Læsetid: 4 min.

Bornholm siger klippefast nej til atomaffald

Overfladisk og utilstrækkelig … Bornhoms Regionskommune lægger ikke fingrene imellem i deres høringssvar til Sundhedsministeriets miljørapport, hvor klippeøen er udpeget som muligt sted til deponering af Danmarks atomaffald. For hvad med alle sprækkerne i grundfjeldet?
Nede under Paradisbakkerne ligger det bornholmske urfjeld, som umiddelbart kunne være et oplagt sted til et slutdepot for radioaktivt affald. Men fjeldet har en masse sprækker, der ikke er kortlagt, og som kan forpurre depotplanerne på Bornholm

Søren Odin

28. november 2014

Et ukendt antal sprækker ned til i hvert fald 90 meters dybde i det prækambriske granit under Østermarie-Paradisbakkerne på det nordøstlige Bornholm kan måske blive redningen for de bornholmere, der ikke vil have et kommende slutdepot for det danske atomaffald anbragt på deres ø.

Torsdag den 20. november vedtog kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune med et høringssvar et enstemmigt nej tak til at lægge klippe til atomaffaldet, der i dag er midlertidigt oplagret på Risø.

Kommunalbestyrelsen henviser bl.a. til klippesprækkerne, som er registreret i samtlige geologiske boringer i fjeldet forud for udpegningen af Østermarie-Paradisbakkerne som en af seks mulige lokaliteter.

I Sundhedsministeriets miljørapport om et dansk slutdepot er sprækkerne på Nordøstbornholm nævnt: »Det er vanskeligt at bestemme sprækkernes orientering, men der er tegn på at vandrette sprækker i flere niveauer kan følges over større afstande, og de er gennemsat af lodrette sprækker fra terræn,« hedder det.

Alligevel peger miljørapporten på det bornholmske urfjeld som en mulig lokalitet for et depot, der skal kunne holde i mange hundrede år, hvis blot depotet »placeres i et område og en dybde uden væsentlige sprækkezoner«.

Den argumentation er for kommunalbestyrelsen på så lavt et niveau, at Sundhedsministeriets miljørapport bør karakteriseres som utilstrækkelig og overfladisk:

»Så længe det ikke er be- eller afkræftet, hvorvidt der virkelig eksisterer et niveau/område, som er så tæt og sprækkefrit, at udsivning fra depotet kan undgås, når de menneskeskabte barrierer nedbrydes af tidens tand, er det vanskeligt at se, hvordan der kan foretages en pålidelig vurdering af områdets egnethed på dette begrænsede grundlag,« som det hedder i et 19 sider langt bilag til kommunalbestyrelsens høringssvar.

Skuffende læsning

Hensigten med ministeriets miljørapport er at skabe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til, at der næste år kan træffes politisk beslutning om, hvor Danmarks atomaffald kan placeres. Men hvis politikerne skal være i stand til at træffe et kvalificeret valg mellem f.eks. et midlertidigt mellemlager eller et varigt slutdepot, så er miljørapporten utilstrækkelig, mener kommunalbestyrelsen på Bornholm i sit høringssvar, bl.a. fordi miljørapporten kun bygger på eksisterende data og ikke nye undersøgelser, der kan give svar på de indvendinger og bekymringer, som Bornholms kommune inden miljørapporten har sendt til ministeriet på baggrund af bl.a. lokale borgermøder.

Kommunalbestyrelsen mener, at miljørapporten i stedet for at svare skubber de rejste spørgsmål og bekymringer ud i fremtiden med henvisning til, at disse kan analyseres og besvares under en senere VVM-fase i forbindelse med en projekteringslov.

»De svar, som skal kunne kaste lys over de mange stillede spørgsmål, bliver igen og igen udskudt til senere faser,« hedder det i høringssvaret.

Også miljørapportens beskrivelse af de mulige socio-økonomiske effekter, der kan blive følgen af et fremtidigt depot dybt nede under Østermarie-Paradisbakkerne, får barske ord med på vejen:

»Nu sidder vi så med den længe ventede rapport i hænderne og må læse en noget skuffende belysning af emnet,« og emnet er altså bornholmernes bekymring for bl.a. det lokale landbrug, fødevareproduktion, turisme, til- og fraflytning, ejendomsværdi, udnyttelse af rekreative områder samt det lidt mere ubeskrivelige »oplevelsen af tryghed«.

I den forbindelse er kommunalbestyrelsen særligt utilfreds med, at miljørapporten antyder, at borgerne, fordi de er uvidende om »de reelle risici«, selv er med til at piske en stemning op ved hjælp af »en psykologisk mekanisme«: »Hvis fx nervøsiteten for en miljøpåvirkning bliver så stor og udbredt, at det bliver svært for landbruget i området at afsætte deres varer, så rammer denne virkning negativt – også selvom der ikke er nogen faktisk miljøpåvirkning forbundet med slutdepotet,« hedder det i miljørapporten.

Hertil skriver kommunalbestyrelsen, at den »finder det useriøst, at ministeriet dermed overfører ansvaret for de socioøkonomiske effekter til kommunen og borgerne«.

Mistillid til statens oplysning

Det må være statens ansvar »som den øverste myndighed med vidtrækkende beføjelser« at gennemføre »gennemskuelige og velbelyste proceser og rapporter, hvor kommuner, interesseorganisationer og borgere oplever sig oplyste, inddraget, hørt og trygge ved at beslutningerne tages på fuldt oplyst grundlag og i respekt for de konsekvenser, som beslutningerne kan medføre,« skriver kommunen.

Men her har staten ifølge kommunen svigtet: »I hele processen med etablering af slutdepotet op til denne miljørapport må kommunen konstatere, at staten ikke i tilstrækkelig grad lever op til de forventninger,« hvilket »har medført en stor utryghed og mistillid til det arbejde og det materiale, som ministeriet udarbejder.«

Som tidligere nævnt i Information har en undersøgelse blandt 767 borgere i de seks udpegede områder vist, at to tredjedele mener, at myndighederne skjuler vigtige oplysninger om atomaffaldet for borgerne, enten fordi myndighederne ikke kan eller vil udlevere dem.

Fristen for høringssvar til miljørapporten er begyndelsen af december. Ifølge en tidsplan, som Sundhedsministeriet netop har offentliggjort på sin hjemmeside, vil ministeriet frem til februar udarbejde »en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de indkomne høringssvar er taget i betragtning«, og bl.a. beskrive, »hvorledes man vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planens eventuelle realisering ventes at afstedkomme«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu