Læsetid: 3 min.

Regeringen vil skære i den internationale klimabistand

Mens Danmark i disse dage er vært for FN’s klimapanel, arbejder regeringen med at finde penge til asylansøgere i udviklingsbistanden. Det går med stor sandsynlighed ud over den danske klimastøtte, erfarer Information
’Skandale’ og ’politisk brøler’ lyder reaktioner på, at regeringen angiveligt vil skære i bistanden til grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslande for at finansiere udgifter til asylansøgere. Arkiv

Jakob Dall

Indland
29. oktober 2014

Fra flere kilder erfarer Information, at regeringens store spareøvelse, hvor der skal skæres 2,5 mia. kroner af udviklingsbistanden, også vil ramme den danske klimabistand hårdt. En spareøvelse, der angiveligt betyder, at den danske klimafinansiering på i alt 500 mio. kroner årligt vil blive beskåret med 125 mio. kroner i 2015. Føres den beslutning ud i livet, vil det være en katastrofe, mener kritikere.

»Hvis det er rigtigt, så er det en skandale,« lyder det fra Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten.

Christian Juhl har som andre udviklingsordførere fået mundkurv på i forhold til de igangværende forhandlinger og kan derfor ikke gå i detaljer. Han pointerer dog, at hvis det ender med at være sandt, at klimabistanden også rammes, vil det være dybt skadeligt i forhold til arbejdet med at få en international klimaaftale på plads senest i december 2015, der er FN’s ultimative deadline.

Skader internationalt arbejde

Samme vurdering lyder fra Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, der kalder nedskæringen »en politisk brøler«.

Mattias Söderberg understreger, at han ikke er ved, om den danske klimapulje står til at blive skåret, men hvis det sker, er det meget uheldigt for det langsigtede politiske arbejde med at skaffe penge til den grønne omstilling og klimatilpasning i udviklingslande. Samtidig er det et rigtig dårligt signal at sende i en tid, hvor mange lande – ikke mindst Danmark – arbejder ihærdigt for, at der næste år i Paris indgås en bindende, global klimaaftale. Her er finansieringen af den grønne omstilling og penge til klimatilpasning i udviklingslandene nogle af de sukkerknalder, der skal få en politisk aftale igennem.

»Martin Lidegaard var leder af de forhandlinger under det seneste klimatopmøde i Warszawa, der havde til opgave at finde klimapenge til de fattige. Og nu står vi her et år senere, og så vil regeringen skære i klimabistanden. Det er, hvad man kan kalde at sende et rigtigt dårligt politisk signal,« siger Söderberg.

Støttepartier imod spareøvelse

At det øjensynligt kommer på tale at skære i klimabistanden til de fattige lande, sker som en del af en større spareøvelse, da den nuværende regering har besluttet, at en del af ekstraregningen til de mange asylansøgere skal findes i den danske udviklingsbistand.

Ingen af regeringens to støttepartier ønsker dog, at penge til asylansøgere findes igennem besparelser på udviklingsbistanden, hvad end det er klimapenge eller penge til uddannelse og sundhed, det går ud over.

»Det er bestemt ikke SF’s kop te at dække udgifterne til asylområdet gennem et så drastisk indhug i udviklingsbistanden. Så der er ingen tvivl om, at vi står over for nogle hårde forhandlinger med regeringen,« siger Jonas Dahl, der er gruppeformand og finansordfører for SF.

Samme toner lyder fra Enhedslisten.

»Vi er modstandere af, at der skal skæres 2,5 mia. kroner i udviklingsbistanden. Pengene til asylansøgere skal findes, men de skal ikke tages fra de fattigste,« siger Christian Juhl, udviklingspolitisk ordfører, der kalder det for ekstremt kortsigtet.

»Udviklingsbistanden skal netop forebygge, at folk er tvunget til at flygte. Så det er meget kortsigtet tænkning, og vi risikerer modsat at øge strømmen af flygtninge ved at skære i den forebyggende indsats, som er udviklingsbistanden.«

–Men tilbage til klimapuljen, vil i kæmpe imod, at den skæres?

»Helt overordnet arbejder vi ihærdigt for, at pengene til asylansøgere findes et andet sted end i bistandsrammen,« siger Christian Juhl.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Ramsmus Helveg Petersen (RV), der administrerer halvdelen af den danske klimabistand, eller fra Mogens Jensen (S), der som udviklingsminister administrerer den anden halvdel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flygtningene fra de konflikter og krige, de klimaødelagte naturgrundlag vil skabe, vil sikkert blive modtaget med åbne arme!

Jeg havde forleden mulighed for at diskutere dette (sandsynlige?) scenario med en person fra Afrika, der arbejder med klimatilpasning i sit hjemland. Vedkommende støttede argumentet for, at der vil komme flere og flere konflikter i udlandene og derfor flere og flere flygtninge som følge af de uundgåelige klimaforandringer. Derfor vil regeringens sparepolitik på sigt føre til flere flygtninge, som søger til Europa osv.

Der er kun et eneste sted, der skal skæres i klimapengene: det er ved ikke at kaste flere midler efter virksomheden GGGI.

Ellers en kortsigtet og indskrænket tanke at spare netop på klimabistand.

morten Hansen, lars abildgaard, Rune Petersen, Anne Eriksen og Wilhelm May anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Regeringen vil da ikke skære(sikke et gammeldags udtryk) i klimabistanden, den skal da bare effektiviseres:)

Ligegyldigt hvor man "finder" en besparelse ( omdisponerer penge fra A til B) vil der være nogen, som med tilsyneladende gode argumenter finder det dybt betænkeligt og "farligt" - og sådan har det altid været under forhandlingerne om Finansloven - og sådan vil det være i alle fremtidige finanslovsforhandlinger.

En ting går igen i alle finanslovsforhandlinger gennem alle tider - der er aldrig penge nok til at alle kan få hvad de ønsker. Og hvis alle fik hvad de ønskede , så ville ønskerne bare blive skruet yderligere op næste gang?

Det er egentlig ganske som de løbende budgetlægninger i større private virksomheder og organisationer - ingen afdeling får det helt, som den ønsker

Nu kunne man jo påstå, at når hele befolkninger flygter til Europa, er der jo ingen tilbage til at have gavn af bistanden. Det er jo heller ikke i den del af Verden, det største miljøsvineri finder sted. Så lige her og nu er det nok en god ide, at bruge midlerne på de mennesker, der er flygtet til Danmark. Ingen taler om en permanent ordning. SF og EL glemmer bekvemt den elendige økonomi regeringen startede med, og tror ligesom en del af vælgerne, at det er "bare lige" at hente beløbet i et andet ministerium. Det står begge partier frit at bruge midlerne i finansloven til udviklingsbistand, men de hopper fra det ene halvultimative forslag til det andet, og fastholder krav, der på forhånd er dømt ude. EL burde slet ikke forarges over regeringens forslag. For dem var det vigtigere at sende politiske signaler, end at hive en finanslov hjem, hvor havvindmøllerne ikke blev udskudt, og kontingentfradraget blev genindført. De krav har de med igen i år, men jeg tror mange lønmodtagere ville have glædet sig over et større fradrag hele det sidste år. For ikke at tale om de udfaldstruede dagpengemodtagere, der også betaler fagforeningskontingent.