Læsetid: 4 min.

Borgerlig undren over V-nøl om kontanthjælpsloft

Det undrer og bekymrer de øvrige borgerlige partier, at Venstre endnu ikke har konkretiseret partiets ønske om et ’moderne kontanthjælpsloft’
27. november 2014

Det er snart mere end 14 måneder siden, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på partiets landsmøde i oktober 2013 første gang lancerede ønsket om at skabe et »moderne kontanthjælpsloft«.

Men selv om Venstre flere gange har forsikret om, at de inden et folketingsvalg vil fremlægge et konkret forslag, har partiet været tavst. Og den tavshed fra oppositionens største parti undrer de øvrige borgerlige partier.

»Det er vigtigt, man ved, hvad partierne går til valg på, så jeg regner da med, at Venstre lægger det frem. Vi har stadig til gode at se, hvad det er. Vi er åbne for en forhandling, men det kræver, at Venstre bliver mere konkrete, og det savner vi. Der er mange, som har en forventning om, at Venstre udspecificerer, hvad de mener,« siger Mai Mercado, politisk ordfører for Konservative.

Også Liberal Alliances Joachim B. Olsen undrer sig og er bekymret for, om Venstre har droppet at fremlægge en plan for det ’moderne kontanthjælpsloft’.

»Jeg er rigtig glad for, at Venstre er fokuseret på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Der er nogle voldsomme incitatmentsproblemer i det danske overførselssystem. Men jeg frygter, at Venstre har kigget på systemet, og så er det gået op for dem, at det danske overførselssystem er kørt så langt ud, at man er nødt til at gå drastisk til værks, hvis man vil lave reformer, der flytter noget. Og de reformer er Venstre måske ikke parat til at lave. Det håber jeg ikke, men jeg frygter det, og derfor undrer jeg mig over, at partiet ikke har lagt noget mere konkret frem endnu,« siger Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører.

Den nuværende regering fjernede, som noget af det første den gjorde i 2011, den daværende VK-regerings kontanthjælpsloft, men i 2013 gjorde Lars Løkke Rasmussen et ’moderne kontanthjælpsloft’ til en central del af partiets såkaldte ’jobreform’. En reform, hvor overskuddet skal bruges til at sænke skatten for de laveste indkomster, så forskellen mellem at have et job og være på overførselsindkomst bliver større.

»Et nyt, moderne kontanthjælpsloft skal fastsætte et loft over, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Ud over kontanthjælpen kan der eksempelvis være tale om boligsikring, særlig støtte, børnecheck, børnetilskud og en række enkeltydelser,« forklarede Løkke i 2013.

Da Venstre i september i år fremlagde partiets forslag til en finanslov for næste år, bekræftede Lars Løkke Rasmussen, at der fortsat bliver arbejdet med et ’moderne kontanthjælpsloft’ i Venstre:

»Udgangspunktet for kontanthjælpsloftet er det gamle system. Vi vil vende tilbage med et helt konkret forslag,« sagde han ved den lejlighed ifølge Ritzau.

Undgår at låse sig fast

Hos Dansk Folkeparti tror arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, at det er af hensyn til de øvrige borgerlige partier, at Venstre venter med at lancere det konkrete forslag bag et ’moderne kontanthjælpsloft’.

»Jeg kender ikke til, hvad Venstre vil med et moderne kontanthjælpsloft. Jeg tror egentlig, at Venstre vil lade det stå meget åbent for ikke at låse sig for meget fast. Det vil være uklogt, så Dansk Folkeparti og Konservative ikke kan få indflydelse på, hvordan det skal laves. Men hvis Venstre ikke når det inden et folketingsvalg, så må vi jo hjælpe dem med det,« siger Bent Bøgsted.

Ifølge Mai Mercado er der brug for, at Venstre og de øvrige borgerlige partier bliver enige om et nyt kontanthjælpsloft. Men det kræver, at partierne er åbne om deres forslag, mener hun.

»Det er vanvittigt, at regeringen har lavet en finanslov, hvor det er mere attraktivt at være på kontanthjælp end SU. Vi har lagt vores forslag frem, så nu er der en forventning om, at Venstre også gør det. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det har taget kort eller lang tid. Jeg kan blot konstatere, at der bliver talt om et ’moderne kontanthjælpsloft’, og jeg har ingen anelse om, hvad det går ud på,« siger Mai Mercado.

V: Vi har sat en retning

Hvis Mai Mercado og de øvrige politikere fra de borgerlige partier gerne vil vide mere om Venstres ’moderne kontanthjælpsloft’, bør de ifølge partiets arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen læse Venstres udspil til finansloven for 2015.

»Vi lægger et forslag frem, når vi er klar. Jeg synes sådan set, at vi er rimelig konkrete i vores finanslovsudspil, og det kan de andre borgerlige ordførere jo læse. Der står, at et moderne kontanthjælpsloft er et loft over, hvor meget man må modtage i offentlige ydelser, hvis man eksempelvis regner boligsikring og andre ydelser med. Det, synes jeg, er rimelig konkret,« siger Hans Andersen.

Ifølge Hans Andersen bør Liberal Alliances Joachim B. Olsen ikke frygte, at Venstre har droppet planerne om et ’moderne kontanthjælpsloft’, selv om der er gået omkring 14 måneder, siden Lars Løkke Rasmussen første gang lancerede tanken.

»Det tager tid. Men vi har allerede sat en retning. Jeg er sikker på, at både danskerne og andre borgerlige ordførere er trygge ved den politik, Venstre fører. Vi sætter ikke en retning, som vi går helt modsat af efter et valg. Vi skal nok finde løsninger sammen med de øvrige borgerlige partier efter et valg,« siger Hans Andersen.

Joachim B. Olsen tror dog ikke, at danskerne og de øvrige borgerlige partier kommer til at vente længe på Venstres udspil til et ’moderne kontanthjælpsloft’.

»De udspil, vi i Liberal Alliance påtænker at komme med inden et valg, har vi i hvert fald færdig, inden vi går på juleferie for at sikre os, at vi når det inden et valg. Mon ikke også Venstre har det,« siger Joachim B. Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den kloge Joachim B. har ikke tænkt sig at gå på juleferie, før han er på det rene med, at kontanthjælpen yderligere forringes...
Venstre frygter et valgnederlag, hvis de gør det samme!

Torben Nielsen, lars abildgaard, Per Klüver og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

"Det er vanvittigt, at regeringen har lavet en finanslov, hvor det er mere attraktivt at være på kontanthjælp end SU"

- Det er egentlig ikke helt tosset observeret. Så må man jo give de studerende en SU, der er til at leve af.

Torben Nielsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Morten Jespersen, Hans Larsen, Kim Houmøller, Per Klüver, Anne Eriksen, randi christiansen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

SU har da aldrig været på højde med nogen overførselsindkomst - og godt det samme.

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

" »Et nyt, moderne kontanthjælpsloft skal fastsætte et loft over, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Ud over kontanthjælpen kan der eksempelvis være tale om boligsikring, særlig støtte, børnecheck, børnetilskud og en række enkeltydelser,« forklarede Løkke i 2013."
Og der kan medtages flere andre ydelser.

Under et loft er der et gulv. Rummet derimellem er fyldt med det, som Løkke er inde på.
Flere regelsæt, der på uoverskuelig vis flettes sammen og får tilfældighedernes præg.
Den rutinerede velfærdssurfer får mere ud at fælleskassen en den der ikke har samme evner.
Rettighederne klarlægges gennem en jungle af regler - vanskeligt tilgængelige for den svagtstillede borger.

Derfor bør afstanden mellem loft og gulv kraftigt indsnævres, ja helst helt fjernes og niveauet lægges på et nærmere bestemt niveau.
Det kan ske med indførelse af BASISINDKOMST.
Ikke mere tvivl, usikkerhed, klientgørelse, kontrol af civilstand, socialsager, anke- og retssager, angiveri, fjendskab, lovlapperi, langvarig helbredsudredning og tåbelig tvangsaktivering.

Desværre er dette en for stor en mundfuld for politikerne, som er bundne af det samfundssystem, de selv har ansvaret for. Det er bare for stor en selverkendelse.
Kun små partier, som ikke er med i demokratiet, kan se lyset.

Egentlig burde LA - når man hører dem tale om personlig frihed, mindre stat, mindre bureaukrati og færre regler - kunne gå ind for Basisindkomsten. Men nej, det gør de ikke ???

randi christiansen

Sålænge de laveste lønninger er i frit fald til working poor niveau, er det komplet latterligt at agitere for en underbydelse af den indkomst med udsagnet 'det skal kunne betale sig at arbejde'. Uvederhæftigt og dybt tragisk at højrefløjen kan slippe af sted med så uintelligente udmeldinger. Nu er boldsen jo heller ikke den hurtigste knallert på kajen - han kan kun levere efterplapren uden en eneste selvstændig begavet tanke - men det er en fornærmelse af danskernes intellekt og af den politiske samtale vedblivende at fremføre det hjernedøde argument.

Vivi Rindom, Kim Rohde, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller og Per Klüver anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Af frygt for injurielovgivningen vil jeg for en gangs skyld afholde mig fra at sige min ufiltrerede mening om folk, der mener, at 40 kr i t er en god løn (hjorth frederiksen) og samtidig befinder sig på fløjen, der agiterer for nedsættelse af overførselsindkomsterne. De laveste vel at mærke, ikke deres rundhåndede belønning af sig selv - som jo skal matche den privatkapitalistiske konkurrencestats tilsyneladende grænseløse trickle up effekt = flå de fattige for deres sidste skjorte > hvis de ikke overlever, er de alligevel ikke værd at samle på, og i øvrigt er det deres egen skyld.

Hvordan dette asociale kikkertsyn er muligt, begriber jeg ikke - en overaktiv reptilhjerne? - og slet ikke, såfremt lille lars eller anden fra det hold skulle lykkes med at få et flertal af danskernes stemmer. Der må i så fald være tale om vellykket propaganda, om en klassisk, frygtbaseret og faktaslørende del og hersk manøvre.

Undertrykkelse af den økonomisk underpriviligerede kaste fastholdes og udbygges. Hvilken skammelig måde at fastholde magten og at tjene penge på.

Torben Nielsen, Ib Christensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

... om folk, der mener, at 40 kr i t er en god løn (hjorth frederiksen) og samtidig befinder sig på fløjen, der agiterer for nedsættelse af overførselsindkomsterne med argumentet 'det skal kunne betale sig at arbejde'

Rasmus Kongshøj

Når politikere gennem tiden er blevet foreholdt SU'ens lave niveau, har de altid forsvaret det med, at det jo kun var ment som et tilskud, baseret på at studerende også havde arbejde, tilskud fra familien og studielån at leve af. Den skulle altså kun forsørge modtagerne delvist, i modsætning til kontanthjælp, hvor formålet er at forsørge modtagerne 100%.

Hvorvidt det er en fornuftig ordning, kan man mene det ene eller det andet om. Politikernes mening, da de fastlagde SU-niveauet var dog, at det ikke skulle dække hele den studerendes forsørgelse. Netop derfor gives der også særlige SU-tillæg til for eksempel handicappede studerende, da de ikke kan have et studiejob ved siden af.

Men nu mener de konservative altså at SU-niveauet skal fastlægges så det dækker alle den studerendes leveomkostninger. Eller også mener de, at kontanthjælpsramte skal have adgang til billige lån og billige boliger, eller til at arbejde ved siden af kontanthjælpen. - Mener de ikke en af de to ting, så sammenligner de jo reelt æbler og pærer.

Måske de konservative skulle tage et matematikkursus; det virker som om der er brug for det.

Vivi Rindom, Ib Christensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Jens Thaarup Nyberg, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Et ringere social sikkerhedsnet, med lavere kontanthjælp og større fattigdom, kommer til at koste almindelige danske arbejdere dyrt.

For det første mister de tryghed i hverdagen. Dagpengene er blevet så forringede, at kontanthjælpen er blevet en mere og mere realistisk fremtidsudsigt for arbejdere, der bliver fyret. Og fyret, det kan vi alle sammen blive; se blot på hvor hurtigt nogle få personers casinospil fik OW Bunker til at gå fra solid forretning til fallitbo.

Et godt socialt sikkerhedsnet er lige som en røgalarm; det giver tryghed, også selvom man aldrig får brug for det.

For det andet, så kan ringere kontanthjælp blive en dyr fornøjelse for danske arbejdere, især for dem med de dårligste lønninger - dem, der smører leverpostejsmadder og går i Kansas-tøj. I modsætning til snart sagt alle industrialiserede lande har vi ingen mindsteløn i Danmark; arbejdsgiverne har lov til at betale så lidt de kan slippe af sted med. Hvad de kan slippe af sted med at give, svarer i praksis til hvad man får i kontanthjælp. Der vil altid være nogen, der er villige til at arbejde for en løn der svarer til en kontanthjælp, bare for at slippe ud af systemet og væk fra mobningen.

Når kontanthjælpen forringes, lægges der dermed et pres på lønningerne - endda allermest på de dårligste lønninger, på dem, for hvem det mindst af alt kan betale sig at arbejde.

Endnu en gang demonstrerer de borgerlige, at de hader almindelige arbejdere.

Torben Nielsen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Michal Bagger, lars abildgaard, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

I det vil jeg indskyde : Der forudsættes, at studerende har arbejdsindtægterne - samtidigt med at man kræver kortere og mere effektive studier.
"Er De forvirret, så vent" forgæves på en konsekvent holdning.

Torben Nielsen, Anne Eriksen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Det drejer sig vel, alt i alt, om at få kanaliseret pengene over i de rigtige lommer, hvor de ligger bedst. Dvs.: helst ingen kanaliseren.

Det der skal på dagsorden til næste valg er det her erhverscenter der er i alle kommunerne, under falsk varebetegnelse.
Det omtales som jobcenter, for at vildleder og manipulere landets naive skatteyder, til ikke at opdage, at det slet ikke er landetes borgerer der nasser 16 milliarder om året. Men at de milliarder man har hængt borgerer ud for at koste, fordi de er nogle dovne nasse røve der ikke selv vil betale for deres behov. De milliarder ender hos netop den gruppe der konstant hyler op om, at de hverken vil betale erhversskat eller topskat. Den samme gruppe der tilsyneladende nemt finder lige under 20.000 ekstra kr. frem til partistøtten.
Dette bedrag skal frem i lyset til næste valg, eller før.
Hvis dansk erhvervsliv skal være på 16 milliarders understøttelse om året, så må de også tage æren for det.

Vivi Rindom, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar