Læsetid: 3 min.

Efter asylaftale: SF og Enhedslisten opfordrer til ændring af udviklingsbistanden

Selv om SF og Enhedslisten lige har lavet en aftale med regeringen om at finansiere stigende udgifter til asylområdet med midler fra udviklingsbistanden, opfordrer partierne til, at man ændrer praksis, så asyludgifterne tages ud af udviklingsbistanden. Minister afviser
12. november 2014

Da SF og Enhedslisten mandag aften indgik en aftale med regeringen om at omprioritere op mod 1,5 mia. kr. på udviklingsbistanden til næste år, så der er midler til at finansiere det stigende antal asylansøgere i Danmark, accepterede partierne, at udviklingsbistanden bruges i på flygtninge i Danmark. Men den praksis ønsker de to partier et opgør med.

»Hvis dette er mere end en et-årig proces, så kan vi ikke holde til at opgøre det på denne måde. Den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden falder drastisk, og det går jo slet ikke,« siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten.

SF’s udviklingsordfører, Trine Pertou Mach, mener, at det strider mod hensigten med udviklingsbistanden at bruge den på asyludgifter i Danmark.

»Det er en dårlig idé, at reglerne er, som de er, og især er det dårligt, at Danmark benytter sig af dem, som de er på nuværende tidspunkt. Udviklingsbistand skal bruges til at bekæmpe fattigdom og årsagerne til, at der skabes flygtningestrømme,« siger hun.

Den aktuelle situation, hvor det har været nødvendigt at finde 2,5 mia. kr. ekstra til asylområdet på næste års finanslov, hvoraf op mod 1,5 mia. kr. kommer fra udviklingsbistanden, bør føre til en diskussion af reglerne, mener Trine Pertou Mach.

»Vi betragter det som en helt ekstraordinær situation af midlertidig karakter. Det danner på ingen måde præcedens for os, i forhold til hvordan vi skal håndtere situationen, hvis den måtte opstå igen. Og det er måske i virkeligheden et meget godt argument for, hvorfor man er nødt til at adskille de to ting, fordi vi kan ikke blive ved med at hive penge ud af udviklingsbistanden,« siger hun.

Christian Juhl ser gerne, at udgifterne til flygtninge og asylområdet placeres »under Indenrigsministeriet«, men han mener også, at den erhvervsmålrettede del af udviklingsbistanden burde flytte ressort.

»Samtidig hører store dele af den erhvervsrettede del af udviklingsbistanden jo egentlig hjemme hos Henrik Sass Larsen i Erhvervs- og vækstministeriet. Det hele er blandet alt for meget sammen, og der er brug for klarhed over den regulære udviklingsbistand, som skal hjælpe fattige,« siger Christian Juhl.

Ifølge handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) skal hverken SF og Enhedslisten gøre sig nogen forhåbninger om, at der bliver ændret i måden, hvorpå man finder finansiering til asylansøgere i Danmark.

»Det er et anerkendt princip, som mange andre lande også bruger. Princippet tager udgangspunkt i, at bistandsmidler er til for at hjælpe mennesker i nød, og det gælder selvfølgelig også, når de mennesker kommer til Danmark. Derfor ser jeg ikke for mig, at der bliver ændret ved det princip i årene fremover,« siger ministeren.

Svenskerne gør det samme

Det er ikke kun i Danmark, at øgede udgifter til asylansøgere bliver dækket af udviklingsbistanden. Den nye svenske regering med Socialdemokraterna og Miljøpartiet har fremsat deres forslag til en finanslov, og her bliver omkring en femtedel af den svenske udviklingsbistand brugt på asylansøgere i Sverige.

Ud af en samlet udviklingsbistand på 40,5 milliarder svenske kroner regner regeringen ifølge Svenska Dagbladet med at bruge 8,42 milliarder svenske kroner på asyludgifter. I år forventer svenskerne, at op mod 13 procent af udviklingsbistanden vil gå til udgifter til asylansøgere og flygtninge i Sverige.

»Det er en exceptionel situation. Vi følger alle de internationale regler, som findes,« siger finansminister Magdalena Andersson til Svenska Dagbladet.

»Samtidig tager Sverige et stort ansvar for at tage mod mennesker flygter, og det synes jeg er helt rigtigt,« forklarer hun til dagbladet.

I et såkaldt »skyggebudget« har den borgerlige opposition i Sverige også regnet med en forøgelse af asyludgifterne og finansieret dem af udviklingsbistanden.

»I andre lande forstås det i højere grad som en uproblematisk kerne- del af udviklingsbistanden, at den også går til at hjælpe f.eks. asyl- ansøgere, hvor de nu engang befinder sig. Men også i lande som Sverige har der i bredere forstand været vedvarende og stærk kritik af, at man anvender bistanden til at finansiere og fremme målsæt- ninger, som egentlig er sikkerhedspolitiske,« vurderer Søren Friis, ph.d.-stipendiat på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, som forsker i sammenhængen mellem ud- viklingsbistand og sikkerhedspo-litik.

Der skal stemmes om den svenske finanslov den 3. december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu