Læsetid: 4 min.

Atomdepot kan ødelægge Nordøstfyns vikingeplaner

Kerteminde Kommunes arbejde for at få vikingeskibsgraven i Ladby optaget på UNESCO’s liste over verdensarv risikerer at smuldre, hvis et slutdepot for atomaffald placeres på Kertinge Mark få hundrede meter fra Ladbyskibet, mener museumsleder
Vikingsskibsgraven i Ladbys chancer for at blive optaget på UNESCO’s liste over verdensarv smuldrer, hvis der skal placeres et slutdepot for atomaffald tæt på, frygter man på Fyn.

Sigrid Nygaard

17. november 2014

»Der vil sikkert ikke være mange familier, der med børn og madkurv slår sig ned i græsset i et vikingeland her på Nordøstfyn, hvis der få hundrede meter derfra også kommer til at ligge et åbent atomaffaldsdepot.«

Sådan vurderer museumsleder Mette Ladegaard Thøgersen fra Vikingemuseet Ladby på Nordøstfyn fremtidsudsigterne, efter at den lille halvø Kertinge Mark i Kerteminde Fjord er udpeget som en af seks mulige lokaliteter for et slutdepot for atomaffaldet fra Risø. I flere år har Vikingemuseet og Kerteminde Kommune arbejdet på at gøre Ladbyskibet til kandidat til UNESCO’s liste over verdensarv, og i den forbindelse vil kommunen i samarbejde med Østfyns Museer etablere et kulturlandskab med dyr og planter fra vikingetiden foruden et vikinge-legeland.

I forvejen er Jellingemonumenterne anerkendt som dansk verdensarv fra vikingetiden, og lige nu arbejdes der fra officiel dansk side på også at få vikingeborgene Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg anerkendt.

De senere år har der været en markant stigende interesse for vikingetiden både i Danmark og internationalt, og det har også kunnet mærkes på Nordøstfyn. Siden 2011 er besøgstallet til Vikingemuseet i Ladby således mere end fordoblet til nu 29.000 gæster årligt.

Adskillige grave og fund, heriblandt 50 nye fund alene det seneste års tid fra vikingetiden, viser, at Kertinge Mark for omkring tusind år siden var et vigtigt og rigt område, godt beskyttet mod fjender bag pælespærringer i Kerteminde Fjord.

Depot vil være åbent i 30 år

Nordøstfyns ambitioner om at få Ladbyskibet på listen over verdensarv risikerer ifølge Mette Ladegaard Thøgersen dog at gå helt i vasken, hvis der ved siden af et kommende vikingeland også placeres et atomaffaldsdepot på halvøen, hvor der på det bredeste sted kun er knap to km fra kyst til kyst. Herfra skal der yderligere fratrækkes 300 meter kystlinje rundt om halvøen, så under alle omstændigheder kan der kun blive få hundrede meters afstand mellem Ladbyskibet og et atom- depot.

»Selv om Ladbyskibet ikke fysisk vil blive ødelagt af et depot, vil et depot få stor negativ betydning. UNESCO opererer således med store bufferzoner omkring en verdensarv, hvor der i udgangspunktet ikke må opføres større forstyrrende anlæg som f.eks. bygninger eller broer,« siger Mette Ladegaard Thøgersen.

Hun henviser til Ladbyskibets position som verdens eneste eksempel på en vikingeskibsgrav, der er bevaret på det autentiske sted. Og her i efteråret er det præcis 80 år siden, at gårdejer Erik Eriksen stødte på nogle store sten i udkanten af en overpløjet gravhøj, der lå på hans jorde på Kertinge Mark.

Under stenene og dybt nede i den overpløjede høj gjorde tilkaldte arkæologer fra Nationalmuseet snart et fund, der skulle vække stor opmærksomhed: et 22 meter langt og tre meter bredt aftryk af et vikingeskib, hvor en mægtig vikingehøvding for knap tusind år siden var stedt til hvile sammen med flotte gravgaver, heriblandt 11 heste og fire hunde. Selve skibskroget var rådnet væk, men et nøjagtigt aftryk i jorden af krigsskibet er bevaret og udstillet sammen med en lang række øvrige fund fra gravhøjen.

Ifølge Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, er Ladbyskibet »et meget fremragende fund, fordi det består af et præcist aftryk af en høvdings træskib og mange genstande, som absolut er i særklasse«. Selve fundene ejes af Nationalmuseet, men udstillingen af dem står Vikingemuseet for.

De dybe lerlag truer

Truslen mod Ladbyskibet som mulig verdensarv ligger dybt nede i undergrunden under vikingeskibsgraven, nemlig op til 75 meter tykke lag af fintkornet ler dels fra den såkaldte Æbelø Formation, dels fra Kerteminde Mergel Formation.

Begge lertyper har ifølge den miljørapport om et kommende slutdepot, som Sundhedsministeriet i oktober sendte i høring, et »meget højt indhold« af smectit-lermineraler, som »er særligt velegnede til at binde radioaktivt materiale«, og her er forklaringen på, at Kertinge Mark er ud- peget som mulig lokalitet for et slutdepot.

Om Ladbyskibet anfører miljørapporten bl.a., at et depot for radioaktivt affald »vurderes ikke at medføre direkte påvirkninger af Vikingemuseet, idet det forudsættes, at et anlæg ikke placeres inden for museets arealer og derved ikke berører det fredede Ladbyskib«.

Og, anfører rapporten, »skulle området blive udvalgt som destination for et eventuelt slutdepot, vil det derfor være hensigtsmæssigt at inddrage museet i planlægningsfasen, således at placering og løsningsvalg kan foretages under hensyntagen til disse interesser«.

Den argumentation er Mette Ladegaard Thøgersen langt fra tilfreds med. Hun henviser bl.a. til, at et kommende affaldsdepot planlægges at være åbent for deponering af nyt atomaffald i mindst 30 år ud i fremtiden, så depotet kan ikke undgå at blive et markant anlæg i det lokale landskab.

»Og man ved fra f.eks. den tyske by Dresden, at Elbdalen røg af verdensarvslisten i 2009 på grund af opførelsen af en motorvejsbro tæt på kulturarven,« som Mette Ladegaard Thøgersen siger.

Atomaffaldsgruppen i Kerteminde har i et høringssvar protesteret mod, at UNESCO-satsningen ikke er nævnt med et eneste ord i Sundhedsministeriets miljørapport, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll.

»Denne information blev bedt ført til notat allerede under et borgermøde i maj, og det fremgår også tydeligt af det tidligere indsendte høringssvar fra Østfyns Museer,« siger affaldsgruppens talskvinde Rikke Holm, der tilføjer:

»Det er vanskeligt at forstå dette fravær som andet end en bevidst udeladelse. Og dét udgør et alvorligt problem for den demokratiske proces.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

De bør beholde deres atomaffald på Risø!

Helge Rasmussen, Jesper Hansen, Torben Arendal, morten Hansen, Anders Feder, Michal Bagger, Rune Petersen, Torben Selch og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Appel til alle "udkants-muligheder"! - Forener eder og find på 100 undskyldninger eller nægt det pure. Når det er så ufarligt, så kan det find være ved Risø - (så er det også nemmere at finde og tilintetgøre), når man er kommet så langt...
Det skulle jo nødigt enden som Harboøre!

Tove Lodal, Helge Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Fint med de forskellige egne finder på legale "undskyldninger" for ikke vil modtage det atomaffald fra Risø. Rot jer sammen - lad være med at behøve at finde forklaringer. Kort og godt - behold jeres Atomaffald selv Risø - klogehoveder som I er - Behold det SELV!

Tove Lodal, Michal Bagger, Rune Petersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lad affaldet blive, hvor det er, og så kan Risø-depotet komme på UNESCO’s liste over verdensarv for de kommende genrationer.

Christian Larsen

5000 M3 lav og middel radioaktivt materiale - det er jo ingenting. Sålænge det er sikret forsvarligt i forhold til grundvandet er der ingen risiko.

Bor selv tæt på Helsingør motorvejen. Støj og gasser herfra er med sikkerhed 1.000.000 gange farligere, så lad os da også lukke den når vi nu er igang.

Lad nogle folk med forstand på den slags(Her menes ikke politikere) finde en optimal opbevaringsform.

Måske kan Total bruge affaldet i deres boringer i Frederikshavn, når nu de skal ned efter skifergas.
Her kan de så endda tilbyde Chemi Nova, at de kan komma af med deres klor, DDT, opløsningsmidler eller hvad det er, der er i deres sprøjtegift i tønderne ved Harboøre Tange.
Man kunne også samle alt det giftige skrammel et eneste sted i landet og så pakke det pænt ind i gavepapir og sløjfer til næste generation. Kærlig hilsen...

De fynske vikinger kan nok regne med en enorm solidaritet fra hele landet.
Erfaringen fra forne tider ligger jo stadig helt frisk i erindringen: Sammen er vi uovervindelige.
Hvis og når sagen om atomdepotet bliver aktuel, vil der vel hurtigt blive oprettet en telefonkæde til alle europas vikinger, der med et gigantisk kæmpeslag på Nordøstfyn én gang for alle og med usvigelig sikkerhed vil nedkæmpe tyrannernes invasion.

Hvis det mere radioaktive har kunnet finde afsætning i udlandet (opforarbejdning?), hvorfor skal så af principielle grunde vi selv ligge inde med det lavt radaioaktive?

En anerkendt fysiker har på DR stillet netop det spørgsmål. Politikerne burde måske vælge at lytte til fornuften i stedet.

Helge Rasmussen

Det radioaktive affald er kun farligt for de fine.
Depotet i Risø, kun 30 kilometer fra Christiansborg, er en alvorlig trusel mod folketingets medlemmer og deres rådgivere, lobbyisterne.

Almuen som bor omkring Kertinge Mark, er i forvejen forgiftede af sprøjtemidler, så en smule radioaktivitet ikke kan skade.
(G-maps: 55.443135,10.615239)

Arne Kruse Nielsen

I GUDER ... Slog lige adressen op på kortet - kreativ område for mennesker gennem årtusinder - hvor kystlinen åbenbart ikke har ændret sig mere i årtusinder - at det STADIG er muligt for mennesker at slå sig ned i en BID natur ... med søer og ovenfra set godt sted.
Forestiller "man" sig f.eks. en vis urbanisering af storbyen Odense ... må man sige det ikke mindre er noget i retning total KNOL & TOT på sigt. Debat indslag om Harboøre ... er besejret ... STATEN har "solgt" problemet efter 50 år kiv & slid til udlandet ? Åbenbart ... den vej rundt .. MAN løser problemer i andedammen ... Hvor herre til HEST ... siger jeg bare.