Læsetid: 7 min.

Departementschefen med den uheldige hånd

Få uger efter, at Mette Frederiksen overtog posten som justitsminister, blev ministeriets departementschef Anne Kristine Axelsson degraderet. Det var hende, der i februar 2012 var med til at konstruere den nødløgn, der for snart et år siden kostede Morten Bødskov ministerposten
Anne Kristine Axelsson har været departementschef i Justitsministeriet siden 2011 under skiftende ministre. I denne uge blev det meddelt, at hun skal fortsætte i Kirkeministeriet

Anne Kristine Axelsson har været departementschef i Justitsministeriet siden 2011 under skiftende ministre. I denne uge blev det meddelt, at hun skal fortsætte i Kirkeministeriet

Scanpix

6. november 2014

Da Karen Hækkerup (S) den 12. december 2013 overtog posten som justitsminister efter partifællen Morten Bødskov, havde hun en instruks med til to af ministeriets vigtigste embedsmænd: Senest i løbet af en uge skulle departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow have udarbejdet en skriftlig redegørelse for deres roller bl.a. i forhold til de oplysninger, Folketingets Retsudvalg havde modtaget om den sag, der i offentligheden var kendt som aflysningen af Retsudvalgets besøg den 29. februar 2012 på Christiania.

Som mange sikkert husker, var det i forbindelse med et planlagt besøg på Christiania, hvor Pia Kjærsgaard (DF) til lejligheden var suppleret ind som medlem af Retsudvalget, at begrebet en nødløgn opstod. De to topembedsmænd i Justitsministeriet mente, at for at beskytte PET’s kilder på Christiania gik det ikke an at fortælle Retsudvalget om den virkelige årsag til, at PET havde betænkeligheder ved den planlagte besøgsdato – nemlig at det med Pia Kjærsgaards deltagelse kunne udvikle sig til farlige situationer, som det ville kræve meget mandskab at håndtere.

I stedet konstruede man derfor i strid med sandheden en falsk forklaring (nødløgnen) om, at direktøren for Københavns Politi, Johan Reimann, var optaget af et andet møde, hvorfor besøget blev udsat til et senere tidspunkt, hvor det blev afviklet uden større opmærksomhed.

Greb hurtigt til nødløgn

Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow valgte at udarbejde en fælles redegørelse, og efter en vurdering hos Kammeradvokaten besluttede Karen Hækkerup i januar 2014, at der skulle indledes tjenesteforhør af de to, som samtidig blev fritaget for tjeneste. Kammeradvokatens synspunkter var først og fremmest, at forklaringen fra Anne Kristine Axelsson i redegørelsen var »utroværdig«, og at det aldrig vil være lovligt for en tjenesteembedsmand at medvirke til at konstruere usande forklaringer til Folketinget. Dernæst, at selv hvis man antog, at sådanne konstruerede forklaringer under helt særlige omstændigheder kunne være berettigede, så forelå der ikke sådanne omstændigheder i februar 2012. For som Kammeradvokaten – ifølge den senere dommerundersøgelse – skrev, så ville det være »en absolut sidste udvej« at gribe til en konstrueret forklaring, men »tværtimod greb Anne Kristine Axelsson meget hurtigt uden videre refleksion til at anvende denne ’absolut sidste udvej’«. Kammeradvokaten fandt det også kritisabelt, at selv hvis der under særlige omstændigheder kunne gælde en undtagelse fra sandhedspligten, så var det i sig selv en tjenesteforseelse, at hverken departementschefen eller afdelingschefen efterfølgende fik noteret, at »der var afgivet en konstrueret usandfærdig forklaring«, ligesom det i sig selv var kritisabelt, at Folketinget ikke »ved først givne lejlighed« blev orienteret om sagens rette sammenhæng. Tværtimod fortsatte misorienteringen af Folketinget og offentligheden bl.a. i den pressemeddelelse om det aflyste besøg, som Justitsministeriet udsendte i november 2013.

Og som bekendt var det alene gennem en række artikler i Ekstra Bladet i efteråret 2013 om den daværende PET-chef Jakob Scharf, at offentligheden fik kendskab til, at der var ugler i mosen i forbindelse med det aflyste Christiania-besøg. Avisens kilder i PET afslørede således, at ’nogen’ havde kigget i Pia Kjærsgaards personlige kalender, som PET havde adgang til, fordi de skulle være toppolitikerens livvagter. Det var sket i den hensigt om muligt at arrangere besøget på Christiania en dag, hvor Pia Kjærsgaard var optaget af andre gøremål.

Ifølge Kammeradvokaten var det ligeledes en tjenesteforseelse, at departementschefen ikke forud for det samråd, som Morten Bødskov var indkaldt til i december 2013, over for ministeren gjorde opmærksom på sagens rette sammenhæng.

»Ministeren er ikke udtrykkeligt blevet gjort opmærksom på, at Anne Kristine Axelssons hukommelse havde svigtet, og hun afskar dermed ministeren fra at tage stilling til, om retsudvalget skulle orienteres herom, eller om det skulle bringes op på samrådet«, mente Kammeradvokaten og drog selv konklusionen:

»Undladelse heraf kunne ganske vist medføre, at hun selv slap for kritik, men det prisgav samtidig hendes minister.«

Nødløgn var berettiget

Tjenesteforhørene af Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow fandt sted i det tidlige forår 2014 og blev gennemført af tre landsdommere med den pensionerede Per Sørensen som formand. Da dommernes beretning blev offentliggjort i maj, var indstillingen til manges overraskelse, at hverken departementschefen eller afdelingschefen »har begået tjenesteforseelser eller udvist forhold, der kan give anledning til kritik«.

De tre dommere fandt, at hvis en given handling efter loven ikke udgør en pligtforsømmelse, så kan en embedsmand ikke ikendes en tjenstlig sanktion, selv om et flertal i Folketinget vurderer handlingen som politisk uacceptabel.

Dommerne mente tillige, at de to topembedsmænd stod i et dilemma, fordi de på den ene side på grund af deres tavshedspligt ikke kunne prisgive PET’s meddelere på Christiania – ifølge hvilke der kunne være udsigt til ballade, hvis Pia Kjærsgaard besøgte Christiania den planlagte dato – og på den anden side skulle de naturligvis også agere under hensyn til den almindelige sandhedspligt, der gælder for embedsmænd. I situationen lykkedes det ifølge de tre landsdommere for Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bulow at gøre SF’eren Anne Baastrup til sendebud med den konstruede forklaring, som fik Retsudvalget til at vælge en anden dato for besøget.

Og som dommerne skrev: »Derved var embedsmændenes meget vigtige opgave – at gøre deres for at undgå, at besøget blev gennemført den 29. februar 2012 – løst.«

Dommerne vurderede i deres konklusion, at »den usandhed, der lå i Johan Reimann-begrundelsen, kan således bedst betegnes som en forklarlig og undskyldelig nødløgn«, og »det kan derfor ikke kritiseres, at de to embedsmænd handlede, som de gjorde«. Endelig bakkede dommerne deres konklusion op med en række formuleringer i stil med, at sagen må »betegnes som helt særegen«, og »den adskiller sig derfor fra andre sager om tilsidesættelse af sandhedspligten over for Folketinget«.

Manglende skriftlighed

At der med indstillingen fra de tre landsdommere i maj 2014 var konstrueret en juridisk godkendelse af og begrundelse for begrebet ’nødløgn’ og dermed ikke var et tilstrækkeligt grundlag til en afskedigelse af Anne Kristine Axelsson, kom i hvert fald ifølge en kilde bag på Karen Hækkerup. Ministeren skulle således på et senere møde i Statsministeriet have insisteret på at få lov til at ansætte en ny departementschef i Justitsministeriet, men det blev på det bestemteste afvist. I mødet deltog bl.a. Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen.

Netop Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen og Anne Kristine Axelsson havde, som Information indgående har beskrevet, tidligere i fællesskab håndteret en anden sag, nemlig den om Henrik Sass Larsens (S) sms’er til en Bandidos-rocker efter et værtshusbesøg i Køge i maj 2011, på en måde, som Ombudsmanden senere fandt »meget kritisabelt«.

Set i bakspejlet er der er et markant fællestræk i den måde, som Anne Kristine Axelsson løste de to opgaver på, nemlig den manglende skriftlighed.

Ombudsmanden kritiserede således både, at de to departmentschefer på et møde med Henrik Sass Larsen i september 2011 midt under regeringsforhandlingerne i Crown Plaza-hotellet mundtligt havde givet den socialdemokratiske kronprins et tavshedspålæg samt at ingen af de to departementschefer havde gjort notater om pålæggets rækkevidde eller grundlag.

Mødet mellem de to departementschefer og Henrik Sass Larsen førte som bekendt til, at Henrik Sass Larsen dagen efter trak sig som ministerkandidat til den regering, som Helle Thorning-Schmidt (S) var ved at forhandle på plads.

Da Anne Kristine Axelsson sammen med Christian Kettel Thomsen ifølge Ombudsmanden handlede »meget kritisabelt«, havde hun kun været departementschef i Justitsministeriet i et halvt års tid. Posten som departementschef var det foreløbige højdepunkt i en karrierekurve, der med afsæt i en juridisk kandidateksamen i 1994 gik over ansættelse i Justitsministeriet samme år som fuldmægtig, siden som kontorchef og efter en kort afstikker i Statsministeriet som afdelingschef fra 2009, indtil hun i marts 2011 blev departementschef og dermed først Morten Bødskovs, så Karen Hækkerups og nu til sidst Mette Frederiksens (S) nærmeste rådgiver og direkte kontakt til departementet.

For to dage siden blev karrierekurven brudt. I en pressemeddelelse fra Finansministeriet ud på eftermiddagen meddelte finansminister Bjarne Corydon (S), at der »efter en del negativ fokus på Justitsministeriet« i den seneste tid var »behov for at skabe ro omkring ministeriet«. Og som Bjarne Corydon fortsatte, var Anne Kristine Axelsson »enig i behovet for at sikre ro«, og hun havde derfor »tilkendegivet, at hun ikke ønsker, at hendes person skal stå i vejen herfor. Hun har derfor sagt ja til fremover at løfte departementschefopgaven i Kirkeministeriet«.

Stillingen som ny departementschef i Justitsministeriet vil »snarest« blive slået op, og dermed bliver det en af den ny departementschefs opgaver at komme videre med at finde en løsning på den udbredte politiske utilfredshed, der var fra partier efter beretningen fra dommerne og deres juridiske accept af embedsmændenes nødløgn.

I maj blev der således på initiativ fra Karen Hækkerup indkaldt til møde for partiernes gruppeformand og retsordførere, hvor sagens politiske komplikationer blev diskuteret, men efter endnu et møde for retsordførerne straks efter sommerferien ser sagen foreløbig ud til at være gået i stå.

Ifølge Informations oplysninger beholder Kirkeministeriets kommende departemenschef den samme årsløn på godt 1,7 millioner kroner, som hun fik for at være øverste chef i Justitsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Hald
  • Jette M. Abildgaard
Anders Hald og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tjaeh. Det er vel hjemsted for et af de allerstørste (nød-)løgne....!

morten andersen, Anders Hald, Jette M. Abildgaard, Henrik Klausen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Uden forbindelse til den aktuelle sag - så er det altså sådan, at uanset om en minister måtte have diverse mangler m h t moral og etik, så skal embedsmænd altid optræde pinlig korrekt og respektere gældene love.

Så hvis en minister ønsker at "snyde" Folketinget, så må han/hun selv (evt sammen med spindoktoren) gennemføre snyderiet og tage ansvaret.

Robert Ørsted-Jensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nødløgn er da en sjov sproglig nyskabelse. Jeg mener, hvem lyver som ikke i en eller anden forstand føler sig nødsaget til det?
I øvrigt forekommer hele denne sag mig ret så oppustet. Man har ville beskytte en politiker og set sig nød til at lyve lidt. Herregud, som de sikkert siger ovre i Kirkeministeriet.
Noget andet jeg ikke forstår, når nu der åbenbaret skal statuerers et eksempel, er hvorfor man så ikke flytter departementschefen nedad i systemet, hvis man vil straffe hende, i stedet for at lade hende blive på samme niveau på en anden adresse? Den procedure kan da ikke opfattes som andet end en degradering af Kirkeministeriet - eller hvad?

Søren Kristensen:
Formentligt afspejler det at i manges bevidsthed kan man sagtens lyve for sjov. Eller for varierende fordeles skyld - fordi det er fedest? Ikke nødvendigvis fordi man er nødt til det. Disse dommere er helt på det rene med at tingenes tilstand, måske særligt i magtens korridorer, er sådan.

Og helt enig i den illustrative barok, som udgår fra at man sagtens kan bruge den formastelige i et andet ministerium. Formentligt er baggrunden at alle løgnere, nød- som lyst-, kan klare opgaverne i ministerierne fint ... men når man bliver opdaget, må man ind i tapetet igen. For en stund. Og vente lidt, til historieløshedens uhellige ånd atter lyser over det ganske, danske land.

Er det ikke mere korrekt at kalde det en hvid løgn? Altså når der ikke er en rationel interessemodstrid, men når det ærlige svar er uhøfligt.

Når en racist gerne vil optræde, hvor hun er allermest upopulær, og derfor har brug for barnepige, og det foregår i en bydel, hvor dele af politiet i sig selv har problemer med diplomatiet, så forestillingen bliver dyr og besværlig...

Det ærlige svar ville være, at hun ikke var velkommen i det delvist lukkede miljø, men at hun kunne lukke sit lort ud, hvor hun er mere velkommen, fx. i VU og KU...

Christiania er ikke helt "offentlig gade". Politiet har i perioder været uvelkomment, og amatørpushere uden forbindelse til de amerikanske rockerbander har fået tæsk, osv.

Morten Bødskov er det som står bag dette her. Ingen andre! Og han er nu blevet hvad? I hvert fald har han chancen for at blive/være minister igen. Embedsmændene udfører loyalt ordrerne fra ministrene sine...Vil en politiker/minister have, i samarbejde med PET, noget gennemført, ja så bliver det også sådan.....

Derudover forlyder det at Mette Frederiksen nu vil til at misbruge embedsmændene politisk; der skal oprettes et sekretariat som får til opgave at få Justitsministeriet til at tænke politisk først, fagligt siden.

Mette Frederiksen og andre politikere i det her land NÆGTER at tage ANSVAR for de love de selv har vedtaget!

Og hvad med Peter Loft? En mand, som en kommission har afhørt, sikkert i flere timer. Og der er ikke sket noget med ham. Ingen straf til ham eller til Troels Lund Poulsen som Peter Loft, efter min mening, udførte den opgave det var kigge lidt for i Helle Thornings skattesag. Hvor meget af den her straf handler om at her har vi en kvindelig departementschef....

Peter Poulsen, Jette M. Abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen,

Det var også min første tanke. Nu er det så endelig lykkedes med hiv og sving og sikkert en hel del positiv særbehandling, som vi også ser det på universiteterne, at få ansat en kvindelig departementschef, og så viser det sig i flere sager, at hun er fuldstændig uegnet til at bestride stillingen.

Damen har ingen forståelse for principperne om notatpligt og skriftlighed, og hun medvirker gerne til at vildlede Folketinget med en latterlig løgn om Johnny Reimar, som af en eller anden grund skulle med til mødet på Christania.

Kim Houmøller, Kurt Nielsen og Anders Hald anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Når Axelsson kommer til kirkeministereriet vil hun opleve en radikalt anden tilgang til dette at sige sandheden. Skulle hun forsøge sig med blot en lille-bitte nødløgn, vil hun høre en mørk og myndig stemme fra et ubestemmeligt sted i rummet: "ANNE KRISTINE! NU LYVER DU IGEN! VIL DU FORTABE DIN EVIGE FRELSE?" Det skal nok få Axelsson på andre tanker.

Ovenstående artikel beskrive et forløb der viser "brister i det offentlige"... eller - om man vil - et "degenereret offentligt system".
Jeg kan ikke lade være med at ASSOCIERE til det private erhverrvsliv.
Dér "brilleres" med nødløgne og manglende skriftlighed - det bliver ligefrem anset for at være smart og "gold standard"
Dybest set er det vel bare det privates standarder der er rykket ind i det offentlige...
Så hvorfor være foraget..??... spørg bare Lars "Lusk" og hans legekammerater i Venstre hvad de synes.
Tak for kaffe og god week-end!

Kirkeministeriet er det rette valg. Her hersker tro, eller er det overtro? Havde det drejet sig om en person længere nede i systemet, var det endt med en ganske almindelig fyring.