Læsetid: 3 min.

Støttepartier kritiserer ny bæredygtigheds-strategi

Regeringens nye bæredygtighedsstrategi er ikke en egentlig strategi, men snarere en opremsning af allerede kendte målsætninger, mener støttepartierne, som havde håbet på en mere ambitiøs plan fra regeringens side. Miljøministeren afviser kritikken
14. oktober 2014

Regeringens længe ventede bæredygtighedsstrategi blev i går offentliggjort – og den er skuffende, mener støttepartierne SF og Enhedslisten: »Man kan sådan set slet ikke kalde det for en strategi, for den indeholder ikke nogen overordnet strategi for, hvordan man gør Danmark til et bæredygtigt samfund,« siger Enhedslistens miljøordfører Per Clausen.

SF’s klima- og energiordfører Steen Gade er enig: »Jeg savner fuldstændig en grundforståelse af, at vi har et stort problem. At det er os i Danmark og Vesten, der har for stort et CO2-udslip pr. indbygger, og at vi efterlader os et kæmpe fodaftryk. Det er realiteten, men det fremgår ikke af strategien,« siger Steen Gade.

Den 45 sider lange strategi med navnet ’Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance’ indeholder fine konkrete målsætninger for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, mener både SF og Enhedslisten. Men så godt som alle målsætningerne er gentagelser. Det gælder blandt andet målet om, at udledningen af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 procent i forhold til 1990, og at 100 procent af el- og varmeforsyningen skal komme fra vedvarende energi i 2050:

»De skridt, de nævner, er alle rigtige, og SF har jo medansvar for flere af dem. Og det er også fint nok at vise alle de gode ting, man har gjort. Problemet er, at man skriver det som om, det ikke er os, der har problemet,« siger Steen Gade, som også undrer sig over, at man har lavet særskilte afsnit for miljø, økonomi og socialpolitik.

»Hvis man skulle lave en rigtig strategi for bæredygtig udvikling i dag, så skulle man tænke det hele ind i den grønne omstilling og ikke bare opstille mål for de enkelte områder,« siger han. Samme kritik lyder fra Per Clausen:

»Det overordnede mål må være, at vi skal omlægge produktionen herhjemme, så den bliver bæredygtig. Det skulle være kernen i omstillingen. At vi eksempelvis får en fødevareproduktion, som er både dyrevelfærdsmæssigt og miljømæssigt bæredygtig. Her får vi bare en opremsning af, hvor klog og dygtig man selv synes, man har været på de enkelte områder. Nogle af tingene er da også gode, andre har været små hop på stedet, men det ændrer ikke ved, at den overordnede strategi mangler,« siger Per Clausen, som undrer sig over, at det har taget regeringen mere end tre år at komme med sin bæredygtighedsstrategi: »Den har været længe undervejs, men man må sige, at den ikke har været værd at vente på.«

Miljøminister Kirsten Brosbøll (S) afviser i en mail til Information kritikken om, at strategien skulle være visionsløs:

»Regeringens vision er et bæredygtigt Danmark. Strategien skal medvirke til, at vi passer på vores natur og miljø samtidig med, at der er styr på økonomien, og vi forbedrer forholdene for de dårligst stillede i Danmark,« skriver Brosbøll.

Hun anfægter ikke, at mange af de opstillede mål allerede er præsenteret af regeringen, men forsikrer om, at der også er nye initiativer på vej:

»Regeringen er snart på vej med en plan for hele Danmarks natur og nye vandplaner,« skriver hun. At det har taget regeringen tre år at lave planen er klart, mener hun: »Strategien sammenfatter en lang række af de mål, som regeringen har opstillet på det økonomiske, sociale og grønne område for den videre udvikling af et bæredygtigt Danmark. Det tager tid at udvikle og iværksætte så mange mål, som her præsenteres i en samlet strategi.« Information har uden held forsøgt at få en kommentar til strategien fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Donald Axel
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Donald Axel, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian

Du skriver: 'Miljøministeren afviser kritikken'

Det kom helt vildt bag på mig. Jeg havde da helt klart ventet, at han straks ville indrømme sin uduelighed og slutte op om kritikken. Det plejer de da at gøre.

Bunden er død, fiskeriet og fuglene har det elendigt, vandet er smudsigt og grumset af småalger.

Christian Christensen – miljømedister i Parfumesælgerens regering, 1987-88.

Philip B. Johnsen

For at udvikle en strategi og have vision for fremtiden, forudsætter det vel skaktens, en realistisk opfattelse af udgangspunktet, hvor vi er i dag om man vil, samt en realistisk opfattelse af problemets karakter eller, hvad der skal til for, at løse problemet, om man vil.

Personlig er jeg derfor ikke overrasket over, at det der kommer fra regeringen fremstå, som sort snak i mine øren.

Det vil kræver reformering af demokratiet og et opgør med ulighed i økonomien.

Oxfam rapporten fra tidligere i år, dokumentere af de 85 rigeste mennesker i verden, ejer det samme, som de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden.

Hvis de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden, fik demokratisk indflydelse i forhold til antal, ville de 85 rigeste mennesker i verden, med overvejende sandsynlighed, blive behørigt beskattede og de fattigeste betalt en mere rimelig løn for deres arbejde.

I tillæg skrives det i i rapporten, at det høje niveau af koncentration af velstand skader demokrati og reducere mulighed for lige mulighedder for alle, da de rigeste har fået en overvældende magt, over regeringers lovgivning.

I Danmark har 2014 vist et glimmerende eksempel på dette, da Bjarne Corydon i Deadline, for en tid siden, til skræk og advarsel, for alle danskere, men således bedre oplyst, gjorde regeringens holdning og stå sted helt klart:

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."

Når regeringen fører de super riges og dermed regeringens "Nødvendighedens politik"

Med andre ord, strategi og vision, kræver vilje til forandring, men regeringens vilje ligger i de superriges lomme.