Danske skoleelever mangler IT-kompetencer

Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og iPads. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede, afslører en ny undersøgelse
’At kunne bruge sin iPhone til at finde en video er ikke det samme som at være en kompetent IT-bruger,’ siger Jeppe Bundsgaard, ph.d og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik og medforfatter til bogen ’Digitale Kompetencer’, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre 1.800 danske 8. klasseelevers IT-kompetencer.

’At kunne bruge sin iPhone til at finde en video er ikke det samme som at være en kompetent IT-bruger,’ siger Jeppe Bundsgaard, ph.d og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik og medforfatter til bogen ’Digitale Kompetencer’, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre 1.800 danske 8. klasseelevers IT-kompetencer.

Thomas Vilhelm
21. november 2014

En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor IT-maskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden.

Men billedet snyder, forklarer Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Han er medforfatter til den nye bog Digitale Kompetencer, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre 1.800 danske 8. klasseelevers IT-kompetencer. Undersøgelsen viser, at danske børn langtfra er de digitale indfødte, som vi gerne vil gøre dem til.

»Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet,« forklarer Jeppe Bundsgaard.

Opdelt i fire kompetenceniveauer lander 46 procent eller knap halvdelen af de danske elever på niveau to af fire mulige, hvor fire er det højeste. Først på niveau tre kan eleverne for eksempel stille sig kritiske over for den information, de møder på nettet, og beherske tekstlayout ved produktion af en plakat.

»Over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv,« siger Jeppe Bundsgaard.

I alt lander 32 procent eller knap en tredjedel af eleverne over niveau to, og det, mener Jeppe Bundsgaard, er for få. Han oplever, at elever har en naturlig tilgang til IT.

»At kunne bruge sin iPhone til at finde en video er ikke det samme som at være kompetent IT-bruger,« påpeger Jeppe Bundsgaard.

Digital dannelse

På Fjordsgade Skole i Aarhus kender IT-vejleder Emil Pallesen alt til problemstillingen. Han mener ligesom Jeppe Bundsgaard, at billedet snyder, for det er ikke eleverne, som er intuitive; det er maskinerne. Han møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset.

»Eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund,« forklarer Emil Pallesen.

Jeppe Bundsgaard mener, at internettet, de intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.

»Danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne skal lære,« siger Jeppe Bundsgaard. »Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer,« understreger han og forklarer, at det for eksempel er nødvendigt at forstå, hvordan et filsystem er bygget op, så man kan finde og arbejde med sine ting.

Han forklarer, at det ikke kun handler om at kunne lave en fed film på sin smartphone. Det handler også om at kunne analysere et problem og vurdere, om, og i så fald hvordan, IT kan hjælpe til løsningen af problemet. Jeppe Bundsgaard vurderer, at den manglende digitale dannelse blandt danske skoleelever vil gøre det svært for dem at indgå i fremtidens digitale samarbejder, hvor blandt andet søgning, vurdering og formidling af digital information er afgørende.

Teknik frem for pædagogik

Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, iPads, interaktive tavler og digitale læringsmidler.

»Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik,« mener Jeppe Bundsgaard.

Han vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den massive investering i eksempelvis iPads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Det er Emil Pallesen enig i.

»Der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,« siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af IT-vejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde.

Han oplever desuden, at der på mange skoler ikke er timer til eller prioritering af andet end varetagelsen af den tekniske side af tingene, hvilket betyder, at maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området.

Ildsjæle i Aarhus

På Brøndby-Øster Skole er Jesper Luther IT-vejleder. Han kan sagtens genkende billedet af, at pædagogikken bag IT-undervisningen i skolen mangler. Han mener, at mange lærere mangler den nødvendige uddannelse og indsigt på området til at kunne uddanne eleverne digitalt. For ham er løsningen, at der stilles højere krav til skolerne og lærerne, men med de krav skal følge mulighederne for at hente den nødvendige viden gennem kurser og workshops, så lærerne ikke står med en umulig opgave. De enkelte skoler skal sætte sig klare mål for den digitale dannelse og stille krav til sig selv, lærerne og eleverne.

Her er Jeppe Bundsgaard helt enig. Han mener ikke, at man kan lægge ansvaret for en bred digital dannelse over på den enkelte lærer. I stedet skal skolen som organisation finde ud af, hvad den vil lære eleverne, når det kommer til IT.

I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer.

På den måde håber man, ekspertisen smitter af på andre lærere. IT-vejleder Emil Pallesen fra Fjordsgade Skole er netop en af de 32, og han oplever, at lærerne, han arbejder med gennem projektet, får øjnene op for IT som det problemløsende værktøj, det er beregnet til at være. Et værktøj, der kan hjælpe både lærerne og eleverne til en bedre skolehverdag, når det giver mening.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Maltzon

Det var dog den værste gang defensive p... jeg længe har læst.
Er vi ved at uddanne endnu en generation af 'kritiske' FORBRUGERE !!

At have Digitale Kompetencer er for mig at man er i stand til selv at skabe værktøjer og indhold, ikke blot forholde sig og anvende til andres frembringelser.
På den måde skal vi da nok komme til at danse efter amerikanernes og kinesernes piberier.

Der er ingen vej udenom at lære ungerne om http, no-sql, xml og app-udvikling, hvis ikke vi vil reducere nationen til en samling tilskuere til den fremtidige udvikling.

Det er ellers en facinerende tanke, at alle danske unger ville være i stand til at udleve deres digitale drømme inden de var fyldt 15, og ikke bare snøvle rundt på Wiki eller youtube.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Problemet er, at det kræver tid og arbejde at sætte sig ind i edb. Så længe man i skolen ikke kommer videre end at alt skal være underholdning, kommer man ikke længere. Hvis ikke man tør kræve at børn og unge skal bruge tid og kræfter på at lære noget, får man kun overfladisk surfen.
Spørg hvor mange ministre og embedsmænd der er i stand til andet og mere end at surfe - de har jo "folk" til at lave arbejdet - sekretærer m.v. som ikke koster så meget - så de aner jo ikke hvad de skal kræve. Magthaverne har jo heller ikke brug for kloge borgere, jo dummere/uuddannede folk er, jo nemmere er de at manipulere.

Brugerbillede for curt jensen

Som IT medarbejder på et gymnasium kan jeg kun bekræfte hvad der står i overskriften.

Ikke kun 99% af alle elever, men også af alle lærere er simpelthen IT analfabeter. Ja, man vil ofte høre at "det er der ikke tid til..." men det drejer sig ikke om tid men om prioritering.

De mangler de mest elementære kendskaber til hvordan en computer fungerer, både ang. hardware og software. Når computeren efter et år eller to pga. manglende vedligeholdelse, som simple malware scan og periodisk oprydning på harddisken, bliver langsom, så køber man bare en ny.

Og for langt de fleste er det jo ikke et problem. Vi er så rige at man oplever det som ganske normalt at man hvert år bruger tusinde til titusinde kroner på IT hard- og software, smartphones, x-pads etc. og brug-og-smid-væk kulturen er meget udpræget også på dette område. Man smider det bare væk når det ikke længere tilfredsstiller, selv om der i virkeligheden ikke er noget galt med apparaterne. På den anden side er de fleste for nærig til at betale et par hundrede kroner for at få dimserne ordnet - så hellere bruge et par tusinde på noget nyt.
Shopping er også mere tilfredsstillende end at afhente en repareret maskine, det er et simpelt hjerne-kemisk fænomen, og vi ved efterhånden at der faktisk ikke findes ret meget sapiens i arten homo.

Der har været så mange gode tiltag, som decideret IT undervisning, IT kørekort etc. men de blev alle mere eller mindre droppet igen før man overhovedet har haft mulighed for at evaluere effekten. (ligesom med en række andre af de mange hopla-reformer vi har set over de sidste 15 år)

Og resultatet er derefter.

Men jeg tror ikke at det er et specifikt "dansk" problem. Mon ikke homo-ikke-ret-meget-sapiens opfører sig i lignende måde i de lande vi plejer at sammenligne os med?

Det er et andet fænomen, at den herboende variant af homo stempler alt hvad der lyder bare en smule interessant eller usædvanligt som "dansk"

Brugerbillede for Carsten Mortensen

Hmm... synes at artiklen / undersøgelsen bevæger sig i et område hvor man -til tider - forsøger at sammenligne højden på Rundetårn og et tordenskrald.
Man skal tilsyneladende - i det noget udefinerede område IT, både lære noget så almindeligt som at være kritisk - og samtidig også at være typograf: Lave plakater.
Uden definition er det ikke muligt at tale om manglende kompetencer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Ja uha hvor er det rigtig slemt i folkeskolen hvor gud og hver mand BRUGER it-teknologi. Kom til Universitetet så skal du se kridt, hvis der er noget og engang imellem en forkølet PowerPoint. Den studerende bliver hele tiden fortalt at Wikipedia er det syndigste man kan komme til at kikke på, mens papir, ligegyldigt hvor tendentiøst de nu kunne være det ved man hvad er.
Hvis en elev i 8. klasse tror på hvad en medicinalfabrik skriver om hovedpinepiller, hvad er så forskellen mellem hende og den læge der gør det samme ? Selvfølgelig skal eleverne lære at være kritiske, men vil den rare lektor ikke lige fortælle hvornår det er eleven skal lære at lave en plakat på nettet, når det er læsefærdighed og den lille tabel der råbes og skriges på.
Undergangsstemningen er til at føle på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

God ide, at man involverer en gruppe IT-vejledere til at tage ud til skolerne til glæde for både lærere og elever - så kan man også udvide det til kommuner og offentlige arbejdspladser...
Der er også noget galt, når der hele tiden købes IT systemer, som ikke kan samarbejde eller er ubrugelige, så eneste løsning er nyt dyrt grej?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er bestemt ikke, fordi undersøgelsens resultat undrer mig - eller at jeg vil anfægte artiklens konklusion om, at danske skoleelever lærer sørgeligt lidt om it. Men:
»Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik,« - hvor i alverden er det dog, Jeppe Bundsgaard mener, man har tænkt i teknik?
I alle de år, jeg har beskæftiget mig med it i skolen (og det er mange), har teknik været et fy-ord i de kredse, der stod for lærernes uddannelse og efteruddannelse. Desværre har en ting som at kende filsystemet og tænke over, hvor man gemmer sine filer, også været forstået som unødvendig teknik.
Hver gang, der har været holdt store kurser, har indlæring af tekniske færdigheder - såsom at bestemme størrelsen på billeder, vælge formater, kende til internettets opbygning osv. - været betragtet som inferiøre detaljer - i stedet skulle lærerne skrive noveller om, hvordan de pædagogisk ville anvende it (uden at man drog nogen til ansvar for, at de rent faktisk fik skidtet til at virke).
Derfor er mange lærere vildt begejstrede for Ipads (derhjemme virker den jo, uden at de behøver tænke over noget som helst - det gør den så ikke i skolen, når den bruges af mange; det må være it-vejlederens skyld ...). Andre henrykkes over BYOD - så er skolen og lærerne helt ansvarsfri for virkemåden - en gruppe elever afleverer en film som projekt - det er flot, men hvor mange af børnene lærte rent faktisk noget om at redigere?
Elevernes begejstring for bærbare i forhold til computerrum skyldes som regel, at læreren forsyner dem med bærbare og derefter lader dem gå ud på gangene i smågrupper. Det er hyggeligt, og alt overblik over, hvordan eleverne bruger computerne, forsvinder. Jeg kunne formulere en lov: Jo længere væk, eleverne bevæger fra læreren med deres computere, jo mindre lærer de.
På professionshøjskolerne er der ingen selvstændig undervisning i it-pædagogik og didaktik, eller kendskab til internettet - det er integreret i fagene. Det lyder vældig flot, men betyder desværre også, at der ingen fagekspertise findes i disse områder, da it ikke er et fag i folkeskolen - og mange undervisere i læreruddannelsen mener, at undervisning i it er gjort ved at nævne et par programmer.
Hvad angår udsagnet: "... hvilket betyder, at maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området." - så er sidste del sand, men første del ... !
Gu virker maskinerne ej ude i skolen - hverken skolernes egne eller de medbragte, eller de online-programmer, der købes i dyre domme!
Jeg er for nylig gået på pension efter en lang karriere som teknisk og pædagogisk it-vejleder i landets næststørste kommune. jeg hører stadig om, hvordan det fungerer.
Der er nedbrud i såvel kabelforbindelser som trådløse net - somme tider forsvinder internetforbindelsen. It er centralt styret, med centralt vedligehold af brugeridenter og spejl til reinstallation af maskiner. I ugelange perioder kan de lokale it-vejledere ikke reinstallere. printerne falder ud, identerne bliver korrupte, så de ikke kan tilgås. I en fjorten dages periode gik hele MsOffice (altså også Word, som er det daglige skriveprogram) på alle kommunens skoler ofte ned, når man forsøgte at gemme ...
Det er mere normen end undtagelsen, når de programmer, som anbefales og får tilskud, ikke er dimensionerede til brugermængden - for der er ingen af de instanser, der undersøger og anbefaler programmer, der kræver belastningsundersøgelser. En lærer oplever altså ofte, at det program, han/hun har været inde på om aftenen, og som havde fine pædagogiske aspekter, går død når han/hun prøver at bruge det midt på dagen ...
Teknisk set er CD-ord (det mest brugte program til ordblinde) et helt kapitel for sig. Et meget anstrengende kapitel ...
Konklusion: Hvis man vil gøre det bedre på it-fronten, så må man gå i gang med at finde nogen undervisere, der ved, hvad de gør, og som har pædagogisk viden samt tilstrækkelig teknisk indsigt til at få det til at virke - og kunne vurdere, om det også vil virke i et netværk. Man må begynde at være kritisk overfor kurser, der afholdes af folk, der ikke har afprøvet kursets indhold.
Så må man for resten også afsætte tid nok til teknisk vedligehold, og lære at stille tekniske krav til leverandører - det kører ikke af sig selv ...

Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Jeg hører til den ældre generation af danske borgere, der er vokset op med skrivemaskinen, og som fik et kulturelt chok i 1985, da min arbejdsgiver fortalte mig, at jeg senest den 1. december samme år skulle lære at skrive på computer med tekstbehandlingsprogram, for ellers så han sig desværre nødsaget til at fyre mig fra min gode faste stilling gennem 12 år.

Det lykkedes mig heldigvis at forstå brugen af et simpelt tekstbehandlingsprogram, selv om det holdt meget hårdt, men først 14 år senere – i 1999 – fik jeg endegyldigt lært de grundlæggende principper om, hvordan IT virker generelt, hvordan operativsystemer som Windows fungerer, og hvordan jeg fik det optimale ud af fremragende programmer som for eksempel Word og regnearket Excel.

Jeg gennemførte det såkaldte PC-kørekort over syv uger på Niels Brock i København, hvor jeg sammen med 15 andre elever modtog en meget berigende undervisning i syv moduler fra en tidligere folkeskolelærer med strålende pædagogiske egenskaber, og jeg sender ofte i mine tanker en venlig hilsen til underviseren Jesper Asmussen, for uden hans lærdom dengang i 1999 ville jeg i dag have store problemer med at bruge min computer effektivt.

Derfor skal mit store ønske for landets skoleelever være, at de alle får et obligatorisk PC-kørekort, så de får en grundlæggende viden om brugen af computeren, operativsystemerne, programmerne og effektiv søgning på internettet efter informationer, for kun på den måde bliver de godt rustet til den på alle måder skræmmende digitale fremtid, hvor der nærmest hver eneste dag kommer nye udviklinger og idéer.

Alle landets skoler bør derfor genoplive pensum i PC-kørekortet.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hvor længe er det nu, at brugen af it har været almindelig udbredt i Danmark?
I 2001havde 59% af befolkningen adgang til internettet fra deres hjem.
I 2008 havde 83% adgang
og nu i 2014 er det 93% af befolkningen, som har adgang til internettet i deres hjem.

Jeg synes det er totalt urimeligt at hakke på lærerne for, at de ikke kan undervise i it. Hvordan i alverden skulle de kunne det? De har været igennem je ved ikke hvor mange skolereformer og undervisningsministre med gode ideer
og det er stadig ikke forbudt at være uddannet for mere end 20 år siden og stadig undervise i dansk og regning osv.
Denne udvikling går meget, meget stærkt og det er min påstand, at mange bide i og udenfor skolen har besvært med at finde ud af, til hvilke ting det er praktisk at bruge it, og til hvilke ting, det er nemmere at lade pc'en ligge.

personligt vil jeg langt hellere møde skolebørn med et vist socialt niveau, end skolebørn som ved alt om hvordan de skal programmere en pc, men de kan ikke forstå hvorfor det er en dårlig ide at svine fremmede mennesker på internettet, fordi de har en anden holdning.
Der må være en balance.

Brugerbillede for Peder Kruse

For 50 år siden sad jeg og roterede ved min pult og skulle opøve brugen af regnestok. Med en sådan kan man tilnærmelsesvist udregne store multiplikationer og divisioner, men den var absolut intet værd, hvis ikke man samtidigt mestrede disciplinen overslagsregning. På samme måde i dag med hensyn til googling. Det er også helt uden værdi, hvis ikke man oparbejder en udviklet kritisk sans over for informationer. Det må klart være skolens opgave på samme måde som overslagsregning var det.

Hvordan regnestokken reelt fungerede, lærte vi først, da vi kæmpede med logaritmer, men med mindre det har personlig interesse, kan det vel også være komplet ligegyldigt - ikke mindst i dag. Hvordan en PC fungerer er lige så ligegyldigt, som hvordan en tredje generations automatgearkasse er opbygget. PC, Google og Internet er tilsammen den platform, som de nye generationer har at starte på, og det er det faktum, der accelererer menneskets udvikling og gør det muligt at tage de mange nye udfordringer op. En PCs opbygning og grundlæggende principper er i dag specialviden og skal ikke lægge beslag på undervisningstimer for uinteresserede. Jeg stammer fra en tid, hvor vi var født med en trang til at skille tingene ad og realisere, hvorfor og hvordan de fungerede. I dag er tingene og teknologierne så komplicerede, at det ikke længere giver nogen mening. Hvordan tror i GSM netværket og strukturen bag det ser ud faktuelt ?

Vis i stedet eleverne, hvad man kan med de nye teknologier og undervis dem om de mange faldgruber, der findes i den enorme information, der ligger lige foran dem. Det er lige så vigtigt, som overslagsregning var for mig og min regnestok. De der har interessen, kan fremstille hjemmesider og apps og fine plakater med avancerede fonte og 3D præsentationer. De skal nok selv opsøge de nødvendige værktøjer og færdigheder. Lær ungerne at anvende tekstbehandling på basalt niveau og regneark til husbehov og så naturligvis strukturen omkring filer, så de små poder lærer lidt systematik omkring lagring af egne data.

Brug din PC i stedet for at skille den ad. Den er alligevel bare fuld af små sorte klodser og dimser, og så går den i stykker den dag, du kan få en bedre og billigere som erstatning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Måske ville det være en ide at sondre mellem 1) brug af IT, 2) kritik af IT, 3) anvendelse af eksisterende platforme til at producere eget indhold, 4) udvikling af IT (programmering (traditionelle TEK-kompetencer) og udviklingsarbejde (traditionelle HUM-kompetencer).

Så hvad er de sure over i artikel? At børn/unge har for meget 1 og for lidt 2 og af sig selv laver 3 uden at have det fjerneste kendskab til 4.

Hvis man vil skabe kompetencer indenfor disse områder, så skal man jo UNDERVISE i dem. Og det betyder, at man IKKE skal give folkeskolen KVÆLERTAG, men derimod SKABE UDVIKLINGSMULIGHEDER for den.
Mand hvor er træt af alt det usammenhængende - undskyld mit kommende bandeord - lort politikere laver og forvrøvlet journalistik og mumlende forksning på baggrund af en eksisterende platformer og systemer. Hvad vil de? Kritisere folkeskolen? Skolelærerne? Forældrene? Politikerne? Systemet generelt? Eller hvad...?

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Om børn eller andre læser en artikel på en tablet/computer eller på et stykke papir er da bedøvende ligegyldigt og kompetencen ligger ikke i brug af mediet, men forståelsen af teksten og evnen til, at forholde sig til den.

Børn har ikke brug for at lære, at betjene en tablet/computer. Stik dem en og de finder lyn hurtigt selv ud af betjeningen.

Det de har brug for er at lære er, hvordan digitalteknik kan anvendes til at dygtiggøre dem til løsning af konkrete opgaver for derigennem, at opnå resultater hurtigere og af bedre kvalitet end de ellers ville have kunnet opnå.

Ligeledes har børnene brug for at lære, hvordan programmering foregår og hvordan en database fungere, samt en forståelse for at forholde sig kritisk til, hvordan "big data" har og vil få for deres tilværelse.

- At betjene apperatet er den mindste kompetance IT forudsætter og det kan stort set alle og enhver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Kommer det ikke an på hvad man læser, Lasse Glavind?

Jeg har aldrig seriøst læst romaner på ebogsformat. Det skyldes nok at jeg ikke har en egnet tablet.

Mht. tungt fagligt stof er papirudgaver nødvendige for mig. Så fyldes margener og whitespaces med kommentarer, henvisninger, noter og sære tegn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo mærkeligt! Det er ikke mere end 15-20 år siden, at hele omstillingen til edb blev varetaget af raske drenge (og lidt for få piger) med stor nysgerrighed om netop mekanikken. Det var dem, man ringede til og for gode ord og nogle liter cola fik hjælp og instruktion af. Det var dem, der kunne programmere kode og opgradere, dengang det var mere besværligt. Det var dem, der arbejdede med Linux etc. etc.
Vi, der står i gæld til dem, og selv holdt lærdommen nogenlunde ved lige, fik vores at se til på diverse arbejdspladser, hvor kollegerne kom og fik hjælp, hvadenten det var i undervisningssektoren eller i mere kontorbaserede institutioner.
Problemet har hele tiden været retorikken: man kan finde alt på nettet, man behøver ikke at lære noget udenad mere. Men så bliver man et offer for andres valg, når man ikke selv kan. Det handler ikke om at bruge netindhold, men om at producere det.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Det er jo bare lidt ærgerligt, hvis man bliver 'dummere' af at læse på en skærm - trods alle de fine programmer.

Pointen, som burde slås op med kæmpetyper på forsiden af alle danske medier, er, at der ikke eksisterer nogen som helst didaktiske principper for al den teknologi i det danske undervisningssystem - INGEN - vi indfører teknologi uden reelt at ane hvorfor og hvordan og hvilke konsekvenser det har. Forleden udtalte den ansvarlige minister - Manu Sareen på en konference om børn og it, at nu skulle vi til at udvikle didaktiske principper i Danmark (og så forlod han i øvrigt konferencen) - samtidig udleverer nogle danske vuggestuer pads til børnene for ikke at tale om børnehaver, skoler etc. etc. - altså helt uden, at der findes nogen samlede didaktiske overvejelser eller indsigt.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

På trods af, hvad undersøgelsen viser, og hvad artiklen argumenterer for, så kommer den igen - ganske uden argumentation eller begrundelser for synsningen:
" Stik dem en og de finder lyn hurtigt selv ud af betjeningen." - nej, det gør de altså ikke. I dag er der spil, man kan spille helt uden at behøve lære noget først - disse spil bliver valgt af mange børn. De børn, der så bruger værktøjerne, lærer ikke at bruge dem optimalt. sammenlig med en blyant: Ethvert barn vil hurtigt finde ud af, hvilken ende der smitter af på papiret; få vil finde ud af at holde hensigtsmæssigt på den, endnu færre vil selv finde ud af at tegne brugbart - og næsten slt ikke nogen vil finde på et skriftsprog.
"Brug din PC i stedet for at skille den ad." - hvor - i hvilke skoler - bruges der tid på at lære almindelige skolebørn at skille en computer ad? Udover i enkelte valgfag? Hvor bruges der tid på at lære kommende lærere om computerens indmad?
"Det vigtigste ved f.eks. at lære at køre bil er ikke, hvordan man får den til at køre frem og tilbage, men hvordan man gebærder sig i trafikken i samspil med de andre trafikanter...!" - der er jo dog en vis idé i at lære folk, hvordan man kører frem og tilbage; ellers kan det være svært at gebærde sig mellem de andre trafikanter.
På samme måde er det rigtig, rigtig svært at lære børn at gebærde sig på internettet, hvis man intet ved om, hvordan det fungerer.
Jeg har mødt adskillige, der stort set ikke er klar over, forskellen på, at de gemmer lokalt på deres egen computer, på skolens netværksdrev eller deres eget private "Sky-drive", som svigersønnen har installeret (og som han/hun ikke længere kan finde ud af at tilgå, når svigersønnen udskiftes).
Det har dels alvorlige konsekvenser i form af datatab - dels konsekvenser i form af, at en lærer med så lav grad af teknisk indsigt ikke på hensigtsmæssig måde kan hjælpe sine elever med fildeling osv.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Lasse Glavind: Jeg er aldeles enig. men hvem skal igangsætte dette arbejde? Hverken på professionshøjskolerne eller på resterne af det tidligere lærerhøjskolen, nu vist nok "Institut for Uddannelse og Pædagogik" er der opbygget en ekspertise omkring it og pædagogik, fordi man i sin tid traf den ulyksalige beslutning, at it ikke var et fag, men noget, der skulle integreres i andre fag.

Brugerbillede for Peter Taitto

Da jeg gik på teknisk skole i 98 spurgte jeg skolens IT-afdeling om jeg kunne få åbnet et par porte så jeg kunne bruge ICQ. Man kan jo højst få et rungende "NEJ!", så jeg gik frisk til dem.

"Porte? Hvad er det for nogle porte?"

De kiggede mærkeligt på mig, som om jeg var spedalsk og talte baglæns latin, som ham dværgen i Twin Peaks.

Det er begyndt, at gå fremad. Men jeg er dælme ikke imponeret. For 2 år siden kunne jeg mere eller mindre have lagt Københavns lufthavn ned fordi IT-afdelingen havde slettet hjælpefilen i et bestemt program på en "sikret" pc, så der poppede en stifinderboks op når jeg trykkede F1. Jeg havde læse-, skrive- og sletteadgang til alle serverne i et ekstremt vigtigt segment af lufthavnen. :)

Nå... På mandag skal jeg begynde på et 8 måneders forberedende kursus til IT-supporteruddannelsen. Jeg er 42. En af mine venners far var lærer på netop den uddannelse indtil han gik på pension for et års tid siden. Og ham havde jeg en god sludder med fornylig. Over halvdelen af hans elever kunne stadig ikke bruge en klassisk cmdprompt efter endt uddannelse. Jeg glæder mig...

Brugerbillede for Niels Christoffersen

Det virker ikke som om, der er et eller andet, der ikke rigtigt passer sammen.

På side 51 i undersøgelsen står fx følgende:
Af tabel 3.1 fremgår de deltagende landes elevers gennemsnit.
De danske elever fik i gennemsnit 542 point på CIK-skalaen. Derved ligger de signifikant8 lavere end de tjekkiske elever, men på statistisk samme niveau som australske, polske, norske, sydkoreanske og hollandske elever samt elever fra Ontario-provinsen i Canada. Danske elever
ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz.
Spredningen i danske elevers CIK-point hører til blandt de laveste. Det vil sige at der er mindre forskel internt mellem de danske elever end der er i de fleste andre lande.

På side 52 kan man se, at vi ikke opfyldte stikprøvekravet

Kompetencerne man måler på, er defineret på side 14 ff. Der står blandt andet følgende:
ICILS er derved en kompetencetest som ikke tager udgangspunkt i et enkelt fagområde eller specifikke faglige færdigheder og viden, men som stræber efter at vurdere om eleverne faktisk er i stand til at anvende den viden og de færdigheder de har erhvervet sig, i relevante sammenhænge.

Der er altså tale om en slags IT-PISA, hvor man sammenligner lande på et fælles grundlag - undersøgelsens kompetence definitioner.

Det er sikkert rigtigt, at danske elever mangler IT kompetencer, men det er de altså ikke ene om. Så set i et konkurrencestats perspektiv, så ligger danske elever blandt de bedste i verden. Hvorfor kippes der ikke med flaget?

http://www.folkeskolen.dk/~/2/1/bundsgaard-pettersson-puck-2014-digitale...

Brugerbillede for Jesper Frimann

Der er altså forskel....

Det at sammenligne en computer med en gearkasse.. eller en kuglepen eller.. holder altså ikke.
IT generelt er i dag så en integreret del af vores liv, at starter med at undervise i Datalogi i folkeskolen.
På samme måde som man underviser i de andre videnskaber.
Matematik, Fysik, Kemi, Litteratur, religion etc etc etc.

Vi behøver ikke alle at skulle være 'rocket scientists', men man skal vide 'nok'. Så det er efter min mening bare at komme igang.
Og det behøver ikke at koste mange milliarder i 'teknik', for det er sådan at jeg læser artiklen, nemlig at man har smidt pengene efter Bærbare, WIndows, Servere til skolen,iPads etc etc. teknik man ikke behøver for at lære de små poder Datalogi, eller for at de kan modtage undervisning via digitale medier.
En raspberry B+ er mere end nok.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Peder Kruse-
Din parallel til regnestokken og evnen til overslagsregning er virkelig rammende.
Jeg blev også lidt nostalgisk, (vi er sikkert nogenlunde jævnaldrende), omkring vores generations
ustyrlige trang til at skille alt teknik ad, til småstykker, man var simpelthen nødt til at forstå hvordan "dimsen" eller apparatet virkede, ellers kunne man ikke tage det til sig.
Dengang var der megen gedigen mekanik i de fleste ting, (så de kunne samles igen).
Og hvis vi var ovre i elektronikken, havde man også forståelige og håndtèrbare komponenter.
Ja det er en svunden tid, og væk er også den trygge fornemmelse, at kende "indmaden" i apparaterne, hvorigennem man bedre kunne lokalisere og løse et evt. problem.
Jeg erhvervede mig min første pc i 1992, og der fik min tekniske selvtillid et alvorligt knæk.
Problemer med computeren, var der masser af, (sikkert overvejende programproblemer set i
bakspejlet). Jeg angreb dog problemerne med min, stenaldertankegang, og skildte computeren
ad i håb om at finde, afbrændte komponenter, døde backup batterier, kolde lodninger, knækkede printbaner, korroderede/dårlige stikforbindelser, lækkende kondensatorer,
etc. Jeg fandt absolut intet jeg kunne gøre mig den fjerneste forestilling om at fejlsøge,
endsige reparere.! I ren desparation, kastede jeg mig så over harddiskene (ja der var to),
Jeg havde nu en klar mistanke om at jeg virkelig var ude i små ods her, (=0). De blev sønderdelt
i atomer, selvfølgelig til ingen nytte, selvom jeg dog fandt fascinerende mekanik her, men uden-
for teknisk rækkevidde. Computeren blev kort efter smidt i containeren.
Ovennævnte var en meget udmattende og sørgelig oplevelse, som dog førte til at jeg måtte kategorisere computerteknologi, som noget man bare må stole på, og bryder det sammen,
så kast det over skulderen, og anskaf noget nyt.
Jeg begriber stadig ikke at det er fysisk muligt at frembringe processorer og hukommelsesenheder, i de mikroskopiske størrelser, vi ser nu.
Det er selvfølgelig heller ikke noget der skal indgå i folkeskolepensum, ej heller programmering.
Man skal bare bruge værktøjet, på brugerniveau, og så glemme resten.
Det var en udfordring for en gammel teknikfreak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Nu kan det godt være der er noget jeg misforstod da jeg læste artiklen.
Det jeg læser er at danske elever ikke er så skarpe til at gennemskue hvordan man finder informationer på nettet der er til at stole på.
Og ikke bare åbner den første og bedste site de tumler over.

Ikke at de skal kunne åbne og fejlfinde på en pc/tablet, what ever...

Personligt har jeg fundet er ret interesant site, Reddit.com.
Der kan man læse om andre brugere der er eksempelvis er lærer(brugerne er, endnu hoved sagligt fra US). Der er det så åbenbart deprimerende eksempler på at deres elever ikke engang kan lave lidt om på de dokumenter, de laver copy/paste, når de laver opgaver, skriver stil.
Ikke engang kan de finde ud af at lave lidt om på ordstillingen, skifte lidt om rækkefølgen eller smutte et par stavefejl ind.
Så det ikke tager læren lang tid at finde originalen på selv samme internet.
Jeg kan i øvrigt anbefale at se det lidt an.
De er ret alsidige mht emner og seriøsitet. Så husk at bruge lidt sund skepsis, hvis i bevæger jer derind.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Hvor hoeje krav skal man stille til de stakkelse folkeskole - elever? Der er masser af universitetskandidater der ikke kan bruge et regneark, lave en liste uden doubletter etc. ? Men debatten er fin, rart at se der er andet end ligestilling der kan faa pennene til at gloede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Bredthauer

Jeppe Bundsgaard og co. lægger vægt på nogle forholdsvis antikverede tekniske kompetencer og færdigheder, mens den evigtgyldige kritiske forholden-sig får en passende opsang.

Som nuværende skoleleder på 8. år (og inden da 10 år som lærer og IT-vejleder, altsammen i den danske folkeskole) synes jeg, at der mangler fokus på at ledelse.
»På den måde håber man, ekspertisen smitter af på andre lærere.«
Der skal altså mere end tro og håb til! Skolens ledelse skal lede arbejdet og tillægge området de krav, forventninger og ressourcer, der gør at arbejdsopgaven prioriteres af alle pædagogiske medarbejdere i skolen.

Teknisk set er IT ved at have gennemført en transformation, som gør det historisk let at komme i gang: Billig hardware og masser af det i både hjem og skole. Ubegrænset trådløs adgang til internettet. Programmer og filer der lever på nettet. Stor grad af operativsystemuafhængighed. Værsgo: Nettet er overalt, og alt er på nettet.

Mht. at elevernes kritiske sans skal styrkes, så er jeg helt enig. Muligheden for at dele informationer på internettet er en essentiel frihed i et demokratisk samfund, men det skal modsvares af en uddannet kritisk sans hos den enkelte borger.

De dystre undersøgelser peger på historiske forhold. Nødvendigheden og mulighederne er tilstede nu i de fleste danske folkeskoler. Næsten skridt handler så om didaktik og undervisning. Samlet set er det svært at bevare pessimismen!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

I 1981 tilmeldte jeg mig et kursus på Københavns Universitet på samme institut, hvor jeg nogle år forinden var blevet ansat i midlertidige forskningsstillinger. Det var en af mine kolleger, som var lærer på kurset, der mest handlede om numeriske matematiske problemer samt programmering af en mainframe computer. Der var tale om et helt nyt indhold i kurset, som under den gamle nu afgåede professor mest handlede om, hvordan man kunne fremstille logaritmetabeller i hånden.

Jeg må indrømme, at jeg faldt fra kurset i løbet af få uger. Begrundelsen var, at jeg ikke syntes, at der var en ordentlig definition af begrebet fil. Jeg kom hele tiden til at tænke på en neglefil eller en pædofil, og det forvirrede mig i en sådan grad at jeg opgav kurset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Det er sikkert rigtigt, at danske elever mangler IT kompetencer, men det er de altså ikke ene om. Så set i et konkurrencestats perspektiv, så ligger danske elever blandt de bedste i verden. Hvorfor kippes der ikke med flaget?
Skrives der og med rette.
Fordi der ikke er grænser for hvor fastsat det er blevet at alt er noget lort i folkeskolen og hvis der skulle være et enkelt område der med statistik kan vise at det går helt godt ja så er det alligevel nok ikke så godt. Når elever i 8. klasse måske ikke er verdens bedste til at gennemskue om en tekst er troværdig, så hænger det nok sammen med at de er 14-15 år. At de ikke kan lave en plakat er vel til at overse. De der får en uddannelse som it-designere står uden arbejde , men hele samfundet i DK er brugere af it og siden 1. november er offentlige henvendelser stort set kun elektroniske. I Tyskland hvor jeg var på ferie i sommer er visa-kort masser af steder ikke brugbare, mens selv den mindste biks i DK har terminaler. I Italien foregår næsten alt også kontant .
Hvis den rare forsker vidste hvad en 14-15-årig fik tiden til at gå med ville han måske ikke være så overrasket over at det nok ikke er kildekritik. Og gud ske lov for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Undskyld mig.. Men jeg synes altså at 'man' skal træde et skridt tilbage og lige tænke over tingene.
Min holdning er at det drejer sig ikke om at lære eleverne at bruge word, Windows, ipad eller et excel.
Ungerne skal lære tingene fra bunden, som de gør med kemi og fysik. Hvis man skal forstå hvad internettet er og kunne bruge det rigtigt, skal man have en grundlæggende viden om netværk.

Ellers så reduceres de bare til gode hjernevaskede forbrugere af 'hvad der lige nu er på mode' IT, der egentlig ikke forstår hvorfor, hvordan og hvorfor tingene er som de er.
Det er sku ikke så svært. Det ville svare til at reducere dansk i folkeskolen til at lære at læse og så ellers bare at læse denne måneds bestsellers.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mathias Løkke Madsen

"[...] understreger han og forklarer, at det for eksempel er nødvendigt at forstå, hvordan et filsystem er bygget op, så man kan finde og arbejde med sine ting."

Pudsigt valgt eksempel (naturligvis alt efter niveauet der refereres til), da de gængse brugergrænseflader til filsystemer imiterer virkeligheden: Hvis man ikke i forvejen forstår forholdet mellem en fil og en mappe, mener jeg man har langt større problemer, end lige manglende IT-kompetencer. Dermed ikke sagt, det ikke er tilfældet i det danske undervisningssystem...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Lad børnene, når de når computeralderen i 5.-6. klasse - og jeg mener virkelig ikke, at computeren har noget at gøre i undervisningen før - bygge deres egen stationære. Det giver et godt fundament i forståelsen af computerens virkemåde og samspil mellem indhold og maskine.

anbefalede denne kommentar