Det har udløst noget nær en diplomatisk krise, at den tyrkiske ambassadør fredag blev kaldt til udenrigsministeriet for at svare på om tyrkiske myndigheder har løsladt den 26-årige dansk-libaneser, der sigtes for attentatforsøget på historikeren Lars Hedegaard i februar 2013. Politiet er i forbindelse med hans udleveringssag blevet informeret om, at manden ’formentlig er på fri fod’. Det fik i går en række politikere til at reagere, blandt andet krævede Venstres skærmglade retsordfører Karsten Lauritzen, at justitsminister Mette Frederiksen tager første fly til Ankara for personligt at udbede sig en forklaring. Hun har dog indskrænket sig til en kort pressemeddelelse om, at der ikke er »klar besked fra Tyrkiet« om, hvorvidt dansk-libaneseren er løsladt.
Hvad man ved er, at han blev anholdt i april i Tyrkiet, og at han afventede udlevering til Danmark. Mere ved man ikke.
Hvad der spekuleres om er, hvorvidt han blev løsladt for et par uger siden som led i den formodede handel, hvor 49 tyrkiske gidsler angiveligt blev udvekslet med 180 jihadkrigere fra Islamisk Stat (IS), der blev frigivet fra tyrkiske hospitaler, fængsler og fra syriske oprørsmilitsers varetægt. De tyrkiske gidsler blev tilbageholdt i det tyrkiske konsulat i Mosul i juni, da styrker fra islamisk Stat (IS) indtog byen, og blev frigivet efter 102 dage ved en ublodig operation af den tyrkiske efterretningstjeneste, MIT, hvis detaljer er mørklagt i tyrkiske medier.
Erdogan antyder
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har hverken be- eller afkræftet, at der var en aftale med IS om frigivelsen. Alt hvad han sagde, da rygterne om en studehandel begyndte at svirre, var: »velev ki takas oldu?« – »hvad så, hvis der var en udveksling?« Erdogan har konkret afvist, at der er udbetalt løsepenge, men har altså antydet, at en handel kan være indgået med IS via ’vigtige personer inklusiv klan-ledere og religiøse ledere’.
I det tyrkiske parlament har oppositionen i anledning af rygterne om en studehandel med Islamisk Stat spurgt til, om regeringen har taget en nylig vedtagen særlov i brug, ’Lov Nr. 6’, der tillader den tyrkiske efterretningstjeneste at udlevere anholdte og dømte personer, hvis de ikke er tyrkiske statsborgere, og hvis det er i den nationale sikkerheds interesse. Et sådant skridt skal i givet fald godkendes af regeringens justits- og premierminister. Det er ligeledes kendt, at Tyrkiet efter at have etableret samarbejde med vestlige efterretningstjenester, har afvist og/eller fængslet indrejsende jihadkrigere i lufthavne og ved andre grænseposter.
10 europæiske jihadkrigere
Kort efter frigivelsen af de tyrkiske gidsler blev kilder i en moderat oprørsmilits i Syrien citeret for, at de havde løsladt 50 IS-fanger som led i en udveksling med Mosul-gidslerne og efter aftale med Tyrkiet. Den slags handler er almindelige i arabiske konflikter, men hidtil ukendte i Tyrkiet – f.eks. er der ikke kendte udvekslinger gennem 30 års konflikt med kurdiske PKK-separatister. Men hvis der har fundet en studehandel sted, peger intet på, at den 26-årige danske statsborger er en del af den.
Britiske The Times skrev for en uge siden, at 10 europæiske statsborgere er blandt de udvekslede IS-fanger, og citerer ’syriske oprørere’, ’tyrkiske sikkerhedskilder citeret i lokale medier’ og ’IS-kilder’ for, at to briter, tre franskmænd, to svenskere, to makedonere, en schweizer og en belgier er blandt de udvekslede – altså ingen danskere.
Det udelukker dog ikke, at den 26-årige kan have været en del af en udveksling. Men han kan også være udvist, uden at de danske myndigheder er orienteret – den forbrydelse, han er sigtet for, er dels begået i et andet land, dels ville den typisk blive takseret til et par års fængsel i Tyrkiet. Endelig kan han være ’blevet væk’ i systemet ved en overflytning til et andet fængsel. Normal procedure er, at fanger, der udleveres eller løslades, overflyttes til et særligt ’udskrivnings’-fængsel, som det f.eks. skete i 1996, da den københavnske kurder Kemal Koc blev udvist, efter at han havde siddet fængslet en måned i Ankara, sigtet for PKK-virksomhed. Endelig kan en mulig løsladelse skyldes, at Tyrkiet har bedt Danmark om en tjeneste, eventuelt i forbindelse med kurdisk aktivitet, men kilder i udenrigsministeriet afviser, at der er kurdiske kurrer på tråden mellem de to lande.
