Læsetid: 3 min.

USA lægger en bombe under den danske terrorlov

Dommen i den kontroversielle ’kurdersag’ falder i dag i lyset af krigsudviklingen i Syrien, hvor USA nu leverer våben til PKK – netop den bevægelse, som de herboende danskkurdere står terrortiltalt for at have indsamlet penge til
Kurdere på den tyrkiske side af grænsen følger kampene mellem de kurdiske krigere og Islamisk Stat i byen Kobani. Med USA’s våbenhjælp til kurderne i Kobani er PKK pludselig blevet vores venner – og det sætter dommerne i terrorsagen mod PKK-sympatisører i en bizar situation, når de i dag skal dømme i kurdersagen.

Bulent Kilic

22. oktober 2014

Dommerne står i et dramatisk dilemma i dag: Skal de herboende danskkurdere, som er tiltalt for at have indsamlet penge til PKK – og som blev anholdt i 2012 i den såkaldte ’Operation Batman’ – dømmes for terrorisme, fordi deres økonomiske støtte var kriminel på gerningstidspunktet? Eller medfører de seneste dages amerikanske våbenleverancer til PKK-styrker i Syrien, at de tiltalte må frifindes, fordi det ikke længere giver mening at opfatte en vestlig alliancepartner som en terrororganisation? Begge beslutninger kan og vil blive kritiseret, og dommen vil derfor under alle omstændigheder blive anket. Dilemmaet udstiller nemlig på spektakulær vis, hvad der sker, når din fjendes fjende pludseligt bliver din ven, og opfattelserne af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde, lynhurtigt ændrer sig.

Da amerikanske C-130-transportfly natten til mandag begyndte nedkastningen af våben til det syriske parti PYD’s væbnede gren, YPG, ændrede den realpolitiske opfattelse af søsterpartiet PKK, Kurdistans Arbejderparti, sig øjeblikkeligt. I jagten på det mindste onde, valgte USA’s præsident Obama side til fordel for de kurdiske kommunister, trods skarp modstand fra Tyrkiets side.

Med et trylleslag blev PKK dermed forvandlet fra terrorister til frihedskæmpere i krigen mod Islamisk Stat. Og selv om PKK stadig officielt står på terrorlisterne, har USA nu accepteret de kurdiske oprørere som alliancepartner. Dét gælder også for Danmark.

Alliancen med PKK

I kraft af vores syv udsendte F-16-fly, som begyndte at smide bomber omkring Kobani, i samme tidsrum som de amerikanske transportfly droppede våben til kurderne, har Danmark reelt også anerkendt PKK som våbenbroder.

Den opsigtsvækkende krigsudvikling stiller dommerne i Københavns Byret i forlegenhed ved domsafsigelsen i dag og udstiller både det storpolitiske hykleri og den flygtige vilkårlighed i dansk terrorlovgivning.

På papiret kan de herboende kurdere muligvis dømmes efter straffelovens paragraf 114b, der taler om, at »den, som ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at fremme« en terrorhandling kan »straffes med fængsel indtil 6 år«. Men det afgørende er oplagt, hvad der kan betragtes som en »terrorhandling«.

De tiltaltes mulige forseelse, som indbefatter tidligere indsamling af op mod 130 mio. kr., der delvist blev kanaliseret via den nu lukkede kurdiske tv-kanal ROJ TV, er åbenlyst mere fredsommelig end direkte våbenleverancer til PKK-soldater. Hvis pengene blev indsamlet i dag eller i morgen, ville anklagemyndigheden næppe have grundlag for at rejse tiltale.

Dansk statsterrorisme

Situationen er i sandhed paradoksal: For dommere i et retssamfund kan vanskeligt lægge aktuelle, politiske og snusfornuftige vurderinger til grund for deres domsafsigelse, men må i stedet henholde sig til en lovgivning, der til gengæld virker overhalet af virkeligheden indtil flere gange. De tiltalte dansk-kurdere kan i dag ende i fængsel i lang tid for handlinger, der samtidig udføres i langt større skala af den danske stat.

Hvis danskkurderne omvendt frikendes i lyset af den tumultariske situation, som forsvarsadvokaterne med blandt andre Bjørn Elmquist i spidsen har procederet for, vil den eksisterende terrorlovgivning være faldet fra hinanden, og smuldre som et dunkelt tænkt lovkompleks uden hold i virkelighedens omskiftelige verden.

Grænsen mellem terrorisme og frihedskamp er aldrig entydig, men hvis den første større retssag om økonomisk terrorstøtte i Danmark udstiller, at det reelt ikke er muligt at definere og fastholde, hvad der kan betragtes som terrorisme, ja, så vil det uundgåeligt sætte grundlæggende spørgsmålstegn ved både den danske terrorlovgivning og EU’s terrorliste.

Bizart vil det være, hvis dansk-kurderen dømmes i dag, og SR-regeringen i den kommende tid trækkes ind i en endnu tættere alliance med PKK, som hurtigt kan resultere i overførsel af langt højere beløb, end de tiltalte nogensinde indsamlede i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Kurt Nielsen
  • Rune Petersen
  • Carsten Mortensen
  • Ingrid Uma
  • Niels Mosbak
  • Steen Sohn
Jan Weis, Kurt Nielsen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Ingrid Uma, Niels Mosbak og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Det er selvfølgelig et spørgsmål om timing, og der er præcedens. Besættelsestidens små stikkere og værnemagere blev hurtigt slæbt for retten og straffet, ofte uafvendeligt, mens de store værnemagere, hvis sager tog længere tid, slap meget billigere, fordi de kom for retten senere, da tiderne havde ændret sig, og tyskerne var på vej til at blive vores allierede. Overført til danskkurderne. Da de ikke har fået deres dom endnu men først får den nu, må domfældelsen gives i overensstemmelse med de forandrede tider, og de må derfor frikendes.

(Desuden er Anders Fogh fratrådt det embede, som Danmark betalte Tyrkiet for at han skulle få ved at gå efter danskkurderne.)

Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen, Preben Jensen, Hans Larsen, Toke Andersen, Rune Petersen, Morten Jespersen, Kim Houmøller og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke nogen nyhed, at USA og den danske regering støtter terrorister, når de synes, at det passer sammen med deres aktuelle politiske mål. Men det ændrer ikke noget ved, at terrorister stadig er terrorister.

Carsten Mortensen

Hvordan gik det i øvrigt med ROJ -tv's sendetilladelse? ;-)
Tiden er ved at indhente Anders Fogh.

Dan Johannesson

Staten må godt samarbejde med terrorister. Stater må også udføre statsterrorisme, præcis som vi har gjort det i Irak, og knapt protesteret over at terrorstaten Israel har gjort imod palæstinenserne.

Det er kun BORGERNE der ikke må være "terrorister" og sån.. men staten og hermed implicit dens politikere må godt.

Til dig som er i tvivl er her EU's egne definitioner at terrorisme. Prøv at læse dem, og tænk så på hvad Danmark har gjort i Irak, og ikke protesteret synderligt over ifht. Israel. Tænk evt. også på USA og Israel, og pludselig bliver det tydeligt at vi har adskillige terroriststater i verden. Herunder Danmark, EU og US.

orsætlige handlinger, således som de er defineret som lovovertrædelser i national lovgivning, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, betragtes som terrorhandlinger, når de begås med det formål:

– alvorligt at intimidere en befolkning, eller

– uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller til at undlade at foretage en handling, eller

– alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer:

Kilde: http://www.euo.dk/spsv/off/alle/spoergsmaal-terrordef/

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det er ikke nemt at finde ud af, hvem der er terrorister, og hvem der er frihedskæmpere. El Qaida var frihedskæmpere, da de sloges mod Sovjetunionen, men da de vendte deres våben mod USA, blev de forvandlet til terrorister. Nelson Mandela var på USA's "Terrorism Watch List" indtil 2008. Mandela måtte som bekendt dele fredsprisen med DeKlerk, som var medlem af det quasi-nazistiske Broederbond - Hitlers sidste bastion i Afrika længe efter verdenskrigen var slut. (Broederbonds flag lignede et knækket hagekors. Farverne er nøjagtig de samme som de nazistiske.) På Wikipedia kan man læse at fredsprismodtageren Menachem Begin Menachem "var leder af Irgun, en jødisk terrorgruppe der udførte en lang række af attentater mod både civile arabere, og den britiske administration." Nogle 'terrorister' får Nobels Fredspris. Andre bliver sat i historiens skammekrog. Det afhænger vistnok mest af, hvem der skriver historien - og hvem der vedtager de forskellige anti-terror love?

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Per Klüver, Kurt Nielsen og Curt Sørensen anbefalede denne kommentar

Ivan Breinholt Leth

Terrorister er dem som bekæmper USA's og Israels interesser.
Frihedskæmpere er dem som støtter USA og Israel.

De, der ikke er med os, er imod os !
Men det kan jo skifte.
De, der ikke er med os, er med os.
De, der er med os, er måske imod os i morgen.
Er De forvirret - se næste afsnit i serien - Storpolitik.

Ivan Leth,

du blander vist den gamle nationalistiske boerloge Broederbond sammen med Terre'Blanches Afrikaner Weerstandsbeweging.

Ivan Breinholt Leth

Nic Pedersen. Mht. flaget har du ret. Det knækkede hagekors tilhører bevægelsen Afrikaner Weerstandbeweging. Bevægelsen blev grundlagt i 1973. Afrikaner Broederbond blev grundlagt i 1918. Siden The National Party blev grundlagt i 1948, var det totalt styret af AB. Alle sydafrikanske præsidenter fra 1948 til 1994 var medlemmer af AB. I dag i Sydafrika er AB's nazistiske sympatier almindelig kendt. Talrige kilder har bevidnet denne uhellige alliance. F.eks. Janie Malherbe, tidligere kaptajn i et af apartheidstyrets mange efterretningstjenester MI:

"This terrifying, octopus-like grip on the South African way of life was made possible by reorganising the Broederbond on the pattern of Hitler's highly successful Nazi state, complete with fuehrer, gauleiters, group and cell leaders, spread in a sinister network over the whole of South Africa. This was initially planned by a high-ranking Nationalist and two Stellenbosch students who were sent to Germany, at Nazi expense, to study the Nazi cell system."

At AB ydede modstand mod at Sydafrika deltog i 2. verdenskrig på Englands side, at AB antog Hitlers raceteori, og at AB så Sydafrika som en fremtidige del af det Tredje Rige - civilisationens forpost i Afrika - er også almindelig kendt. Allerede i 1934 havde nazisterne deres mand i Sydafrika - Montmartin - angiveligt for at deltage i en uddannelseskonference. Det egentlige formål med Montmartins besøg var at konsultere med AB ledere om Sydafrikas alliance med Nazi-Tyskland i en kommende krig. Nazisterne kendte udmærket boernes anti-britiske fornemmelser.

Og så er man næsten nødt til at tilføje, at den terrorliste, som en del danske politikere fra de traditionelt regeringsbærende partier ynder at dække sig ind under, nemlig FN's, adskiller sig fra U.S.A.'s og EU.'s. Fremdeles ved at anerkende frihedskamp i langt større grad end vestlige politikere forsøger at drive egne politiske præferencer på. Der er med andre ord ikke grundlag for at tillægge fr. eks. EU's terrorliste nogen objektiv kvalitet. Det er såmænd en omtanke værd at overveje, ikkesandt?...

Med venlig hilsen

@ Johannes Aagaard

”Optræder to terrorbevægelser på samme slagmark, og kan man som tredjepart få de to terrorbevægelser til at bekæmpe hinanden - og gerne med den mindst farlige som vinder, er dette da ikke nødvendigvis nogen dårlig taktik. Bagefter kan vi så tage os kærligt af den part, der vinder. Og sparer vi danske soldaters liv på den konto, er det fint.”

Du forholder dig til det her som om det var et spil skak eller et computerspil.
I virkeligheden har du med mennesker at gøre og ikke plastikbrikker eller abstrakte konstruktioner, med deraf afledte konsekvenser. Hvordan tror du IS er opstået? Lige præcis pga. den politik/taktik du beskriver. Som i øvrigt er usympatisk, da den ikke forholder sig til at det er menneskeliv man leger med. Og vi kan vidst godt lade være med at kalde alt for ”terrorgrupper” efter dommen i går.
Det du beskriver har Amerikanerne praktiseret i årtier og er de neo-konservatives yndlings metode i specielt MØ grundet de mange forskellige grupperinger og rivaliseringer. I øvrigt oprindeligt formuleret af Israel i 1980'erne.

georg christensen

Er det ikke det gale "vandvid" danskeren har forvirret sig ind i?. I en form for lilleput magtbegærd?, og uvidenhed?.

Vi har annerkendt "PKK", som en terrorinstution, deres radiostation er med domsfældelse medlagt, støtterne frikendt.
Nu spørger jeg mig selv, hvad vil vi nu gøre: Hvis "IS", opretter en radiostation i danmark?, og frikender deres støtter?.