Læsetid: 4 min.

Politiet bruger allerede kropskameraer – mod borgerne

Task Force Pusher Street benytter kropskameraer ’i stor stil’ på Christiania, fordi de virker afskrækkende og kan bruges som bevismateriale i retten. Oplysningerne får ikke Politiforbundet til at ændre holdning til sagen, mens advokat Knud Foldschack er betænkelig ved kropskameraerne, fordi politiet tidligere er blevet taget i at manipulere med fotobeviser
Politiets Task Force for Christiania har haft stor glæde af at bruge kropskamera på betjentene i aktioner på fristaden. Kropskameraer har i flere tilfælde hjulpet politiet med at identificere og fange kriminelle

Politiets Task Force for Christiania har haft stor glæde af at bruge kropskamera på betjentene i aktioner på fristaden. Kropskameraer har i flere tilfælde hjulpet politiet med at identificere og fange kriminelle

Nils Meilvang

27. oktober 2014

Debatten om kropskameraer på politibetjente er blusset op, efter Enhedslistens i sidste uge foreslog en forsøgsordning i to politidistrikter. Blandt andet har Politiforbundets formand Claus Oxfeldt udtalt sig kritisk om udspillet, som han mener krænker borgernes retsstilling og er et udtryk for »mistillid til politiet«.

Men nu viser det sig, at dansk politi allerede bruger kropskameraer – og har gjort det længe.

Når politibetjentene fra Task Force Pusher Street er på ’gåtur’ på Christiania, er de små kropskameraer monteret på vesten. Det forklarer politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politis Task Force Pusher Street.

»Vi har gode erfaringer med kropskameraer. De hjælper os med at fange nogle af de banditter, vi ellers ikke ville få fat i. Så sent som i forrige uge anholdte vi tre personer, der kastede med sten efter politiet, og som vi kunne identificere ud fra optagelserne. Vores øjne kan opfange noget, men kameraerne opfanger ofte noget andet, og derfor bruger vi dem i stor stil,« forklarer Steffen Thaaning Steffensen.

Ifølge politikommissæren hjælper kropskameraerne med at gøre »beviserne stærkere« i en efterfølgende retssag. Derudover mener han, det afskrækker nogle borgere på Pusher Street fra at begå kriminelle handlinger, fordi de ved, de bliver filmet.

I Enhedslistens forslag, som støttes af Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance, skal videomaterialet fra kropskameraerne kunne indgå som bevismateriale i klagesager mod politiet. En såkaldt tovejs-overvågning. Men Task Force Pusher Streets optagelser kan kun bruges til at tiltale borgerne.

– Jeres kropskameraer bruges mod borgerne. Men i den aktuelle debat vil fem partier i Folketinget åbne op for, at den slags videomateriale også kan bruges af borgerne i sager mod politiet. Hvad tænker du om det?

»Det har jeg ingen holdning til. Jeg tager mig af det operative politiarbejde. Hvad angår det politiske må du spørge mine chefer længere oppe i systemet,« lyder det fra politikommissær Steffensen.

Oxfeldt: ’Ikke det samme’

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt har tidligere kritiseret Enhedslistens forslag i skarpe vendinger i Information:

»Faktum er, at kropskameraer i Danmark er at skyde gråspurve med kanoner, og det vil være forfærdeligt for borgernes retsstilling,« forklarede Oxfeldt til Information sidste onsdag. De nye oplysninger om, at politiet allerede benytter kropskameraer regelmæssigt, får imidlertid ikke Oxfeldt til at ændre holdning:

»Jeg var, før den her debat startede, ærlig talt ikke vidende om at politiet allerede bruger kropskameraer i så vid udstrækning, som det er tilfældet. Men det her er noget andet, for politiet bruger det som efterforskningsmiddel. Enhedslistens forslag skal pålægge politiet at bruge kameraer, som kan bruges i klagesager,« siger Claus Oxfeldt.

– Er forskellen ikke bare, at i det forslag Enhedslisten har stillet, der kan optagelserne også bruges mod politiet, hvor optagelserne i dag kun kan bruges mod borgerne?

»Nej, det synes jeg er en forkert måde at sige det på. Der er forskel på pligten til at bære et kamera hele tiden, og så at bruge et kamera til en efterforskning. Det er jo ikke anderledes, end når vi laver rum- eller telefonaflytning. Det er et middel.«

– Hvorfor må optagelserne så ikke bruges til klagesager mod politiet?

»Jamen som jeg sagde sidst: Hvis ikke man har tillid til politiet, så luk det da. Den tillid må vi simpelthen have i et retssamfund, at det politimanden siger, det er rigtigt. Man er simpelthen nød til at vove det ene øje og tro på, at vi ikke stjæler fra de kriminelle, at vi ikke overfalder borgerne – at vi har ordentlige, fornuftige politibetjente,« forklarer Oxfeldt.

»Mange af klagerne mod politiet i dag er jo helt banale. Jeg har et eksempel på en klage, hvor politibetjenten sagde ’hav en fortsat god dag’ – det opfattede borgeren som arrogant. Langt de fleste klager er af den type.«

Foldschack er bekymret

Den udlægning af politiets virke er advokat Knud Foldschack uenig i. Han har ført sager for christianitterne på Christiania og frihedsberøvelserne under COP15, hvor 2.000 borgere efterfølgende modtog erstatning fra staten. Foldschack er »meget bange« for politiets brug af kropskameraer, fordi han mener, politiet før har manipuleret med den slags bevismateriale i retssagerne efter COP15:

»Vi fik fremlagt billeder af knive og gasmasker, som politiet sagde var blevet fundet på gader, biler og i andre lokaler. Det så ud som om, de havde fundet bevismateriale på fire lokationer – men vi fandt ud af, at det var de samme genstande, som bare var blevet flyttet og affotograferet flere steder,« forklarer Foldschack, som også oplevede, at fotos blev lysmanipuleret, så en farvet jakke pludselig fremstod som mørkt tøj.

Han er dog åben over for kropskameraer på betjente, hvis videomaterialet alene kan bruges som bevismateriale i klagesager mod politiet – modsat i dag, hvor videomaterialet alene kan bruges mod borgerne:

»For så kan kropskameraet bruges til at klarlægge, hvad den pågældende betjent har set – eller burde have set, eller i forbindelse med klager om voldelig adfærd. I så fald er det et fremragende forslag. For efter COP15 var der vist en bakterie i omløb i politiets regi, da de skulle genhuske, hvad de så og oplevede under demonstrationerne. For betjentenes vidneudsagn var jo direkte i strid med virkeligheden,« siger Foldschack.

Den anklage bliver mødt med hovedrysten fra Claus Oxfeldt:

»Jeg synes, udtalelsen taler for sig selv. Det er sørgeligt, en advokat kan sige sådan noget,« lyder det kortfattet.

Foldschack mener dog, han har retten på sin side:

»Desværre er det jo bevist, at vi har haft tusindvis af sager om administrativ frihedsberøvelse. De er altså ikke gratis for samfundet. Og vi har vundet dem alle sammen. Oxfeldt er bare en, der altid siger nej til noget, der kan højne retssikkerheden og afhjælpe den her problemstilling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Hansen
  • Rune Petersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Simone Bærentzen
Ole Hansen, Rune Petersen, Palle Yndal-Olsen og Simone Bærentzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ditlev Hersland

"»Jamen som jeg sagde sidst: Hvis ikke man har tillid til politiet, så luk det da."
Hold da helt kaje ! På den ene side overrasker denne idiotiske kommentar mig ikke ret meget, da vi jo har med politiforbundets formand at gøre. På den anden side bliver jeg rystet i min grundvold over denne form for ignorance og fuldstændig mangel på perspektiv, da vi jo har med politiforbundets formand at gøre..

Søren List, Ivan Mortensen, Elisabeth Andersen, Peter Poulsen, Rune Petersen, Benjamin Bach, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Jeppe Petersen, Jens Falkesgaard, Per Klüver, lars abildgaard, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Janus Agerbo, Tue Romanow, Claus Jensen, Rasmus Knus og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Der er nok adskillige borgere der havde været i live idag hvis bøllerne i politiet havde båret krops kamera, eller samme bøller havde siddet i spjældet afsløret som mordere og sociopater.

Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Per Klüver, Alan Strandbygaard og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

at have mistillid forudsætter en tillid fra starten af. Som aktivist finder man hurtig ud af hvem man står overfor. Gøteborg,Italien eller Danmark er et fedt. Overgrebene er dokumenteret og tilgængelig på diverse medier hvis man ikke var så privilegeret at opleve dem selv.

Peter Hansen, Peter Poulsen, Ole Hansen, Rune Petersen, Benjamin Bach, Rasmus Kongshøj, Jeppe Petersen, lars abildgaard, Claus Jensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Ja, hvor skal man begynde?

Hvis kropskameraer er et udtryk for mistillid, så må polititet jo tro, det er deres opgave at have mistillid til borgerne "i stor stil'. Man bruger sågar disse kameraer, når man mistænker borgerne for at begå kriminalitet, hvis de ikke konstant føler sig overvåget. Ifølge politiet er idealsamfundet altså en panoptikon.

Jeg var, før den her debat startede, ærlig talt ikke vidende om at politiet allerede bruger kropskameraer i så vid udstrækning, som det er tilfældet. Men det her er noget andet, for politiet bruger det som efterforskningsmiddel.

Hvilke andre af korpsets praksisser er Oxfeldt mon uvidende om? I det konkrete tilfælde blev "efterforskningsmidlet" brugt i den epokegørende sag om Stenkasterbanditterne fra Christiania. Sådanne fangster berettiger ikke bare til at skyde med de kanoner Oxfeldt sammenligner kropskammeraet med, vi må hurtigst muligt have dronerne i luften, som han tidligere har sukket efter - udstyret med kameraer mindst så store som Hellfire missiler, så politiet bedre kan værne om borgernes rettigheder.

uffe hellum, Peter Hansen, Rune Petersen, Per Klüver, Jakob Silberbrandt og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Vores øjne kan opfange noget, men kameraerne opfanger ofte noget andet, og derfor bruger vi dem i stor stil,« forklarer Steffen Thaaning Steffensen.
Netop derfor er kropskamera en god ide, det man troede man så, kan vise sig ikke at være det man troede, det man opfattede som en truende handling, i kampens hede og med adrelinen susende, var måske bare en undværge handling.

At blive så børnehave fornærmet, og komme med en udtalelse som at så må man bare "lukke politiet ned", er jo kun et tegn på at manden ikke er sin opgave voksen, han kan da aldrig være formand for et politiforbund, hvis han allerede der, er så langt ude i sin argumentation.

At det er er brud mod personers retssikkerhed, det er det vel hverken mere eller mindre end når politiet af eget valgt vælger at optræde med kropskamera, at de gør det uden nogen systematik, og uden at offentligheden ved det, er vel værre, skulle man have oplevet en forkert opførsel, så risikere personerne jo at sidde med en reel klage, uden at vide at der rent faktisk forefindes bevis der kan støtte deres klage, hvorimod politiet har mulighed for at granske video, og udvælge de sekvenser der passer i deres argumentation, her må da virkelig være et brud på borgerens rettigheder.

Så kære politi, det er en ommer, først find en mand der er værdig til at repræsentere jer, en der kan gøre det med argumentation og ikke surmulerier på niveau med børnehave børn. Dernæst, læg alle beviser i har frem, diskutere med åben pande, se det ville være en tillidsvækkende politistyrke værdig.

Peter Hansen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, jens rasmussen, Tue Romanow, Jeppe Petersen, Jens Falkesgaard, Per Klüver, lars abildgaard, Michal Bagger, Rasmus Knus, Bjarne Bisgaard Jensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

I flg artiklen er advokat Foldschack
" åben over for kropskameraer på betjente, hvis videomaterialet alene kan bruges som bevismateriale i klagesager mod politiet – modsat i dag, hvor videomaterialet alene kan bruges mod borgerne."

P t er der ikke pligt til at bære kropskameraer i tjenesten, men hvis det bliver en pligt, så må optagelserne vel kunne bruges "begge veje" ?

Hvis et kropskamera f eks giver det fældende bevis i en voldtægtssag , så skulle dette bevis efter advokatens opfattelse så ikke kunne anvendes , idet der jo ikke foreligger en klage over politiet ? - men "bare" en voldtægt", som hans klient er sigtet for ?

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Per Klüver, erik mørk thomsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Det er da forbløffende, at Claus Oxfeldt ikke kan indse, at hans debattone og ubehøvlede udtalelser bare bidrager (yderligere) til at forværre politiets i forvejen flossede image.

Måske skulle Politiforbundet overveje at bekoste et kursus i kommunikation og almindelig høflighed til formanden - eller se sig om efter en anden formand?

uffe hellum, Peter Hansen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Jens Falkesgaard, Per Klüver, lars abildgaard, Marianne Rasmussen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Robert Kroll, du griber som altid det mest nærliggende eksempel, for politiet står ganske ofte og overværer voldtægter, mens de pågår.

Peter Hansen, Peter Poulsen, Benjamin Bach, Rasmus Kongshøj og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Administrativ korruption og bortskaffelse af beviser

Bortskaffer beviser for strafbare forhold
til ulovlig fordel for de ansvarlige myndighedspersoner, herunder tidligere departementschef Peter Loft.

En handlinger, der som udgangspunkt er en overtrædelse af Straffelovens §§ 125, stk. 1, nr. 2 og 2. led i Straffelovens 155.

Hvem har handlet sådan?

Det har Københavns politi, Anklagemyndigheden, herunder Rigsadvokaten samt Justitsministeriets departement.

i henhold til deres egne dokumenter.

erik mørk thomsen

Når de to herre, der er nævnt i artikel, begge er imod korpskamera, behøver man så ydelige begrundele for, at indføre dem.

Peter Hansen, Benjamin Bach, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Claus Jensen (kl 14.33)

En videooptagelse kan efter omstændighederne godt bevise ( eller medvirke til at bevise ) en forbrydelse, selv om den ikke registrerede selve forbrydelsens udførelse minut for minut .

Politiet laver i øvrigt en masse nyttigt arbejde - uden politi ville der være frit slag for alskens udskud til at genere og udnytte de svage.

(Og politiet i en retsstat som Danmark skal selvfølgelig opføre sig korrekt og være under tilbørlig "kvalitetskontrol" m h t adfærd, produktivitet, serviceydelser o s v - det er justitsministerens , regeringens og Folketingets ansvar .)

Oxfeldt om brugen af kropskameraer:
»Faktum er, at kropskameraer i Danmark er at skyde gråspurve med kanoner, og det vil være forfærdeligt for borgernes retsstilling,«
Oxfeldt konfronteret med politiets nuværende brug af kropskameraer:
»Men det her er noget andet, for politiet bruger det som efterforskningsmiddel. Enhedslistens forslag skal pålægge politiet at bruge kameraer, som kan bruges i klagesager,«
Han kører jo henover sine principper, som havde han drukket. Det er altså ikke kropskameraerne i sig selv, han finder problematisk, men udelukkende brugen af dem.

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, Janus Agerbo og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Robert Kroll:

Jeg ved godt , hvad du mente, og er enig, jeg tror blot ikke, det lige er voldtægtssagerne, hvor kropskameraet kommer til at gøre den helt store forskel :-)

Rasmus Kongshøj

Kropskameraer er helt i orden, hvis man bruger dem til at afsløre forbrydere uden uniform, men er en trussel mod borgernes retssikkerhed, hvis man bruger dem til at afsløre forbrydere med uniform?

En mand som Oxholm, der tilsyneladende ser det som vigtigere at beskytte kriminelle betjente mod at blive opdaget, end at genoprette tilliden til politiet, er ikke værdig til at være en del af det danske politi. Han burde smides ud af korpset på røv og albuer.

Kropskameraer skal selvfølgelig bruges til at gå efter alle slags kriminelle, både dem med og uden uniform.

Når den kriminelle har uniform på, og selv bærer kameraet, er der naturligvis en risiko for at kameraet går i stykker, optagelserne bliver væk etc. For at undgå dette, kunne man indføre følgende ordning:

Kameraerne streamer optagelserne til en central server, samtidig med at optagelserne gemmes lokalt i kameraet, og siden uploades til en anden server. Forsvinder den ene kopi, eller er der på anden måde mistanke om snyd, har man altid den anden. Optagelserne udstyres med et timestamp, så eventuelle huller og redigeringer lettere kan opdages. Filerne skal krypteres, og skal kun kunne låses op efter en dommerkendelse.

Det behøver ikke være sværere end man gør det til.

uffe hellum, Søren List, Rune Petersen, Toke Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Gert Selmer Jensen

Hvad med denne her: komparativ analyse er tilsyneladende ikke Claus Oxfeldts stærke side.

Han svarer helt uargumenteret i forhold til brugen af kropskameraer, der gerne må anvendes til efterforskningsmæssige formål på Christiania - fordi christianitternes retssikkerhed tilsyneladende ikke krænkes herved - mens 2 polititjenestemænd på patrulje, altså ikke er i gang med noget efterforskningsmæssigt - hvilket Oxfeldt naturligvis ved er noget sludder og vrøvl. Der kan jo skovles alskens sager ind på en sådan patrulje, nu med videodokumentation for at det polititjenestemanden skriver i sin senere rapport er korrekt, er sandt.

Langt de fleste klager over politiet er "adfærdsklager", hvor betjentens betoning af dette eller hint er blevet opfattet fornærmende, og ikke at de vælter branderter ud af en kørestol, uden i det mindste at samle ham op igen, men det vil jo blot understøtte polititjenestemandens udsagn i klagesagen, såfremt der også er videodokumentation af dette.
Hvis Oxfeldts modstand til gengæld går på, at polititjenestemænd så ikke kan vælte en brandert ud af kørestolen, selv om denne er fræk og ubehøvlet - og derefter p.g.a. polititjenestemændenes dårlige opdragelse og manglende empati, blot efterlade branderten i hjælpeløs tilstand, så er det ikke en gyldig grund til ikke at indføre kropskameraer på udgående patruljer.

Og netop sagen med den væltede kørestolsbrandert er et eksempel på at man ikke løser opgaven korrekt. Det korrekte ville naturligvis være, at den råbende brandert blev sigtet for gadeuorden og indbragt til stationen, næppe mere besværligt end at vælte ham ud af kørestolen og besvare den efterfølgende klage.

Lars B. Jensen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Vibeke Andersen, lars abildgaard, Rune Petersen, Toke Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jeg tror egentlig politiet har en meget god empati, det er de simpelthen nødt til at have.!
Og jeg tror det er en del af deres uddannelse. Jeg har oplevet det realtime.
Og jeg respekterer det fuldtud.!!

Gert Selmer Jensen

Ja, nogle politifolk har empati - og nogle har ikke i fornøden udstrækning.

Jeg skal lige gøre dig bekendt med, at når jeg omtaler "kørestolssagen" så er det fordi der er tale om rystende dårligt politiarbejde.
I en sådan sag har politiet to muligheder - stik mentalt vat i ørerne og ignorer manden - eller sigt ham for gadeuorden "råben, skrigen og støjende adfærd" - og hvis han ikke kan finde ud af det alligevel - indbringes han for gadeuorden, da han jo fortsætter forbrydelsen.
Man vælter ham ikke ud af kørestolen, fordi man har fat i kraven på ham - hvad skulle ideen med det være?
Og man lader ham da ikke bare ligge på kørebanen, efter han er væltet - uanset hvor idiotisk og dumt han har opført sig. Det mindste man så kan gøre, er da at hjælpe ham op i kørestolen igen og undskylde sit uheld, hvis det var det, der var tale om.

Men det er selvfølgelig ærgerligt, at Claus Oxfeldt ikke var klar over at polititjenestemænd på Christiania anvendte kameraer under indsatsen dér.
Det udhuler jo enhver argumentation om borgernes krænkede retssikkerhed, da indbyggere på Christiania jo nyder samme borgerrettigheder som resten af landets befolkning.

Men Gert, jeg har oplevet masser af politifolk udvise empati og omsorg - men jeg har også oplevet politifolk, der har gebærdet sig på måder jeg ikke selv kunne stå inde for. Og det er de politifolk, der helt misforstået tror at de har straffemyndigheden, som man er nødt til at beskytte borgerne imod.

Lars B. Jensen, Peter Hansen, Jakob Silberbrandt, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Vibeke Andersen anbefalede denne kommentar

"Vores øjne kan opfange noget, men kameraerne opfanger ofte noget andet, og derfor bruger vi dem i stor stil,« forklarer Steffen Thaaning Steffensen."
Ja, et godt suplement. Det er jo også af nogenlunde samme grund at politiet bruger hunde: To hjerner tænker bedre en én.

"mens advokat Knud Foldschack er betænkelig ved kropskameraerne, fordi politiet tidligere er blevet taget i at manipulere med fotobeviser..."

"Vi fik fremlagt billeder af knive og gasmasker, som politiet sagde var blevet fundet på gader, biler og i andre lokaler. Det så ud som om, de havde fundet bevismateriale på fire lokationer – men vi fandt ud af, at det var de samme genstande, som bare var blevet flyttet og affotograferet flere steder,« forklarer Foldschack, som også oplevede, at fotos blev lysmanipuleret, så en farvet jakke pludselig fremstod som mørkt tøj."

...

Jakob Silberbrandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Tue Juncker-Løndal

Den mistillid som C. Oxfeldt omtaler er skabt af politiet; når man uretmæssigt (ja, som i ulovligt) visiterer uskyldige kun for at nærme sig Christianshavn, når man kører rundt i et utal af timer og tilbageholder "terrormistænkte", der hverken får vådt eller tørt, når politiets "utrolig høje selvjustits" udmønter sig i at betjente (der fremgår på fotografier) ikke kan findes og underlægges selvsamme "utroligt høje selvjustits", når man lænker tusindvis af mennesker, der blot udnytter deres frihedsrettigheder, og lader dem sidde i vind og vejr i timevis - ja, så er det at jeg både undrer mig over hvorfor jeg ikke må nære mistillid til politiet, og hvordan jeg bør føle at politiet nærer tillid til mig. For det gør de vist ikke...

Peter Hansen, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Gad vide hvorfor politiets og de borgerliges maksimer aldrig rigtig gælder på dem selv. I stort set alle andre tilfælde med hensyn til overvågning siger de "hvis man ikke har noget at skjule er det jo ikke et problem". Gad vide hvorfor det ikke gælder her i politiet? hmm mon ikke fordi de har rigtig meget at skjule.

Rune Petersen, Peter Hansen, Jakob Silberbrandt, Tue Juncker-Løndal og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Oxfelds argumentation er hævet over enhver fornuft:

"Hvis ikke man har tillid til politiet, så luk det da"

Jeg kan ikke tro mine øjne, ét er at han kommer med denne barnlige udtalelse i sidste uge, men ved at gentage den viser han at der er noget helt galt i det danske politi. At denne udtalelse kan stå uimodsagt af politiforbundet er ikke til at bære.

I følge Oxfeld skal politiet åbenbart styre sig selv eller lukkes, hævet over politikere, borgeres meninger og erfaringer fra resten af verdenen, Oxfeld argumenterer implicit for en politistat:

"Den tillid må vi simpelthen have i et retssamfund, at det politimanden siger, det er rigtigt."

Nå? Det politiet siger er rigtigt, så vi andre skal blande os udenom og udvise blind tillid?
Ï så fald tror jeg det er en rigtig god idé at lukke politiet.
Jeg havde faktisk en flig af tillid til politiet, den har Oxfeld fjernet.

Mange borgere der har været i retten ved hvordan politiet systematisk lyver, jeg har oplevet det selv, én gang talte de forfalskede rapporter for sig selv, jeg har aldrig tabt. I flertallet af tilfældende ville politiet have fældet sig selv med et kropskamera

Så selvfølgelig har jeg da ikke tillid til politiet, så dum er jeg ikke, alligevel er jeg ikke så barnlig at sige "luk politiet", men reformer er da vist kraftigt tiltrængt!

uffe hellum, Lars B. Jensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Oxfedt fortsætter med at brilliere med sin uvidenhed, således i denne artikel på politiforbundets hjemmeside:

http://www.politiforbundet.dk/nyheder/nyheder/2014/oktober-%281%29/hvem-...

Oxfeldt spørger retorisk: "Er læger, sygeplejersker, socialrådgivere og lærere de næste, der skal bære kropskameraer, spørger forbundsformand "

Jamen Oxfeldt, patientklagenævnet der nu hedder patientombuddet blev gjort uafhængigt af sundhedsstyrelsen i 1994 og et indrapporteringssystem for utilsigtede hændelser er kommet til.
http://www.dpsd.dk/
https://www.patientombuddet.dk/

Sundhedsvæsenet har tradition for at ville lære af egne fejl, noget politiet kunne lære af.
Den "uafhængige" politiklagemyndighed er jo ikke særlig uafhængigt:

http://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/marc-j%C3%B8rgensen/ny-politiklage...

Lad mig citere tegneseriefiguren og filosoffen Arne And:

"at tænke før man taler er som at tørre sig i røven før man skider"

Dette lader også til at være Oxfeldts strategi, manden er jo fuldstændigt inkompetent
Det må være pinligt for ethvert selvstændigt tænkende medlem af politiforbundet.

Politiet er basisk set en rockerbande.
De deler den samme filosofi om gruppesammenhold og æresbegreber.
(man sladrer ikke om hinanden)
Politiet er en stat i staten, med en idiot som statsminister.
Så har vi 2. :-)

Claus Oxfeldt er uforskammet og dum at høre på, men det er at skyde gråspurve med kanoner.

Hvis du klippede en film sammen med alle mine bedrifter i trafikken, ville du kunne argumentere for, at jeg var beruset eller aggressiv eller vanvittig. Og alle de fejl jeg laver i løbet af en arbejdsdag ville sende mig direkte på pension.

Når betjente så stopper mig midt i mine tåbeligheder, ser de, at jeg ikke er beruset eller aggressiv, men bare inkompetent, og beder mig høfligt om at køre langsommere og mere omhyggeligt...

Hvis alle betjente og borgere skulle holdes til ansvar for alle vores fejl, skulle vi nedsætte bødestørrelsen til omkring en krone, og almindelige, fornuftige betjente ville drukne i klager over småfejl.

Det giver kun mening med kropskameraer i en forudsigelig konfliktfyldt situation; det ville være vanvittigt, når betjenten bare vil bede mig køre mere omhyggeligt.

Jeg så meget hellere, at betjente turde lægge navn til deres arbejde. Der er sikkert ganske få, der ofte starter konflikter, lyver i retten og overdramatiserer bagateller. Man kunne og burde så, med tilbagevirkende kraft, genoptage sager med alle berørte tidligere dømte, når det senere viser sig, at en bestemt enhed lyver i retten.