Læsetid: 4 min.

Udbredt mistillid til myndigheders oplysninger om atomaffaldsdepot

To ud af tre adspurgte borgere tror, at myndighederne skjuler vigtige oplysninger om det atomaffald, som måske skal anbringes i et slutdepot et sted i Danmark. En aktuel undersøgelse fra Aalborg Universitet viser behov for større åbenhed, siger professor
10. oktober 2014

Mistilliden til oplysningerne fra offentlige myndigheder er udbredt blandt borgere fra de seks lokaliteter i Danmark, der er udpeget til at kunne huse et kommende slutdepot for atomaffaldet fra Risø.

767 borgere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet har gennemført i august, og ifølge professor Lone Kørnøv viser undersøgelsen »en kritisk lav tillid« til myndighedernes udmeldinger.

Knap hver fjerde af de udspurgte borgere har således »slet ingen tillid« til oplysninger fra Sundhedsministeriet eller Miljøministeriet, mens flere end hver tredje har »meget begrænset tillid«. Modsat har kun knap to procent »fuld tillid« til de to ministerier.

»Man ved fra andre undersøgelser, at når tilliden reduceres, så øges oplevelsen af risiko. Derfor er borgernes tillid så afgørende,« siger Lone Kørnøv.

Hun gør opmærksom på, at spørgeskemaundersøgelsen har haft sigte på at nå de borgere, der var mest berørte af sagen, og derfor er det »helt forventelig« de mest kritiske røster, der nu er kortlagt.

65 procent af deltagerne mener således, at myndighederne ikke kan eller vil udlevere alle informationer. Eller udtrykt på en anden måde: Der er en udbredt fornemmelse blandt de adspurgte borgere af, at myndighederne skjuler oplysninger.

Sundhedsministeriet afviser ifølge Lone Kørnøv, at der tilbageholdes oplysninger, men det ændrer ikke ved, at det er sådan, det opleves af mange af de adspurgte borgere, forklarer hun. Og under alle omstændigheder er borgernes oplevelse ganske legitim, understreger Lone Kørnøv.

»Jeg troede ikke, at tilliden var så kritisk lav. Det har været en overraskelse,« siger hun.

»Jeg tror, der er en lære her for myndighederne. Det relativt lukkede forløb har givet ført til en opfattelse af, at beslutningerne allerede var truffet på forhånd. De lokale samfund, både borgerne og de lokale myndigheder, er også blevet inddraget relativt sent i processen,« siger Lone Kørnøv.

Hvor ved vi hvad fra?

En del af spørgeskemaundersøgelsen drejer sig om, hvorfra borgerne får deres viden om det radioaktive affald. Tre ud af fire borgere har således kun »i mindre grad« eller »slet ikke« fået deres viden fra de tekniske baggrundsrapporter, som bl.a. er udarbejdet af Dansk Dekommissionering (som i dag har ansvaret for Risø-affaldet) eller Danmarks Geologiske Undersøgelser, GEUS. Tilsvarende har ca. 70 procent af de adspurgte kun »i mindre grad« eller »slet ikke« fået deres viden fra møder med ministerierne, GEUS eller Dansk Dekommissionering.

Hvor får borgerne så deres oplysninger om atomaffaldet fra? Over 70 procent af deltagerne har »i høj grad« eller »i nogen grad« fået deres viden om problemerne fra andre engagerede borgere, fra lokale borgergrupper eller fra søgninger på internettet. Endelig mener 44 procent at have en oplevelse af stadig at mangle oplysninger, mens andre 40 procent svarer »ved ikke«.

– Betyder det ikke, at mange borgere kun fæstner lid til de oplysninger, der kan bekræfte deres frygt?

»Det kan jeg ikke svare på, men det er givetvis en del af billedet. Under alle omstændigheder kan man stille spørgsmål ved, om mere teknisk information vil ændre borgernes risikoopfattelse,« siger Lone Kørnøv.

Undersøgelsen kortlægger også borgernes overvejelser over udsigten til at blive nabo til et atomaffaldsdepot: 87 procent er »meget bekymrede« for risikoen for udslip til jord og grundvand. 86 procent er »meget bekymrede« over forringelsen af lokalområdets udviklingsmuligheder. 80 procent er »meget bekymrede« over mindre fra- og tilflytning til området samt for lokalbefolkningens sundhed, mens 72 procent er »meget bekymrede« over udsigten til et fald i ejendomspriser.

»Det bliver noget af en udfordring for myndighederne at komme videre herfra, men ikke uoverkommeligt,« som Lone Kørnøv udtrykker det.

Det Danske Center for Miljøvurdering kommer i undersøgelsen med en række anbefalinger, som måske kan udjævne tillidskløften mellem de berørte borgere og myndighederne.

»For mig at se er det væsentligste ikke at undervurdere, hvor stor en rolle tillid spiller i sådan en proces. At anerkende, at borgerne har legitime bekymringer også om sociale og socio-økonomiske forhold, bør være det absolut første trin for myndighederne,« siger Lone Kørnøv.

Frem for alt må myndighederne være fuldstændigt transparante og åbne i forhold til, hvad der allerede er besluttet i processen, og hvad der mangler at blive besluttet, således at borgerne får indsigt i det handlingsrum, de kan agere i, forklarer hun.

Mange borgere har også efterlyst input undervejs fra uafhængige eksperter, og det bør myndighederne tage under overvejelse, hvis de vil opbygge en ny tillid.

Endelig peger Lone Kørnøv på rækken af faglige baggrundsrapporter, som alle er udarbejdet af geologer og ingeniører, og hun anbefaler myndighederne at øge brugen af ikke-teknisk kommunikation, således at det bliver muligt for borgerne at sammenligne de forskellige alternativer til en depotløsning.

Hun peger på, at når processen kører i forskellige spor – et spor drejer sig om et vedvarende slutdepot, et andet om eksport og et tredje om et midlertidigt mellemlager – får hverken politikere eller borgerne mulighed for at sammenligne alternativerne og deres konsekvenser.

»Tilmed sker der en udskydelse af vurderingen af de sociale og socio-økonomiske konsekvenser til et senere trin,« siger Lone Kørnøv.

En tilsvarende proces bl.a. i Sverige var ifølge hende ikke præget af hastværk og var samtidig kendetegnet ved en langt større grad af åbenhed. »Jeg håber inderligt, at Sundhedsministeriet vil tage resultatet af undersøgelsen alvorligt og påtage sig at skabe den helt centrale tillid,« siger hun og opfordrer til at inddrage andre fagligheder end geologer og ingeniører.

»Borgernes bekymringer går jo også på andet end de naturmæssige og geologiske forhold, herunder også en mulig stigmatisering af deres lokalområde, som let kan få et negativt omdømme, hvis der kommer et atomaffaldsdepot. Hvis ikke tilliden er til stede, er der kim til yderligere modstand i processen, og det kan sætte spor efterfølgende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thorbjørn Thiesen
  • Nanna Wulff M.
Thorbjørn Thiesen og Nanna Wulff M. anbefalede denne artikel

Kommentarer

Preben Rasmussen

Overalt er omfangen med atomkraft og det radioaktive affald omgærdet af hemmelighedskræmmeri og en symbiose mellem atomndustrien og de myndigheder der skal kontrollere og sikre deponeringen af affaldet.

Gorleben i Tyskland er bare et af mange eksempler på hvordan industri og myndigheder fejler fatalt omkring deponering af radioaktivt affald.

Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark ?

Risø og Roskilde kommune har tjent på reaktorerne.

Så må de beholde affaldet i kommunen. Grav det ned under Roskilde Domkirke.

Thorbjørn Thiesen, Lene Christensen, Nanna Wulff M., lars abildgaard, Rune Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Affaldet er, efter myndighedernes mening, uskadeligt og vil i løbet af nogle tusind år være helt nedbrudt.
Dog ligger Risø betænkeligt nær Christiansborg, så politikerne vil gerne have det anbragt, et sted hvor der ikke bor ret mange vælgere.

Thorbjørn Thiesen

I al t det propaganda materiale der er lagt ud er der ikke taget hensyn til udviklingen der er sket siden 2003. Området på Lolland som man har udset til en eventuel slut deponering, kommer til at ligge tæt på Fehmernbælt forbindelsen. Desuden har man ikke tænkt på at nogle grådige olieselskaber vil begynde at fracke. De risici der er ved dette er slet ikke omtalt i hele debatten. Så der er al mulig grund til at være bekymrede.