Læsetid: 5 min.

Amerikanske tilstande

I USA kan lønmodtagerne knap leve af de penge, de tjener. 48 kroner i timen er ikke nok til at betale huslejen - heller ikke hvis man har to jobs. I Danmark er arbejderne anderledes vellønnede, men i takt med at flere og flere vender den traditionelle fagbevægelse ryggen, glider det danske arbejdsmarked mod amerikanske tilstande, advarer en ekspert
Flavia Cabral og Alvin Major (th) var i denne uge på besøg i Danmark for at se på dansk fastfoodmedarbejderes arbejdsbetingelser. I USA tjener de 48 kroner i timen. I Danmark får de 2,5 gange så meget for det samme arbejde.

Sara Galbiati

14. november 2014

Amerikanske Flavia Cabral er på besøg i København, og hun er med egne ord »blown away.« Ikke af den danske vestenvind og det tågede novemberlys, men af arbejdsvilkårene for de danske medarbejdere på McDonald’s.

Til daglig arbejder hun fem timer om dagen ved frituregryderne på en McDonald’s i New York City, hvor hun tjener den føderale mindsteløn på otte dollars i timen (48 kroner). Derefter tager hun bussen hen til sit andet job på et lager og arbejder fem timer mere – også til otte dollars pr. time. Alligevel hænger hendes økonomi ikke sammen.

Huslejen i New York-bydelen the Bronx, hvor hun bor med sin mand og deres to døtre, er 700 dollars om måneden (4.180 kroner), og det er ofte svært at få råd til almindeligheder som mad, tøj, medicin og skolebøger til døtrene, fortæller hun.

»Jeg kan ikke leve af den løn, jeg får. Jeg udskyder hele tiden regninger, og jeg har ikke penge til at sende mine børn på college,« siger Flavia Cabral.

Nu sipper hun kaffe hos fagforbundet 3F i København, hvor hun sammen med organisationen Fight For 15 vil skabe opmærksomhed om de amerikanske fastfoodarbejders kamp for en mindsteløn på 15 dollars (90 kroner).

Over for Flavia Cabral sidder danske Louise Marie Rantzau, der arbejder på McDonald’s på Nørreport i København. De to kvinder udfører præcis samme arbejde – de kan endda fremvise de samme ar og brandmærker fra frituregryden – men Louise Marie Rantzau tjener næsten 2,5 gange mere end Flavia Cabra – 115 kroner i timen. Hun får også nattillæg og dobbeltløn på søn- og helligdage, 12 pct. i pension, feriepenge, løn under sygdom, ret til barselsorlov og alt det andet, som vi danskere er vandt til.

»Det vil sige, at I kan tjener mere på én time på en helligdag, end vi gør på en hel arbejdsdag,« konstaterer Flavia Cabral.

»Vi arbejder juleaften, nytårsaften og 4th of July for samme løn, som vi får resten af året.«

Fagbevægelsen vs. McDonald’s

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet er den afgørende forskel på Danmark og USA, at det danske arbejdsmarked er reguleret af frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og at Danmark har stærke fagforeninger. Eksempelvis har Danmark ingen lov om mindsteløn eller arbejdstiden –den slags aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

»Den danske model er unik i en international sammenhæng, og den er grunden til, at vi både kan have et højt lønniveau og en større fleksibilitet,« siger Laust Høgedahl.

De gode vilkår for de danske McDonald’s-medarbejdere er da heller ikke kommet af sig selv. Da burgerkæden i 1981 åbnede sin første restaurant i Danmark på Vesterbrogade i København, nægtede den amerikanske ledelse at skrive under på danske overenskomster, og det fik fagbevægelsen til at indlede demonstrationer og boykot mod McDonald’s. Nogle husker måske Mik Schacks plakat af en hund, der pisser på en McDonalds-logo under teksten »boykot«. Konflikten varede i syv år, og først efter en omfattende blokade og arbejdsnedlæggelser i efteråret 1988 bøjede McDonald’s sig. De meldte sig ind en arbejdsgiverforening og indgik overenskomst. Fagbevægelsen fik ret, McDonald’s fik fred.

McDonald’s har i dag 90 restauranter i Danmark, og firmaet er blevet så gode venner med fagbevægelsen, at »faglige problemer løses med et telefonopkald,« som konsulent i 3F Peter Lykke Nielsen formulerer det.

Liberalisering

Men hvis det danske system skal fungere i fremtiden, kræver det, at både lønmodtagerne og arbejdsgivere er organiseret i faglige fællesskaber; og her går det den forkerte vej. I 1995 var 71 pct. af lønmodtagerne organiseret i en af de fagforeninger, der laver overenskomster med arbejdsgiverne. I 2012 var tallet faldet til 59 pct. Mange har meldt sig ud, og mange er gået over til de såkaldt ’gule’ fagforbund; fagforbund, som står udenfor den traditionelle fagbevægelse, og som har få – eller ingen – overenskomster med arbejdsgiverne. I 1995 var under tre pct. af lønmodtagerne medlemmer af en gul fagforening; i 2012 var tallet steget til 12 pct.

»Den mest alvorlige udfordring for den danske model er, at de fagforeninger, der har overenskomsterne, mister medlemmer, for så mister de styrken til at indgå aftaler og overenskomstdække arbejdsmarkedet,« siger Laust Høgedahl.

Politiske liberaliseringer har gjort det lettere at fravælge fagforeningerne, forklarer arbejdsmarkedsforskeren, der nævner ophævelsen af eksklusivaftalerne i 2006 og indførelsen af tværfaglige A-kasser i 2002. Desuden er der sket en individualisering af det danske samfund, der står i modsætning til fagbevægelsestanken.

»Folk har måske ikke den samme sympati for den slags kollektive solidaritet længere,« siger Laust Høgedahl.

Hvis medlemstallet forsætter med at falde, kan det ændre den danske måde at regulerer arbejdsmarkedet på, advarer han. Enten vil arbejdsmarkedet blive reguleret gennem mere lovgivning, eller også skal løn og arbejdsvilkår i højere grad forhandles individuelt – ligesom i USA.

»Hvis fagbevægelsen ikke har styrken, så bevæger vi os mere i retning af det system, man kender fra USA,« siger Laust Høgedahl.

Cepos er ikke bekymret

Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS mener dog ikke, at det vil svække lønmodtagerne, hvis løn- og arbejdsvilkår forhandles individuelt.

»Jeg har tiltro til, at danskerne er så fornuftige, at de selv kan aftale gode vilkår med deres arbejdsgiver. Jeg stoler på danskernes arbejdsmentalitet og rygrad,« siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:

»Hvis det viser sig, at arbejdsvilkårene bliver forringet, fordi løn forhandles individuelt, så vil markedskræfterne jo medføre, at lønmodtagerne automatisk opsøger fagforeningerne. Hvis der er et reelt behov hos lønmodtagerne, så vil der heller ikke være en krise for fagbevægelsen.«

Ifølge Mads Lundby Hansen ville mange af de amerikanske burger-arbejdere, der tjener otte dollars i timen, slet ikke ville have et job, hvis de skulle have en højere løn. Så kunne det nemlig ikke svare sig for arbejdsgiverne at ansætte dem.

»Jeg så gerne, at vi i Danmark introducerede en indslusningsløn på 70 kroner i timen, så de personer, der ikke kan producere for 110 kroner i timen, som svarer til den reelle mindsteløn, kan komme ind på arbejdsmarkedet. I løbet af tre år skal lønnen så vokse til overenskomstniveau,« siger Mads Lundby Hansen.

Hos 3F stirrer Flavia Cabral vantro på den danske overenskomst for McDonald’s-medarbejdere.

»Pensionsordning? Ha, ha, ha,« griner hun og ryster på hovedet. »Vi har ikke noget af alt det dér hos os.«

»Vi er til deres (arbejdsgivernes, red.) disposition. De kan kalde dig på arbejde og sende dig hjem, som det passer dem. Du kan selvfølgelig sige nej, men man vil jo gerne tjene pengene. Du kan jo også blive fyret, hvis du er for besværlig,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Tagesen
  • Henrik Christensen
  • Torben Arendal
  • Ib Christensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Estermarie Mandelquist
Peter Tagesen, Henrik Christensen, Torben Arendal, Ib Christensen, Rasmus Kongshøj og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den danske "model" for arbejdsmarkedets lønfastsættelse m v er en af hovedårsagerne til dagens velstand og velfærd.

Man skal selvfølgelig ikke "tvinge folk" til at være medlemmer af en fagforening eller en arbejdsgiverforening - men man kan da fra samfundets side give nogle gode incitamenter til at organisere sig i demokratisk opbyggede fagforeninger og arbejdsgiverforeninger , så organisationsprocenterne stiger.

Ole Hansen, Anne Eriksen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Sådan er det jo allerede i dag. Fagbevægelserne er blevet usynlige, bortset fra enkelte principielle sager - hvor de kæmper indædt uden nogensinde at bruge tiden på at få folket bag sig. Allerede nu er der f.eks. HK'ere der arbejder for lønninger man reelt ikke kan klare sig for - og fagbevægelsen er ligeglad, det er jo bare kvindearbejdspladser, og kvinder kan jo bare hægte sig på en mand og så klarer de sig nok. Under alle omstændigheder virker fagforeningerne ligeglade med den del af deres medlemmer, der gennem rigtig mange år har betalt for både a-kasse og fagforening. Under begge dagpengeperiodeændringer lagde fagforeningerne sig ned uden kamp, for det var jo ikke elitemedlemmer der blev arbejdsløse, må de have tænkt. Men det var faktisk mange af dem, der er vokset op med fagforeningen som en vigtig del af arbejdslivet. Dem der gennem tiden har prædiket og overtalt deres nye kolleger til at komme i fagforening og a-kasse. Nu har de så fået det samfund man kunne forvente, bestående af masser af egoister der ikke ønsker fællesskabet og sikkerheden, men satser på at rundsavene på albuerne nok skal holde dem inde i varmen. Velkommen til DIN nye verden, ikke vores nye verden.

curt jensen, Torben Arendal, Holger Madsen, Preben Haagensen, Dan Johannesson, Peter Jacobsen, Mette Hansen, June Beltoft, Bill Atkins, Nille Torsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Britt Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Ifølge Mads Lundby Hansen ville mange af de amerikanske burger-arbejdere, der tjener otte dollars i timen, slet ikke ville have et job, hvis de skulle have en højere løn. Så kunne det nemlig ikke svare sig for arbejdsgiverne at ansætte dem.

Forkert. Det har de i Danmark og i det omfang det ville medføre færre og samme antal burgerrestauranter som i USA viser det blot hvor stort set problem de har med at skaffe jobs til middelklasseindkomster.

Jens Carstensen, Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Ha ha det er næsten sjovt - en mængde ord bruges på at reklamere for FAG-bevægelsen (igen på netop det U-fag-LÆRTES omrråde) , men så glemmer man helt det afgørende argument, der ville gøre al den "salgstale" overflødig - netop den i artiklen nævnte "Fight For 15" (USD mindsteløn, red.)

Så var sagen jo løst - arbejderen havde en løn at kunne leve af og kunne så måske* spare at pumpe cirka 100 USD om måneden ind i en sammenslutning, der måske via en anden organisation, kunne bruge en del af midlerne på at reklamere for måske et bestemt af partierne (i Danmark jo typisk Socialdemokratiet, ved folketingsvalg mest, via LO)

* Hvis man i USA, ligesom i Danmark, nu om dage har (eller skaffer sig?) lovgivning på de væsentlige områder, som vi i Danmark har det via (eksempelvis?) Funktionærloven (ferie, sygedagpenge med videre)

flemming blarke

Med vedvarende angreb på de faglige organisationer ,fra Cepors (liberal alliance)igennem en lydhør mediedækning,giver et falsk indtryk at lønninger er mindre vigtigt,med medfølgende skattelettelser kan mange blive fristet med dette udsagn.Det er tales mindre om er vores fælles udgifter ,til vores fælles omsorg, infrastruktur og boliger.Den danske model, er under pres,større splittelse mod de faglige org, giver vind i sejlende til den liberalistiske opfattelse

Torben K L Jensen, Torben Arendal, Holger Madsen, Preben Haagensen, Peter Jacobsen, Anne Eriksen, June Beltoft, Gert Selmer Jensen, Bill Atkins, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Britt Kristensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Er problemet ikke nærmere, at stort set alle ufaglærte jobs bestrides af personer med 0 % historisk eller kulturel tilknytning til fagforeningerne?

>Peter Olesen
14. november, 2014 - 11:50

Og der ville FAG-foreningerne måske med fordel prøve at "spille nogle nye sange" - for eksempel den om hvorfor FAG-foreninger opstod.

Og ifølge overleveringen var det ikke for at kæmpe mod arbejdsgiverne om højere løn og bedre vilkår, men for at dæmme op for den tendens - i egoisme og ja måske en vis desperation, at den enkelte, mod sin broder, underbød sin arbejdskraft for at være den, der fik eller beholdt lønindtægten.

Og den del kunne man netop nemt klare ved en lovbestemt mindsteløn for arbejde på dansk grund.

Man kunne endda gøre den dynamisk ved at sætte den i forhold til dagpengesatsen, måske 112% af højes dagpengesats.

CEPOS-tosserne har jo altid været der i diverse afskygninger, men det er først nu, når splittelsen og atomiseringen på det ufaglærte arbejdsmarked for alvor slår igennem, at de kan dele og herske.

Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle gøre mig til skydeskive, her op til en dejlig weekend, men generel indvandring og åbne EU-grænser har bestemt ikke gjort de danske ufaglærtes lod her i livet lettere.

Men det får man næppe 3F til at forholde sig til.

curt jensen, Per Torbensen, Torben Arendal, Preben Haagensen, Peter Jacobsen, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Gert Selmer Jensen, Carsten Hansen, Karsten Aaen, ellen nielsen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det kan undre mig, at fagbevægelsen eller Socialdemokraterne, SF og EL ikke slå alle sejl til for at forklare lønmodtagerne, samt de unge, som er på vej ud på arbejdsmarkedet, hvilken stor betydning fagbevægelsen har for deres levevilkår i Danmark med velstand og fornuftig økonomi til alle i arbejde.

Og ikke mindst konserkvensemne af en svækket fagbevægelse ved mellemsfrafald. For som artiklen beskriver det, vil det have store og alvorlige konsekvenser for lønniveauet for lønmodtagere i fremtidens Danmark, hvis fagforeningerne svækkes yderligere.

Det er den store faglige organisations procent på omkring 73% af alle lønmodtagere, som har skabt de gode løn- og arbejdsvilkår vi har i Danmark. Ikke arbejdsgiver organisationer eller arbejdsgivere.

Men der sker intet fra fagbevægelsen eller deres organisationer. Vi høre nærmest ikke et munk. Alt i mens CEPOS og blå blok nærmest dagligt udtaler sig for at skabe tvivl og frygt blandt Danmarks lønmodtagere.

- Og det er ikke fordi, der ikke findes materiale nok, for fagbevægelsen og rød blok at tage fat på - Tværtimod.

curt jensen, Torben Arendal, Vivi Rindom, Michal Bagger, Preben Haagensen, Peter Jacobsen, June Beltoft, Lars Peter Simonsen, flemming blarke, Karsten Aaen, Ib Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"...som vi danskere er vandt til..." .... "den danske måde at regulerer arbejdsmarkedet på".

- ak ja, korrekturlæsere findes ikke længere. Men almindelig omhu fra journalistens side, før han sender den ellers udmærkede artikel af sted ?

Det kommer vel ikke bag på nogen når danskerne bliver ved med at stemme på politikerer som elsker Amerika højere end vores eget land. Af en eller anden grund foretrækkes illusionen om at individet klare sig bedst alene, og sammenhold skal modarbejdes.
Mange af VKO's reformer er målrettet på at sammenhold og samarbejde skal gøres vanskeligt.
Er der virkelig stadig folk der ikke har set hvad VKO's kultur kanon var?
Et direkte angreb på Dansk kultur, og et forsøg på at indføre den amerikanske "enhver er sig selv nærmest" kultur.
Men det er en process der har været i gang længe. I husker nok pædagogers lovsang. "Det er så sundt at gøre børnene til individualister"
Så eliten kan få sig en befolkning af egoister der ikke kan stå sammen om eller mod noget som helts!

Henrik Christensen, Torben K L Jensen, Vivi Rindom, Preben Haagensen, Peter Jacobsen, Mette Hansen, John Victor Lorck, Lars Peter Simonsen, Karsten Aaen, Per Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Om man får 48 kr eller 115 kr i timer
er ligegyldigt.
Det afgørende er 'købekraften', skatten af lønnen og omfanget af offentlige ydelser...

>ellen nielsen
14. november, 2014 - 14:21

ja ja jeg er vist lidt en pernittengryn (eller hvorn, det lige staves : ) i dag men altså "underordnet" snarere end "ligegyldig" ? : )

Neoliberale tror på julemanden!
(hver gang jeg skriver noget med julemanden, bliver mine indlæg slettet :-)

Flemming Madsen, Anne Eriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

>Ib Christensen
14. november, 2014 - 14:16

godt set og formuleret, Ib.

Og krydrer man den så med amerika konsulenternes smarte belønning-straf programmer, så kan det blive svært for selv valgte (fagforenings) tillidsfolk at holde skruen lige i vandet - et sted, jeg arbejdede, som lavtlønnet ufaglært, begyndte selv tillidsmanden* at fuske med en salgs opgave fordi, han ikke blev træt af "skæld ud" (for ikke at have nået - det iøvrigt indfuskede - mål tal) fra nærmeste administrator af systemet, som pt er tilladt benævnt "leder".

* Og "han" (og sine*) skulle jo netop ellers gå foran i selvopofrelse i sagens - at vedligeholde et sundt, sandt og retfærdigt arbejdsliv - tjeneste, men ak - de havde også allerede "solgt deres sjæl" og blandt andet på alles vegne - altså også ikke-medlemmers jo (i de år, jeg var ansat, havde vi, umiddelbart, fået mere sand værdi uden repræsentation, da der kun blev aftalt forringelser) - sagt ja til at indføre individuel Performance Løn (som er en ego fremmer af højeste rang).

* Retfærdigvis skal det nævnes, at ham i eksemplet vist mest havde stillet op for at få "tillidsmands tid" (slippe for det normale daglige arbejde så længe) og så måske det tillidsmands løntillæg, som man år forinden havde ladet indføre (ganske heldigt iøvrigt, for arbejdsgiver part jo, hvis det gik hen og blev/bliver et væsentligt incitament)

1) Ikke for at forklejne dette her eller hendes forklaring, men tjener hun ikke cirka 9.600 kr. pr. måned? Og huslejen er på cirka 4.200 kr. Der er således 5200 kr. tilbage pr. måned. Jeg synes vi mangler nogle oplysninger her. Hvor meget betaler hun i telefon, el, vand, varme pr. måned. Og har de bil? (som mange i USA har) og hvor meget betaler de af på bilen hver måned? Og hvor meget betaler de til medicin hver måned? Og er problemet ikke at hun har to delstatsjob på hver 25 timer om måneden? I USA er arbejdsgiverne nemlig ikke forpligtet til at give medarbejdere, der er på deltid, sygeforsikring eller pension mm. og mv.

2) Cepos vil gerne have en indslusningsløn på 70 kr. i tre år. Er det gået henover Mads Lundby Hansen, at vi her i DK allerede har det? Folk på kontanthjælp bliver brugt i løntilskudsjob.....eller hvad det hedder i dag...Og det til en timeløn på 50-60 kr. Og nej, Mads Lundby Hansen, dette får aldeles ikke folk på kontanthjælp til at blive indsluset mere på arbejdsmarkedet. Det får dem til at hænge fast i den lave ydelse eller den lave løn. Al erfaring, bl.a. fra Tyskland viser dette.

3) Mine forældre havde en kjolefabrik i 1970erne og i 1980erne. Da var timelønnen for syersker vist nok omkring 50-60 kr. Og i 1973 fik en ægpakkedamme på et ægpakkeri cirka 10-12, eller måske 15 kr. i timen, eller måske endda 20 kr. i timen. Og den løn syntes Dansk Arbejdsgiverforening var alt alt for høj....

Ole Hansen, curt jensen, Torben K L Jensen, Michal Bagger, Tue Romanow, Mette Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, flemming blarke, Lasse Damgaard, Rasmus Kongshøj og Per Larsen anbefalede denne kommentar

Den danske fagbevægelse er ikke mere garant for den danske model.
Fagbevægelsen er blevet en platform for lederspirer og AC'er der skal have et levebrød.

Solidaritet og empati for sin nabo er afløst af angst for samme nabos fattigdom, samtidig med at man er besat af egen velstandsjagt.
- Vi er ved at blive fremmede overfor hinanden. Så hvorfor skal jeg kærre mig om andre end mig selv og mine ?

Per Torbensen, Mette Hansen, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Vi skal passe på sammenhængskraften i vores lille land.

Den dag vi ikke længere solidariserer os med hinanden; i det mindste de fleste af os, så falder hele korthuset sammen.
Hvis nogen tror at vi bare alle sammen kan melde os ud af alle fællesskaber og stadig kunne omgås fredeligt på tværs af skel, så tror man fejl.

Men mindre man tilstræber "Amerikanske tilstande" hvor folk murer sig inde i små aflukkede områder med pigtråd rundt omkring. Herefter kan man kun leve i fred sammen med nøje udvalgte.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Preben Haagensen, Mette Hansen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er ikke nogen tvivl om Danmark (og Skandinavien) er en tårn i øjet på rigtig mange højre orienteret republikaner. For den danske mindsteløn er jo et bevis på at et samfund godt kan klare sig rimelig godt. For mange af de højre orienterede amerikaner, er danmark et paradoks, for de påstår bla at den amerikanske økonomi il gå i ruin, hvis de indføre danske tilstande. Det er nok bla også derfor der er besøg af amerikanske fagforeningsfolk.
Men vi har jo også folk der drømmer om amerikansk tilstande og ulighed i samfundet.
http://www.information.dk/458873

Majbritt Nielsen, erik winberg, Preben Haagensen, Tue Romanow, Ib Christensen, Karsten Aaen og June Beltoft anbefalede denne kommentar

> ellen nielsen : )
14. november, 2014 - 14:41

Hej Ellen. Ja jeg brød egl et af mine principper der : )

Men tillad mig, please, at uddybe hvorfor, jeg åbenbart? (jeg er jo ikke den samme længere ?) fandt det ok at skrive - igen - skal jeg være ærlig, og det syns jeg om : ) - havde jeg ikke skrevet det - netop ud fra princip (om aldrig at behandle andre, som man ikke selv ville behandles) : )

Here it goes;

Citat: " 'Underordnet' og 'ligegyldigt' betyder for mig ikke det samme...."

... jeg burde egl. også have brugt betegnelsen "ordkløver" : ) ..for de her ord kan jo "kløves" : )

Lige-gyldig (som, du skrev kroner 48 kontra kroner 115) betyder vel lige-gyldig ergo ,ligemeget værd?

medens under-ordnet har at gøre med at være "ordnet under".

Og det (sidstnævnte) var vel netop din pointe ? - at det OVER-ordnede er, at have "byttekraft" ( købekraft )til de værdier, man som menneske har brug for det daglige ? : )

USA er ikke nogen efterstræbelsesværdig model at følge. Landets økonomi er i ruiner, og fattigdommen er stigende.
Hvis nogen så DR-dokumentaren d.3. nov, "Supermagt i frit fald", kunne man se en anden virkelighed fra USA, som normalt ikke bliver vist. Mange lever i dyb fattigdom.

curt jensen, Arne Hornborg, Majbritt Nielsen, Henrik Christensen, Torben K L Jensen, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, Vivi Rindom, Karsten Aaen, Rune Petersen, Per Langholz, Ib Christensen og Per Larsen anbefalede denne kommentar

De der propaganderer for en "liberal" arbejdsmarkeds model som den i USA, skjuler en lille beskidt hemmelighed for os.

I både USA og Tyskland kan mange af de der arbejder på fuld tid med minimalløn ikke leve af deres indkomst. I USA hedder den primære løsning "food stamps". Mange af MacDonalds ansatte overlever ved hjælp af "food stamps". Som eksempel måtte en afdelingsleder med 10 ansatte under sig (enlig far) med 70 timer om ugen klare sig igennem med "food stamps". I Tyskland er der en betydelig andel af folk i den samme gruppe som får deres elektricitets forbrug betalt af det offentlige(I USA prioriterer man åbenbart mad og i Tyskland elektricitet!).

Dette svarer ikke til det smukke liberale budskab vi hører om at det skal kunne betale sig at arbejde. Det svarer snarere til en form for dysfunktionel "socialisme".

I den danske grundlov hedder det at enhver arbejdsduelig borger skal have mulighed for at arbejde på vilkår, der BETRYGGER hans tilværelse. Der står ikke noget om "mad-kuponer" eller at få betalt elektricitetsregningen. Der står ikke engang noget om "nyttearbejde". Jeg synes at det er smukke og kloge ord der respekterer den menneskelig værdighed, men er ofte blevet belært om at "det jo ikke skal tages helt bogstaveligt". Det var det, de voksne også sagde til os som børn når de havde et forklaringsproblem.

Majbritt Nielsen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Lilli Wendt, Rune Petersen, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Michal Bagger, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Ib Christensen, Per Langholz og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

"Det skal kunne betale sig at arbejde"; Vel at mærke forstået på den måde at det helst skulle betale sig for de velhavende, at andre arbejder for færre penge.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Per Larsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Ja den lyder jo i sin helhed:

Citat; "§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder."

... og pisse ærgerligt, for den fattige og måske ensomme Borger, at den seneste del (stk 2) ikke er defineret færdigt (eller er der redigeret? ), a la : " ... som anstændighed og behov frembyder" ?

Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Dansk Arbejdsgiver forening synes ALTID lønnen er for høj...

Sven Elming, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det sjove er , at der ikke er den store pris forskel på fx en big Mac i såkaldt fattige lande og så Dk, selvom lønninger og levestandart er vidt forskellig. Jeg har rejst og levet mange steder i verden og bl.a haft lavtlønsarbejde indenfor hotel og restaurations arbejde i nord, vest og syd USA og tvivler på at vi skulle være verdens lykkeligste folk, men er ret sikker på, at vi er verdens mest forkælede folk.

Hvis du ikke 'arbejder' får du en kugle for panden....
(nåja, og det gør mere ondt på os end på dig, vi skal leve med det bagefter ... )

Se, det der med at det 'skal kunne betale sig at arbejde', det er en frase uden nogen nedre grænse. Den er fuldkommen meningsløs som overordnet princip, - som lige hist antydet !

»Hvis det viser sig, at arbejdsvilkårene bliver forringet, fordi løn forhandles individuelt, så vil markedskræfterne jo medføre, at lønmodtagerne automatisk opsøger fagforeningerne. Hvis der er et reelt behov hos lønmodtagerne, så vil der heller ikke være en krise for fagbevægelsen.«

Ja, og hvis folk hellere vil have 70 kr. i timen end 110 kr., så vil markedskræfterne automatisk medføre, at de selv beder om en lønnedsættelse.

Kegle.

Ole Hansen, Jens Kofoed, curt jensen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Knus, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, jan kristensen, Michal Bagger, randi christiansen, Karsten Aaen, Ole Meyer, Ib Christensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

I princippet sætter nyttejobs, aktiveringsjobs, løntilskudsjobs, praktikantjobs, m.m. fuldstændig den frie markedsdannelse ud af kraft - dvs. vi får en ikke-liberalistisk tilgang til arbejdskraftressourcer, da der i stedet er tale om statssubsidieret produktion - dvs en skjult overførsel af penge til arbejdsgiverne fra skatteyderne.

På samme måde kan de, for individet og dennes familie livsnødvendige food stamps, ses som en statssubsidieret overførsel fra skatteyderne til arbejdsgiverne, så disse kan nøjes med at udbetale en lavere løn, og arbejdskraften alligevel kan præstere varen. I Danmark er der også gode eksempler på sådanne ordninger - f.eks. boligsikring, nedsættelse af daginstitutionstakster for lavindkomstfamilier, etc.

Disse statssubsidier er i praksis en udhuling af det liberalistiske markedsprincip på beskæftigelsessiden, samtidig med at der sker en yderligere statssubsidiering til virksomheder i form af lavere energiafgifter, eksportstøtteordninger, landbrugsordninger, etc.

Det er betænkeligt og uacceptabelt, at den liberale del af Christiansborg helt undlader at kigge på dette massive tilskud fra skatteyderne - som man med god ret kunne fristes til at kalde "overførselsindkomst for arbejdsgivere".

Nille Torsen, Torben Arendal, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, jan kristensen, Michal Bagger, randi christiansen, Karsten Aaen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

På det lokale jobcenter her, spurgte jeg dem hvad formålet er med de milliarder de uddeler i tilskud til firmaer når de "ansætter".
Svaret jeg fik var "det er penge man kan give for at få et arbejde"
Lyder ikke som om der er noget krav om opkvalificering af medarbejder, eller ansætte folk med manglende relevante kvalifikationer er en betingelse for tilskud ifølge jobcenteret.
Er det en borger der fik penge uden at formålet med pengene er opfyldt, er der tale om social bedrageri. Hvad heder det når det er et firma der ikke lever op til kravene for modtagelse af tilskud?

Torben Arendal, odd bjertnes, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Karsten Aaen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

»Jeg har tiltro til, at danskerne er så fornuftige, at de selv kan aftale gode vilkår med deres arbejdsgiver. Jeg stoler på danskernes arbejdsmentalitet og rygrad,« siger Mads Lundby Hansen.

Det kunne være så smukt, hvis der var tale om en respektfuld og ligeværdig diskussion og forhandling. Og lige præcis hér er der noget Lundby Hansen har misforstået.
For at rette op på den misforståelse kan det anbefales Mads Lundby Hansen at lytte til f.eks. den debat, der er fulgt i kølvandet på den alvorlige ulykke skuespilleren Bodil Jørgensen var ude for under nogle filmoptagelser. Ikke just noget lavtlønsområde, men alligevel afspejler hele den efterfølgende debat en syg arbejdsgiver og -tager kultur. Skuespillere og andre filmarbejdere tør ikke sige fra, andre vil kun udtale sig anonymt, fordi der er en begrundet risiko for ikke at blive ringet op igen.

”Ifølge Mads Lundby Hansen ville mange af de amerikanske burger-arbejdere, der tjener otte dollars i timen, slet ikke ville have et job, hvis de skulle have en højere løn. Så kunne det nemlig ikke svare sig for arbejdsgiverne at ansætte dem.”
Enten er manden dybt humoristisk anlagt, eller også aner han overhovedet ikke hvad der foregår. Hvad der kan betale sig, er kun arbejdsgiverens udtryk for meget han selv, personligt kan malke uden alt for meget bøvl. Jeg taler hér ikke om, at høj som lav, direktør som bybud alle skal have det samme i løn. Jeg taler om anstændighed.

Ryan Air har som bekendt ekstremt lave priser. Og lave lønninger og ”anderledes” personaleforhold end vi er vant til. F.eks. betaler kabinepersonale selv uniform.
Alligevel havde de f.eks. i 2010 et OVERSKUD på 2,5 milliarder.
Og direktør Michael O’leary (som selv hentede 150 mill. ekstra det år) udtaler om denne succes at: "Jo dybere recessionen bliver, jo bedre vil det være for Ryanairs forretning. Nøjsomhed er godt for vores forretningsmodel." Og konflikterne mellem British Airways og kabinepersonalet betegnede han som:”….de sidste krampetrækninger fra et døende dyr”.
Nåe, ja…..og så var der jo lige konflikten på Bornholm mellem Danish Crown og slagteriarbejderne. Slagteriarbejderne blev bedt om at gå ned i løn…..samtidig med at de skulle se på at tre af direktørerne skulle dele en bonus på 25 mill.

Lønmodtagernes betaling ses negativ belastning i regnskabet og et nødvendigt onde, mens en direktørløn tages som udtryk for et vist positivt udviklingspotentiale.

Den præmis kan selv en Mads Lundby Hansen forhåbentlig ikke anerkende som demokrattisk og ligeværdig. Anstændig.

Nille Torsen, Ole Hansen, curt jensen, Majbritt Nielsen, Henrik Christensen, Rasmus Knus, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Ib Christensen og Michal Bagger anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Området eksemplificerer ondt i røven/no brain syndromet. Det kan man ikke ha respekt for - men det er desværre generelt forekommende hos den politiske forvaltning læs : pengemagten, som skyr stadig færre midler for at fastholde et dødsdømt system. Det fungerer ikke, og magthaverne insisterer på dødssejladsen. Hvorfor? Godt nok er systemerne komplekse, men hvis nu man fandt sin mølædte forstand frem fra gemmerne og tog en tur med helikopterperspektivet, så burde tiørerne falde blidt som sne julenat.

Det månedlige fagforeningskontingent er for en mindsteløn så højt, at det virkelig kræver overskud at lægge ca 1/16 af lønnen hver måned til en forsikring, som man måske hverken har tillid til eller synes arbejder godt for sagen. Det overordnede princip og vigtigheden af at organisere sig som bolværk mod udbytterne forsvinder nemt i den sammenhæng. Man kunne måske forestille sig et indtægtsreguleret kontingent.

curt jensen, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj og Michal Bagger anbefalede denne kommentar

Lidt over 10% af arbejdsmarked i USA er faglige organiseret. Og dem der er har overenskomster som er meget ringe.

Vi skal slet ikke konkurrer mod Amerikanske lønninger og arbejdsvilkår!

Grethe Preisler

Ebbe Pedersen:
"Mads Lundby Hansen er udenfor pædagogisk rækkevidde."

Sikke da noget at sige. Jeg er sikker på, at pædagogerne på de læreanstalter, cheføkonomen i Tænketanken Cepos har frekventeret, er godt tilfredse med resultatet af deres pædagogiske bestræbelser ;-)

Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Fagbevægelsen er for en stor dels vedkommende selv skyld i sine problemer. Man opretholder har helt opgivet at være en kamporganisation for arbejderklassen, men har i stedet gjort sig til lige dele advokatkontor og forsikringsselskab for middelklassen, troværdig aftalepartnere for borgerskabet og socialdemokratiske klakører. Drømmen om et bedre samfund er glemt af de velnærede socialdemokratiske pampere i toppen, og lavtlønnede og arbejdsløse vil man skide på, for de har slet ikke råd til at være medlemmer.

randi christiansen, odd bjertnes, Claus Jensen, Per Langholz, Rasmus Knus og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

I bl.a. SAS har fagbevægelsen flere gange accepteret forringede løn- og arbejdsforhold. I de tilfælde har kollektive overenskomster kun garanteret, at alle fik lavere løn og dårligere arbejdsforhold, og gjort det nemmere for virksomheder at få sine krav opfyldt.

Majbritt Nielsen

ellen nielsen
14. november, 2014 - 14:21
Om man får 48 kr eller 115 kr i timer
er ligegyldigt.
Det afgørende er 'købekraften', skatten af lønnen og omfanget af offentlige ydelser
OG købekraften er så ret lav. De her mennesker der betales den løn, er nød til at vælge mellem hvilken regninger som der er råd til at betale og modtage foodstamps. Såå...

Den danske model er ikke unik. Dette er den sædvanlige selvglade danskhed. Det, arbejdsgiverne har gjort, for at lade danskerne (ja, danskerne) arbejde til 48 kr. i timen, er, at lade os arbejde i et to en halv gange så højt tempo, som vi ville have gjort, hvis lønnen havde sagt 48 kr./t. Understand? Den danske model sikrer altså ikke en bestem løn, heller ikke en højere løn, for man skal altid indregne arbejdsintensiteten. Jeg giver ikke en bønne for Danmark eller de danske modeller.