget at pengemagten er samlet i nogle få afgrænsede ghettoer ...tvært imod.

Hans Paulin, Laust Persson, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Kjeld Hansen, Alan Strandbygaard, John Christensen, Janus Agerbo, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nu kan jeg godt læse, at kritikken af overklassens sammenklumpning og indbyrdes nepotisme ses ovenfra i den forstand, at overkladden måske skulle præve at bruge deres overskud på andet end at pudre hinandens parykker.
Men underklassen får pudsigt nok også mindre og mindre til overs for overklassen, som vi sjældent 'møder' andre steder end i TV og andre medier.
Forståelseskløften vokser på begge sider.

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Preben Haagensen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Leif Høybye, Kurt Nielsen, Per Jongberg, Nille Torsen, Bente Simonsen, Kjeld Hansen, Rasmus Kongshøj, Bjarne Bisgaard Jensen, Alan Strandbygaard, Thorbjørn Thiesen, Helene Kristensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

En plan for planeten - ellers går det helt galt. Sålænge asocialismen hersker, sørger enhver kun for sig selv, det er klart - når ingen andre gør det. Sådan er det jo - systemet. Men det er ulækkert og forfaldsagtigt, og ledelsen lægges i hænderne på væsener, som ikke tjener helheden, men kun sig selv. Et splittet, fragmenteret system er svagt og uholdbart. Ufatteligt at den fejltagelse vedblivende gentages - samfundsnedbrydning i stedet for opbygning. Uintelligent.

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Jakob Silberbrandt, Henrik Christensen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alan Strandbygaard, Jacob Egeskov, Janus Agerbo, Helene Kristensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Man kan jo godt more sig over at Den Kreative Klasse først går forrest, når det gælder om at importere mennesker fra de varme lande ved at lempe udlændingeloven og så bagefter isolerer sig i velhaverghettoer, hvor de med garanti ikke støder på dem.

Steen Thaulow Olsen, Hans Paulin, Jakob Silberbrandt, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Gert Selmer Jensen, Kim Kristensen, Anne Eriksen, Dan Jensen, Christel Larsen, Alan Strandbygaard, Thorbjørn Thiesen, Helene Kristensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Jesper Oersted - det er jo det samme, når man harcelerer over, at ingeniører, læger m.m. med udenlandsk baggrund må ernære sig som pizzabagere, grønthandlere og taxachauffører. Som overklassen hele tiden skriver i pressen, så er det jo dårligt uddannede og primitive mennesker, der er racister og skyld i alle problemerne. Men øhhh, hvor mange dårligt uddannede og primitive mennesker har lige indflydelse på, hvilke ingeniører og læger der ansættes?
Den Kreative Klasse har måske uddannet sig, men logik er bestemt ikke en disciplin man udøver særlig meget.

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Jakob Silberbrandt, Sascha Olinsson, Niels Duus Nielsen, Dan Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ulogikken hersker - nu har man fx længe prøvet at sælge os svindelnummeret om trickle down, og selvom det tydeligvis er et blålys, fremturer man stadig med krav om skattelettelser. Inkompetente fjolser.

Steen Thaulow Olsen, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Eva Bertram, Thorbjørn Thiesen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Richardson & Pickett gjorde opmærksom på problemet i deres bog: LIGHED, hvorfor alle klare sig bedre i mere lige samfund. Der er så sket en større erkendelse af den store skadelige betydning uligheden har. Desværre bliver der rejst børster, når problemet bliver rejst i mange debatter, da mange tror at det er den kommunistiske form for lighed der stræbes efter og intet er mere forkert.
Den herskende tilstand er neoliberalisternes værk baseret på postulater der er grebet ud af den varme luft. I sidste uge kunne man flere steder læse en forstærket kritik af den dræbende nedskærings politik. Den har nu bragt Euroen i fare dermed hele EU. Så er der en lysning på vej for en sund og virkelighedsnær udvikling?

Laust Persson, Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Olav Bo Hessellund, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, randi christiansen, Bente Simonsen og Eva Bertram anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lad os nu, kalde en spade for en spade, det er et politisk valg, at have et klasseopdelt Danmark, der intet har med en tilfældig udvikling at gøre, men det handler om menneskesyn og retten til goderne generelt, lad mig give et eksempel.

Det danske folkestyre og befolkning er blevet radikaliseret.

Der er to yderligt gående fraktioner:

De der støtter den aktivistiske udenrigspolitik.
De der støtte andre yderliggående radikaliserede grupperinger.

Udviklingen gennemsyre hele det danske samfund, der nu er opdelt i "dem og os".

Det er ikke kun i den førte politik på tinge, men i samfundet generelt, hvor demokratiske retsstatsprincipper, som grundsten for befolkningens forståelse af egne danske medmenneskers rettigheder, er afløst af apartheid og en opfattelse af egen ret til, at bestemme, hvordan andre mennesker i Danmark, skal leve deres liv for, at opnå lighed for loven.

Israel og USA er eksempler på en ligende udvikling.

Resultatet er en udvikling, hvor danskere må stille sig selv spørgsmål som, hvorfor skal danske unge sendes i krig, hvor der ingen fare er mod Danmark.

Krige i verden der skaber mere polarisering og mere krig i verden, med flygtninge der behandles, som problemer og ikke medmennesker i nød, med brug for vores hjælp, som en sideeffekt.

Danmark er i dag et land, der fra Tinge siger:
Med krig skabes demokrati i verden, men kun for dem vi kan lide.

Det samme her i landet.

Danmarks apartheid styre, hvor Danmarks fortid, som et land, hvor man holdt slave, ligger lige under overfladen, med demokrati og retsstatsprincipper, kun til de rige, retmæssige ejere af Danmark.

Nogen mener det er en forkert udvikling, at Danmark er på et vildspor, men jeg har ikke flertal, for vores holdninger i Danmark, men demokratisk kamp for demokrati for alle, vil forhåbentlig vinde kampen med tiden, det er vi nogle der håber på.

Laust Persson, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Janus Agerbo og Bente Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Da kapitalen opdagede, at det gav større afkast at få underklassen ned af træhesten og til og med give dem uddannelse fra 1814, skete der lidt. Men den overordnede struktur er alene at sikre at kapitalens størrelse forøges betalt af underklassen.
Selvom vi tror, at uddannelse giver underklassen en større del af kagen er den tilrettelagt målrettet til at neddanne og sikre, at der er arbejdskraft til alle dumme/rutinejobbene.
Som bedøvelse sendes der bl.a. dummetv hele døgnet.
De fleste, der fødes, kunne hvis de fik tilbudt et ordentligt livsforløb blive en del af eliten.
Det må ikke ske, da den nuværende elite ikke vil afgive, men have mere.
Giv hver nyfødt 1 mio i startkapital (statsaktier) og se samfundet ændre sig dramatisk i løbet af et par generationer.

Laust Persson, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, randi christiansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Så er det altså ikke indvandring fra andre kulturer, der truer 'sammenhængskraften'. Det anede mig - håber Venstre, Dansk Folkeparti og andre hører efter i timen...

Laust Persson, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Velkommen til globaliseringen. I den globaliserede verden lever eliten i fæstningsagtige boligområder a la det sydlige Californien. De er fuldstændig adskilte fra deres eget sociale landskab, har ingen national identitet og er totalt integrerede i globaliseringens cyber space, hvor de udelukkende kommunikerer med andre globale eliter. De er moderne nomader i en overjordisk topografi af penge. De ejer 'real estate' i 5-6 metropolfæstninger rundt omkring i verden, som de bevæger sig til og fra, og de eneste nationale anliggender, der kan fange deres interesse er ejendomsskat, selskabsskat og topskat. De er udelukkende 'real estate patrioter' – nationalister i et flygtigt, gyldent 'nowhere'. Deres adelsmærke er at være ude af trit med almindelige menneskers kamp for at overleve en hverdag af stigende fattigdom, vold, etniske sammenstød, miljømæssig degradering og boligmæssigt forfald.

Før det romerske imperium brød sammen trak eliten sig tilbage til deres befæstede latifundier bevogtede af små private armeer. Der diverterede de sig med små fjollede selsskabslege, overdådige måltider, drikkeorgier og pervers sexualitet, mens forfaldet voksede på den anden side af voldgraven. De var fanget i deres egen afstumpede ligegyldighed, som de ikke kunne få øje på.

Ca. 1500 år senere sank et skib, som bar navnet Titanic. Skibet trak en champagne-drikkende elite ned i dybet, mens orkestret spillede. De kunne heller ikke se det komme.

Den, der ikke vil tage ved lære af historien, er fordømt til at gentage den.

“He's a real nowhere man,
Sitting in his Nowhere Land,
Making all his nowhere plans
for nobody.
He's as blind as he can be,
Just sees what he wants to see,
Nowhere Man can you see me at all?”
(Lennon/McCartney)

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Sidsel Katlev, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, Lone Christensen, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Michal Bagger, Mette Hansen, randi christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Britta B., Bente Simonsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

»Ideen om at vi skal arbejde, til vi bliver 70 år, er udtænkt af folk, der selv har en akademisk uddannelse, spændende job og realiserer sig selv igennem arbejdet. Den tager ikke højde for, at det bliver rigtig svært for mange SOSU-assistenter og håndværkere at blive ved, til de er 70 år,«

- Det er lige præcis det, som er galt med hele det politiske system i Danmark.

Folketinget er sammensat af mennesker, som kun tilgodeser en lille del af den danske befolkning. Gruppen er ikke repræsentativ længere.

- Det grænser til gråzone korruption.

Steen Thaulow Olsen, Ivan Breinholt Leth, Subhana Ahmed, Sidsel Katlev, Jakob Silberbrandt, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Janus Agerbo, randi christiansen, Christel Larsen, Bente Simonsen, Svend Erik Sokkelund, Rasmus Kongshøj og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
John Christensen

Det er krise til oprør, og når uligheden stiger - stiger utrygheden for den laveste halvdel af befolkningen også - der er noget i gang.

Jeg har slettet social foran oprør, nu hvor social er slettet fra sammenhængskraft.

Lighed og ulighed........Thorbjørn: Findes der en særlig eftertragtet lighed? (Nu hvor den kommunistiske ikke er så efterstræbt?)

Har hverken læst Piketty eller Klassekamp fra oven (som først udkommer fredag) - men synes det er lidt rigeligt med statistik!
Ikke så meget andet nyt, end at tallene bliver større henholdsvis mindre.

Hvad skal det føre til? Skal der eventuelt sættes et nul mere efter postnumrene 2820, eller 2900 ???

Foruden de sidste 43 steder hvor det går godt, for nogen - måske endda de mange - i et godt nok snævert område!

God dag der ude

John Christensen

Stordriftsfordel ved skatteopkrævning i forhold til at de at de bor samlet, må der vel være?

Laust Persson, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Et skridt frem, og to tilbage?

Er det ikke sådan det beskrives?

Vi har i sandhed fået en 'MILLIONÆRBYRDE'.

Laust Persson, Preben Haagensen, Mette Hansen, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Kurt Nielsen, Kjeld Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Så ved vi da i det mindste hvor vi skal bevæge os hen af når vi engang har fået spidset høtyvene og er er tilpas trætte af virkeligheden i Danmark.

Steen Thaulow Olsen, Hans Paulin, Laust Persson, Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Der skal indføres kvoter i sammensætningen af folketinget så det er social og geografisk repræsentativ.

Det er ikke kun galt med, at eliten efterhånden er overrepræsenteret i folketinget. Den største del er tillige bosat i hovedstadsområdet. Hvordan kan det være acceptabel, at en folketingskandidat stiller op i en kreds, hvor vedkommende ikke er bosat? Er du som politiker opstillet i en kreds i Haderslev, så skal du også bo der.

- Som folketinget er sat sammen i dag er demokratiet reelt sat ud af spil og erstattet af et diktatur med 179 diktatorer.

Subhana Ahmed, Laust Persson, Alan Strandbygaard, Jakob Silberbrandt, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Kurt Nielsen, Christel Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Folketinget er i dag en egenrådig gruppe personer, som i princippet kan gøre og lade hvad de vil.

- Hvilket de også gør. Politikerleden har aldrig været større. Og det er der jo en grund til.

At ændre sammensætningen af gruppen er stort set ikke muligt, idet der næppe findes politikere i dag, som sætter demokratiet højere end sig selv. Alle er sig selv nærmest. Jo mere jeg tænker over konsekvenserne af situationen, jo skræmmende synes det at være.

Hvis socialdemokratiet ikke vender tilbage til sine rødder som et arbejderparti så er der ingen grund til at opretholde staten Danmark. Så kan vi lige så godt blive en forbundsstat i BRD.

- Tænk hvilke besparelser og effektiviseringer det kunne medføre?

Hans Paulin, Alan Strandbygaard, Mette Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ja men , det er jo skjult dagsorden fra de "velstillede og rige". VI som arbejder hårdt fysisk og psykisk ska jo ikke blive for gamle. VI koster jo folkepension, hospitalsindlæggelser, plejehjemspladser og dyr medicin.

Steen Thaulow Olsen, Hans Paulin, Laust Persson, Alan Strandbygaard, Preben Haagensen, randi christiansen, Kurt Nielsen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det ville være et meget rimeligt krav, at politikere skulle bo i de kredse, hvor de blev opstillet. Hele idéen med valgkredse er jo at sikre en geografisk repræsentativ sammensætning af Folketinget.

Og så er der problemet med den overførselsindkomst politikerne nyder. 50.000 kr. om måneden til et menigt folketingsmedlem, er alt alt for meget. Det burde sættes ned til det halve, så alle professionelle politikere i det mindste var nødt til at dele livsvilkår med den brede befolkning, bo i de samme områder og have de samme problemer ind på livet. Derfor burde andre former for indtægt selvfølgelig også modregnes i overførslen.

Politikerne skal ikke opfatte sig selv som en del af eliten og lederbyrden. De skal derimod være den jævne befolknings repræsentanter.

Men alt dette er jo blot drømmerier. Politikerne nyder deres priviligerede position og deres adgang til skatteyderbetalt fryns, og opgiver det ikke godvilligt. Den nødvendige politiker-reform kommer ikke, før befolkningen omringer Christiansborg med fakler og høtyve.

Steen Thaulow Olsen, Subhana Ahmed, Laust Persson, Alan Strandbygaard, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, Nic Pedersen, Sascha Olinsson, Michal Bagger, randi christiansen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Christel Larsen, Kjeld Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er noget, som tyder på det var for tidligt Enheds Listen skrev begrebet revolution ud af deres partiprogram...

Selv om et oprør fra bunden ikke har store chancer længere for succes, da staten råder over omfattende magtmidler og fordi bunden hovedsageligt består af mennesker, som ikke magter situationen. Det ses tydeligt i et land som USA.

Hans Paulin, Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rasmus Kongshøj
Nej, det er ret kompliceret.
Hvis man nu 'reformerede' politikernes løn, så ville de bare være mere sårbare overfor tilskudstilbud fra DI og DA og L&F og hvad de hedder, de forskellige lobbyorganisationer, som jo er sat i verden for at påvirke politikken.

Jeg kan ikke finde på andet og bedre end at indføre et stop for Folktingsløn i mere end 3 perioder a 4 år. Efter 12 år er de mere end vel dresserede.
Derefter må de have fundet sig et lukrativt job i en lobbyvirksomhed eller i en anden organisation, hvor de kan blive ansat på deres 'håndværk'/netværk.
Sådan er det jo.

Eva Heinesen
13. oktober, 2014 - 10:11

Det kunne også være elitens løsning på verdens overforbrug af ressourcer og klimaændringer...

Når man kikker ud over Europa, så sidder eliten tungt på folkestyret og den demokratiske proces. Hvor mange demokratier i Europa kan kaldes repræsentative? Frankrig eller England? Ha ha ha. Men på en måde er der et oprør mod eliten på vej. Desværre er billedet af oprøret ikke så skøn da den iscenesættes af den radikale højrefløj. Her er der virkelig noget i gære i Europa med f.eks. UK Independence Party (Ukip), Sverigedemokraterna, Le Pen, Geert Wilders. Ja, listen er lang og meget længere.

De højre radikale i Europa er ved at udgøre gruppen, som hævder at repræsentere underklassen i mangel af bedre. Og da underklassen bare vokser og vokser vil de med sikkerhed før eller siden få succes. Desværre. Men også forståeligt. Den højre radikale bevægelse er umiddelbart de eneste på nuværende tidspunkt, som er i stand til, at lægge pres på den fremherskende elitære politiske styring i Europa og til syvende og sidst Danmark.

- Måske er det det absolut største svigt fra de traditionelle parties side. Særligt den socialdemokratiske repræsentation.

- I sandheden en frygtelig udvikling :-(

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Sidsel Katlev, Jakob Silberbrandt, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, randi christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Dertil kommer også, at kommuner i dag i stort omfang kun ansætter akademisk arbejdskraft i administrationen, som før blev udført af mennesker med almindelige erhvervsuddannelser...

- Også her bliver magten taget væk fra den almindelige befolkning.

Kommunes forståelse af den almindelige befolkning fjernes derfor også der, hvor folketingets beslutninger omsættes til handling. Og det skinder i den grad i gennem. F.eks. med kommuner, som uden moralske skrupler raskmelder syge af ren kassetænkning.

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Alan Strandbygaard, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Dan Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

»Hvornår har de der topøkonomer, som bor i Kartoffelrækkerne ...., sidst mødt dem, der er røget ud af dagpengesystemet?« spørger Lars Olsen.

Mit bidske svar er: Det gjorde den kaffe latte drikkende del af indbyggerne sidst, de prøvede at smide deres kopper i allerede overfylde skraldebeholdere ved søbredden, hvilket ikke lykkedes - også fordi de på vejen faldt over en flaskesamler, en tidligere kollega i øvrigt, der er faldet ud af dagpengesystemet eller også en hjemløs, der er blevet det af ukendte årsager.

Leif Høybye, Niels Duus Nielsen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Det er jo ikke bare politiske valg. Jo, når middelklassen ikke længere har et godt liv og går frem. Når flittighed og dannelse ikke betaler sig.

Mange i underklassen har problemer der er selvvalgte. Man træffer dårlige valg, man har en dårlig moral og dårlig livsførelse. Druk, rygning, dovenskab og manglende ambitioner.

Det interessante er imidlertid, at disse materielle forskelle betyder relativt lidt for, hvordan de unge klarer sig i skolen. Seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid, Anvendt KommunalForskning (AKF), har for Ugebrevet A4 analyseret de seks faktorer, der har størst indflydelse på de unges læsefærdigheder. Det er blandt andet, om man ofte diskuterer samfundsforhold eller tv-programmer med sine forældre, spiser et hovedmåltid sammen, og om der er mange bøger i hjemmet.

http://www.ugebreveta4.dk/ulighed-bunder-i-kultur-og-uddannelse--ikke-i-...

Det kunne være interessant, om man kunne dekomponere den udvikling forfatterne beskriver og i hvor høj grad den er strukturel.

Man skal også være opmærksom på, at ufaglærte i Danmark har haft og har en højere indtægt end i f.eks. Tyskland og produktionen i Danmark ikke bare kan bære en højere løn.

Skal de de grupper der har lavere indtægt så løftes kræver det skattelettelser i bunden og/eller bedre uddannet arbejdsstyrke.

Philip B. Johnsen

@Kristoffer Larsen

Du er en glimmerende foretaler for apartheid politikken, men dit menneskesyn appelere kun til dem, der har sit på det tørre, men det siger du jo også selv, resten må tage sig sammen, det er dem og os.

Laust Persson, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis vi virkelig vil det her samfund, så må vi have smidt de rige svin på porten og den mest effektive metode er gennem fordelingspolitik, primært gennem skatten (de hader jo som bekendt, at skulle bidrage til samfundets opret- og vedligeholdelse)

Vi, der bliver tilbage kan som hidtil - men meget nemmere og uden stress og jag - sagtens holde røven oppe på gamle moder Danmark.

Så hvad siger i til at gå i offensiven nu her allerede i den tidlige del af valgkampen, så vi kan nå at få det glade budskab ud til den brede befolkning?

Er der måske journalister, der vil melde sig under fanerne?

Alan Strandbygaard, Preben Haagensen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Rasmus - mht løn, så har enhedslisten taget konsekvensen af deres sociale sindelag, og oppebærer en månedsløn på ca 30.000. Ærlige mennesker.

Jakob Silberbrandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen, beskriver selv hvad der er galt inde i hovedet på ham: "Underklassen træffer dårlige valg, man har en dårlig moral og dårlig livsførelse. Druk, rygning, dovenskab og manglende ambitioner."

En så stupid og ensidig generalisering vedrørende samfundets klassedeling vidner om totalt fravær af analytiske evner.

Subhana Ahmed, Sidsel Katlev, Toke Andersen, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Gert Selmer Jensen, John Christensen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Michal Bagger, Anne Eriksen, Leif Høybye, lars abildgaard, Britta B., Kjeld Hansen, Lise Lotte Rahbek og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

@ Philip B. Johnsen

Nej, det siger jeg ikke. Jeg skrev netop, at det kunne være et problem hvis middelklassen ikke længere gik frem.

Omvendt afviser du, at der i underklassen er mennesker hvis position ikke skyldes valg de selv træffer eller fordi de har dårlige forældre.

Kristoffer Larsen gør sig klog på lønningerne i Tyskland i forhold til danske lønninger. Det tyske arbejdsmarked er skruet helt anderledes sammen end det danske.

Tysklands arbejdsmarked er præget af mellemstore, ofte familieejede fremstillingsvirksomheder, den såkaldte Mittelstand, der beskæftiger 60 procent af landets arbejdsstyrke og bidrager med 52 procent af Tysklands BNP.

Danmark burde have gjort meget mere for at fastholde et alsidigt arbejdsmarked, hvilket Sass Larsen også peger på med sit forslag om at blæse nyt liv i værftsindustrien efter at Mærsk lukkede Lindøværftet til fordel for slavearbejderne i Sydkorea..

Gert Selmer Jensen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Skal et problem løses, må årsagen kendes. I min bog er ondets rod, at privatprofitering/destruktiv kapitalisering og indbyrdes konkurrence om fællesejet, naturgrundlaget, er tilladt. Dvs. at den private ejendomsret skal omdefineres ret gevaldigt. Og den store bæredygtighedsomstilling iværksættes sideløbende. Først må planen beskrives så detaljeret som muligt. Hvilke områder kan indregnes? En global plan er naturligvis at foretrække, og beregningen bør laves, så den er klar, når folket er klar - men indtil da må vi hver især og sammen starte, som vi bedst kan.

Kristoffer Larsen
13. oktober, 2014 - 12:11

At den stærke kan tæve en svag er der vist ikke noget heroisk over...

- Men det er uciviliseret og afskyeligt.

Gert Selmer Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"Man skal også være opmærksom på, at ufaglærte i Danmark har haft og har en højere indtægt end i f.eks. Tyskland og produktionen i Danmark ikke bare kan bære en højere løn."

- Hvad tror du det er, som har gjort Danmark og norden til de mest succesrige lande i verdens historien?

Det er så let, at gennemskue en LA'er...

Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

I følge Cevea er lønningerne i de tyske eksportvirksomher som de danske. I de indenlandske erhverv er de lavere. Samlet set har Danmark nogle af de højeste lønninger i OECD og det er naivt, at tro man bare kan kræve højere løn til ufaglærte i produktionsjobs når de ikke er bedre end tilsvarende polakker i Polen.

Selv forbrugerne handler i overvejende grad ind i udlandet på netbutikker og følger dermed dem der køber ind hos Fleggaard.

http://www.cevea.dk/files/materialer/analyser/tyske_eksportloenninger_er...

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-40218291:danske-l%C3%B8nning...

randi christiansen

Kristoffer - diskussionen, om hvorfor jeppe drikker, er kompleks. Det ved du også godt. Men eet ligger fast - selvdestruktive tilbøjeligheder er ikke et ønske i noget menneske. Svaghed har en pris, som ingen ønsker at betale - det er også en ond cirkel, som bliver eksponentielt vanskeligere at bryde, og man taler derfor om, at være fanget af en ond, nedadgående spiral - hvis årsager som sagt er både uønskede, komplekse og kan være yderst vanskelige at ændre. Min påstand er, at vi alle fødes med et ønske om at leve. Vanskelige sociale kår kan gøre en positiv opfyldelse af dette ønske til en uoverskuelig opgave. Så med mindre vi som fællesskab mener, at sociale kår er den enkeltes ansvar, bør vi forstå, at det er hensigtsmæssigt for alle at skabe retfærdige og gode livsvilkår for alle. Plads til alle der gir plads til alle. Naturgrundlaget er fælleseje.

Niels Duus Nielsen, John Christensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Kjeld Hansen

- Hvad tror du det er, som har gjort Danmark og norden til de mest succesrige lande i verdens historien?

Økonomisk frihed og stor samhandel er formodentlig en af de væsentligste årsager.

Ivan Breinholt Leth

Kristoffer Larsen. Det, som du vist nok har misforstået, er, at det ikke er flid, men dovenskab, som er drivkraften i vores samfundssystem. Grunden til, at jeg har taget en højere uddannelse, er, at jeg ikke gider at være nedslidt slagteriarbejder eller nedslidt jord- og betonarbejder som 45 årig. Nu har jeg ikke mulighed for at spekulere i derivater, men hvis jeg havde, ville jeg foretrække det, fremfor at sætte mit helbred på spil for at udføre et stykke samfundsnyttigt arbejde. De politikere, som alt for mange har stemt på, har skabt et system, hvor selv det at være en simpel skolelærer kan være skadeligt for helbredet, mens samfundsskadelige aktiviteter som spekulation bliver højt belønnet. Alt er ikke, som det ser ud til at være, og Thomas Piketty har netop sandsynliggjort, at vi er ved at vende tilbage til tilstanden før 1910, hvor det hverken er arbejde, flid eller uddanelse men arv og spekulation, som er den primære kilde til velstand - for de få. Hvis Piketty har ret, er den uddannede, ambitiøse og flittige middelklasse en truet dyreart. Meritokratiet er på tilbagetog, hævder Piketty, og det betyder faktisk at det i mindre og mindre grad kan betale sig at arbejde. Dog ikke i Simom Emil Ammitzbølls forstand.

Steen Thaulow Olsen, Laust Persson, Preben Haagensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Nic Pedersen, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Anne Eriksen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

randi christiansen, naturligvis er det ikke et barns skyld, at dets forældre har en dårlig livsstil eller man fødes i en ghetto. Men det er omvendt også forældrenes ansvar, at give dets børn gode moralbegreber som flid, passe sin skole og spare op.

randi christiansen

Kristoffer - nu må du altså forstå, at evnen til ansvar er betinget af de i mine forrige indlæg nævnte sammenhænge, og derfor er en mere kompleks udfordring, end du synes at mene.

Kurt Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Ivan Breinholt Leth

Der er få rigtigt rige i Danmark og dem der er rige har efter min opfattelse deres aktiver placeret i deres virksomheder. Beskatter man disse aktiver, øderlægger man den danske velstand. Det er også kun få virksomheder der står for størstedelen af eksporten og den danske velstand.

De sammensatte marginalskatter er i Danmark også blandt de højeste i OECD og med den stigende mobilitet er det ikke ligefrem smart, at beskatte høje indkomster endnu mere end i dag hvilket den danske forskerskatordning er en erkendelse af.

Kristoffer Larsen
13. oktober, 2014 - 13:28

Det er jeg faktisk enig med dig. Men der er nok en væsentlig detalje, som skiller vandede, idet økonomisk frihed er ens med økonomisk lighed

- For det er den økonomiske lighed, som uden sammenligning er grundstammen og succes kriteriet i den nordiske model.

Kristoffer Larsen

Kjeld Hansen

Uden økonomisk frihed og fri samhandel, ingen velstand. Det er gangske enkelt fundamentet.

Sider