Baggrund
Læsetid: 5 min.

Detailbranchen går mod grønnere tider

De store supermarkedskæder forsøger på hver deres måde at følge tidens grønne tendenser og omstille til en mere bæredygtig fremtid. Initiativerne hilses velkommen af de grønne interesseorganisationer
Lidls nye supermarked skal energimæssigt være 100 procent bæredygtigt

Lidls nye supermarked skal energimæssigt være 100 procent bæredygtigt

Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Indland
19. november 2014

Flere af de store supermarkedskæder i Danmark har sat kursen mod en mere klima- og miljømæssig bæredygtig forretningsform.

I foråret annoncerede Coop Danmark, at de foruden at ville satse mere på dyrevelfærd og økologi i fremtiden også vil have langt flere lokalt producerede fødevarer i varehusenes udbud. Hver vare rejser i gennemsnit 4.000 kilometer, inden den ender hos forbrugeren, og det er hverken særlig godt for miljøet eller i tråd med tidens tendens, hvor forbrugerne i særligt de større byer efterlyser mere bæredygtige varer.

Dansk Supermarked er fulgt efter. Fremover vil der i landets 88 Føtex-butikker blive udbudt langt flere lokale varer til kunderne, og kæden har derfor hyret virksomhederne GO’local og Dansk Cater til at finde producenter, der kan levere lokalt producerede fødevarer.

Og nu melder den tyske detail­kæde Lidl sig også på banen. I kædens kommende supermarked på Sjælør Boulevard i København er ambitioOg nu melder den tyske detailkæde Lidl sig også på banen. I kædens kommende supermarked på Sjælør Boulevard i København er ambitionen at lave en butik, hvor der er tænkt i bæredygtige løsninger fra start til slut.

»Vi vil gerne gå foran og vise at vi også i vores byggeri har omtanke for miljøet og søger de bedste muligheder inden for energioptimering. Derfor arbejder vi ud fra de mest bæredygtige og energirigtige løsninger, som det er muligt i vores eksisterende byggeri på Sjælør Boulevard. Tanken er, at butikken skal være en slags testbutik, hvorefter vi kan implementere det, der virker rigtig godt i vores kommende byggerier,« siger Arjang Farhadpour, produktudvikler for Lidl i København.

Til den opgave har Lidl fået hjælp af det rådgivende ingeniørfirma Ørtoft A/S, der har specialiseret sig i lav- og nulenergihuse.

Solceller og jordvarme

På taget af det kommende supermarked skal der foruden en 300 kvadratmeter boldbane, der kan benyttes af nabolagets børne- og ungdomsinstitutioner, installeres 600 kvadratmeter solceller. Jordvarme skal yderligere bidrage til opvarmning, ligesom varmen fra kølediskene genbruges. Men ideen er netop, at forskellige løsninger skal afprøves, fortæller Arjang Farhadpour.

»Energimæssigt bliver det det billigste supermarked at drive, og det har selvfølgelig krævet store investeringer, som det vil tage længere tid end normalt at forrente. Men som sagt, det er et pilotprojekt, hvor det er meningen, vi skal høste erfaringer, der kan bruges på andre varehuse.«

Hvor kæder som COOP og Dansk Supermarked forsøger at tegne en grønnere profil for en række af deres butikker ved at tilbyde mere økologi og nu også flere lokalt producerede fødevarer, vil det nye Lidl-supermarked dog ikke adskille sig markant i udbuddet af fødevarer. Der vil være samme varer på hylderne som i andre Lidl-butikker. Kunderne skal som sådan ikke føle, at det er en anden type supermarked, de går ind i, forklarer Rikke Brandes, kommunikationsansvarlig hos Lidl Danmark.

»Vi har i forvejen en bæredygtighedsprofil i Lidl, der gælder udvalget i alle vores butikker, og der kommer den nye butik ikke til at være anderledes end andre af vores butikker. Men på energiområdet har vi her valgt at gå all in i forhold til bæredygtighed,« siger hun.

Hønen eller ægget?

Hos interesseorganisation Det Økologiske Råd hilses alle initiativer, der skal gøre salget af fødevarer mere bæredygtigt, velkommen. Også selv om det kan være svært at gennemskue virksomhedernes bagvedliggende motivation.

»Man kan jo sige, at uanset hvad er det glædeligt med de her mange initiativer,« siger Jeppe Juul hos Det Økologiske Råd.

Han har endnu ikke hørt om det nye Lidl-supermarked, der altså vil skabe bæredygtige rammer omkring salget af fødevarer, men både Coop og Dansk Supermarkeds ønske om at tilbyde stadig flere lokalt producerede og økologiske fødevarer, er noget, Det Økologiske Råd har presset på for i årevis. At det er blevet nemmere at være grønt supermarked, fordi stadig flere kunder efterspørger mere klima- og miljøvenlige varer, spiller naturligvis også en rolle.

»Der er i dag ingen tvivl om, at mange forbrugere er villige til at betale mere for eksempelvis bæredygtige og lokalt producerede fødevarer,« vurderer Jeppe Juul.

Derfor er spørgsmålet, om det er supermarkederne, der trækker kunderne i den rigtige retning, eller omvendt?

Michael Minter fra Danmarks grønne tænketank, Concito, mener, at det går begge veje.

»Jeg tror, at det er en vekselvirkning. Der er helt sikkert et ønske om at være en ansvarlig virksomhed, men om det er supermarkederne, der trækker kunderne i en bestemt retning, eller om de blot udbyder det, som kunderne efterspørger, det kan naturligvis diskuteres. Det er spørgsmålet om hønen og ægget,« siger Michael Minter:

»Men vi kan være helt sikre på, at der ikke sker noget, hvis alle bare venter,« siger han.

Marked i forandring

At det gør en positiv forskel, at de store kæder tager konceptet til sig, er Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd dog ikke i tvivl om. Ikke mindst i et land som Danmark, hvor meget få aktører dominerer markedet for fødevarer, hvilket kan gøre det svært for mindre og alternative producenter at få en fod indenfor.

»At en relativt lille butikskæde som Irma har satset så meget på økologi, har betydet, at produkter fra mindre og mere innovative producenter har kunnet blive afsat. Og det har banet vejen for at udbrede andre produkter end de konventionelle, så vi i dag kan købe økologi ikke bare i Irma, men også i Coops andre butikker som eksempelvis Fakta. Det har betydet rigtig meget for udbredelsen af de her koncepter,« siger Jeppe Juul.

Og det er i sig selv med til at forstærke, hvad der er muligt, mener Jeppe Juul. For mens den danske fødevarebranche i mange år er gået i retning af færre og færre produkter – og dermed mindre og mindre plads til nye og mere klima- og miljøvenlige varer – går det i dag den anden vej. I den sammenhæng har de supermarkeder, der også har satset på at have andre og mindre udbredte produkter på hylderne, været med til at løfte eksempelvis økologien frem.

»Varediversiteten har været stærkt nedadgående i de seneste mange år. Så det, at de store supermarkeder åbner for nye produkter, gør det nemmere, det er klart.«

Jeppe Juul peger på, at de store supermarkedskæder naturligvis søger at vinde kundernes gunst ved at udmærke sig på områder, hvor de tror, at der er et marked, eller at de kan positionere sig.

Det gælder også for Lidl i Danmark, selv om de ikke i første omgang går efter at omlægge udbuddet af varer, men derimod at profilere sig på at skabe bæredygtige rammer for salget af fødevarer. Det handler fortsat om at være unik på et presset marked.

»Der er hård konkurrence på markedet, og vi vil gerne skille os ud på en positiv måde,« siger Rikke Brandes, kommunikationsansvarlig hos Lidl Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Løverne er nok begyndt at spise jordbær.
At disse forretningskæder bruger ordet, bæredygtig, skal man ikke lade sig forlede af.

I øvrigt synes jeg, at Jesper L. H. er lige lovlig sød over for fru Lidl. Han kunne fx have spurgt ind til, hvor sådan en kæde gør sine bankforretninger henne i verden. Det hører også med i konkurrencebilledet.

4000 km transporteres en vare for at komme frem i et supermarked. Siger det ikke alt? De bliver ikke grønne (og rige), ligegyldigt hvor meget de bruger den grønne malerpensel.

I Københavns Fødevarefællesskab ligesom i andre fødevarefællesskaber er det noget helt andet. 4000 medlemmer i København har givet supermarkederne noget at tænke over. At være medlem af et fødevarefællesskab og lægge arbejde i det både praktisk og teoretisk er en del af en livsstil, og det kan supermarkederne bare efterligne, hvis de kan, men da deres hovedformålet er at tjene penge (og i mange tilfælde narre folk), kan de selvfølgelig ikke det. Det, de kan, er en løgnagtig smartness - ih, hvor er vi blevet grønne nu.

Det er en mentalitetsændring, vi som borgere skal igennem, for vi er ikke kun ansvarsfrie forbrugere. Som det er nu, er vi alle med til at køre verden 4000 km skæv for at få fat i en tomat.

Jeg kan ikke anbefale artiklen JLH. Den er et grønt skønmaleri.

Dennis Berg, Torben Arendal og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er da den rigtige retning, de bevæger sig i. At der også er skønmaleri i det - jo, men det er der jo i al markedsføring.
Hvis butikkerne, forbrugerne og politikerne samlet set trækker i den rigtige retning, ender det med, at landmændene, gartnerierne, frugtavlerne o.s.v. også gør det. Jo mere økologi, jo bedre.

"Hver vare rejser i gennemsnit 4.000 kilometer, inden den ender hos forbrugeren..." siger Coop i flg artiklen.

Hvis f eks en japansk produceret vare (med lav omsætning) vejer lige så meget i den beregning, som en pakke dansk rugbrød (med stor omsætning) - så er beregningen lidt "populistisk" - varer med stor omsætning bør veje mere ind i beregningen end de sjældnere omsatte varer fra fjerne lande ???.

I øvrigt er det da særdeles glædeligt, at forbrugertrenden belønner "den grønne politik".

Det er sikkert rigtigt set, at der er risiko for, at forbrugerne får stukket blår i øjnene og lader sig 'spise af' af disse tiltag. Og dog tilslutter jeg mig koret af de stemmer, der hilser tiltagene velkommen. Til dels, fordi de også berører de konsumenter, der ikke af egen drift søger økologiske eller bæredygtige alternativer, til dels, fordi vognen trækkes i den rigtige retning.

Hønen eller ægget? Svært, at forstille sig, at supermarkedskæderne af egen drift ville gå med til især omkostningsrige forandringer. Der er en trend, de skal følge for at kunne bestå på markedet, og hvis de ønsker at være foran, så skal de komme i skoene nu, hvilket de så også gør. 4000 medlemmer i Københavns Fødevarefællesskab er et tydeligt signal om, at det hurtigt kan blive mange flere, hvis ikke der (re)ageres hurtigt!

Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi kender alle til social dumping men der er også det der heder import dumping. Dvs varer produceret i ulandet hvor løninger og arbejdsvilkår er meget ringe og dem importere vi og hvem score genvinsten? Yes!

Niels-Simon Larsen

Nu er der noget om flåede tomater i dåse. Det er flåede arbejdere, der laver de dåser.

Vi skal omstille til selvforsyning af basisvarer. Hver egn skal kunne forsyne sig selv med grønt, frugt og kød. De store kæder er kun store, fordi de laver alle mulige numre med os. Sådan en som Lidl og andre af den type internationale forretninger er kun store, fordi de opfører sig som store svin financielt, arbejdsmæssigt og co2-mæssigt. De skal mødes af et folkeligt oprør ved at vi går andre veje. Al deres grønne pladder er bare en ny måde at snørre os på.

Niels-Simon Larsen

Nu er der noget om flåede tomater i dåse. Det er flåede arbejdere, der laver de dåser.

Vi skal omstille til selvforsyning af basisvarer. Hver egn skal kunne forsyne sig selv med grønt, frugt og kød. De store kæder er kun store, fordi de laver alle mulige numre med os. Sådan en som Lidl og andre af den type internationale forretninger er kun store, fordi de opfører sig som store svin financielt, arbejdsmæssigt og co2-mæssigt. De skal mødes af et folkeligt oprør ved at vi går andre veje. Al deres grønne pladder er bare en ny måde at snørre os på.

Niels-Simon Larsen

Man må ikke et øjeblik henfalde til den tro, at denne grønne trend har mere med økologi end med penge at gøre. Man presser de lokale økologiske avlere til det yderste.
Vi får aldrig indsigt i, hvordan de store kæder tjener deres penge. Indsigt får vi kun, hvis vi på en eller anden måde selv er med. Coop er Danmarks største forretning. Hvor megen indflydelse har du og jeg her? Vi kan få lidt, hvis vi engagerer os, men hvordan er lugten i bageriet? Det er et forretningsmæssigt foretagende baseret på markedets betingelser. Det sælger det kød, forbrugerne betaler for ligegyldigt hvad. Det hele hviler på den råddenskab og mørkelægning, som landbruget står for.
Jeg skal forresten ud på landet og besøge noget familie i weekenden. Kan jeg få at vide, hvor MRSA'en har bredt sig?

Michael Kongstad Nielsen

Niels-Simon Larsen (19:41)
Nu er det jo ikke pengenes ophør eller socialismens indførelse, vi snakker om, men en udvikling på markedet. At folk begynder at efterspørge mere økologi kan jeg kun se positivt på. En sådan udvikling ville forøvrigt også kunne forekomme i en socialistisk økonomi. At folks ønsker til fødevarer sætter sit præg på produktionen, transport, distribution, forarbejdning og indtagelse, herunder præsentation på bordet, er ikke forbeholdt hverken kapitalisme eller socialisme. Nu står vi i en situation, hvor detail-handelen vejrer forandringer, og retter ind efter det - det er alt andet lige ikke dårligt, når det forbedrer forholdet for natur, biodiversitet, reducering af energispild o.s.v. Rom blev ikke bygget på én dag.

Jeg var i Rema1000 den anden dag. En konventionel liter letmælk kostede lidt over 5 kr. En økologisk kostede næsten det dobbelte. Samtidig hører man, at den økologiske landmand får kun 10 øre ekstra pr. liter. Næsten alt overskydende går som profit direkte i supermarkedets lommer. Prisen er kun højere, fordi supermarkedet ved, at der er forbrugere villige til at betale.
Så meget for supermarkedernes grønne interesser og samfundssind.

De her supermarkeder er ligeglade med, hvordan de tjener deres penge. Den ene måde er lige så god som den anden, og skal samfundet bøde for det, så kunne det rage dem en høstblomst (=apropos).
Vent ingen revolution herfra - det er stadig op til os, folket, at få det rigtige til at ske.

Formodentlig betyder indretningen af nul- eller negativenergibygninger mere for bæredygtigheden, end en transport, der også hastigt vil blive langt mindre belastende.
Det er bemærkelsesværdigt, at lokal produktion automatisk menes at ville give dyrere produkter, det er trods alt ikke særlig logisk.