Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tilbageslag for regeringens terrorbekæmpelse

Justitsministeren må »beklage« forkerte tal om Syrienkrigere fra Aarhus. Men Karen Hækkerup fastholder, at lokal forebyggelsesmodel er en succes
Indland
2. oktober 2014

Den har inspireret regeringens forsøg på at forhindre unge muslimer i at rejse til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat (IS), beundres af andre landes myndigheder og er endda blevet omtalt på den arabiske tv-kanal al-Jazeera og britiske BBC.

Men nu viser det sig, at den såkaldte Aarhus-model, hvor det lokale politi samarbejder med lokalmiljøerne om at forhindre de unge i at tage afsted, alligevel ikke har stoppet alle rejserne.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) må nemlig i et skriftligt svar til Folketingets integrationsudvalg »beklage«, at hun før sommerferien fortalte udvalget, at der ikke var udrejst nogen fra Aarhus siden årsskiftet. I stedet er der, ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET), i perioden »rejst et mindre antal personer« til Syrien fra Aarhus.

Karen Hækkerup, der har kaldt Aarhus-modellen »noget som virker«, fastholder dog, at modellen stadig er en succes. Uden at oplyse, hvor mange der er udrejst, er det stadig mindre end sidste år, lyder det.

»Sidste år var der 22, som kom afsted fra Aarhus. Men da jeg svarede på spørgsmålet havde Aarhus Politi ikke kendskab til, at der var kommet nogen afsted. Efterfølgende har vi så fået kendskab til, at der er nogle stykker som er udrejst, men det er stadig en stor succes, når man sammenligner med, hvor mange der var sidste år,« siger Karen Hækkerup.

I Aarhus-modellen har Østjyllands Politi og Aarhus Kommune valgt at gå i dialog med de miljøer, hvor unge muslimer risikerer at blive radikaliserede. Det kan være på borgermøder, gennem forældrenetværk eller via moskeer. Man har desuden et »infohus«, hvor folk kan få råd og vejledning i forhold til personlige tilfælde. Endelig har man mentorordninger for unge.

Glipper forsøget på forhindre de unge i at tage afsted er det næstbedste at tage imod dem, når – hvis – de kommer hjem igen. Enten for at hjælpe dem ud af det radikale miljø. Eller for at få afklaret, om de udgør en trussel mod det danske samfund.

’Luk moskeen’

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, mener, at de nye tal bekræfter, at der brug for andet og mere end bedre integration.

»Forebyggelse er jo godt. Og Aarhus-modellen har sikkert sine fordele til at samle nogle op. Men der er nogle, som ikke vil høre på de udmærkede forebyggelsestaler, som der kommer fra socialpædagoger, politiet og alle mulige andre. De ryger igennem nettet, hvilket er grunden til, at vi bliver nødt til at være hamrende hårde i forhold til dem, som ikke lytter til de forebyggende initiativer og straffe dem,« siger Martin Geertsen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, henviser til, at formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Mette Gjerskov (S), tidligere har afvist partiets krav om en hårdere linje over for danske Syrien-krigere med henvisning til, at det netop ikke var et »akut problem«. Ifølge Skaarup er løsningen en lukning den omstridte moské på Grimhøjvej. Østjyllands Politi har tidligere anslået, at størsteparten af dem, som er taget afsted til Syrien, har haft deres gang i moskeen.

»Man må bare erkende, at Grimhøj-moskeen rekrutterer til Islamisk Stat. For mig at se skal man lukke en sådan moské, så man stopper muligheden for, at unge mennesker kan gå ind i det miljø og opleve den radikalisering. Det er jo tydeligt, at et stort antal er blevet radikaliseret. Når justitsministeren ikke engang har haft styr på fakta i den forbindelse, så borger det jo ikke for, at der sker ret meget omkring den sag,« siger han.

PET skønner, at i alt »omkring 25« i år er rejst til Syrien for at deltage i kamphandlinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danskere vs ”Danskere”

Den danske masochisme florerer i bedste velgående, og truer med at blive en national kronisk tilstand - provinsielle jihadrekrutter fra almuen rejser uhindret ned til en terrororganisation i det fjerne og får danske politikere til at fremstå som handlingslammede fæhoveder, for tænk engang, disse såkaldte ’nydanskere’ vil herved få lejlighed til at skyde på såkaldte ’gammeldanskere’ i fjerne væbnede konflikter, læs krige, og dén går naturligvis ikke, for det er stadig fædrelandet, som pukker på voldsmonopolet, og hvad kan det ikke føre til af yderligere problemer på hjemmefronten …

Og dét havde de ikke lige set komme – hvorfor egentlig ikke? - de praler jo med, at de er forberedte …

Kurt Nielsen, Rune Petersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Oppe i Norge kunne man i sommers, sagtens finde ud af at udvise folk, som var til fare for det norske samfund. Hvorfor kan de danske politikker ikke finde ud af det.

Foruden de 100-200 der har været i Syrien, så findes der tusindevis af tilhængere med bopæl i Danmark der ikke skjuler deres støtte for isis.
Det kan slet ikke lade sig gøre at integrere sådanne personer ind i det danske samfund, alt andet end en ægte og reel exit strategi, hvor disse folk og deres familier bliver genhuset i isis staten er fuldstændigt naivt.

Bjarne Nielsen

Det forfærdelige dilemma er, at Danmark helt generelt støtter terrorister, så længe de udøver deres terrorvirksomhed imod lande, som Danmark af hensyn til USA ikke kan lide.

Hvordan kan en stat straffe terrorister, når staten selv støtter terrorister?

Ville et ærligt svar være, at den danske stat tager parti i geopolitiske konflikter og at målene helliger ethvert middel, herunder både terror og dobbeltmoral?

Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jacob Jensen, John Christensen, Rune Petersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Nu hvor STATEN Danmark igen går i aktiv krigsførelse, vil både danskere der kæmper for og imod IS - potentielt komme i klemme - sådan som den politiske debat herhjemme udvikler sig.

Hvis du ser anderledes på sagen end - den politiske majoritet i Folketinget, så er du potentielt LANDSFORRÆDER ifølge især Venstreløvinden Inger Støjberg.

Får da lyst til at slå hende med noget hårdt, når hun på den måde - udtrrykker sig så klart dumt i denne sag.

Hvis det er Inger Støjbergs mål, at skærpe andet end retorikken - så bringer vores politikere os danskere i STOR fare for at blive næste HELT OPLAGTE terrormål.

Endnu en krig uden strategi for hvordan den skal vindes politisk - ak ak ak. When will we ever learn!

Jeg er færdig med at støtte det ellers så højt besugne parlamentariske demokrati, når man på så løst et grundlag kan bringe os i krig igen.

USA´s skødehund kender som altid sin plads. Føj for en stinker.

LANDSFORRÆDERE ER DE - SOM NU IGEN SENDER VORES LAND I EN KRIG, SOM VI IKKE SKAL TAGE DEL I!

Bjarne Nielsen, Kurt Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

FOLKETINGET MISBRUGER SIN MAGT - I SPØRGSMÅLET OM KRIGSDELTAGELSEN.

God dag der ude

Bjarne Nielsen, Kurt Nielsen, Rune Petersen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

De folk der kaldes terrorister og radikaliserede er jo i virkeligheden medlemmer af en sekt. Hvorfor bruger man ikke de mange erfaringer der findes mht. at de-programmere og resocialisere sekt-medlemmer?

Steffen Gliese, Rune Petersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Morten.
Det er der ingen stemmer i. Derfor!
Forresten: Hvad skete der EGENTLIG med 'peace, love and understanding?
PS. Jeg lover at tjekke for evt. svar.

Henrik Petersen

Det er let at lade sig gribe af en stemning. Men inden vi finder "den endelige løsning", så bør vi måske tænke os om. Vi skal passe på, hvad vi beder om - måske får vi nemlig, hvad vi beder om.

For godt 70 år siden var det kommunisterne der var et "problem". Dem udleverede vi så til tyskerne sammen med jøderne.

Totalitære løsninger kan virke tillokkende i nuet - men de ser knapt så pæne ud i historiens klare lys.

Steffen Gliese

I 80 år har det været en national skam, at man straffede de spaniensfrivillige. Men hvad kommer det egentlig staten ved, hvad dens borgere gør i andre dele af verden? Det burde den jo slet ikke selv være involveret i.

Morten Kjeldgaard

Nu ser vi følgerne af afskaffelsen af modersmål-undervisningen. Unge arabere, for eksempel, som hverken kender deres mødrene sprog eller kultur, religion, litteratur, eller kunst, er til fals for de falske lokkende toner, som tilbyder en forloren, autoritær og primitiv substitut for samme.

Morten
Der er ikke nogen der køber den mere, de små børn skulle lære arabisk så de nemmer kunne læse koranen på original sproget. Det var derfor forældre presset så hårdt på, og de tamme politikker bøjede sig igen og igen.

Der var jo ingen steder hvor staten betalte for modermålsundervisning til fx folk fra vietnam osv osv.

Morten Kjeldgaard

Jens Larsen, sikke en gang nonsens du lirer af. Har du selv fundet på det? Alle eksperter ved, at forudsætningen for at lære at tænke, og for at kunne lære at tale andre sprog, er at kunne sit modersmål til fulde.

Jeg kender skam godt de såkaldte ekspert udtagelser, og personligt giver jeg intet for dem, selvom du sikkert kan henvise mig til en lang række undersøgelser, af de samme eksperter.
men kan du ikke istedet forklare mig, hvorfor det kun var arabisk kommunernes blev bedt om at undervise i, der findes indvandrerbørn fra over 100 lande hvor der ikke snakkes arabisk.