Opsang til offentlighedsloven

Hvis man forbedrede den danske offentlighedslov med det bedste af det bedste fra de andre nordiske landes offentlighedslove, hvordan ville loven så se ud? På baggrund af et forskningsprojekt om offentlighed i Norden giver pressejurist Oluf Jørgensen fem gode råd til forbedringer
Pressejurist Oluf Jørgensen mener, at vi i Danmark mangler et effektivt klagesystem, der kan afgøre aktindsigt/ikkeakt- indsigt og få sagen hurtigt ekspederet.

Pressejurist Oluf Jørgensen mener, at vi i Danmark mangler et effektivt klagesystem, der kan afgøre aktindsigt/ikkeakt- indsigt og få sagen hurtigt ekspederet.

Sigrid Nygaard
24. oktober 2014

Offentlighed i forvaltningen er oprindelig opfundet i Norden, og fra vores breddegrader har det lidt efter lidt bredt sig til mange andre vesteuropæiske lande ...

Sådan kan man (selv)højtideligt læse om præamblen i Europarådets såkaldte Tromsø-konvention fra 2009 om adgang til dokumenter. Men at åbenhed i forvaltningen skulle være et særligt nordisk kendetegn nærmest på linje med vikingeskibe eller luftfartsselskabet SAS, er ifølge pressejuristen Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole en sandhed med modifikationer.

»Det er rigtigt, at Sverige begyndte helt tilbage i 1766, men der findes ikke en særlig nordisk offentlighed på samme måde, som man f.eks. kan tale om den nordiske velfærdsmodel,« siger Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, der forberedte den nye offentlighedslov.

I forskningsprojektet Offentlighed i Norden, som er udgivet af forlaget Nordicom ved Göteborg Universitet, har Oluf Jørgensen sammen- lignet de nordiske landes offentlighedslove, og resultatet er et broget billede.

Sammenligningerne viser ifølge bogen, at det samme land kan give de bedste vilkår for offentlighed på nogle områder og samtidig de dårligste vilkår på andre områder. Det gælder for alle de nordiske lande, og forskellene fra land til land går på kryds og tværs uden nogle synlige mønstre. Forklaringen skal først og fremmest søges i traditionernes magt, mener Oluf Jørgensen, der sidst i bogen i 50 »råd« sammenfatter det bedste fra Islands, Finlands, Norges, Sveriges og Danmarks offentlighedslove.

Information har bedt Oluf Jørgensen om på baggrund af sin forskning at nævne de fem vigtigste områder, hvor Danmark kan lære af de andre nordiske lande.

1. Særlige rådgivere

Offentlighedsreglerne skal omfatte dokumenter, der udarbejdes af offentligt ansatte, uanset om de er ansat efter politiske eller faglige kvalifikationer.

»Ombudsmanden har for nylig udtalt, at de særlige rådgivere i ministerierne i Danmark i vidt omfang er undtaget fra offentlighedsloven. Hans udtalelse faldt i sagen om Skatteministeriets særlige rådgiver, der havde informeret et medie om, at regeringen alligevel ikke ville fremsætte lovforslag om øremærket barselsorlov til fædre, hvorefter en anden journalist søgte aktindsigt i de samme oplysninger, men blev nægtet. Ombudsmanden mente, at der var tale om partipolitik, når det drejede sig om den særlige rådgiver. Eller med andre ord: Formidlingen af en regeringsbeslutning var ikke underlagt offentlighedsloven,« siger Oluf Jørgensen,

– Hvorfor er det så vigtigt?

»Konsekvensen er, at meget af den vigtigste information, der kommer fra centraladministrationen, er uden for kontrol. Sådan er det ikke i de andre nordiske lande, selv om de også kender til politisk ansatte. I de andre nordiske lande er ansatte uanset deres faglige eller politiske kvalifikationer omfattet af offentlighedsreglerne.«

2. Originale dokumenter

Ændringer eller sletninger af dokumenter skal registreres, så de originale og autentiske dokumenter sikres.

»Der har netop været en sag, hvor Justitsministeriet baglæns ændrede i et citat i en pressemeddelelse fra tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S). Der var også sagen, hvor departementschef i Skatteministeriet Peter Loft fjernede sit navn fra en aktliste, som Ombudsmanden skulle have, sandsynligvis fordi ombudsmanden ikke skulle se, hvor tæt Loft selv havde været på sagsbehandlingen. Der er ikke i Danmark retsregler, der sikrer autenticiteten af dokumenter, der søges aktindsigt i. Det er der i de andre nordiske lande. Med elektroniske systemer er det endda nemt automatisk at registrere, når indholdet af dokumenter ændres. Det er vigtigt, fordi hele princippet i offentlighedsloven hviler på, at loven sikrer adgang til autentiske oplysninger.«

3. Alle miljøoplysninger

Offentlighedsloven skal sikre adgang til miljøoplysninger i bred forstand, dvs. også om produkters virkninger på sundhed og miljø.

»Den norske lov er forbilledlig på dette område, fordi den både omfatter myndigheder og private firmaer. Derudover sikrer norsk lov adgang ikke bare til det, vi traditionelt forstår som miljøoplysninger, altså oplysninger om skov, strand og natur osv., men også de indirekte følger af de produkter, som sendes på markedet. Den norske lov indeholder et ubetinget krav om offentlighed i vigtige oplysninger. Noget lignende burde komme på dagsordenen i Danmark, hvor der mere eller mindre råder en misforståelse om, at indsigt i miljøoplysninger kun handler om traditionelle miljøsager. Det handler i høj grad også om andre oplysninger, der er relevante for borgernes sikkerhed og sundhed, herunder f.eks. fødevarer og arbejdsmiljø. Tænk bare på skandalen omkring MRSA, hvor danske myndigheder har ført straffesager mod journalister, der forsøgte at kortlægge problemets omfang. Myndighederne har i den sag groft forsømt deres pligt til at sikre oplysninger, primært til medhjælpere i landbruget, om, at der kan være særlige risici ved at arbejde i svinebesætninger.«

4. Den faglige rådgivning

Offentlighedsloven skal omfatte intern faglig rådgivning, som skal skilles fra den politisk-taktiske rådgivning.

»I modsætning til de andre nordiske lande skelner man i Danmark ikke mellem embedsmændenes faglige rådgivning og deres politisk-taktiske rådgivning. Her tænker jeg på juridisk eller økonomisk rådgivning til ministrene eller til de politikere, der indgår aftaler og forlig. I Danmark er det accepteret, at politisk-taktisk og faglig rådgivning kombineres og blandes sammen. Integreredes, som det hedder i en betænkning fra 1998 om embedsmændene. Det var præcis derfor, at vi i mindretallet i Offentlighedskommissionen gang på gang løb panden mod en mur. Vi kunne ikke som i de øvrige nordiske lande få skilt den faglige rådgivning fra den politisk-taktiske.«

»Indsigt i den faglige rådgivning er vigtig, dels af hensyn til den demokratiske kontrol med grundlaget for politiske projekter og planer, dels for at styrke kvaliteten af rådgivningen. Den første konsekvens af sammenblandingen af de to former for rådgivning er nemlig, at kvaliteten af den faglige rådgivning svækkes. Lige så vigtigt er det, at sammenblandingen får politikken til at forsvinde, fordi politikernes ønsker og visioner camoufleres som teknik og faglige råd.«

5. Effektivt klagesystem

Afslag på aktindsigt skal kunne påklages til et uafhængigt klageorgan.

»I Danmark er en klage til Ombudsmanden eneste mulighed, hvis man får afslag på aktindsigt fra ministerier. Men Ombudsmanden er ikke et klageorgan, bl.a. fordi han selv bestemmer, hvilke sager han vil tage op, og fordi hans henstillinger kun er vejledende, og endelig fordi han ofte hjemviser en sag til fornyet behandling, og så
får vi endnu en langtrukken behandling ved første instans. Det trækker sagerne i langdrag og er ineffektivt. Et effektivt klagesystem, der kan afgøre aktindsigt/ikke-aktindsigt og få sagen hurtigt ekspederet, savner vi i Danmark, hvor kulturen i statsadministrationen trækker i retning af, at offentlighed i forvaltningen er et forstyrrende element, som mange embedsmænd helst vil undgå.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Revideringen af offentlighedsloven har været længe undervejs og under vingerne på flere regeringer. Nu er den omstridte offentlighedslov vedtaget, og dermed vil der fremover komme indskrænkninger af muligheden for at få aktindsigt i ministrenes arbejde

Offentlighedsloven er en mundkurv til vagthunden

Revideringen af offentlighedsloven har været længe undervejs og under vingerne på flere regeringer. Nu er den omstridte offentlighedslov vedtaget, og dermed vil der fremover komme indskrænkninger af muligheden for at få aktindsigt i ministrenes arbejde

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Grunden til at det ikke er lavet om forlængst er, at det netop er embedsmændene i samarbejde med de forskellige lobby-grupper (brancher) der skriver lovene her i landet og for dem er den danske mangelfulde lovgivning en gave ....man kommer til at tænke på "javel hr. minister".
- det er lidt som med politiet der også holder fast på, at de skal undersøge sig selv her i Danmark - og det ved vi jo hvordan det fungere, det er så langt ude, at politiet just har truet med at nedlægge sig selv, hvis de skal have kameraer i hatten.

Brugerbillede for Henrik Christensen

Holdningen til hvad forvaltningen skal leve op til er nok styret af holdningen til hvem forvaltningen skal servicere og hvad folkestyrets værdigrundlag egentlig er.

Det virker som om folketingets flertal ser forvaltningen som sin forlængede arm udi magtudøvelse, når der kan være grund til at holde forvaltningens arbejde skjult for befolkningen.

Det er i skærende kontrast til grundfilosofien for det folkestyret, hvor udbredelse af viden og indsigt netop er en forudsætning for de rette holdningsbaserede valg og hensigtsmæssige beslutninger.

I al sin enkelthed er politikere, der ikke anerkender dette demokratiske grundprincip, ikke værdige til at blive valgt.

Brugerbillede for Steffen Gliese

I et demokrati bør offentlighed være det gældende princip - automatisk, så ting kan søges frem fra åbne baser uden særskilt tilladelse.
Hvad der skal være undergivet en form for tidsbestemt hemmeligholdelse skal være specificeret som undtagelser i lovgivningen - og det er svært at se, hvorfor politisk-taktisk rådgivning har krav på en sådan. Ministeren handler jo ikke på egne, men på borgernes vegne i sin embedsførelse.

Brugerbillede for Anders Feder

I disse år bliver alle dokumenter i den offentlige forvaltning gjort elektroniske. En stor del af disse er ikke person- eller sikkerhedsfølsomme og kunne uden videre gøres let tilgængelige på et offentligt website i samme ombæring. Men det ville kræve vilje til at udviske den Nebel des Krieges som politikere og embedsmænd i dag benytter til at løbe om hjørner med journalister og andre nyfigne borgeres aktindsigtsbegæringer.

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Omkvædet efter Offenlighedskommissionen

Omkvæd er vel en mere passende karakteristik frem for opsang. Pressens medlemmer og støtter, som var i mindretal i den Offentlighedskommissionen har selv stor andel i den ringe Offentlighedslov, som vi har fået pga. Offentlighedskommissionens arbejde. Her har Oluf Jørgensen også et medansvar.

Det væsentligste problem ved forløbet i Offentlighedskommissionen var, at alle medlemmer lod sig pådutte den daværende Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansens krav om total lukkethed. En lukkethed som dog ikke gjalt hans egne udmeldinger undervejs.

Det er min opfattelse, at det mindretal i kommissionen lod sig narre fra dag 1. Sammensætningen burde fra starten have advaret mindretallet.

Mange af mindretallets medlemmer har fået alvorlige ridser i lakken.

Værst er det dog for Hans Gammeltoft Hansens eftermæle. Ved at påtage sig rollen som såvel formand for Offentlighedskommissionen som Ombudsmand samt ved at kræve total lukkethed i arbejdet har han undergravet hele idéen omkring offentlighed i forvaltningen.

Det viste sig at Hans Gammeltoft Hansens klamren til rollen som Ombudsmand igennem ca. 25 år, kun styrkede hans rolle som systemets mand. Det er der en række beklagelige eksempler på.

Åbenhedskomitéen
/v. Kurt Loftkjær

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Politikerne dyrker et elektronisk tågeland, der gør det meget svært, og arbejdskrævende at dykke ned i fakta, som kunne fremlægges enkelt, til almindelig folkelig oplysning.
Men de (politikerne), elsker det.! Så kan (de) lære det, hi,hi,ha,ha,ho,ho.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Men i folkemunde er mørlægningsloven karakteriseret af dén mistillid til det politiske system, som offentligheden selv giver udtryk for - igen og igen. Så naturligvis bør en revision af offentlighedsloven (læs mørklægningsloven) finde sted. Hellere før end siden. Og indtil dét bliver tilfældet, kan politikerne lancere alle de kampagner og holde alle de taler for at rette op på mistilliden, som de vil. Uden anden effekt end at offentligheden ryster yderligere på hovedet...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Men det drejer sig altså om politikudviklingen, Michael, og betyder derfor, at offentligheden bliver udenom og kun kan tage til efterretning. Så mørklægningen har et betydeligt omfang for den demokratiske debat med befolkningen. Det kalder man såmænd for magtarrogance herude...

med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar