Læsetid: 8 min.

Ren natur, økologisk mælk, bæredygtige østers ... og 250 vogntog radioaktivt affald?

Anders Rask og Søren Vester bor på limfjordshalvøen Salling, der er udpeget som et muligt slutdepot for radioaktivt affald fra Risø. De forstår ikke, hvorfor 250 vogntog med lav- og mellemradioaktivt affald skal lagres i et område, som ikke har så meget andet at leve af end økologi og den rene natur
Anders Rask og Søren Vester står på en stubmark nær landsbyen Thise i Salling. Området er af myndighederne blevet udpeget som et af seks lokaliteter, der dybt nede i undergrunden kan rumme et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø.

Anders Rask og Søren Vester står på en stubmark nær landsbyen Thise i Salling. Området er af myndighederne blevet udpeget som et af seks lokaliteter, der dybt nede i undergrunden kan rumme et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø.

Tor Birk Trads

2. oktober 2014

På en flad stubmark i udkanten af landsbyen Thise i Salling med udsigt ned over Limfjorden står to mænd og frygter det værste: At et kommende dansk slutdepot til radioaktivt affald fra atomforsøgsstationen i Risø vil blive placeret her på egnen.

Dybt nede under stubmarken ligger dét, som det hele handler om: Ældgamle tykke lerlag med fintkornede aflejringer uden vandgennemstrømning. Her vil atomaffaldet ifølge geologer kunne ligge trygt og uberørt i mange hundrede år.

»Der er ler under det hele. Jeg bor ved siden af kirken, som endda ligger højt, men om vinteren er der vand i min have. Her er noget af landets bedste landbrugsjord, her er mange gravhøje, og der har boet folk i tusinder af år,« siger Søren Vester.

Selv flyttede han til Thise for syv år siden og købte landsbyens tidligere præstegård med gamle pæretræer og metertykke fuldkronede bøgetræer i baghaven. Herfra har han også udsigt til landsbyens største arbejdsplads, Thise Mejeri, hvor hans kone arbejder.

»Vi har ikke så mange strenge at spille på herude andet end ren natur og økologi,« som han siger.

Søren Vester er formand for Thises borgerforening, der traditionelt står for høstfester og lejlighedsvis fællesspisning, men han har skubbet borgerforeningen til side for en periode.

Det samme har udviklingskonsulent Anders Rask, der bor på en tidligere gård i landsbyen Hvidbjerg et par kilometer Vest for Skive, gjort.

Hvidbjerg er også udpeget som en egnet lokalitet, og udsigten til et lokalt affaldsdepot har også fået Anders Rask til at skubbe andet til side. Sammen med et par håndfulde andre borgere har de to mænd på stubmarken dannet foreningen Morads, Foreningen Mod Radioaktivt Affald i Skive.

Foreningen har arrangeret velbesøgte borgermøder, de har været på besøg på Risø, de har en hjemmeside, nogen af medlemmerne har været på studietur til Holland, og i samarbejde med borgergrupper fra de andre udpegede områder har Morads indsamlet 50.000 underskrifter og stået for en høring på Børsen i København, hvor daværende sundhedsminister Astrid Krag var inviteret.

Tor Birk Trads

Hjem til Jylland

Både Anders Rask og Søren Vester er født i Jylland, men har fået deres uddannelse i København. Men da de fik familie og børn, valgte de at flytte tilbage.

»Det var et valg, vi traf, at vi ville bo på landet. Man skal så også turde gøre det. På landet vil alle hjælpe dig, men alle kender alle, og alle snakker med alle,« siger Søren Vester.

»Jeg er uddannet på Landbohøjskolen som landskabsforvalter, men vi fik også lyst til at bo, så børnene fik udsyn til alle sider og højt til loftet. Og herovre kunne vi få dobbelt så meget for pengene,« siger Anders Rask.

Idyllen sprak, da middagsradioavisen den 4. maj 2011 oplyste, at Thise og Hvidbjerg var udvalgt som mulige lokaliteter for et affaldsdepot. Tanken er, at depotet skal rumme ca. 250 vogntog lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø. Først troede Anders Rask, at nyheden måtte være en joke.

»Jeg havde aldrig hørt om det, og borgmesteren vidste heller ikke noget. Der gik næsten et års tid, før vi fandt nogen, der kunne forklare os, hvad der var i gang,« husker han.

– Hvad er I bange for? Geologerne siger, det er sikkert?

»Vi er utrygge ved den dårlige branding, det vil give vores egn. Det vil hæmme al udvikling og lamme os i mindst en generation,« forudser Søren Vester. Han sammenligner med Cheminovas gamle forureningsdepot ved høfde 42.

»Ingen troede dengang på et worst case-scenario om, at der kunne lække fra depotet. Man er nødt til at forberede sig på, at der kan ske menneskelige fejl, og at beregninger og forudsigelser kan være forkerte.«

Ifølge Anders Rask har Morads forsøgt at være saglige i deres virksomhed »og ikke bare være bange«. Men han har en følelse af, at jo mere viden, Morads har samlet, jo mere utrygge er de blevet.

»I starten var det uvidenheden, der gjorde en urolig. Hvad er det, hvad betyder det, hvor meget kommer der, hvor vil de gøre af det, hvor farligt er det. Men i dag er det al den viden, vi har samlet, som gør os utrygge,« som Anders Rask udtrykker det.

Allerhelst vil de to have tankerne om et slutdepot lagt på hylden. Endnu har Folketinget ikke truffet en endelig beslutning om placering af et slutdepot, men om kort tid udsender Sundhedsministeriet efter planen en såkaldt miljøvurdering, der kan bringe afgørelsen om Danmarks bedst egnede lokalitet et skridt nærmere. Udover Thise og Hvidbjerg i Skive er også Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark på Fyn og Thyholm i Struer udpeget. Den kommende miljøvurdering forventes at give et fingerpeg om det videre udskilningsløb.

Indtil videre har de fem berørte kommuner indgået en slags musketer-ed og afvist slutdepotet i fællesskab. I næsten enslydende erklæringer har kommunerne forud for en såkaldt scoping-proces meddelt, at de ikke ønsker et slutdepot, hverken i egen kommune »eller andre steder i landet«.

Gør som Holland

Der er mange vinkler og facetter, som Anders Rask og Søren Vester som lægfolk ikke forstår. Et af dem er hvorfor affaldet, som et af forslagene lyder, skal graves 300 meter ned i jorden. Hvad nu hvis der stik imod alle forudsigelser alligevel sker et eller andet, og noget lækker ud i grundvandet og Limfjorden?

»Lad os i stedet undersøge, hvad man gør i Holland. Deres affald minder om vores. Men i Holland har man bevidst lavet en mellemlagerløsning under sikrede forhold, fordi man har erkendt, at der endnu ikke findes en forsvarlig måde at slutdeponere affaldet. Måske vil man i fremtiden finde på teknologier, der kan løse problemer med affaldet, vi ikke magter i dag,« siger Søren Vester.

En af de underforståede fordele ved en mellemlagerløsning er, at de seks udpegede områder ovenpå de tykke lerlag med et snuptag rykker ud af farezonen. Et mellemlager, som ligger i overfladen, kan i princippet placeres hvor som helst i Danmark.

– Siger I ikke dermed, at affaldet bare kan blive på Risø?

»Vi har en fin dialog med Veddelev Grundejerforening, som er nabo til Risø. De er lige så optaget af, at det bliver opbevaret fornuftigt,« siger Anders Rask diplomatisk.

»Det er klart, at Risø og Roskilde er i den situation, at affaldet allerede har ligget der i 60 år, og de er mere vant til det. Men uanset hvor et mellemlager placeres, er det kun en midlertidig løsning, indtil man en dag ved, hvad man endeligt skal gøre af det,« siger Søren Vester.

Han foreslår, at hvis hele landet er i spil, kan man gennemføre en proces, hvor interesserede byder ind. »Sådan gjorde man i Holland,« siger han.

»Vigtigst af alt er åbenhed, åbenhed, åbenhed. Læg det hele frem, så borgerne ikke bliver unødigt utrygge. Det har man også haft erfaringer med i Holland,« siger Anders Rask.

Deres generelle indtryk som borgere har været ikke at være inddraget i processen.

»Det har været kørt på en lukket facon, hvor alle vores lokale indvendinger enten bliver overhørt eller tilsidesat med den besked, at det må afklares på et senere tidspunkt. Det virker som om, at myndighederne i København på forhånd har lagt sig fast på, at nu skal der altså etableres et slutdepot,« siger Anders Rask.

Og så alligevel … For få dage siden har Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg besluttet at tage på studietur bl.a. til det hollandske mellemlager, der ligger i et industriområde i Vlissingen.

»Jo, selvfølgelig flytter tingene sig også ind i mellem, og det kan da sikkert også betale sig at være aktiv, men vi har også brugt mere end tre år på det her,« siger han.

– Synes I, at Skive Kommune skulle byde ind på en mellemlager-løsning?

»Jeg kunne godt overbevises om, at vi kunne tage den rigtige løsning, men det ville kræve fuld åbenhed og dialog i stedet for envejskommunikation,« siger Anders Rask.

»Så langt har jeg ikke tænkt,« siger Søren Vester.

SAGT OM ATOMAFFALDET

Behøver bare at nævne Cheminova 
»Principielt synes vi, at nedgravning af affaldet ud fra tankegangen ’ude af syne, ude af sind’ er en dårlig idé. Jeg behøver bare at nævne Cheminova og høfde 42, hvor det kemiske affald dengang blev deponeret i den bedste mening. Eftertiden viste, det var en rigtig dårlig beslutning, og noget lignende frygter vi også kan ske en gang i fremtiden med atomaffaldet, hvis det graves ned.«

Borgmester Peder Chr. Kirkegaard, Skives borgmester (V)

Depot vil påvirke boligmarked
»Jeg har haft en enkelt handel, hvor kunden sprang fra på grund af usikkerheden, men senere er ejendommen blevet solgt. Alt, hvad der giver nervøsitet, er ikke særligt godt. Der er ingen tvivl om, at et affaldsdepot vil påvirke markedet, og i forvejen er vi ikke supergodt kørende.«

Anonym ejendomsmægler i Skive

Madkunder springer over
»Bare den snak vi har nu … Vi frygter, at folk tager afstand fra vores produkter, hvis der kommer et nedgravet depot ned til Limfjorden. Vores madkultur fra fjord til bord er først under opbygning, men i samme øjeblik, man hører noget negativt, så siger man nej, jeg springer over. Selv om der ikke sker et udslip, så skal der ikke så meget til, før folk tænker sådan.«

Østersfisker Svend Bonde, indehaver af Glyngøre Shellfish

Det bliver en form for stavnsbinding
»Hvis et område bliver synonymt med atomaffald, så er der ingen, der vil bosætte sig der. Der er for store psykologiske effekter af ordet atomaffaldsdepot. Det bliver en form for stavnsbinding, for det bliver ikke nemt at sælge sin ejendom, vurderer vi.«

Teamleder for Miljø,  Peter Haugsted, Skive Kommune

Vil være stolt af begravelsesplads
»Som energiguide i Skive ville jeg være stolt over at kunne begynde en guidning med at vise begravelsespladsen for de absolut sidste drømme om Danmark som atomkraft-land for bagefter at vise og fortælle om de mange installationer og tiltag, vi har inden for vedvarende energi«

Ivan Andersen i læserbrev i Skive Folkeblad maj 2011

Huspriserne kan ikke blive lavere end de er i forvejen
»Jeg tror, jeg står meget alene med mit synspunkt. Jeg har i hvert fald ikke bemærket andre positive læserbreve i Skive Folkeblad, og der kom da også lidt bemærkninger dengang. Men som pensioneret skolelærer i kemi har jeg stor respekt for geologer, der arbejder med den slags ting. De ved godt, hvor de kan lægge sådan noget, så det ikke påvirkes. Jeg tror heller ikke, at det vil påvirke huspriserne. De er så lave, som de kan blive i forvejen.«

Ivan Andersen

Kærnemælk får en helt ny betydning
»Kærnemælk fra Thise får ny betydning, hvis der kommer et atomaffaldslager her i nærheden. En ikke-ønsket ny version af ordet Kærnemælk. Ordene Thise økologi og atomaffald hører ikke sammen, det gør det bare ikke.«

Bestyrer Poul Pedersen, Thise Mejeri

Betydning for boliglån
»Vores overvejelse er, hvordan et eventuelt depot påvirker omsætteligheden af ejendommene. Det har vi ikke en mening om på forhånd, men hvis vi ser en sådan påvirkning, så får det indflydelse før eller siden. Så hvis det får indflydelse på værdien, kan det ultimativt også få betydning for, om vi kan give lån til den pågældende.«

Torben Hansen, BRF kredit

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • Torben Arendal
  • Anne Schøtt
  • Morten Kjeldgaard
  • Anne Eriksen
  • Flemming Simonsen
  • Lise Lotte Rahbek
Henrik Christensen, Torben Arendal, Anne Schøtt, Morten Kjeldgaard, Anne Eriksen, Flemming Simonsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Typisk ikke. Man skorer kassen på Aarhus Universitet og ligger lortet i Harboøre., Det samme med Risø - eksklusive arbejdspladser, og så kan affaldet skubbes over i vestjylland.

Fracking muligheder i Nordsjælland og Nordjylland - Ja, hvor prøveborer man så - selvfølgelig Nordjylland.

Protester!!!

Jacob Jensen, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Anders Jensen, Torben Arendal, lars abildgaard, Lene Christensen, Per Torbensen, Jens Larsen, morten Hansen, Benjamin Bach, Bjarne Andersen, Helge Rasmussen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Michal Bagger, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det skal selvfølgelig ligge på Mors. Det er meget lang væk fra det rige Nordsjælland, og der er forholdsvis få turister på øen, der ellers kun er befolket af væsner kaldet morsingboer.

Anders Jensen, Helge Rasmussen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Citat Niels Hausgaardsang:
"For wærket skal leeg på Sjælland har vi tænkt, eller Fyn hææn i den øster eend.
For Læjg her hos os,
nej, det vil vi godt nok int.
For det vil osse båer kom te å lej i vejn."

Henrik Christensen, John Hansen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Skramlet skal placeres i samme egn, som det produceres.
Naturligvis.
De har haft gavn af arbejdspladser og prestige og vidensudvikling, så kan lokaliteten vel også selv opbevare sit affald.

Jacob Jensen, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Marianne Christensen, Torben Selch, Anders Jensen, Torben Arendal, Michael Kongstad Nielsen, Lene Christensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, John Hansen, morten Hansen, Benjamin Bach, Helge Rasmussen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Der er jo tale om fuldstændigt ufarligt radioaktivt affald, MEN Risø er betænkeligt tæt på Christiansborg, derfor, for at være på den sikre side, flyt affaldet til et sted hvor der er så få vælgere som muligt.
Mors, eller Bornholm er oplagte muligheder.

Helge Rasmussen

Der er jo tale om fuldstændigt ufarligt radioaktivt affald, MEN Risø er betænkeligt tæt på Christiansborg, derfor, for at være på den sikre side, flyt affaldet til et sted hvor der er så få vælgere som muligt.
Mors, eller Bornholm er oplagte muligheder.

Affaldet skal ikke flyttes, men deponeres, hvor det befinder sig. Hvis der forsvarligt kan køre en reaktor ved Risø, så kan det også forsvares, at slut deponere radioaktivt affald der.

- Det er der jo allerede.

Jacob Jensen, Anders Jensen, Torben Arendal, Lene Christensen, Anne Eriksen, Per Torbensen, randi christiansen, Jens Larsen, Rune Petersen, John Hansen, morten Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg tænker straks: udkantsdanmark. Læste i et speciale, at det blev brugt af DR i 2009 i nogle programmer som hed: Danmark knækker. Hvor har medierne meget magt, også til at brande landsdele dårligt, hvilket (som med atomaffaldet her) fører endnu mere dårligt med sig.

Per Torbensen, Torben Selch og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Så kan Kineserne fremover købe radioaktivt beriget økologisk mælk fra Thise Mejeri, som netop er ved at opbygge et eksport marked i Kina for deres økologiske mejeriprodukter... :-(

Deponer det i kælderen på Christiansborg... ;-)

Carsten Mortensen, Torben Selch, Holger Madsen, lars abildgaard, Lene Christensen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, John Hansen, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne kommentar

@Kjeld Hansen, skulle affaldet "mod forventning" afgive farlige stråler, kan eventuelle mutationer næsten kun blive bedre.

peter knap
02. oktober, 2014 - 12:26

Både og. For hvad nu vis de samme politikere pludselig vågner op med to hoveder med det samme indhold.

Uha uha uha siger jeg så bare... ;-)

Torben Selch, Rune Petersen, Peter Knap og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor ikke bare lade det blive i Risø, hele området omkring Roskilde har levet fedt på de mange milliarder som Danmark har investeret i Risø igennem årene, at Risø nu gerne vil bygge en lille hyggelig park, der hvor de lige nu opmagasinere affaldet, burde ikke være en række udkants områder i Danmark problem.

Jeg har endnu ikke hørt en eneste politikker sige, at man flytter hele Risø forsknings og de mange penge Danmark årligt investere i Risø centret med.
Hvilket ellers ville give et massivt boost til udkantsområder som fx Salling, Bornholm eller rødbyhavn.
Ligger man kun affaldet, så vil turisterne og forbrugerne stemme med fødderne og områderne vil få endnu sværere ved få turister til og fastholde arbejdspladser i de områder.

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Marianne Christensen, Torben Selch, Rune Petersen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Lene Christensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Ubestrålet uranmalm, malm, jord...

Er det ikke noget atomkraftanlæg eller anden industri inden for det radioaktive rundt om i verden kan bruge til noget?

Ja, jeg spørger bare...

En ting er, at man udsulter "Udkantsdanmark" med hensyn til handel, trafik og muligheder - skal man så ødelægge naturen, fordi der er flere mennesker i vores prægtige hovedstad, der i forvejen fører sig frem ved enhver anledning og lader hånt om hvad der sker i det øvrige land?
Det er grotesk og der er ødelagt nok - der er kun en ting at gøre. Borgerne skal modsætte sig med alle midler!

Marianne Christensen, Rune Petersen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det skulle nok blive på Risø som en mellem-lager-løsning. Der er dog det problem, at Risøs højeste punkt kun ligger 3-4 meter over havoverfladen - husk Bodil og oversvømmelserne i Roskilde Fjord. Men lige inden for på landsiden stiger terrænet brat op til 15 meter, der man bygge et mausoleum over fortidens letsindighed.

Se også disse hjemmesider af Anne Albinus:
https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/
https://sites.google.com/site/anneeftertanke/home

Anne Eriksen, Jacob Jensen, Torben Selch, Torben Arendal og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, hvis der sker noget med deres østers, vil der rejse sig en oprørshær på Østerbro og i de mere mondæne dele af indre by!

Hvor er alle politikerne og eksperterne henne. Lad os få nogle garantier, og nogle navne på bordet - i stedet for at lade to flinke mænd fra Thise stille op mod problemet:
Måske vil man i fremtiden finde på teknologier, der kan løse problemer med affaldet, vi ikke magter i dag,« siger Søren Vester.

...menigmands modløshed overfor korporationens magtarrogance.

Det strider jo helt sikkert mod en hel masse internationale bestemmelser at eksportere lortet ud af landet, men man må altså gerne eksportere det til et andet sted i landet. Den kommunale selvbestemmelse skal styrkes i den slags sager om centralmagtens miljøskadelig virksomhed.

georg christensen

NU har vi det så igen, at få fjernet sit eget "lort", kan let mod betaling iværksættes, og gerne, når viden om eller fortjenesten deraf, er afsluttet, mod betaling til gengæld, få rest "lortet" smidt i hovedet, helst på den dertil såkaldte indrettede uvidende. Det kaldes så "demokrati"? . Vestlig "guldmager (alkymistisk) demokrati.

Bravo "Nordjyder", sig nej tak til Riisø´s affald, som ikke engang kan kaldes "lort", men kun uvidenhedens forurening, behold i bare jeres egen viden om jeres egen uvidenhed, hos jer selv, vi ønsker at køre andre veje. Andre veje, fællesveje, veje med plads til alle,
Mit råd til jer er: Stem på Enhedslisten SF, næste gang, ligegyltigt om i er "bondeknold", eller "lønmodtager". Vi har de samme interesser i "illusions forvrængningens" tids alder.

Marianne Christensen

Men i kan lære lidt af tyskerne.

Hvis 200.000 fynboer og jyder blokerer storebæltsbroen er affaldet vel nødt til at blive på djævleøen.

Henrik Christensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

En god løsning ville vel være hvis man kunne sætte projektet i udbud f.eks. i Holland og placere affaldet dér. De har tilsyneladende erfaringen.
Eller betale en eller anden diktator langt fra vore landegrænser en formue for at tage imod affaldet.
Jo længere væk fra os selv jo bedre.
Så kan vi fortsætte vores selvgode liv i sæbeboblen med idealerne intakt.

Bjarne Bisgaard Jensen

Udkantsdanmark som det så smukt hedder i København og omegn kan vel blive vores allesammens losseplads synes tankegangen at være. Det billige skidt kan alligevel ikke bruges til noget, og vi kan heller ikke tjene penge der, så hvad fanden

Vi taler om en statsdannelse der faktisk består af 95% nøgne klipper og indlandsis. Man kan godt glemme dette faktum for bare pinsesol og lysegrønne bøgetræer, men .... hvad skal det affald i Salling ?
Det er vist i øvrigt meget mindre farligt end 'bekymrede børnefamilier' i København vil gøre det til. Men det er naturligvis attraktive vælgerstemmer. Og på Salling stemmer folk jo alligevel på Støjberg. Så kan de lære det.