Er 800.000 danskere på passiv forsørgelse?

Tallet popper op igen og igen i den offentlige debat: 800.000 danskere er på offentlig forsørgelse, og det illustrerer, at det dårligt kan betale sig at arbejde, lyder det ofte. Men tallet 800.000 er vildledende, mener eksperter. Vi bør i stedet tale om en beskeden restgruppe på et par hundrede tusind
Det er vildledende, når politikere taler om 800.000 danskere på passiv forsørgelse. For tallet bliver brugt, som om det er folk, der kunne og burde være i arbejde, siger professer. På billedet ses medarbejdere fra jobcenter Lolland

Det er vildledende, når politikere taler om 800.000 danskere på passiv forsørgelse. For tallet bliver brugt, som om det er folk, der kunne og burde være i arbejde, siger professer. På billedet ses medarbejdere fra jobcenter Lolland

Sigrid Nygaard
3. november 2014
Delt 37 gange

»Det bekymrer mig, at vi har små 800.000 danskere, der forsørges af det offentlige,« sagde Lars Løkke Rasmussen (V) fra den blå V-formede talerstol på Venstres landsmøde i Herning den 4. oktober.

»Det er mange. Rigtig mange,« slog Venstre-formanden fast og proklamerede, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde i Danmark. Politikere og debattører fra både højre og venstre ærgrer sig jævnligt over de 800.000 danskere på offentlig forsørgelse. Dem på ’passiv forsørgelse’, som de også ofte kaldes.

Men tallet 800.000 er »helt misvisende« at bringe ind i debatten om arbejdskraft og økonomiske incitamenter, mener professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen. De 800.000 er nemlig et broget miks af forældre på barselsorlov, førtidspensionister, fleksjobbere, efterlønnere og kontanthjælpsmodtagere; mennesker, der ikke umiddelbart kommer i job, selv om man lokker med gulerødder og truer med økonomiske pisk.

»800.000 er en frygteligt vildledende reference, for det bliver brugt, som om det er folk, der kunne og burde være i arbejde. Men selv i den bedste af alle verdener, vil der altid være nogle, der er på førtidspension, er alvorligt syge, har barnets første sygedag eller er på barselsorlov,« siger Jørgen Goul Andersen.

Et par hundrede tusind

791.715 danskere mellem 16 og 64 år står anført i statistikken som »offentligt forsørgede« (uden studerende og folkepensionister). Det er de 800.000. Men kun en mindre del af dem kan reelt ses som en arbejdskraftreserve, mener Jørgen Goul Andersen.

»Reelt er du nede på et par hundrede tusind, som du med maksimalt held kunne mobilisere,« vurderer han.

»Først skal du trække dem fra, der er på barselsorlov, og de, der allerede arbejder så meget, de kan i fleks- og skånejob. Så skal du fraregne de syge og dem på førtidspension, dem kan du heller ikke rigtig gøre noget ved andet end at forebygge næste generation. Så ender du nede på ca. 350.000, og for en stor del af dem er det helt ude i hampen at tale om økonomiske incitamenter. Så er der også 90.000 på efterløn, og den gruppe forsvinder jo,« siger Jørgen Goul Andersen.

Tilbage står en gruppe af ledige på dagpenge og kontanthjælp samt en del af de svageste kontanthjælpsmodtagere, som på længere sigt potentielt kan komme tilbage i job. En stor del af disse bør desuden ses som en slags statistiske transitpassagerer, da det er mennesker på vej fra ét job til et andet, pointerer Jørgen Goul Andersen.

Lille effekt af incitamenter

Det er altså reelt en beskeden del af de 800.000, der vil kunne komme i job, hvis man f.eks. sænkede de offentlige ydelser for at øgede det økonomiske incitament til at søge job. Mange af grupperne vil ikke være i stand til at reagere på de økonomiske incitamenter, pointerer økonomiprofessor Michael Svarer, der er medlem af De Økonomiske Råd.

»For mange er deres største problem jo ikke, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Hvis man er på sygedagpenge, førtidspension eller barsel, så er det ikke det, der rykker noget. Til gengæld er der en masse mennesker, der måske uforskyldt er udenfor arbejdsmarkedet, der får en lavere indtægt og dårligere vilkår,« siger Michael Svarer.

I sidste måned viste beregninger fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, at en genindførsel af kontanthjælpsloftet, kun vil skabe 100 ekstra job.

Michael Svarer peger på, at den strukturelle ledighed – den ledighed, der naturligt vil være i et samfund – ikke er større i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. m»Vi er ret langt nede i forhold til andre lande. Der er altid det, man kalder en naturlig arbejdsløshed: Nogle brancher lukker, nogle skal flytte, og nogle skal videreuddannes, så der vil altid være en del, der er uden for arbejdsmarkedet på et givent tidspunkt.«

Mange er i arbejder

Hos AE-rådet minder chefanalytiker Erik Bjørnsted om, at offentlige overførsler bidrager til et trygt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed ikke fører til social deroute, og hvor nedslidte eller fyrede danskere kan bliver opkvalificeret og omskolet.

»Vi har indrette os sådan, at hvis man ikke har et arbejde, så hjælper vi som samfund. Andre steder i verden er mere overladt til sig selv. Det er ingen sag at sænke antallet af overførselsmodtagere; man kunne bare afskaffe overførelserne. Men det er ikke det samme, som at folk ville komme i arbejde,« siger Erik Bjørnsted.

Han peger på, at andelen af arbejdende danskere er høj sammenlignet med andre lande. 73 procent af danskerne arbejde, mens gennemsnittet i EU er 64 procent.

»Det fremstilles, som om de 800.000 er nogle kamptropper, som vi bare kan sætte ind på arbejdsmarkedet i morgen. Det er langtfra tilfældet. Det, vi reelt kunne sætte ind, er dem, vi kalder arbejdsløse, og det er snarere omkring 150.000,« siger Erik Bjørnsted.

800.000 er nyttig viden

Den liberale tænketank CEPOS har flere gange brugt tallet 800.000 i beskæftigelsesdebatten, og det er »okay«, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen. Han peger på, at det samlede antal danskere, der modtager offentlig støtte faktisk er 2,1 millioner, hvis man medregner studerende og folkepensionister: »Det er nyttigt at få et samlet billede ove,r hvor mange personer der er på overførselsindkomster, og når man hører det tal – hvad enten det er 800.000 eller 2,1 millioner – så synes jeg, det illustrerer, at der er et potentiale for at øge beskæftigelsen.«

Men kommer man ikke til at fremmane et falsk billede af, at der er en reserve af arbejdskraft på 800.000 mennesker, som kunne komme i job, hvis de ville, når man bruger tallet 800.000 i en debat om beskæftigelsespolitik?

»Man skal selvfølelig være bevidst om, at nogle af disse ikke kan komme i beskæftigelse. Personer, der er syge og nedslidte, de skal selvfølgelig ikke presses ud på arbejdsmarkedet. De skal være på førtidspension. Det er derfor, vi har ordningen,« siger Mads Lundby Hansen, og tilføjer:

»Men det ér et højt antal, og det kan nedbringes ved at lave reformer, der gør det mere attraktivt at deltage i arbejdsmarkedet.«

Stod det til CEPOS skulle kontanthjælpsloftet genindføres, dagpengene beskæres med 10 procent, efterlønnen helt afskaffes, og alle offentlige ydelser skulle generelt reguleres efter prisudviklingen og ikke i takt med lønudviklingen.

Regeringen har allerede gennemført en række reformer for at få en større del af de 800.000 i arbejde: Førtidspension, fleksjob, dagpenge og kontanthjælp er alle blevet reformeret, ligesom VK-regeringen i 2011 samlede flertal for at ændre efterlønnen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

På tværs af alle grupper er der er i alt 130.625 mennesker, som umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet (de såkaldt bruttoledige).

Hvor mange af de 791.715 offentligt forsørgede, der bør betragtes som potentiel arbejdskraft eller som ’passivt forsørgede’, afhænger af øjnene, der ser.

Fraregner man dem på barselsorlov fra de 791.715, er antallet 740.787

Fraregner man yderligere dem, der arbejder i ’støttet beskæftigelse’, er antallet ikke 740.787, men 643.999

Fraregner man yderligere gruppen af sygemeldte og førtidspensionerede, er antallet ikke 643.999, men 358.159.

Fraregner man yderligere gruppen af bl.a. efterlønnere, svage kontanthjælpsmodtagere og mennesker i vejledning og opkvalificering, er tallet ikke 358.159, men 105.583.

Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede eks. studerende (318.364) og folkepensionister (1.049.139).

Kilde: Danmarks Statistik og Jørgen Goul Andersen

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

800.000 er såmænd heller ikke mange - nej, det frygtelige er, at folk rask væk påstår, at 2,2 mio er på offentlig forsørgelse, hvilket er tegn på, hvor totalt ude af forståelse med, hvordan et samfund kan og skal fungere, mange mennesker er.

Brugerbillede for Kim Houmøller
Brugerbillede for Gert Romme

Lars Løkke viser tydeligt, at han hverken gider eller evner at forstå det samfund, han har været leder af. Og al denne god-dag-mand-økseskaft-snak viser igen og igen, at danskerne har de politikere, de fortjener.

Det totalt flydende forhold mellem hvem der får, og hvem der betaler, viser meget lidt, for rigtigt mange borgere både betaler og får på samme tid. Men måske skal man i stedet interessere sig lidt for de helt store bidragsmodtagere, dansk landbrug.

Brugerbillede for Jorgen Hansen

Ligemeget hvilke tal og hvad de indeholder så prøv lige en gang at vende det på hovedet. Gå ind i Danmarks statistik og find ud af hvor mange (læs få) der er ansat i den private sektor.
Det er blot 1.260.000 - og når du tager den seneste undersøgelse som viser at ud af dem er 200.000 alligevel ansat i det offentlige - så har vi 1.060.000 jobs i den private sektor i Danmark.
Jeg er sådan set ligeglad hvad man kalder de øvrige og hvor forskellige tåber placerer dem. EN TING ER SIKKERT: 1.060.000 mennesker er i underkanten af hvad der skal til for at forsørge resten. Mange af os som er en del af de 1.060.000 orker på et tidspunkt ikke mere og "skrider", hvis ikke der sker et eller andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er ikke løn, der er væsentlig, Frank Sørensen, det er løsningen af nogle opgaver, som samfundet afkræver os. Penge er smarte som infrastruktur, men tiden er ved at løbe fra dem, fordi kommunikationen allerede gør det klart for folk, hvorfor de er uundværlige i deres funktion, hvilket er al den motivation, man behøver - når man så til gengæld er sikret alt det, man skal nytte og bruge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Thomsen

Det bør efter min mening være samfundets ansvar, at alle, der kan arbejde, får et passende job.
Det ansvar føler det private erhvervsliv ikke - tværtimod - jo flere arbejdsløse, jo lettere er det at trykke løn og arbejdsvilkår.
Er vi et fællesskab - eller er vi ikke?

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Hej
Det havde været fint om journalisten Christian Bennike også havde henvist til Danmarks Statistik, hvor tallene kan aflæses, de tal, der bruges løgnagtig af Lars Lykke Rasmussen på linie med Goebbels jødespørgsmål og som 'tænketanken!!! Cepos/Mads LundbyHansen vil have op på 2,1 mio. personer, som kun holdes i live af staten/resten af befolkningen ved at være på overførselsindkomst:
(800.000 er nyttig viden-den liberale tænketank CEPOS har flere gange brugt tallet 800.000 i beskæftigelsesdebatten, og det er »okay«, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen. Han peger på, at det samlede antal danskere, der modtager offentlig støtte faktisk er 2,1 millioner, hvis man medregner studerende og folkepensionister: »Det er nyttigt at få et samlet billede over hvor mange personer, der er på overførselsindkomster, og når man hører det tal – hvad enten det er 800.000 eller 2,1 millioner – så synes jeg, det illustrerer, at der er et potentiale for at øge beskæftigelsen.« )hva ba!!!!!!!!!!
Man skal også lægge mærke til sprogbruget 'på overførselsindkomst' som kommer fra 'på fattighjælp',' på røven' etc. i stedet for 'modtagere af' som er teksten hos Danmarks Statistik.
Pillet fra hinanden står de 800.000 som et meget naturligt tal, og dem 'på barsel' endda meget naturligt. Af de 2.1 mio som Cepos i sædvanlig Goebbels stil vil have tallet op på, skal man bl.a. huske på, at A.P.Møller var med i statistikken og med ham står idag alle modtagere af folkepensionens mindstebeløb, modtagere, der iøvrigt har pensionsordninger, der gør, at skal vi sige 400.000 er nettoindbetalere via skatten til staten, som dermed mindst har tilbagebetalt det mindstebeløb de/vi får.
Både demagogen Lars Lykke Rasmussen, Børsens chefredaktør som synger med og Cepos ved dette, men misbruger det alligevel helt bevidst som Goebbels gjorde overfor en 'dum' befolkning.
Man vil udrydde folk på overførselsindkomst, folk, der ikke har adgang til at tage deres datter med på 1. klasses flysæder, som de i betroede stillinger.

Brugerbillede for arne lund

For os der har levet temmelig længe, er det ikke nogen nyhed, at 800.000 står udenfor det alm. arbejdsmarked. Det skrev Ejvind Larsen om Inf. i beg. af 70'erne, så det viser vel blot, at der ikke er andet nyt, end det der er glemt.
At de pågældende står udenfor arbejdsmarkedet er en borgerlig myte, som ved eftersyn ikke holder stik. Mange af dem er engageret i alt muligt prisværdigt frivilligt socialt/kulturelt/miljø arbejde. Hvis ikke de var en masse mennesker, der brugte deres tid på at yde en frivillig indsats , så var der virkelig meget, der ville falde fra hinanden.
Se blot hvordan det gik for nogle år siden da rådighedsreglerne blev forringet. Hvor mange aktiviteter, der stoppede, hvor mange kreative mennesker der blev presset til at gå ud på det alm. arbejdsmarked for at lave hvad?

Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg er lidt på linje med Frank Sørensen her og tallet 800.000 skal vist heller ikke opfattes alt for konkret, når det slynges ud. Det Aamund og andre debattører mener er "mange" og det er et godt udgangspunkt for en debat om hvad vi i det hele taget skal stille op med det faktum at der ikke længe er brug for den samme arbejdskraft som før den teknologiske og digitale revolution. Begynder vi at udæske den lille gruppe, som under ingen omstændigheder vil kunne sættes til at varetage noget som helst arbejde, er det jo reelt førtidspensionister eller sociale bedragere vi taler om eller det burde det vel være. Kontanthjælpen er jo stadig en midlertidig ydelse, ikke sandt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Tak til professoren får at sige det mange af vi andre har sagt gennem længere tid.

At forringe vilkårene for samtlige på overførselsindkomst for at skaffe nogle få i arbejde, er kynisme.
Langt langt de fleste derude uden arbejde, har som det største ønske at få et arbejde eller være i stand til at passe et arbejde.
Det klareste eksempel på det er, at når der højkunjunktur, så er arbejdsløsheden uendelig lille.

Brugerbillede for Steffen Gliese

I betragtning af den vækst, der har været i befolkningstallet, kan man konstatere, at det er faldet procentvis.
Man overser, at folk betaler over skatten for ting, som de ellers ville hænge på privat, og som ville være dyrere, samt - og det er det reelt vigtigste - at danske lønmodtagere har adgang til en langt større del af merværdien, fordi deres høje løn skyldes skattekravet, og som reelt er en sag, der er mellem deres arbejdsgiver og samfundet, med dem som mellemand, men ikke andet. Det er ligesom med pensionsopsparingen, der også er penge, man modtager udenom nu-og-her, men har fordelen af, når tiden er fuldbragt.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Brugerbillede for Carsten Hansen

Hvilke offentlige ansatte er det mon Jørgen Hansen er ude efter ?

- Folk der passer børn, så andre kan passe deres arbejde.
- Skolelærere der uddanner børn til arbejdslivet.
- Gymnasielærere og Universitetslærere med ditto formål.
- Læger og andet sygehuspersonale der lapper folk sammen, så de kan komme tilbage på arbejdspladsen.
- Ældreplejere der hjælper folk der har arbejdet et menneskeliv.

???.

Hvad er det lige der får folk i det private til at tro de er finere end andre og hvad er det lige der får samme til at tro at offentlige ansatte kan undværes.
Er der ikke fyret rigeligt allerede i det offentlige og har dette medført en masse nye stillinger indenfor det private ?-

PS: ovenstående er et sidespring, men en kommentar som Jørgen Hansen leverede, skal modsvares.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet med at have kradset de privatansatte så meget på ryggen, for at de ikke skal være for kede af det, er, at de i stedet har udviklet en megalomani, hvor de opfatter deres indsats som det, der skaber hele samfundets værdi.
Det er en problematisk antagelse, da man stadigvæk må bevare det minimum af fornuft, der ser på, hvad der skabes penge ved! Inferiøre, men efterspurgte produkter gør os kun på papiret rigere. Hvad vi har brug for, er udveksling af varer med udlandet, så vi kan få fat i det, vi selv ikke har. Det er vi tydeligvis meget dygtige til, når vi faktisk kan have overskud på handels- og betalingsbalancerne, selvom vi importerer helt enormt meget af vores almindelige forbrug.

Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen

Alle de fine afhandlinger i kommentarerne er i og for sig ligegyldige, da det er manipulationen vi skal til livs. Når Asger Aamund hver gang han er på skærmen fremkommer med sin påstand der bygger på varm luft, skal han stoppes med det samme, så hans uvederhæftigheder ikke får lov til at sætte sig.
Det samme gør sig gældende når finansministeren sætter = mellem national økonomi og husholdnings økonomi. Det gør han kun får at legitimere hans tåbelige nedskæringer, som skader samfundet her og nu, samt de næste 10-20 år.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Thorbjørn T
Helt enig.
Når de samme usandheder og fordrejede tal gang på gang bliver fremført som argumenter i debatter, så MÅ det stoppes.
Desværre er det et resultat af 'breakin news'-journalistikkens hastighed, at de sjældent stoppe en pingpersons i at stå og fyre den samme løgn af igen og igen, for sandheden og nuancerne er der ikke afsat tid til.

Brugerbillede for Karen Helle Grue

Det vil da være langt mere interessant at diskutere, hvordan vi kan sætte arbejdstiden ned. Der kommer flere og flere robotter og internettet kan, hvis det bruges rigtigt, afskaffe en masse arbejde. Så kunne vi sætte arbejdstiden ned til 4-6 timer uden problemer i mange fag. TV-magasinet Penge viste et svensk bilværksted, hvor de havde gjort det. Og alle fik mere ud af det.
De fleste "naturfolk" arbejder omkring 4 timer om dagen. Det er vel menneskets naturlige arbejdstid. De mange mange arbejdstimer er formentlig opfundet i de undertrykkelsessystemer, som verden er så rig på, hvor mange mennesker skal skaffe overdreven luksus til få.
Så hvorfor ikke forske i, hvordan vi reelt kommer ned i arbejdstid og slipper for Asger Åmunds hysteri med knut og ferle.
De folk, som arbejder nederst i samfundet, har hårde og nedslidende jobs. Tænker på en kvinde, jeg kender, som er sosuassistent, som pukler hårdt, som har tre børn derhjemme. Hvor længe kan hun holde til dét. Og hvorfor skal hun?
Hvis vi brugte energien kreativt og positivt, så ville diskussionen gå i en helt anden retning. Og ja, der er nogle dovne Roberter. Dem kunne man enten acceptere eller man kunne hjælpe dem af med de blokeringer og problemer, som afholder dem fra at ville/kunne deltage.
Den her diskussion om de 800.000 skruer bare os alle sammen ned i et kedeligt hul

Brugerbillede for Carsten Hansen

Jeg har skrevet det før, men skriver det gerne igen.

Selvfølgelig er der at fåtal blandt folk uden arbejde, der ikke gider og hellere vil forsørges af andre.
Kunne man identificere disse med sikkerhed, så er jeg 100 % pro at fratage dem hjælpen.
Men det er som de borgerlige slår alle over én kam og vil straffe kollektivt.
Selv har været udenfor arbejdsmarkedet i en periode på et lille år. Jeg søgte i omegnen at 150 jobs, både indenfor- og udenfor mit uddannelsesområde, inden det lykkedes at få et job.
Det var absolut ingen fornøjelse, efter 30 år på arbejdsmarkedet, pludseligt at blive betragtet som en der ikke havde "incitament" til at yde til fællesskabet.
Den gængse opfattelse af ledige er ikke alene forsimplet men ligeledes et udtryk for tåbers kynisme.

PS: Jeg mødte mange der havde det præcis som undertegnede.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jamn.. mennesker som ikke vil/kan arbejde og bidrage til fællesskabet er jo syge,
og skal behandles som syge. Det er en sindssyg logik, at mennesker så skal tvinges ud i ødelægge arbejdsglæden og arbejdspladsen for alle de andre dér.
Hvem i alverden har lyst til at have en kollega, som hader at være på arbejde og opfører sig derefter?? Og hvilken arbejdsgiver vil ansætte sådan en person?

Jeg begriber ikke denne mistænkeliggørelses-politik.
Jeg begriber heller ikke den borgerlige fløjs opfattelse af, at hvis bare menneskene er fattige og sultne nok, så bliver de også en god arbejdskraft? Hvis man tager benzinen fra en bil og sætter den ude i regnen, lærer den da ikke at have bedre køreegenskaber??

Meget mærkelig verden.

Brugerbillede for Martin Karlsson Pedersen

Dette bekræfter igen kun den lydige erhvervsunderdanige såkaldte liberals totale virkelighedsmanipulation (ideologi): at Mads Lundby i den åbenlyse konfrontation med sin egen fejlfulde brug af statistik (og dermed den håbløse ligegyldighed hvormed han gennem dette abstrakte sprog tænker og taler om rigtige mennesker i DK), i ramme alvor bare kan sige: "det er okay alligevel"! Det tjener jo et større formål som økonomiprofressor MIchael Svarer gør klart: at sænke ydelsesniveauet for folk på overførselsindkomster, og lur mig: for derigennem at kunne presse lønningerne ned generelt. Et godt gedigent forsøg på at modarbejde hårdt kollektivt vundne rettigheder gennem bevidst manipulation. Igen afslører disse "skin"-liberale såkaldte elskere af frihed sig som ødelægger af almindelige menneskers mere mulige "økonomiske frihed" vundet gennem bedre løn og arbejdsvilkår. Det er denne debat som burde diskuteres og som den enkelte dansker selv eller i fællesskab så kan forholde sig til og ikke forargelsens manipulation!

Brugerbillede for Bente Petersen

Naar Lars Loekke elle nogen som helst anden siger ''det skal kunne betale sig at arbejde" bliver jeg rigtig gal. De aller aller aller fleste vil meget gerne have og goere et stykke arbejde... de vil gerne tjene de penge, de vil ogsaa gerne have det samvaer der foelger med osv.... saa naar Lars L siger saadan noget, saa er det bare valgflaesk... fy for pokker Lars L, du skulle skamme dig.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er da rart , at man af og til får genopfrisket realiteterne bag tallene.

Tallet "800.000" er blevet (bevidst) overfortolket i visse sammenhænge - men er det bedre med konstateringen af, at "kun 150.000" kan "aktiveres" ?

Af de "150.000" er der så nogen, som er vanskeligt "placerbare" ( dårlige til at samarbejde med kolleger, kludrer med værktøjet , laver ulykker på sig selv og andre, "ulykkesfugle" o s v) . så det relle "aktiverbare" tal er nok en pæn del lavere end 150.000,

Inden for nogen fag er arbejdsløsheden reelt næsten væk - og inden for andre fag er den alt for høj - arbejdsløsheden er sådan set temmelig "ulige fordelt" mellem de forskellige lønmodtagergrupper.

Konklusionen er vel. at stramninger efter "grønthøstermetoden" ikke er den rette "patentmedicin"

.

Brugerbillede for Ib Hansen

For snart 20 år siden nedsatte FN en kommission af videnskabsmænd, kunstnere osv., der skulle komme med forslag til, hvordan fremtidens samfund skulle organiseres. Deres konklusion var, at på grund af automatiseringen ville arbejde blive en mangelvare, så folk skulle lære at være arbejdsfri.
Den blev naturligvis dysset ned, og Poul Nyrup plaprede videre, som om vi stadig var i den korte tid med fuld beskæftigelse < 2% arbejdsløse. Kort sagt, der er ikke arbejde til alle, så arbejdstiden må ned.
Desuden er det folk, der ikke arbejder eller producerer noget nyttigt, der tjener de store penge. Finanshajerne, der har højtbetalte hjælpere, der heller ikke producerer andet end løgn og svindel.

Brugerbillede for Jan  Mogensen

Måske skulle folk bare begynde at tage ansvar for deres eget liv fremfor at overlade dette til staten?
- har nogen glemt hvordan det var for bare 50 år siden?
At man ved at kombinere alle mulige håbløse humanistiske uddannelser giver sig selv nul chancer på arbejdsmarkedet er dybt sørgeligt men i sidste ende ens egen beslutning, hvis forventningen er at staten skal skaffe en arbejde er man måske ikke flyttet psykisk ud af livmoderen endnu....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jan Mogensen
'tage ansvar for eget liv'?
Du mener, som at ophæve lovene og nedlægge domstole og lade folk skyde, røve og kidnappe hinanden i egennytte?
Eller mener du som for 100 år siden, da sognet og hattedamerne uddelte almisser og lod folk tage bolig i fattiggårde, hvis de ikke 'kunne tage ansvar for' sin egen og familiens ernæring?

Jo, det kan man da godt. Det gik ikke godt sidste gang, eller forrige gang, eller nogensinde - men det skulle vel nok kunne sætte gang i, at nogen/mange ville tage ansvar for egen og andres død. Det er jo dog også en måde at skaffe mere plads på.

Brugerbillede for Jan  Mogensen

Lise Lotte Rahbek: Vi har en velfungerende stat i kraft af at der er nogen der bidrager til den via skatterne, hvis folk mener at staten skal skaffe dem et job fordi de ikke selv har skaffet kvalifikationerne til dette, så er man ikke kommet op af barnevognen endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

"Tage ansvar for eget liv"

Jo vist, jo vist. Det har jeg altid gjort! Startede med aviser da jeg var 12-13 år gammel, køre bud for en købmand, arbejdede som piccolo, aftjente værnepligt, tog en erhvervsfaglig grunduddannelse, samt praktik! Da jeg var i praktisk gik jeg med morgenaviser og cyklede et par gange om ugen om aftenen ind til Nyrupgade og tog ekstra fag. I 80eren arbejdede jeg med alt muligt og tog så en tur til udlandet for at arbejde. Så tænkte jeg, at jeg måske skulle noget mere, så jeg tog et studenterkursus om aftenen, arbejdede om dagen og bagefter en universitetsuddannelse (ikke humaniora), da det så var lidt svært så tog jeg en IT uddannelse og søgte arbejde derfra. Til sidst lykkedes det og jeg fik 14 års samlet ansættelse. Er mødt til tiden hver dag, været meget lidt syg og lavet mine opgaver og mere til. Men så finder regeringen ud af, at min arbejdsgiver skal fyre nogen, og det blev dem omkring de 50 år! Jeg var fortrøstningsfuld, man kunne jo så meget, men nej, der er ikke nogen der gider hyre en. Har prøvet alt, søger bredt både jobmæssigt og geografisk, højt som lavt! Så hvad nu? Hvordan tager jeg ansvaret for mit eget liv herfra? Er det ikke det jeg har gjort? I gamle dage kunne man drage vest på, der var jord i USA, men hvor drager jeg hen herfra? Der er kun kriminalitet tilbage, og jeg er ikke sikker på, at jeg egner mig.

Brugerbillede for lone bording

Hvis man regnede de i det private der lever af det offentlige som kunder bl.a ISS GS4 Novo Nordisk er det vist endnu færre der kan sige sig fri af skatteydernes pengestrøm - Lad nu værdierne strømme også i de yderste led - det betaler sig - også for den håndværker ejendomsmægler bagersvend restauratør der er afhængig af at værdierne bliver fordelt

Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvad der bruges penge på af aktivitet i samfundet er et politisk spørgsmål, Jan Mogensen, og den massive interesse for at vælge humanistiske fag må give sig udtryk i, at der oprettes stillinger indenfor disse. Valg af uddannelse er et udtryk for, hvad man mener, der er værd at beskæftige sig med i samfundet, og det er jo borgerne selv, der i sidste ende er de eneste, der har ret til at bestemme det.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jan Mogensen
Jeg har tidligere erfaringer med profiler, som ynder at omtale menneskegrupper på omkring 200.000-300.000 som "ikke flyttet ud af livmoderen" eller "ikke kommet op af barnevognen" og den slags barnliggørelse. Som regel er der en god årsag til, at netop disse profiler mentalt har brug for at placere andre mennesker i livmødre og barnevogne. Jeg kender ikke den psykologiske betegnelse for denne adfærd. Måske kan et andet 'spædbarn' hjælpe.

Brugerbillede for Helge Hübschmann

@Jorgen Hansen
"EN TING ER SIKKERT: 1.060.000 mennesker er i underkanten af hvad der skal til for at forsørge resten. "

Det er desværre en udbredt myte og fejlslutning, at AL offentlig aktivitet er en slags "luksus", vi tillader os, og som betales af den private sektor.
Men vi kan jo bare lægge hele sundshedssektoren, veje og broer, jernbaner og al anden infrastruktur over i den private sektor. Så øges den private sektor voldsomt, og den offentlige sektor mindskes tilsvarende. Men bliver vi "rigere" af det? - Skal der så vedligeholdes færre veje, køre færre toge, behandles færre patienter, bygges færre broer o.s.v.?
"Din" private sektor nyder ekstremt godt af en veludbygget infrastruktur etableret og vedligeholdt i kollektivt (offentligt) regi. Du kan jo prøve at forestille dig din virksomhed flyttet til et afrikansk land.... Hvordan mon det ser ud der med el- og elektricitetsforsyning, veje, telefon o.s.v. ? Og hvor godt tror du så, det vil gå "din" private virksomhed?
En meget, meget stor del af de offentlige udgifter er helt naturlige omkostninger, der skal afholdes i ethvert udviklet og civiliseret samfund, uanset om de afholdes i privat eller offentligt regi. Om de skal afholdes det ene eller det andet sted afhænger - rent økonomisk - alene af de med aktiviteten forbundne kapacitetsomkostninger, men der vil typisk også være politiske valg involveret. F.eks. kan et krav om homogenitet tilsige placering af aktiviteten i offentligt regi, så det sikres, at infrastrukturen udbredes til hele landet. - Det var som bekendt ikke særligt genialt at opfinde telefonen. Det var derimod genialt at opfinde telefon nr. 2, hvilket meget kraftigt forøgede værdien af den første.

Brugerbillede for Jan  Mogensen

Mads Kjærgård: Du har da i den grad taget ansvar for dit eget liv og tilpasset dig jobmarkedet, det er jo netop folk som dig at der skal være ressourcer til.
Hvad jeg harcelerer imod er udtalelser som : "Det bør efter min mening være samfundets ansvar, at alle, der kan arbejde, får et passende job."

At tilpasse jobmarkedet efter hvad folk syntes er sjovt er fuldstændig idioti.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Der findes stadig folk der tror, at den fyrede 54-årige skolelærer, der har stået bag et kateder i 30 år, bare kan gå ud i morgen og et job som skovhugger !.
Det falder slet ikke de mennesker ind, at arbejdsgiveren ikke vil ansætte en sådan, men da jobbet er ledigt, så må skolelæreren jo enten være snobbet eller doven.

90 % af alle opslåede jobs roterer blandt folk der i arbejde og stort set resten besættes af folk der er ny-ledige.
Arbejdsgiverne, hverken de offentlige eller de private, har synderlige ønsker om at ansætte langtidsledige eller bistandsklienter.

Og skolelæreren, pædagogen, sygeplejersken har ingen forudsætninger til at søge jobs som håndværkere, IT-eksperter, lastbil-chauffører etc. Og at tage et job som ufaglært, er bare at tage et job fra en uden uddannelse. Oveni er arbejdsgiverne usikre på om ovenstående vil søge andet arbejde og dermed hurtigt forsvinde.

Disse mekanismer hører til i et nuanceret billede på problematikkerne; Her dur "folk skal tage ansvar for deres eget liv" ikke til meget.

Sider