’Bæredygtighed bliver et nøgleord for fremtidens politikere’

I dag har vi ikke længere en tro på, at vi kan aflevere et bedre samfund til vores børn, mener Mogens Lykketoft, Folketingets formand og socialdemokrat gennem 50 år. Det tvinger fremtidens politikere til i langt højere grad at fokusere på bæredygtighed – både den miljømæssige og den sociale bæredygtighed, siger han
Folketingets formand, Mogens Lykketoft, har været socialdemokrat i 50 år. Han ventes at blive formand for FN’s generalforsamling i New York i september næste år.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft, har været socialdemokrat i 50 år. Han ventes at blive formand for FN’s generalforsamling i New York i september næste år.

Sigrid Nygaard
24. november 2014

Folketingsvalget den 22. september 1964 blev afholdt en tirsdag. Den tirsdag satte 1.103.667 danskere deres kryds ud for liste A. Det gjorde Mogens Lykketoft også. Den dengang 18-årige nyligt uddannede matematiske student havde nemlig i ugen op til valget meldt sig ind i Socialdemokratiet. Det er altså i dette efterår, Mogens Lykketoft kan fejre 50 års jubilæum i den socialdemokratiske bevægelse.

Valget i 1964 gav Socialdemokratiet 41,9 procent af stemmerne og hele 76 mandater i Folketinget. Den slags høje tal kan man i dag kun drømme om i partiet. Men det er ikke kun derfor, at Mogens Lykketoft mener, at 1960’erne var præget af en langt større optimisme, end den der hersker både i Socialdemokraterne og samfundet i dag.

»Tiden i 1960’erne var forbundet med store sociale reformer, en større velfærdsstat og en større lighed, end man tidligere havde set. Velstanden blev løftet, og velstanden blev konverteret til velfærd såsom bedre uddannelse, bedre sundhedsvæsen, bedre børnehave, bedre ældrepleje og alt det der. Man blev båret frem af en vældig økonomisk vækst. Både den stemning, der var i samfundet efter Anden Verdenskrig, og den styrke, som centrum-venstre-partierne havde, gjorde det muligt at konvertere den økonomiske vækst til noget, der kom ud til ganske almindelige mennesker. Jeg husker helt tydeligt, hvordan arbejdsfolk pludselig fik bil og stod og pudsede dem nede på gaden. Da Socialdemokratiet i 1961 fik nyt principprogram, var der på forsiden af pjecen et billede af Hørsholm-motorvejen. Det er da pudsigt. Motorveje og bilisme var fremtiden. Det var en vældig materiel fremgang. Folk fik parcelhuse, og deres børn fik uddannelse,« siger Mogens Lykketoft.

Den udvikling har i Mogens Lykketofts øjne ikke været dårlig. Bestemt ikke. Der er bare en bagside, mener han.

»Vi er kommet skånsomt igennem krisen, men vi har ikke længere en tro på, at vi kan levere et samfund, der er endnu bedre til vores børn. Det havde man dengang. Vi troede, at vi med det moderne velfærdssamfund havde styr på det, så vi kunne fordele velstanden rimeligt. Det står langt mindre klart i dag, fordi der er blevet større forskel på folk. I dag er der et forholdsvist lille mindretal, som hamstrer en ualmindelig stor del af nationalproduktet,« siger Mogens Lykketoft og peger på skattesystemet som en af de væsentligste udfordringer i forhold til at skabe lighed og bæredygtighed.

»Vi har svært ved at få skattesystemerne – både nationalt og internationalt – til at være effektive. Velfærdsstaternes største problem er, at vi har svært ved at fastholde, at de velhavende mennesker og selskaber skal betale skat, der hvor de tjener pengene. Vi er for dårlige til at samarbejde, og mulighederne for at løbe uden om systemerne er blevet større med liberaliseringen af kapitalbevægelserne. På flere strækninger er den objektive anledning til optimisme mindre. Det står nu klart, at der er grænser for den type vækst, vi har gennemlevet efter Anden Verdenskrig.«

For Mogens Lykketoft er vækstbegrebet langt bredere end blot økonomisk vækst. Vækst skal også ses i sammenhæng med udviklingen i miljøet og socialpolitikken.

»Vi er nødt til at få en anden forståelse af bæredygtighed. Bæredygtighed er ikke kun miljøet. Det er det også – og det er meget vigtigt. Men bæredygtighed er også social bæredygtighed. Det er meget rart at få skattelettelser, men hvis man spørger de fleste mennesker om, hvad der er bedst for at få skaffet arbejde til mennesker om 10-15-20 år, så vil mange nok hellere vælge investeringer i eksempelvis uddannelse frem for skattelettelser til de rigeste og selskaberne. Det er stadig mærkeligt, at de økonomiske modeller, som er blevet så moderne og definerende for politikken, ikke kan se noget udbytte af at uddanne folk bedre. Det er jo ikke, fordi det ikke er der. Det indgår bare ikke i modellerne. Derfor får man ofte det helt primitive og åbenbare forkerte svar ud af maskinerne, at enhver skattelettelse er en fordel for økonomien, og enhver forøgelse af udgifterne er en ulempe. Var Stauning blevet præsenteret for det samme, og havde han bøjet sig for det, så var der aldrig blevet lagt en eneste sten til opbygningen af det danske velfærdssamfund.

Bæredygtighed bliver et nøgleord for fremtidens politikere. Det er nødvendigt, at staterne igen får så fremskudt en rolle, at de kan regulere og forhindre, at vi igen skal hærges af gentagne finanskriser,« siger han.

Vi skal indrette os anderledes

Til september ventes det, at Mogens Lykketoft bliver formand for FN’s generalforsamling i New York.

Her vil han få stor indflydelse på, hvilke dagsordener verdenssamfundet dikuterer. Selv er Mogens Lykketoft optaget af, hvordan det internationale samfund handler for at mindske klimaforandringerne mest muligt.

»Vi har kun én planet. Vi har kun en begrænset mængde ressourcer. Antallet af mennesker på planeten er næsten tredoblet, siden jeg blev født, og hvert enkelt menneske beslaglægger flere ressourcer end dengang. For første gang i menneskehedens historie har vi en helt afgørende selvstændig indflydelse på klodens udvikling – og potentielt dens overlevelse. Når – og jeg siger ikke ’hvis’ – et par milliarder mennesker i Asien og Afrika rækker ud efter den livsform, vi har haft i Vesteuropa og Nordamerika, så kan man sige, to ting er sikkert: De kan ikke få den livsform, og vi kan ikke beholde den. Vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde. Ikke nødvendigvis en dårlig måde, en kedelig måde eller en sørgelig måde, men en anden måde,« siger Mogens Lykketoft.

For ham er klimapolitik nemlig også sikkerhedspolitik.

»Hvis vi ikke individuelt, nationalt og internationalt ændrer adfærd, så kan vi ikke håndtere problemet. Så får vi voldsomme forskydninger af klimaet. Er der noget galt med, at man vil kunne dyrke grøntsager i Sydgrønland? Nej, men problemet er, at så stor en ustabilitet i klimaet på kloden vil med meget stor sikkerhed i mine børns generation drive millioner af mennesker på vandring og skærpe antallet af konflikter i verden.«

Mangler det politisk fokus?

»Mange politikere har fokus på det, men alt for mange af os mangler nøglen til, hvordan vi kan omsætte det til tilstrækkelig handling. Klimaforandringerne er en udfordring af en karakter, som vi ikke rigtigt har kendt før. Men vi politikere kan ikke bare vente uden at risikere, at balancen er uopretteligt knækket.«

Men er der nok politisk handlekraft?

»I kølvandet på finanskrisen, som i sig selv var en hårdkogt oplevelse, fordi den viste, hvor lidt styr vi havde på grådigheden, og hvor meget balancen mellem stat og kapital var blevet knækket, er vi endt med en meget ustabil tilstand. Markederne er blevet ustabile, og grådigheden er blevet voldsommere og mindre reguleret. Staterne har vist sig at være meget lidt handlekraftige i forhold til at gå op imod det og genskabe en fornuftig, økonomisk udvikling for folk i arbejde. Resultatet er finanskrisen har desværre været, at de politiske systemer er blevet mindre beslutningsdygtige. Det resulterer i onde cirkler, hvor flere og flere mennesker vil skifte deres politikere ud, og den politiske fragmentering bliver større. I nogle lande er det stærkt nationalistiske og andre lande totalt anarkistiske partier, som folk retter sig mod i stedet i protest mod, at politikerne ikke træffer beslutninger. Det fører til resultatet, at det er endnu sværere at træffe beslutninger,« vurderer Mogens Lykketoft.

Partier om 50 år?

Den stigende politikerlede i befolkningen bekymrer Folketingets formand. Det samme gør det stigende antal politikere, som vælger at springe fra deres politiske mandat i løbet af valgperioden til fordel for et ’drømmejob’ i det private erhvervsliv. Ifølge Mogens Lykketoft er partierne – især dem med lange historiske rødder – nødt til at forny sig ved at vende tilbage til de klassiske, politiske dyder.

»De gamle politiske partier, som havde deres rod i store folkelige bevægelser, hvad enten det var andelsbevægelsen eller fagbevægelsen, satte kursen i vores del af verden i mange årtier. De partier bliver nødt til stadigvæk at tro på, at folk kan forstå større sammenhænge og har et håb om et liv, der hænger sammen – også for deres børnebørn – i stedet for at tale til folks fordomme eller lade sig styre af meningsmålinger. Politik har for mig altid været et spørgsmål om at gå foran og anvise en vej, hvor det er nødvendigt, vi går. Der har været en tendens til – ingen nævnt, ingen glemt – at man i partihovedkvartererne bare sidder og kigger på meningsmålinger i stedet for at gå ud og sige til folk, at hvis deres børnebørn vil leve i denne verden, så er vi nødt til at gøre noget nu. Tager vi ikke den debat, kan det komme til at svække eller aflive de traditionelle, politiske partier. Vi ved jo fra alle valgforskere, at vælgeropbruddet lige nu er det største siden 1973. Det er enormt. Derfor må vi politikere ikke lade os tyrannisere af spidsvinkling i pressen eller partiledelsers ønske om ro på bagsmækken. Alle gamle politiske partier har et ekstremt behov for at få diskuteret, hvorfor de egentlig skal være her de næste 50 år.«

I artiklen ovenfor skriver vi, at den dengang 18-årige Mogens Lykketoft ved folketingsvalget i 1964 stemte på Socialdemokratiet. Men i 1964 var valgretsalderen 21 år, så Mogens Lykketoft havde ikke mulighed for at stemme på liste A. Information beklager fejlen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Det vi savner er politikere, der har en vision om, hvorledes samfundet skal udvikle sig og til hvad. Det hører vi aldrig men har mistet overblikket. Nu drejer det sig kun om at organiseringer skal være større. Danmark skal være med i EU og helst fuldstændig. Hvorfor egentlig. Det er godt med samarbejde, men det er ikke godt med central styring fra en bestemt by i Europa.
Decentralt styre med et godt samarbejde virker.

Man har ikke noget bud på fremtiden! Hvis der er et bud, så er det, at vi skal overlade mere og mere til EU - hvorfor?

Hvorfor kan man ikke strukturere et samfund, der er bæredygtig i sig selv uden den kontinuerlige vækst? Manglende vækst er tilbagegang - hvorfor.

Målet i dagens forståelse er øget omsætning - økonomisk. Hvis ikke, så er det dårligt og vil gå ned.

Hvorfor er det ikke nok at have til dagen og vejen og et godt liv?

Brugerbillede for Nic Pedersen

Noget af en tilståelse fra "græshoppegenerationen", som Lykketoft her får lukket ud!

Det må være dejligt for ham at have sit på det tørre!?

(hvis de unge da ikke pludseligt får lært at regne og stiller ham og de andre til regnskab)

Brugerbillede for Jakob Lilliendahl

En mindre selvgod gennemgang kunne lyde:

Da demokratiet endelig slog igennem efter aksemagternes nederlag i 2. verdenskrig og under indtrykket af den efterfølgende kolde krig, blev dets indhold i teori og praksis også ændret. Politisk deltagelse blev for alvor reduceret til periodiske valg mellem konkurrerende eliter af professionelle politikere, den demokratiske diskussion blev professionaliseret, medierne blev kommercialiserede, mere konforme og mere underholdende end tidligere, den demokratiske masseorganisering blev afviklet, de økonomiske eliters magt blev ekstra sikret og klassekampen blev afblæst til fordel for socialpartnerskab, produktionisme, velfærdsstat og politisk konsensus om regimeform, en proces der blev understøttet af en hidtil uset økonomisk velstandsstigning og stabilitet i sær i perioden fra 1950-1973, samt af den kolde krigs integrerende effekt internt i de vestlige lande. De store borgerlige partier rykkede herunder til venstre, og socialdemokratierne rykkede til højre.

Fra Curt Sørensens Stat, Nation, Klasse - bind 1 s. 18

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen

Mogens Lykketofts skjulte skandale

Lykketoft var som finansminister medansvarlig for mindst 2500 lovbrud i Skatteministeriet,

herunder afpresning via trusler om store dummebøder og en omfattende misinformation af Folketinget, der medvirkede til at mørklægge skandalen.

En mørklægning som også Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft- Hansen blandt andre har medvirket til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Mogens Lykketoft siger:
" I nogle lande er det stærkt nationalistiske og andre lande totalt anarkistiske partier, som folk retter sig mod i stedet i protest mod, at politikerne ikke træffer beslutninger. Det fører til resultatet, at det er endnu sværere at træffe beslutninger,« vurderer Mogens Lykketoft."

Nej, problemet er, at Socialdemokratiet er en del af problemet, ikke løsningen. Partiet er smeltet sammen med det eksisterende system og dens agenda, beskyttelse af status quo, hvilket betyder fremskreden neoliberalisme.
I Grækenland har Pasok, den socialdemokratiske pendant, slået sig sammen med de borgerlige og mest reaktionære partier i landet for at blokere for Syriza og de andre nye venstrefløjspartier. Det vil sige, at grunden til "ubeslutsomheden" skyldes netop Pasok. Hvis Pasok istedet havde vendt sig mod sine naturlige partnere på venstrefløjen, så havde der ikke været nogen "ubeslutsomhed".
Problemet er, i Grækenland som her, at Socialdemokratiet ikke længere er Socialdemokratiet. Pludselig i 2000'erne smed med hele sin 150 år gamle historie og ideologi ud og omfavnede neoliberalismen i form af konkurrencestaten, og lige siden har vi set anti-rød politik fra Socialdemokratiet, i en grad, hvor partiet har trynet sine tidligere meningsfæller på venstrefløjen.
Når tiden kommer, vil man se en lignende handling fra S - når folket rykker ud på venstrefløjen som de har gjort i Grækenland, så vil S rykke i tæt alliance med de blå-sorte på højrefløjen, i for i en stakket frist at beskytte det gamle kuldsejlede system i endnu en valgperiode - den sidste.

Syriza og Podemos vil vise vejen ved næste valg, og derefter lægges anakronismen Socialdemokratiet forhåbentlig i graven.

Brugerbillede for Jørn  Petersen

Hvis man som politikker mener at kapitalen er uden for kontrol af den lovgivende magt så er vi jo i krig med kapitalejerne.

Hvis borgerne er uden for kontrol af den lovgivende magt taler vi om borgerkrig.

Så hvis lykketoft mener at kapitalen er uden for samfundets kontrol, kan de (kapitalejerne) heller ikke føle sig beskyttet af samfundets lovgivning. De er lovløse, og det de foretager sig bør straffes.

Brugerbillede for Torben  Knudsen

(Valget i 1964 gav Socialdemokratiet 41,9 procent af stemmerne og hele 76 mandater i Folketinget. Den slags høje tal kan man i dag kun drømme om i partiet.)
Jeg forstår ikke denne evige jamren om stemmer. Jeg ser partiets øverste mål som a afskaffe sig selv, når det's politik er gennemført og det går jo trods alt.
Hvorfor så stor vægt på økonomien, når det er forbruget og den endnu rystende ineffektive genbrug og forurening, der er nøglepunkterne?.
Engang skulle forretninger modtage tomme vinflasker, det har været afskaffet i mange år, HVORFOR, flaske automater jo tak ryger halvdelen i skraldebøtterne til forbrænding??
Sammenlignet med Grækenland er vi dog foran. Sammen lignet med Sverige er vi lysår bagud.
I Sverige fik vi det røde kort gennem et stykke tid, da vi ikke kunne finde ud af at sortere i de pt. 10 rum i to affaldsbeholdere.
I Danmark kan vi slappe helt af og kylde det hele bortset fra banaskralder i samme bøtte .
Herregud.
Det føles mærkeligt at være i Danmark men endnu være i Grækenland. EU norm???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Frost

Hans Frost Man behøver ikke fundere ret længe for at konkludere, at Mogens Lykketoft har fuldstændig ret. Vi har glemt at slutte ringene og lytte til de tydelige signaler, der kommer fra de vigtige kvalitetscirkler, der igen og igen fortæller os, at vi ikke bare kan måle velfærd i penge. Vi hører hver dag reklamer, hvor Mercuri Urval konkluderer "Fordi mennesker betyder alt" og et forsikringsselskab, der konkluderer, "Vi bruger flere penge på maskiner end på mennesker"! Vi ved, at et af de vigtigste sociale samlingspunkter for mennesker, er måltiderne og at et godt måltid er vigtig for både indlæring, sundhed og trivsel. Erhvervslivet har taget konsekvensen og har etableret økologiske kantiner. Men kantinerne på mange skoler er lukkede og en borgmester samt flere kommuner får lige nu stor presse og bryster sig af, at de nu kan spare mange penge ved at vakuumpakke madrationerne til de ensomme ældre, så der kun skal leveres mad én gang om ugen. Vi er på mange områder endt op i en blindgyde, hvor mange offentlige funktioner har forandret sig fra at være serviceleverandører til at blive økonomiske profitcentre og vi mangler politikere, der lytter til virkeligheden derude og ikke bare laver justerende reformer.

Brugerbillede for Lars Heger

Glemmer ikke en udtalelse fra Lykketoft om økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, bragt i TV-avisen for ..noget i retning af 15-20 år siden??.... Her slog Lykketoft fast, at økonomisk vækst og bæredygtig samfundsudvikling nok skal lykkes takket være ny teknologi...Med alt den 'blinde' økonomi-vækst-snak ..som stadig foregår (også) i Socialdemokratiet..tænker jeg, uha...manden har nok ikke flyttet sig en mental-millimeter siden!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

ML tror han kan løse fremtidens problemer med fortidens løsninger.
Danmark er ikke længere en Ø.
Og det er EU heller ikke. Dansker hverken vil eller kan betale til klientstaterne ved middelhavet.

Hvis vi skal opretholde et velfærdssamfund, skal vi skabe værdi ved at fremstille produkter som udlandet vil købe.
Længere er den sådan set ikke.
Anker og konsorter troede de kunne beskatte sig ud af den udfordring op gennem halvfjerdserne, men måtte sande at det ikke kunne lade sig gøre.
På samme måde som forbruget af benzin falder når det bliver beskattet, falder mængden af arbejde når den bliver beskattet og mængden af kapital som investeres i Danmark falder jo mere den bliver beskattet.
Så med mindre ML har tænkt sig at opføre en finansiel og fysisk socialistisk beskyttelsesmur, kommer han til at erkende, at hvis han vil have væksten tilbage, må han skabe bedre vilkår for den del af befolkningen som vil arbejde og dermed skabe de værdier som velfærdsjunkierne ikke kan klare sig uden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er for dårligt at Casper Dall, at han ikke tjekker, hvad valgretsalderen var i 1964. Jeg er et år ældre en Lykketoft og ved dog, at jeg først fik valgret, da jeg blev 21 år i 1966 (!)

Og så er jeg for øvrigt også socialdemokrat - og rygende uenig med Lykketoft, når han siger følgende: » ... I dag er der et forholdsvist lille mindretal, som hamstrer en ualmindelig stor del af nationalproduktet,«

Det er ordet "hamstrer", jeg ikke kan lide.

For hvad galt er der nu lige i, at en arbejderdreng får en god uddannelse - og som Erhard Jacobsen engang sagde: "Vi med vovse, villa og volvo"?

Vil han nu have, at vi ligesom Enhedslisten skal betale en særlig partiskat, hvis vi har arbejdet os ud af fattigdommen fra 1950erne og efter 50 år måske har oparbejdet en formue i et hus og/eller en pension?

Da foretrækker jeg den nye ledelse af Socialdemokratiet, eg. Thorning, Corydon m.fl., der forsøger at partiet med på noget så enkelt som et fornuftigere forhold til penge. Især ens egne penge, som er optjent på præcis de præmisser, partiet pegede på. Her henviser jeg til mit store idol, Jens Otto Krag, der ikke var smålig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Hamsterne skal da osse lægge navn til meget: hamsterhjul, hamstring på bekostning af de mindrebemidlede osv - eller nå, der måske ikke flere? Anyways. Hvis hamsterne kunne tale (og læse og skrive) er jeg sikker på de ville protestere mod at blive brugt til alt muligt politisk spin.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Fra nu af går det ned ad bakke, men hvordan er det så man accelererer med hånden på bremsen? At skabe grøn vækst med andre ord. Verden er konkret og tiden er ikke inde til vidtløftige visioner. Tiden er allerede gået.

Der er ikke mere tid, som djævelen siger i Historien om en Soldat.

Højrefløjen må opgive sine uladesiggørlige markedsfilosofi. Vi må gøre en dyd af nødvendigheden. Måske bringer krisen os sammen, hvis vi husker at få de svage med.

Socialdemokratiet må til magten og ikke som nu styret af radikale bugtalere.

Brugerbillede for Bente Petersen

saa Mogens Lykketoft er 68 aar... Jeg er 73... saa vi er vokset op paa same tid - - Jeg er 100% enig med Mogens Lykketoft. Vi maa have de diskutioner om fremtiden... uden skelen til naeste valg ... vi maa diskutere hvad og hvordan vi vil have vores Danmark skal fungere om 10 aar, om 20 aar og om 50 aar. Jeg er saa, saa, saa enig med Mogens om at vi skal investere i meget mere og bedre uddannelse... i bedre helbred, sundere kost, flere arbejdsplafser, vi skal laere hvad trivsel virlelig er... at det ikke noedvendigvis er at have bil eller eget hus, baad etc etc... det der med et godt helbred er noget vi skal laere meget mere om... fra smaa af, det er lige saa vigtigt som at laere at laese og skrive ... Held og lykke til Mogens i det nye 'job' den nye udfordring...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Mogens Lykketoft har haft mange 'sære' politiske tanker (f.eks, husker jeg han skrev i Frit Forums medlemsblad engang sidst i '60'erne at Danmark skulle ud af NATO). Og nu altså en politisk tanke om at socialdemokraterne pludselig skal til at tale om (og måske endda også til at tænke) politik.

Gad vidst, hvad der egentligt hidtil har forhindret ham i, at få den tanke på dagsordenen i den socialdemokratiske folketingsgruppe?

Brugerbillede for Hasse Gårde-Askmose

Jeg sidder her med en tom følelse.

Hvordan kan nogen tro, at "vi" kan finde ud af.
Der mangler visioner.
Der mangler reflktioner.
Politikerne træder ikke nye spor i sneen. De går ud andres fodspor. Vælgernes.
Jeg tror ikke, at vælgerne som masse (undskyld udtrykket) har meget at komme med.

Hvad har der været af reflektioner på baggrund af den økonomiske krise?
Hvilke "skrifter" er der kommet i Danmark+
Umiddelbart kan jeg kunne komme i tanke om Preben Vilhjelms "lille" skrift.
Og det er ikke meget debat, den medførte.

Og når der ikke en gang kan komme en fundamental debat om, hvordan vi kan og skal skrue det økonomiske system sammen, hvordan kan man/vi så forvente, at endnu større problemer skal løses??

Økonomien fortsætter på samme måde som før krisen:

I USA ansatte Obama en stribe af slynglerne fra krisen i administratioen.

I Damark fortsætter bankerne deres profitjagt bl.a. ved at skamride boligejerne. Uden at politikerne rører på sig.

Jeg kan godt forstå, at efterhånden mange unge menneske siger fra. Ikke dermed være sagt, at de lever på nas . Nej de tænker først og fremmest på sig selv og deres familie.
Og arbejder så derefter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Når Fanden bliver gammel, så går han i kloster - og det er næsten ikke til at bære.

Skal man græde eller grine, når en vækstapologet af guds nåde som Lykketoft, der resten af sit liv vil få udbetalt en fed pension som tak for at have brugt sit professionelle liv på af føre os alle sammen ind i massiv blindgyde - når denne vækstapologet nu får moralske kvababbelser?

Brugerbillede for Peder Kruse

Vi lever i dag med resultaterne af et af de største eksperimenter i nyere tid. Vi er født med en god tro om andre mennesker og en god vilje til at gøre godt, ikke kun for os selv. Vi vender altid den anden kind til. Drømmen om kollektivet fra 1960erne skulle bredes ud over hele Europa, og hvad var mere nærliggende, end at tilslutte os en fælles union med fælles lovgivning, mønt og central styring.

Eksperimentet er nået så vidt, at diversiteten og initiativet i Europa er stærkt reduceret, og hele EU er på grænsen til at gå fuldstændig i stå. De bureaukratiske, snærende bånd har nået et maksimalt leje for opretholdelsen af produktion og udvikling. Den centrale magt minder efterhånden om slottet i Versailles eller Kreml i Moskva. Den styrende elite skummer fløden og udsteder en stadig stigende strøm af forordninger, regulativer, og domstolsafgørelser, som virker mere og mere surrealistiske i forhold til borgernes hverdag. Kommissionens nye formand har gennem mange år svindlet formuer til egen nation på bekostning af de andre, og hvad så ? Det var sikkert ikke med vilje, og han er jo nu så god en formand. Det er den mand, der i fremtiden står med initiativretten til lovgivning i EU !

Hvordan fanden er vi kommet hertil ?

Hvis vi skal videre herfra, kunne vi betragte vores medlemskab af EU som nederlaget i 1864. Begynd at løse de snærende bånd og koncentrer jer lidt mere om det nære, det lokale. Danmark er fuld af skjulte ressourcer. I dag er der ikke tale om uopdyrket hede eller andelsprojekter. I dag er der i stedet behov for at mere enkel, lokal styring ved at fordele magten og midlerne ud over hele Danmark, også til den rådne banan. Centraliseringen har ikke blot slået EU ihjel. Det samme fænomen gør sig gældende her i landet, hvor provinsen efterhånden er reduceret til en naturpark med indfødte, ulve og saneringsrådne boliger. Hvilket spild.

Var det det billede, Socialdemokraterne havde for Danmark i det tredje årtusinde, Mogens ?

Brugerbillede for Lars Peter Rasmussen

Hvorvidt bæredygtighed bliver et nøgleord for fremtidens politikere, afhænger jo så i høj grad af, hvorvidt fremtidens vælgere prioritere miljøet over kortsigtet økonomisk væks, arbejdspladser, velfærdsydelser, etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

"Velfærdsstaternes største problem er, at vi har svært ved at fastholde, at de velhavende mennesker og selskaber skal betale skat, der hvor de tjener pengene. " siger Lykketoft.
Når han siger 'vi' forekommer det mig, at kommentatorerne herover tænker, at han mener 'politikerne'. Jeg tror at Lykketoft mener, fællesskabet: Vi og sammen og allesammen sammen.
Faktum er, at det jo ikke er politikerne, der er problemet, men at det er de kapitalejere, og deres revisiorer og advokater, der bruger alle midler for at unddrage sig skat.
Og faktum er, at vi vælgere ikke evner at sætte de væsentlige emner på valgenes dagsorden. Vi er alle revet med i en forbrugsrus, der også næres af små-spekulation, af små-skattesnyd, af sort arbejde osv.
Vrøvlet om at det skal kunne betale sig at arbejde, sluger vi råt, og glemmer, at en håndværksmesters årsomsætning er latterlig sammenlignet med hvad et par klik på en finansspekulationscomputer i banken punger ud. En direktørbonus for et sløjt koncernregnskab løber let op i både 10 og 20 sygeplejerskers livslønninger.
Vi har tabt proportionerne. TVs pengemagasiner bimler rundt med milliarder, kursgevinster og børsregnskaber, og har intet blik for det forfald der præger landet, og som nemt kunne vendes med offensive investeringer - offentlige eller private. Intet blik for de tusinder af skæbner, der gemmer sig bag manglende lærepladser. Intet blik for de problemer der ligger for gamle, der køres til fjerntliggende supersygehuse, uden for deres famliers og bekendtes rækkevidde.
Vi pumper penge i et landbrug, der satser på at producere elendige møgsvin til uvidende kinesere. ... RRRrrrr

Brugerbillede for randi christiansen

Og når dette tilfulde er forstået, så vil man - som mogens lykketoft omsider har gjort - forstå, at dette også omfatter socioøkonomisk bæredygtighed. Når den så lige er sunket ind vil næste indsigt uundgåeligt følge : naturgrundlaget er fælleseje og må derfor ikke privatkapitaliseres eller konkurreres indbyrdes om, hvis uhensigtsmæssige potentielt livsfarlige og kritiske ubalancer skal undgås.

Den model > steady state economy, må sos'erne gerne godtgøre deres vælgersvigt og knæfald for konkurrencestaten og neoliberalisternes highway robbery (salget til goldman sachs m.v.) ved at deltage aktivt i præcisering og implementering af. Holder ml fast her, må vi glæde os over hans evt fremtidige position som formand for fn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Jeg tror Lykketoft vil blive en god leder FN's generalforsamling. :-)
...hvorvidt han kan ændre vækst dagsordenen i verden.... de er jeg så ikke optimist. Vi behøver en helt ny livsstil for vores dagligdag... men det kan selvfølgelig også sagtens lade sig gøre, men det kræver, at vi almindelige mennesker skal indstille os på, at ændre os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Apropos klima.

Når Venstre kommer til en flod, der er løbet over sine bredder, begynder de at tælle. Det ses senest med optagelseskrav til videregående uddannelser.

Når Socialdemokratiet kommer til samme fossende flod, begynder de at tænke.

Verden har brug for begge færdigheder, fordi tal ikke må overdøves af tale, men eftersom formlen for alting endnu ikke er fundet, kommer løsningerne ikke fikst og færdigt kvantificerbare.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Lykketoft er ikke andet en mainstream miljø-et-eller-andet. Helle er ikke engang det. Hun er bare vækstdrømmer. Lykketoft kunne have vovet pelsen og dannet fraktion, men det er åbenbart bedre at gå ned som en samlet gruppe end en spredt. Dermed bliver man ligegyldig. Lykketoft har ikke flyttet en eneste miljøhegnspæl. Partiet var vigtigere end klimaet. Man kunne så forvente, at nogle sosser gik over til Alternativet, men det er de nok for mageligt anlagte til.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Da Lykketoft så selv sad ved roret, men i opposition, lagde han sig mere og mere ned for Venstre og Anders Fogh. Nu ville han også have "skattestop", og andre VKO-politikker gled stille og roligt over i Lykketofts partis politik. Krigeriskhed, fremmedfjendskhed o.s.v. Miljøet havde Fogh slagtet, så også der måtte Lykketoft efterligne. Men hvad, ind sprang Gucci-tasken på scenen, som ikke kunne slå Fogh alligevel, før fadbamsen havde taget over, og kun ved hjælp af den stakkels Søvndal, der blev kørt over af de hårde damer. Ak ja, sikke en græmmelse, og prokurator Lykketoft blev forfremmet til overprokurator. Meget bæredygtig.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Ja, hvorfor gjorde Lykketoft sig ikke til grøn bannerfører blandt Socialdemokraterne? Han har i den grad nægtet at træde i karakter og ladet Helle køre butikken. Det er så svagt, som det kan være. Derfor er Lykketoft ikke spor interessant at høre på, og denne artikel er jo bare en gratis omgang. Han vover intet, overhovedet intet. Gør sig bare interessant engang imellem. Som chef i FN-systemet kan han så fortsætte denne sludderpludder-linje.

Brugerbillede for Jakob Lilliendahl

Magt.. Evnen til at til skabe en fortælling som godtroende, velmenende mennesker gerne vil hører! Eller i hvert fald evnen til at få dem til at lytte..

Så længe i fralægger jer ansvaret og parkerer det hos professionelle politikere, får i som i fortjener.. Jeg væmmes!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Holm

Lykketofts dømmekraft og evne til efterfølgende at undskylde manglen har senest været udstillet ved hans kommentar til egen rolle i "Danmark sælger ud". Nu sender fortidens politiker så aben videre til fremtidens politiker.
Det er måske vigtigere, at det var et ansvar for nutidens politiker, det er trods alt det tidspunkt hvor handlinger betyder mest.
Tror andre end Lykketoft på, at han i FN eller i den danske regering vil og kan levere den chokterapi som Naomi Klein blev omtalt for i http://www.information.dk/516124 for nogle dage siden.

Men fint at Lykketoft kommer med denne erkendelses melding, det skal ikke nedgøres af at kunne have været tidligere. Mange (et stort flertal tilsyneladende) politikere synes stadig, at det er i orden med en BNP vækst på 1-2 % sammen med en kapitalvækst/udbytte på 5-7%, uden at reagere på at noget grundlæggende måske er ude af kontrol.

Så det er bare at håbe, at Lykketoft stadig er meningsdanner i ledende politikerkredse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Theil

Nu har jeg kun læst den første håndfuld kommentarer, men konstaterer med tilfredshed, at kommentatorerne overvejende også ser Lykketofts indlæg som en (selvoptaget) nekrolog over hans 50 år alt for lange, politiske liv. Der, idet jeg tager Lykketofts egne udsagn for pålydende (og minsandten for det meste er rørende enig) således har gået rundt på døde ben i alle disse mange år:

Ligesom Lykketoft under valgkampene (læs: massakrerne på vælgernes rets- og anstændigheds-følelse) aldrig glemmer at understrege, at vælgerne ikke er dumme, sagde han under valgkampen i 2001, at ”uanset hvilken dansker, du vækker midt om natten og præsenterer for de socialdemokratiske grundværdier, vil han/hun svare bekræftende”. Hvori Lykketoft har fuldstændigt ret! Som altid glemte han desværre belejligt ’bare’ at spørge sig selv: ”Jamen hvorfor har vi så ikke 179 eller i hvert fald blot de 90 mandater, der skal til for, at jeg kan opretholde mit levebrød og nu også ville kunne gå på vandene”?

Det skal til læsernes orientering ikke være nogen hemmelighed, at mit råd over årene (dvs. lige siden den forrige bank- og økonomikrise, som jeg kom i klemme i og derfor ved, hvad jeg taler om) til Mogens Lykketoft er bygget over iagttagelser og konklusioner, der, minsandten, nu viser sig at være identiske med dem, han ifølge dagens artikel selv er kommet frem til: ”Alt for mange af os (politikere; red.) mangler nøglen til, hvordan vi kan omsætte det til tilstrækkelig handling”. Og han fortsætter: ”Resultatet af finanskrisen har desværre været, at de politiske systemer er blevet mindre beslutningsdygtige”.

Det er jo en ren tilståelsessag! Så ja, pamperen Mogens Lykketoft skulle for længst (efter min uforbeholdne mening længe før både sølv- og kobber-brylluppet med det stolte parti, han har været foregangsmand for at ødelægge) have befriet Socialdemokratiet for sin person.

Alene denne artikels overskrift, ”bæredygtighed BLIVER et nøgleord for fremtidens politikere”, er til at hulke over! Som en tilståelse viser den hvor småt og dårligt, det står til, og at Lykketoft HELLER IKKE har nogen situationsfornemmelse, når han her en menneskealder efter, at vi - der forsøger at handle anstændigt og ansvarligt, men ikke kan komme til orde pga. orakler som ham - har set skriften på væggen og derfor i alle disse år har haft ”bæredygtighed” som et nøgleord.

I selv de rigeste og mest kapitalistiske såkaldt demokratiske lande udgør lønmodtagerne og i hvert fald det, der bliver kaldt middelklassen mindst 51%, som sammen med ’underklassen’ (eller hvad han nu måtte kalde den?) har mindst 80% og formentlig langt mere, hvilket i et sandt demokratisk land betyder, at borgerne (både teoretisk og i praksis, hvis viljen og de rigtige ledere er tilstede) ville kunne gennemføre al det, der er godt for dem selv, deres land og efterkommere samt deres medborgere rundt om på hele kloden.

Mogens Lykketoft siger også, den politiske elite skal vise folket vejen! Hvori jeg heller ikke kan være uenig, og som igen, igen, igen, beviser, at den såkaldte elite i virkeligheden er en flok politiske bøller (kald det bare pampere, tumper eller uansvarlige tåber, hvis det falder i bedre jord), der gennem en perfid fortolkning af demokratiet har tilranet sig magten og nu sidder så tungt på flæsket, at de ikke er til at drive væk.

For der er ingen, der skal fortælle mig, at Hendes Herligheds Danske Folkeparti konstituerer gode socialdemokraters tilvalg? Men at det nok tværtimod er et fravalg af åbenlyst uduelige og/eller korrumperede pampere som Mogens Lykketoft.

Brugerbillede for John Christensen

Som formand for FN forsamlingen bedes ML gøre sikkerhedsrådet klart - at tiden rinder ud for deres mandat og føres tilbage til Generalforsamlingen, hvis de ikke kan eller vil løse de konflikter og krige. Som sætter enorme flygtningestrømme igang på kloden.
Lad hellere Generalforsamlingen tale, end de konkurrerende gamle supermagter. Vi MÅ da kunne gøre verden til et bedre sted at bo i fremtiden.
Det er på høje tid at forandre den krigeriske og ødelæggende tilgang.

DET ER KRISE TIL OPRØR

anbefalede denne kommentar

Sider