Regeringens udmelding om, at en lang række kandidatuddannelser skal skæres ned, får flere universiteter til at sige stop for at øge optaget af kommende studerende udefra.
Det var ellers et af hovedformålene for uddannelsesministeren med de udviklingskontrakter, som landets uddannelsesinstitutioner i efteråret skal forhandle på plads med ministeriet: at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem, hvor alle kan videreuddanne sig, og at øge antallet af internationale studerende.
På Københavns Universitet ser prorektor Lykke Friis ingen anden mulighed end at stoppe for optag udefra på de mere end 60 kandidatuddannelser, der skal skæres ned: »Det er mildest talt vanskeligt at indfri målet om styrket internationalisering og optag af flere studerende udefra, når vi ikke engang har plads til vores egne bachelorer, som har retskrav på at komme ind på kandidatuddannelsen. Derfor vil vi ikke bare skrive under på de mål, fordi vilkårene er ændret,« siger hun.
’Vi har ikke en jordisk chance’
Meldingen er den samme på Syddansk Universitet (SDU).
»Det er ikke fair og konsistent politik at sige, at vi skal udvikle os og optage flere studerende udefra og så begrænse os på den her måde,« siger prorektor på SDU Bjarne Graabech Sørensen med henvisning til, at universiteternes målsætning om at øge optaget udefra blev sendt ind til ministeriet, inden planen om at skære en lang række kandidatuddannelser ned med op til 30 procent blev offentliggjort.
»Vi har ikke en jordisk chance for at leve op til målene om flere studerende udefra, når vores uddannelser samtidig bliver skåret ned,« siger Bjarne Graabech Sørensen.
Begge rektorer håber på, at uddannelsesministeren er villig til at ændre på dimensioneringsmodellen, så det bliver muligt at indfri regeringens eget mål om større sammenhæng i uddannelsessystemet.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen erkender, at dimensioneringen vil kunne betyde, at der er mindre plads til studerende udefra på nogle studier i en periode.
»Men ligegyldigt hvad, så skal vi ikke uddanne til arbejdsløshed,« siger uddannelsesministeren.
Godt, hvis det vanvid bliver standset. De uddannelser, som man meningsfuldt kan vandre imellem, kan man vandre imellem allerede i dag. Det er ikke for sjov, at det kræver forudsætninger at komme ind på et studium, og det begynder ikke med Adam og Eva.
Og så er selve oprøret alt for længe ventet - politikerne og centraladministrationen er ikke sat i verden for at lede aktiviteterne i samfundet, men for at sørge for penge til dem. Og det er de blevet ufatteligt dårlige til, fordi de prioriterer folks ret til et ligegyldigt og samfundsøkonomisk undergravende overforbrug over løsningen af vitale opgaver i samfundets tjeneste.
Ingen uddannes til arbejdsløshed. Ingen uddannes heller til job. Sofie Carsten Nielsens tangegang, udsyn og overblik er for begrænset for den post, hun besidder.
Hvis samfundet ønsker at få klavs for sin påståede investering - jeg vil stadigvæk hævde, at det stort set er gratis at uddanne humanistiske kandidater - må man jo sørge for stillinger, hvor folk kan udøve deres ekspertise og gøre os som samfund klogere på feltet.
Spørgsmål af oprigtig interesse: Hvordan stort set gratis? Det er vel en infrastrukturel investering uanset, og der er ofte mindre hold end f.eks. de samfundsvidenskabelige?
Ret skal være ret, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, det gælder også både samfundsvidenskab og teologi. Det gælder i mindre grad læge- og naturvidenskab, fordi de kræver meget udstyr.
Det er løjerligt at høre uddannelsesministeren udtale, at man ikke skal uddanne til arbejdsløshed. Hvorfor? Fordi det langt snarere burde være tilfældet, man uddannede til fornuft. Til gavn for hele samfundet. Og dermed ikke kun til hvad erhvervslivets lobbyorganisationer vil med det danske samfund. Man kan blive helt ør i roen af at høre, når DA, DE og DI vil bestemme socialpolitikken her til lands. Men at de tilmed vil bestemme, hvilke interesser der på sigt skal tilgodeses i uddannelsessystemet, betyder at man i det danske lobbykratur begynder at involvere sig med klare ideologiske eksperimenter på bekostning af nok en generation af unge, der ellers vil kunne trække samfundet i en langt mere fornuftig retning end tilfældet er, såfremt man alene ønsker at fremme uddannelser, der ikke kan sikre en tilstrækkelig humanistisk balance med, hvor udviklingen bevæger sig hen.
Man kan ligeså godt erindre uddannelsesministeren om, at der er langsigtet udsigt til såvel unødvendig pladderteknologi samt pladderlogik. Og så i øvrigt rose hende for at være et udmærket eksempel på det sidste. Det står såmænd skidt til for balancerne i dén viden, som samfundet forsøger at mobilisere overfor en udpræget og overdrevet liberal tankegang. Men måske omtanke kan være et løsen som ministerens spindoktorer og politikudviklere magter at forstå, når det nu skal gå så ekstremt hurtigt med politiske reformdagsordener?
Nøh, ideologi er vel vigtigere end omtanke for politikudvikling, fru minister. Det er måske netop derfor, at vi herude i offentligheden ikke længere er velkomne i og med mørklægningsloven? Vi kunne som befolkning gå hen og have en anden dagsorden. Måske er afstanden imellem mederne politikere og egen offentlighed, herunder de uddannelsessøgende, ved at være strakt til en form for bristepunkt. Vi ses til valget...
Med venlig hilsen
Partistøtten ved sidste valg på over to millioner kroner fra A.P. Møller - Mærsk, finanssektoren og landets største arbejdsgiverorganisationer, skal jo betales tilbage. Sådan.Er.Det.Jo.
Sikker dog en gang bagvaskelse af en dygtig minister, der udføre regeringens beslutning. Man skulle tro i var de blås forlængede arm.
Hvad har partistøtte at gøre med regeringens beslutningsproces?
Tror i virkelig de sidder i regeringen SR og debattere samfunds reformer ud fra hvem der giver hvilket parti støtte. Politik er løsninger.
Tror du virkelig på, Flemming Nielsen, at politikerne ikke er opmærksomme på, hvor pengene til deres erhverv kommer fra, og hvordan man sørger for at midlerne stadig vil tilflyde partiet. I så fald skulle politikerne da være mennesker af en anden verden. Som de behandler borgerne i Danmark kunne man faktisk godt fristes til at tro, at de kommer fra en anden verden, ellers er de godt nok ekstremt følelseskolde og afstumpede.
Omsider
Det bedste ved denne historie er, at rektorerne omsider synes at have taget sig sammen til at sige 'nej' til de ministerielle diktater. At de med andre ord er begyndt at tage deres ansvar alvorligt. og repræsentere universitetets samfundsinteresser over for ministeriet i stedet for ministeren og erhvervslivet over for universitetet.
En dygtig minister, Flemming Nielsen?
Én der kun kan give standardsvar (bare se på hendes udtalelser i denne artikel); argumenterer ud fra gamle ubrugelige tal og basisantagelser, der gang på gang er blevet tilbagevist; nægter at lytte til forskere og univeristeternes administratorer (og det gælder ikke kun denne sag om dimensionering) - du ved, dem som rent faktisk ved noget; Som helt fejlagtigt tror at samtlige universiteter har samme funktion, bagland/aftagere og organisationsstruktur; har valgt at videreføre konservativ uddannelsespolitik (fra forskning til faktura), som flere af os i det radikale bagland SLET ikke kan genkende vores parti i; og som fremfører et syn på uddannelse, der er stik modsat den partitradition, hun kommer fra (hendes økonomiske tankegang er jo antitesen af klassisk dannelse - Brandes må da rotere i sin grav).
Undervisningsministeriet Sofie Carsten Nielsen er godt i gang med hovedløst at smadre samtlige tiltag denne regering hidtil har indført. Det ser man jo også i ovenstående problem med optag af internationale studerende - som faktisk er et endnu større problem end det gøres til her, da det har vidtrækkende konsekvenser for andre typer international samarbejde såvel som danske universiteters rankings (som politikerne ellers er så optagede af). Hvad skete der med idealet om den bedst uddannede generation? Nåååh nej...
Og så lige det om blå-bloks forlængede arm. Jeg kan ikke tale for folk på dette forum, så taler lidt mere personligt. De folk i min omgangskreds, der er aller mest frustrerede og som er mest højlydte i deres kritik, er sjovt nok enten nyligt frafaldne eller snarligt frafaldne Radikale...altså ikke V/K eller O, da de jo må fryde sig over at Rs politik er gået fuldstændigt i sort!
Sidst jeg undersøgte det, var jeg da overbevist om, at vi allerede havde en beskæftigelsesminister. Så når uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen vedholdende udtaler, at hun ikke vil uddanne til arbejdsløshed, vil det være betimeligt, at informations journalister forfølger emnet hos den nuværende socialdemokratiske beskæftigelsesministeter. For der er noget alvorligt galt med resortområderne, når vi skal høre den slags ideologiske eksperimenter fra den den ene side af regeringen alene. Kom nu Information. Det hænger ikke sammen for os herude i offentligheden...
Med venlig hilsen