Læsetid: 7 min.

Den politiske markedsførings A-B-C

[SWOT] Med Folketingets åbning er valgåret også officielt indledt. Forud for det kommende folketingsvalg ser Information på blå og rød bloks styrker, svagheder, muligheder og trusler
Ventreformand Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning-Schmidt ved Folketinges åbning.

Ventreformand Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning-Schmidt ved Folketinges åbning.

Scanpix

7. oktober 2014

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag holder sin åbningstale, vil det være hendes tredje – og måske sidste af slagsen.

I hvert fald har danskerne været en tur henne og stemme, når Folketinget næste gang åbner. Fra nu af vil spørgsmålet ikke være, hvorfor statsministeren udskriver folketingsvalget. Det vil være hvorfor ikke?

For at kunne besvare det spørgsmål vil Helle Thorning-Schmidt have brug for at lave, hvad der i forretningsverdenen kaldes en SWOT-analyse. Nemlig analysere rød bloks styrker, svagheder, muligheder og trusler (eller på engelsk strengths, weaknesses, opportunities og threats).

En analysemodel som, i al sin enkelhed, går ud på at finde ud af, hvorfor selv den bedste planlægning nogle gange ikke fører til det ønskede resultat. Dertil kræves en forståelse af organisationens interne styrker og svagheder, samt eksterne muligheder og trusler.

Ikke bare regeringspartierne, og deres støttepartier, har på den måde brug for at gøre regnebrættet op, inden det kommende folketingsvalg.

For at kunne markedsføre deres politik – med held! – må også oppositionspartierne kende deres konkurrenceposition på markedet.

Selv om partiledere på den måde, ligesom erhvervsledere, kan analysere sig frem til, hvordan de bedst muligt sælger sig selv, og deres produkt, er dette dog lettere sagt end gjort. Modsat erhvervslivet er der i politik altid en risiko for, at nogle partimedlemmer vil anklage ledelsen for at have »solgt ud«.

Partiledere har også svært ved at leve op til første krav i markedsføringens A-B-C. Nemlig først at vurdere, om målet er realistisk – udfra SWOT-analysen. Hvis målet ikke er realistisk bør der sættes en andet mål og analysen endnu engang gennemføres.

Vi starter med RØD BLOK:

Styrker

Scanpix

Rød bloks styrke er, at Socialdemokraternes vælgerne måske nok har forladt partiet, men mange af dem i første omgang til fordel for sofaen. Og Dansk Folkepartis fremgang afslører, at der i hvert fald er flertal for en del af den politik, Socialdemokraterne og SF gik til valg på: Nemlig modstanden mod dagpengereformen. Selv om det mere er et fravalg end et tilvalg, afslører meningsmålingerne også, at vælgerne af to onder foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister fremfor Lars Løkke Rasmussen.

Efter statsministerens angiveligt mislykkede forsøg på at sikre sig en toppost i EU, og fremrykning af Dagpengekommissionens anbefalinger, har stilheden for en stund bredt sig over regeringspartiet. Gravkammerets stilhed vil nogle hævde. Men jo tættere valgdagen kommer, jo mindre vil utilfredse partimedlemmer være interesserede i at rokke med båden. Enhedslisten og SF har heller ikke ultimative krav om hverken dagpenge- eller genoptjeningsperioder. EU-topposten gik i stedet til Margrethe Vestager. Efterfølgeren som radikal leder, Morten Østergaard, er den sidste, som kan finde på at kræve det.

Svagheder

Scanpix

Socialdemokrater fortæller vittigheden om enkefruen, som i en sen alder første gang besøger en gynækolog. Denne spørger overrasket, om det kan være rigtigt, at hun stadig er jomfru trods tre tidligere ægteskaber. »Åh, jo, ser De,« svarer enkefruen. »Min første mand viste sig at være homoseksuel. Den anden var impotent. Og den tredje socialdemokrat. De ved: Han lovede og lovede ...«. Rød bloks svaghed er og bliver den socialdemokratiske løftebrudsdiskussion. De brudte løfter har kostet støtten fra en række fagforbund, støttepartiet Enhedslisten og vælgernes støtte. Sidstnævnte var nok allerede på vej væk fra S-SF-alliancen på valgdagen i 2011. Men siden har udvandringen taget en historisk karakter. Til Socialdemokraternes vantro er mange af vælgerne vandret hen over midten af dansk politik til Dansk Folkeparti. Det på trods af at Dansk Folkeparti gennem 00’erne ikke alene stod bag de økonomiske reformer som øgede uligheden, mens partiformand, Kristian Thulesen Dahl, personligt udtænkte den nuværende dagpengeform. Men sådan er det jo, som Margrethe Vestager ville have sagt.

Muligheder

Scanpix

»Det er økonomien – idiot!« James Carvilles strategi for Bill Clintons succesfulde valgkampagne i 1992 er eviggyldig. De først tre, og siden to, regeringspartier har i tre år håbet og troet på, at opsvinget en dag beviser, at deres »reformamok« var den rigtige politik. Det er deres mulighed. Eller rettere sagt muligheden. Regeringen har fra begyndelsen gang på gang måttet nedjustere forventningen til den økonomiske vækst. Men nu skulle det være sikkert og vist! Eller hvad?

Trusler

Scanpix

Truslen mod rød blok er dog ikke bare, at opsvinget lader vente på sig, men at ingen måske går op i det, hvis det kommer. Dagpengediskussionen har hidtil overdøvet alt og sidste år viste en undersøgelse, at fik vælgerne tre bud på, hvor stor væksten skal være i den offentlige sektor, var svaret ét. Men fortalte man dem dernæst, hvilke partier der stod bag hvert af de tre bud, blev svaret markant anderledes. Og ikke til fordel for Socialdemokraterne. Med andre ord risikerer statsministeren, at uanset hvor mange forhindringer hun overvinder, så er partiet og hende selv blevet en hindring for, at vælgerne kan lide politikken. Senest har Socialdemokraterne ikke haft succes med med at påpege – i kampagnen hvorerpengene.dk – at Dansk Folkeparti efter folketingsvalget i alt er kommet med forslag for 170 milliarder kroner men kun har anvist, hvorfra de 2,5 milliarder kroner skal komme fra. Det er den foreslåede besparelse på u-landsbistanden. Den bruger Dansk Folkeparti til gengæld, igen og igen, som kilde til sine forslag.

Og nu til BLÅ BLOK:

Styrker

Scanpix

I mange år forsvarede de i Dansk Folkeparti topstyringen og persondyrkelsen af partiformanden, Pia Kjærsgaard, med henvisning til, at partiet ikke var noget uden hende. Men det var Dansk Folkeparti. Ja, faktisk har det vist sig at være mere uden Pia Kjærsgaard og med Kristian Thulesen Dahl i stedet. Partiformanden synes, som i sin tid Anders Fogh Rasmussen, at være lavet af teflon, så alle angreb preller af på ham. Kristian Thulesen nedtoner beskedent forventningerne til det kommende valgresultat og forklarer vennesælt, at det går op og ned i politik – hvem har ikke hørt historien om hans seddel med nyhedstelegrammet om, at SF nu var større end Venstre? – hvilket ikke skjuler, at Dansk Folkeparti kan gøre Socialdemokraterne og Venstre rangen stridig som Danmarks største parti. Hvad som er vigtigere, er dog, at Dansk Folkeparti trækker vælgere hen over midten, hvilket er blå bloks virkelige styrke.

Svagheder

Scanpix

Blå bloks svaghed er, at nok lyder Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen enige, som når de i weekenden er samlet på Venstres landsmøde. Eller de skal i hvert fald nok blive det efter folketingsvalget. Ingen grund til bekymring! Hvilket selvfølgelig netop er grunden til, at de tre sidstnævnte partiledere blev indforskrevet som statister til landsmødet i Herning. Men på papiret – som det igen og igen bliver påpeget – er den økonomiske uenighed mellem Venstre og Dansk Folkeparti større end mellem sidstnævnte og Socialdemokraterne. For slet ikke at tale om uenigheden mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det er derfor Lars Løkke Rasmussen for længst har opgivet forgængeren, Anders Fogh Rasmussens, kontraktpolitik, vel vidende at han ikke kan være sikker på efterfølgende at kunne overholde kontrakten med vælgerne. I stedet er oppositionens statsministerkandidat tvunget til at måtte nøjes med, hvad hans tidligere spindoktor Søs Marie Serup kalder »konstruktiv uklarhed«.

Muligheder

Scanpix

Blå bloks svaghed er ironisk nok også dens mulighed. De fire partier har, om man så må sige, noget forskelligt på hylderne. Og der hvor partierne stort set handler med det samme – nemlig udlændingepolitikken – er varen den, det store flertal af køberne efterspørger. Søren Pape Poulsen har ganske vist sagt, at han ikke vil være med til at frasortere indvandrere ud fra deres nationalitet (læs: udfra om de kommer fra muslimske lande). Men ligesom ingen vælgere i 00’erne tog den daværende konservative partiformand, Bendt Bendtsen, helt alvorligt, vel vidende at det bestemte Anders Fogh Rasmussen, så kommer ingen til at fravælge blå blok på grund af en slappere udlændingepolitik end rød blok. Det skal Lars Løkke Rasmussen, og ikke mindst Kristian Thulesen Dahl, nok bestemme.

Trusler

Scanpix

Truslen mod blå blok har et navn: Lars Løkke Rasmussen. Venstre er nok ved at være tilbage, efter partiets meningsmålinger i sommer tog sydpå, men partiformandens troværdighed er aldrig vendt tilbage. Trods fred og fordragelighed på Venstres landsmøde, og en forståelse – ligesom hos Socialdemokraterne – om at lægge stridighederne bag sig til efter folketingsvalget, tør ingen i partiet for alvor ånde ud, før dette er overstået. Lars Løkke Rasmussen har jo tidligere forsikret, at nu var der ikke mere at komme efter ... Og så var der det nu alligevel. Forude venter to BT-journalisters biografi om Lars Løkke Rasmussen, som i hvert fald rød blok håber på vil være fuld af cigaretter, whisky og nøgne pi’r. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har allerede taget forskud på festlighederne med kampagnen »Danmarks største nasserøv«. Da det gik værst til i juni, var Venstre i en enkelt meningsmåling nede på 14,5 procent af stemmerne. Uanset Dansk Folkepartis fremgang, så er det ikke en tilbagegang blå blok kan klare. Ikke hvis regeringsmagten skal skifte hænder ved det kommende folketingsvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den største trussel mod Socialdemokraterne, er Deres leder Helle Thorning, der hverken er socialist, krigsførende, troværdig, eller rød for den sags skyd..!!

Per Jongberg, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Uffe Illum og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Minder mig lidt om en antikvitethandler, jeg kender , hvis motto er :

" Hos mig bliver du snydt mindst."

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Kjeld Hansen, Jacob Egeskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Helle kunne jo invitere Lars med hjem og forføre ham med øl og mad, samt sine lange slanke ben og når øllet har gjort sit kunne hun lokke lille Lars på mega shoppingtur med venstres dankort som glødende og glad giver. Dagen efter lade hun en finke flyve til ekstrabladet chefredaktion. Et par dage efter når Lars er begravet i møgsagen til halsen udskriver hun valg.

- Kvindelist, hæ hæ.

Jeg tror fandeme jeg kunne blive en kanon spindoktor ;-)

peter fonnesbech
07. oktober, 2014 - 14:19

For et par år siden var der en udsendelse om en amerikansk butiksejer som oversjoflede sine kunde. Det øgede hans omsætning dramatisk - Dit dumme svin ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen

Den siddende regering har jo sørget for, at det er et fedt hvem der kommer til fadet

Jørgen Steen Andersen

I de sidste over hundrede år har der været adskillige økonomiske nedture med jævne mellemrum, og de har varet nok det der svarer til de bibelske 7 magre år, men politikere er jo ikke klogere end mennesker, så derfor sjusser de og siger og har sagt i et par år, at her omkring 2015, så vender det, og uanset næsten, hvilke politiske tiltag, det er sat i gang, så vil der kapitalistisk naturnødvendigt blive en øget vækst , og Don corydon og statsminister Helle kan sole sig og sige "hvad sagde vi".
Vi står desværre i en noget anden situation end i 1800- tallet, for vores jord er under ekstremt pres, og vi bliver alle tvunget til at acceptere en vækst uden udbyttelse og forurening, for ellers ender det hele i en eller anden form for ragnarok.

Jens Jørn Pedersen

Det er en god strategi at introducere dagpengereform og lade andre tabe på det!
Men det er utrolig uærligt.

Bare Venstre ville lede efter en person med kvaliteter, men de ser ud til at være flygtet ligesom befolkningen i Syrien flygter fra IS.

Anne Eriksen, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Peter Fonnesbech.
Brug ikke andre og bliv snydt.Lad mig gore det.
Lider af kronisk politerkerlede,og kan ikke se nogen lindring.

Rasmus Kongshøj

Rød klovns svagheder:
- At man ikke har bestilt andet end at føre en politik, der tager penge fra helt almindelige arbejdere og fra de allerfattigste, og forgylder Overdanmark.
- Foragten for egne vælgere.
- Forsøget på at være lige så "ansvarlige" som Venstre
- "Vi alene vide"-holdningen, og den arrogante afvisning af enhver kritik.

Rød klovns styrker
- Lars Løkke
- ???

Rød klovns muligheder
- At føre rød politik.
- At skifte den nuværende partitop helt ud, og i stedet få socialdemokrater ind.
- At turde sige nej til det radikale pak.

Rød klovns trusler:
- Mere af det samme.
- At man nægter at tage det helt nødvendige opgør med nyliberalisterne.

lars abildgaard, Lykke Johansen, Per Jongberg, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Jacob Egeskov, peter fonnesbech, Rune Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg sover på min sofa. Men stemmer ikke på den...

- Din stemme er din røst på godt og ondt.

Jeg er overbevist om, at uden sofavælgere ville rød blok få flertal. Så let røven bare én time hvert 4. år. Det er vel ikke meget, at forlange.

randi christiansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

@Kjeld Hansen jeg gider squtte lette mig for at stemme på den ene eller den anden pamper, som lige til formålet kalder sig rød(og stemmer da slet ikke på noget af det sorte)
Jeg letter mig og går ned og smider alt det spam(valg materiale) de har dumpet i min postkasse trods et tydeligt nej tak til politisk materiale på postkassen, lige midt på deres fine valg bord og beder dem smide lortet ud selv.

@Kjeld Hansen jeg gider squtte lette mig for at stemme på den ene eller den anden pamper, som lige til formålet kalder sig rød(og stemmer da slet ikke på noget af det sorte)
Jeg letter mig og går ned og smider alt det spam(valg materiale) de har dumpet i min postkasse trods et tydeligt nej tak til politisk materiale på postkassen, lige midt på deres fine valg bord og beder dem smide lortet ud selv.

Det hjælper ikke regeringen at lave analyser på form og indhold af deres budskaber, så længe tidens tendens til at formulere sine holdninger har grund i de sociale- og journalistiske medier, hvis fornemste opgave det er, at fatte sig i overskrifter og foragt. Oppositionens behov for analyse, tror jeg de gør klogt i at holde på højre banehalvdel. Deres forskellighed dækker jo alt fra yderst højre til ditto venstre. Blandt politikerne er der stor iver for at fodre journalisterne med "Nu er regeringen igen uduelig" historier. Ikke kun fra oppositionen, men også støttepartier. Mere sjældent er det at se en historie, der faktisk viser noget om den førte politik ud fra et uvildigt synspunkt. Det er forbløffende, at stort set hele nationen bedømmer Helle Thornings politiske successer ud fra modstandernes retorik. Den retorik også medierne benytter sig af. Jeg synes, at medierne - med en fortærkslet politisk vending - er faldet for at diskutere på forkerte præmisser.
F.eks. Kan man overhovedet som statsminister beskyldes for at bryde afgivne løfter, der ikke står i regeringsgrundlaget, og kan man bedømme løftebrud derfra, før regeringsperioden udløber. Når det er niveauet for mediernes tilbud til omtale, hvad hjælper analyser så. Det ville da også ødelægge hele konceptet om mediefolks vane med at interviewe hinanden. Oppositionen lader ikke til at have brug for mine råd, men til Thorning og Østergaard tror jeg ikke, det skader, at tage et charmekursus. Jeg håber ikke, det er på grund af køn, statsministeren er upopulær, det ville da banke os tilbage til stenalderen.

randi christiansen

Selvom medierne var nok så fair, ville vælgerne alligevel blive udsat for manipulation - pengefolkene, den 1%, handler i kulisserne. Det er dem og deres proselytter, der har ansvaret for verdens skæve gang

Det røde flertal findes.
Det ligger lige midt på bordet, (... som ting normalt gør, når man leder i alle hjørner efter dem).

Men socialdemokraterne varetager naturligvis samvittighedsfuldt fordringen fra rød blok (det er ligesom deres parlamentariske rolle) ... fordringen om holde sig for øje, at liberalt og globalt er (indsæt smukt ord efter behov), medens konservativt og lokalt er (indsæt grimt ord efter behov). Derfor er socialdemokratiet i dag halveret og den grimme nationale halvdel erstattet af venstre og de radikale dollargrin, og lidt vanskeligere at bringe til gavn for det sociale demokrati. .
Det er alt sammen til ære for Røde Wilfreds følelser, som har været investeret i liberal og frihed og grænseløs og urokkeligt princip .... siden mindst 1993.